I need to quit!

"Fordi jeg ikke vil gå glip af noget.. Jeg kan ikke lide at du bare sidder og laver ingenting, når jeg sover..", sagde han og kiggede på hende.

Hun smilede varmt til ham"Jeg har ikke noget
i mod at sidde og kigge ud i luften. Desuden
jeg kan jo bare lave en hjemmeoptagelse af
dig imens du sover"sagde hun og smilede drillende
til ham"Eij du er et menneske og du SKAL sove, og
mere har du ikke at sige til dit forsvar!"sagde hun bestemt
og var allerede på vej op af trappen med ham

"Noooo, det hjælper ikke ligefrem at du bærer mig?", sagde han grinene og vred sig.

Ay grinede og stilte ham ned inde på sit
værelse"Du går i seng nu og får hvilet dig
lidt eller får du ike lov til at se min hud glitre
som diamanter!"truede hun medet smil på
læben

"Fint..", sagde han opgivende, og gik hen til hendes seng og lagde sig oven på dynen. Han lagde armene om bag hovedet som en hovedpude, og smilte triumferende, "Men jeg skal jo først falde i søvn".

Hun kiggede på ham med sammenknebne øjne.
Og et øjeblik efter var dynen over ham og hun
sad triumferende på sengekanten og smilede til
ham"Hovedpuder gør dig hurtigt trætte især når
det er så sent som det"sagde hun med smil og
strøg hans pande

Han kunne mærke at hans øjenlåg blev tungere, og han prøvede ustandseligt at holde dem åbne, men det var bare så fristende.

Hun smilede stille da hun så hvordan han kæmpede
mod søvnen, det var næsten ligesom at se et spædbarn
gøre det."Sov nu"hviskede hun"Jeg skal nok vække dig igen"
hviskede hun med et smil

Han faldte i søvn.

Hun smilte og rejste sig lydløst op.
Hun gik over til sit skab og fandt et par
pinke cowboy bukser frem. En lang sort
top. hun tog sine converse på som var overdækket
med sølv pallietter, og gik stille ind til sit flygel i musik studiet
og begyndte stille at spille Bella's lullaby, for at få tiden til at gå.

Han lavede nogle underlige snorke-lyde og rodede rundt i sengen.

Ay hørte godt de mærkelige snorke lyde og kunne
ikke lade være med at grine. Hun spillede stille videre.

5 timer senere xD(sry men gad virkelig ikke at side og skrive at hun spillede og spillede og spillede i 3 timer xD)

Ay sad på sengekanten og overvejede
lidt om hun skulle lade ham sove videre.
Men hun havde jo lovet at vække ham.
Hun smilede og ruskede stille i ham. Solens
stråler stod mat ind af vinduet og varmede
slet ikke ligesom om sommeren

Han åbnede langsomt øjnene, "Hay...Ay", sagde han forvirret.

Ay grinede"Jeg hedder ikke Hay"sagde hun
med et smil og blev ike fornærmet eller noget
over at blive kaldt en anden piges navn

"Undskyld.. Jeg blandede Hej og Ay sammen..", sagde han og lo lidt af sin talefejl.

Hun kiggede på ham uden at være overbevist
"jamen så siger vi det"sagde hun med et drilskt
smil"Nå skulle du se mig shinne mere end den største
stjerne i hele universet?"spurgte hun med et smil og
kiggede ned på ham imens hun pillede ved dynen som hun
sad på

Han sprang op af sengen i en fart - dog kun menneskefart - og hoppede som et lille banr, "jojojojojojojojo", han grinte.

Ay grinede og var pludselig væk.
Hun lå omme bag huset midt på græsplænen
med lukkede øjnene, og glitrede som tusinde
af diamanter

Han kiggede ud af vinduet og så en pige, iklædt tusinde diamanter, "Wauw!".. han løb ud i haven og kiggede beundrende på hende.

"Og det er faktisk meningen at det her
skulle være med til at lokke vores fjender,
hvis vi altså måtte røbe vores sande identitet"
Sagde med et skævt smil og kiggede op på
ham med de azur blå øjne

"I can see that", sagde han og gik langsomt nærmere.

"Pas på, jeg er farlig!"drillede hun grinende
og smilede så man kunne se hendes hugtænder

"Meget", sagde han og smilte, og satte sig ned ved siden af hende. Han satte sig med benene på kryds, og studerede hendes diamant-beklædte krop.

Hun havde stadig lukkede øjne og
Lignede en der var død. Hun trak heller
Ikke vejret. Mest af alt lignede hun en
Statue dekoreret med diamanter

han kiggede bekymret på hende - han havde ikke fået noget at vide om at de ikke behøvede at trække vejret.
"Ay?", han kravlede hen til hende og ruskede i hende.

