I need to quit!

Han sank en klump, og studerede hendes ansigt; hun så virkelig bedrøvet ud..
*Ork, jeg vil så frygtelig gerne vide det, men hun skræmmer mig, og dte gør det bare bare endnu mere spændende*..
"Jamen.."

Hun lukkede øjnene, og håbede, nej bad til
at han ikke ville høre hvad det. for det forfærdeligt
det han så skulle igennem. Hun havde mest af alt lyst
til at stikke fingrene i ørene som et lille barn og sige lalala,
for ikke at høre hvad der ville komme efter dette jamen.
I stedet ventede hun på at han skulle fuldføre sin sætning,
stadig med lukkede øjne.
Hvis en vampyr kunne græde ville hun helt sikkert have gjort
det nu..

Hun studerede hendes ansigtsudtryk, "Hvem vil slå dig ihjel?", spurgte han bekymret.

"Dem som sørger for at hemmeligheden forbliver
hemmelig"Mumlede hun bare og sukkede lettet, men
lydløst. Hun kiggede op og så på ham

Han kiggede medlidende på Arya, "Hvem er det der sørger for at du holder hemmeligheden?", spurgte han, og kiggede hende i øjnene.

Hun kiggede igen ind i hans øjne"En som
er rejst til Italien"sagde hun gådefuldt og sukkede
"siger jeg det, kunne jeg lige så godt sige det andet
også!"sagde hun og kiggede stadig ind i hans øjne

Han kiggede hende dybt i øjnene, "Hvorfor vil de slå dig ihjel?", spurgte han forfærdet. Han var virkelig begymret.

"fordi at jeg ikke må fortælle hemmeligheden til andre
som ikke er kolde ligesom mig"sagde hun og kiggede stadig ind
i hans øjne*gad vide om jeg ikke bare skulle fortælle ham det,
også sørge for at ingen ville opdage det*tænkte hun men kom så
i tanke om noget anden*nårh nej det kan jeg jo ikke! de har jo deres
forbandede tankelæsere!*tænkte hun og forbandede dem langt væk

Han rynkede panden, og tænkte sig stadig om, "Og hvad er det så du skal gøre mod mig, for at de ikke slår dig ihjel?", spurgte han så.. Hans stemme var meget neutral.

Hun kunne ikke lade være med at smile"fortæller
jeg dig det, så regner du det hele ud også skal jeg
gøre det"sagde hun og sukkede trist imens hun kiggede
ham ind i øjnene

Han rynkede panden, og så bedrøvet ud.
"Undskyld..", sagde han, "Unskyld at jeg sætter dig i denne situation..", sagde han undskyldende, men kiggede ikke på hende.

//Logger nu.. Skrives imorgen^^//

"Det er okay,jeg kan håndtere det, og jeg
har prøvet folk der var mere, opsatte på
at vide det"Sagde hun med et lille smil
og gav hans hånd et venligt klem

//heh okay sov godt ^^ og ja det gør vi bare (;//

Hans pande var rynket, og hans øjenbryn var bedrøvet rynkede.
"Jeg er sindsygt opsat på at vide det, men jeg ville ikke på nogen måde gøre dig ked af det..", sagde han stille, "Eller få dig til at gøre noget du ikke har lyst til..", han kiggede ikke på hende, men kunne tydeligt mærke hendes kolde hånd, røre ved hans.

"Jeg ville virkelig gerne fortælle dig det,
for så ville du vide hvem du skulle undgå i den
her by, det er ikke alle af min slags der er som
mig. andre kunne finde på at gøre dig til en ligesom
mig"sagde hun og sukkede. Hun havde igen snakket
over sig

Han vendte hurtigt hovedet om, og kiggede hende direkte i øjnene, "Der er også nogen der er varme..", konstaterede han spørgende, og ventede et svar.

"De varme er de "gode, imens de kolde
er de onde"sagde hun med et suk, for det
ville helt klart give et godt billed på at hun
var ond, selv hun ikke var "ond" ligesom mange
andre af hendes slags

Han kiggede mitroisk og forvirret på hende, "Du er ikke ond!", *Hvad snakker hun om? de er ikke onde!*

Hun smilede bredt så hendes hugtænder viste sig.
Det var et trist og bedrøveligt smil"Jeg kan ikke gøre
for det, jeg har jo ikke selv valgt det!"sagde hun sukkende.
Hun regnede med at han ville opdage hvad hun var efter at hun
havde vist sine hugtænder

Han kiggede forfærdet på hende hugtænder, han havde læst noget om det engang. *Ork.. Hvad er det nu hugtænder relaterer til... Shit! hun er.. Nej, det kan ikke passe.. Men alligevel, hun er kold, og..og..og..*
Han var lammet. Han kunne ikke sige noget, han sad bare og stirrede på hendes ansigt, mens tusinde tanker fløj igennem kroppen.

Hun sukkede trist og gemte sit ansigt
i hænderne"men jeg er ike som de andre"
Mumlede hun bare, og kiggede ned på sin fødder
imens hun havde armene om benene og hendes
hage hvilede på det ene knæ

Han sank en klump, og ville aé hende på ryggen men lod vær, "Så det vil sige.. At alle de andre kolde menne..-personer jeg har mødt.. har alle været.. som dig?", konstaterede han spørgende.

Hun nikkede stille, og der er mange her
i byen! og der er rimlig mange som angriber
mennesker, de gør dem enten til en af os eller..."
hun fuldførte ikke sætningen"Jeg har ikke tænkt mig
at bide dig! for det første kan jeg ikke fordrage jeres
blod jeg får det så dårligt, og væmmes ved mig selv,
derfor lever jeg på dyreblod!"Mumlede hun ned i sit knæ

Han kiggede sindsforvirret på hende, og sank en stooooor klump, "Så det vil sige at jeg kan risikere at blive bidt, anywhere?", sagde han og kiggede på hende.

Hun nikkede"eller du er i sikkerhed i
reservatet, det var derfor jeg sagde at
naturen var smukkest der, og at forks' skove
ikke var noget sammenlignet med resveratets!
jeg ville ikke have at du vandrede rundt derude alene
og blev angrebet"Sagde hun med et skævt smil og kiggede
nu på ham

Han smilte trist, "Du prøvede at beskytte mig..", sagde han og kiggede ned, med rynket pande.

"Du er jo ikke blevet angrebet endnu,
så mit forsøg er hverken mislykket eller
lykket endnu"Sagde hun"det var også derfor
jeg sagde at jeg altid kunne dag og nat!, jeg
sover ikke"sagde hun og kiggede på ham

Han kiggede spørgende på hende, "Aldrig?"..
Han havde meget at tænke på. Han kunne snart ikke overskue det længere..

//Logger nu, skrives imorgen^^//

"Aldrig, jeg savner det ofte! det at ligge
i en seng og drømme, være udhvilet dagen
efter. Jeg spiser heller ike jeres mad! jeg er
overaturlig smuk, for at kunne lokke mine ofre,
eller det var det der var meningen! Jeg er umenneskelig
hurtig! jeg har umenneskelig styrke og når mennesker
hører mig snakke og le, bliver de nærmest tryllebundet!"
Hun sukkede"men jeg har ikke lyst til noget af det her! jeg
burde have ligget i graven for over 100 år siden"sagde hun
med et suk"Men nu vil jeg ike fortælle dig mere, dit lille
menneske hoved sprænger lige om lidt"sagde hun med en
blid stemme. Hun ville ikke efterlade ham af frygt for at der
var nogle vampyrer ude på jagt

//Hehe okai sov godt^^//

Han kiggede fortvilet på hende, og rynkede panden.
Det varede et par minutter før han sagde noget igen, "Men nu har du jo fortalt mig det hele?", sagde han og kiggede på hende.

"Tja, jeg sætter vel min lid til dig,
og håber at du ikke vil fortælle, nogen
som helst om dette, vampyr eller ej"
Sagde hun"Vil du love mig at du ike fortæller
det til nogen?"spurgte hun bedende

Han holdte hånden på hjertet og tog forsigtigt hendes hånd med den anden, "Det lover jeg!", sagde han og kiggede på hende.

"Tak"Sagde hun med et smil, og kiggede
op på månen stjernerne."Tja nu har du et helt
eventyr at komponere om!"sagde hun stille og
vendte øjnene mod ham

Han smilte blidt, "Du har fuldstændig ret", han studerede hendes ansigt, og sluttede fa med at kigge i hendes øjne.