Der gik lidt tid for hun reagerede. Hun slog langsomt
øjnene op og kiggede på ham"Ja hvad er der?"spurgte
hun og kiggede sig omkring efter nogle fjendtlige vampyrer

Han satte sig roligt ned, "Gaaaard, du var ved at tage livet af mig.. jeg troede du var død, for du trak ikke vejret og..", han afbrød sig selv og smilte.

Hun smilede stille"jeg er ikke levende
jeg behøver ikke at trække vejret"sagde
hun med et suk

Han kiggede forfærdet på hende, "Mener du virkelig det?.. Tror du virkelig på at der ikke er noget menneskeligt tilbage i dig?", spurgte han og smilte trist. Han mente nu at hun var meget menneskelig.

"Nej! end ike mit udseende er menneskeligt!
Det er for smukt! for forførende. Min stemme
er for blid, og fortryllende som intet menneskes
stemme burde være! end ike min kærlighed er
normal"Sagde hun dystert"Nogle gange ville jeg ønske
at jeg var blevet dræbt af flammerne som jeg blev"reddet"
fra"sagde hun med et irriteret suk og kiggede ind i skoven

"Hvordan kan du sige sådan noget?", spurgte han blidt, "Jeg synes du er fantastisk!", han aede hendes kind.

"Jeg er den ondeste der nogensinde er
blevet skabt! jeg er værre end Claire
og Daniella! jeg er værre end..."hun tænkte
sig om"jeg er værre end fanden selv, som skabte os
vampyrer"Sagde hun vred på sig selv

"Hold op!", sagde han bestemt, "Altså hvis du bare har tænkt dig at disse og nedgøre dig selv hele dagen, så kan jeg lige så godt gå nu!", sagde han og ventede hendes svar.

//Logger nu^^//

"Fint så gør du det! Men at du skulle opleve
et af mine "anfald" var ikke meningen, men
du aner ikke hvor svært og hårdt det er for
mig! jeg kan stadig huske hvor nemt og sjovt
det var at være menneske! man kunne sove
og være normal! man kunne gå i solen, man kunne
..."Hun sukkede og gav op og sad pludselig i et træ
godt 10 meter væk og kiggede så surt ind i træet at
man skulle tro at det havde slået hende

Han kiggede forvirret efter hende, og da han fandt hende, råbte han så; "Og man kunne? hvad?"

Hun kiggede ind i træet uden rigtig at høre
efter. Hun lignede mest en statue. Hun skræmmende
ud"ikke noget, jeg flipper nogle gange over hvad jeg er"
mumlede hun bare og kiggede afslappet på ham igen, som
var intet hent

"Jo, hvad?", spurgte han stædigt.

Hun kiggede på ham med et lidt bebrejdende
blik"Jeg siger det ikke, lige meget hvor meget
du spørg det er noget jeg holder i mit hjerte, eller det
der nu er tilbage af det"Sagde hun, det sidste ven svag mumlen.
Hun sad stadig helt stille og når hun endelig bevægede sig, lignede
hun lidt en der var træt af alt, en der snart ville give op og give slip
på alt

"Hvorfor bragte du det så på banen, hvis du ikke vil sige det alligevel?", han kiggede undersøgende på hende.

"Fordi det røg ud af mig før jeg tænkte mig om"
Svarede hun bare og så hen over hovedet på ham

Han løftede brynene, "Aha...", og kiggede stadig på hende.

Hun kiggede tænkende og fjern
ud i luften. hun sad igen stille som
en statue. Og hendes ansigt så mere
bestemt og kongeligt ud end nogen anden
dronning nogensinde havde gjort,

Han satte sig ned i græsset, og tænkte lidt.

sprang ned fra træet som en kat,
og landede på hænderne. Hun rejste sig hurtigt
op og i næste sekund lå hun ind over sit bilsæde for
at få fat på sin mobil der ringede

Han kiggede forskrækket efter hende, *Hvordan vidste hun det?*, han rejste sig og gik over til hende.

Hun stod bare med mobilen til øret.
hende læber bevægede sig ikke og
hun sagde heller ikke noget. DEt var i hvert
fald det, et hvert menneske ville tro. Faktisk
stod hun og snakkede med sin søster som ville
blive hængende ved Washington lake til den næste
dag og ville lige informere ay om det. Hun lagde på
og kastede mobilen ind i jaguaren igen, og låste den så.
"Er du ikke træt?"spurgte hun og kiggede på ham

"Du har jo næsten lige vækket mig?", sagde han og smilte svagt, "Hvem var det?`", spurgte han og kiggede på mobilen.

"Men du har kun sovet i fem timer"sagde hun
med et smil"Det var min lillesøster..., Hun bliver
ved lake washington til i morgen! Hold dig væk fra
den sø, mange vampyrer kommer der er jager"
Sagde hun med et smil

"Jaja", sagde han og smilte, "Men nej.. jeg er ikke træt, og hvis jeg var, ville jeg heller ikke sove nu".

"Hvorfor ikke?"spurgte hun nysgerrigt og hentydede
til at han ikke ville sove. hun kiggede på ham også ind i
skoven