Hun smilte varmt til ham. Hendes ansigt, var så
lidt begyndt at slappe af igen, nu hvor hun ikke
skulle holde sin identitet hemmelig længere.
Da hans blik ramte hende, holdt hun det fast
og smilede igen til ham

Han smilte varmt igen, "Hvae.. Har du nogle søskende?", spurgte han for at skifte emne.

"Ja en søster, jeg skal nok sige til hende
at hun skal holde sig fra dig"sagde hun med
et smil

Han kiggede fortvivlet på hende, og grinte - kinda - nervøst, "Det var godt nok ikke det jeg mente, men okay", han smilte, "Og tak..."

hun kiggede stadig på ham "Ej bare rolig hun
jager ikke i staten washington" Sagde hun og
lo venligt at hans fortvivelse"Men hvad mente du så?"
spurgte hun med et smil

Han smilte skævt, "Jeg ville bare lede samtalen over på noget ikke-overnaturligt", sagde han smilende.

"hmm hvis min søster ikke havde været vampyr,
ville hun have været død for 159 år siden"sagde hun
med skævt smil"okay noget ikke overnaturligt...Så hvor
gammel er du?"spurgte hun med et smil

Han gispede - næsten - lydløst da hun sagde vampyr. Hun havde ikke sagt ordet før nu, så det kom som et chok.
Han smilte skævt, og rynkede svagt panden, "19", sagde han, "Øh.. Hvor gammel er du?", han grinte af sig selv, men han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, for hendes udseénde var i hvert fald ikke 159 år gammelt.

"18"Sagde hun med et smil. hun ville ikke fortælle
hvor lang tid hun havde været på jorden, for så
ville de være tilbage på det overnaturlige emne igen
Hun smilede kærligt til ham

Han smilte varmt, "Okay", sagde han i en glad tone, og kiggede hende i øjnene.

"så skal du starte på universitet i seattle?"spurgte hun
med et smil og kiggede også ind i hans øjne

"Det regner jeg med", sagde han smilende, "Jeg skal bare lige slås ned først.. det er jo trods alt min første dag", sagde han og smilte skævt.

Hun smilede"ja din første dag, og du er
allerede indblandet i byens mysterier"Sagde
hun med et smil"tja jeg starter der, efter sommerferien,
for så er jeg færdig med high school her"Sagde hun og smilede
til ham

"Øv, så skal jeg gå et helt år, uden at have nogen til at beskytte mig fra skovens onde mysterier", sagde han og smilte.
Han rynkede panden, "Jeg kom til at tænke på noget, hvad med de varme mennesker?", spurgte han og kiggede spørgende på Arya.

hun smilede"jeg håber ikke du er en ulykkesfugl, for
dit eget bedste. For ellers kommer jeg til at rende rundt i skovene
hver evig eneste forpulet dag, for ikke at få dårlig samvittighed"Sagde hun
med drilsk smil"De varme mennesker er varulve, det er vampyrernes eneste
"naturlige" fjender, det er dem som er gode! dem som beskytter folk. Vampyrerne
og varulvene indgik en aftale for ca. et århundrede siden lidt mere måske. Vampyrerne
må ikke gå ind i reservatet, for så er der krig. Og varulve kan være meget farlige for os"
forklarede hun smilende

Han rynkede panden, "Så...hmmm.. Så du siger faktisk at jeg skal have varme venner istedet for kolde?", han smilte forundret, "Kan varulve også forvandle ved bid?.. altså, kan jeg feks, blive en varulv?"

"Ja det gør jeg vel, de er ikke farlige, og de
kan ikke blive tiltrukket af dit blod. Og man kan ikke
bides til at blive varulv, man skal være født ind i klanen.
Men varulve og vampyrer kan ikke fordrage hinanden.
ifølge vampyrer, lugter varulve for "stærk" imens varulve
mener at vampyrer lugter for "sødt" også det at vi ikke kan
udstå hinanden, det er et had vi bare har til hinanden"sagde hun
med et smil"Jeg tror ikke jeg er en normal vampyr! for hvis jeg møder
en varulv er jeg altid høflig"sagde hun med et skævt smil"Dog kan jeg ikke
holde ud at være i selskab med dem, det er for meget at forlange"sagde hun
med et suk over at verden var så firkantet