Blodtørstig vampyr!

Dato: d. 31. oktober.
Årstid: Efterår.
Tid: IRL.
Omgivelser: Tom Kaulitz.
Sted: Skoven.
Vejr: Lidt regnvejr.

Tom nikkede, da han havde hørt hvad der blev sagt til ham. Pigen fulgte stadig efter ham, da de også holdt hinanden i hånden. Han lod sin tunge glide ud at slikke blidt ved sin underlæbe, og var virkelig blevet tørstig efter saftigt menneske blod. Der var heller ikke så lang tid til at de skulle drikke pigens blod, og dræbe hende. Hvorefter at Tom stoppede op i skoven, "Ja.. jeg er glad for at du gik med mig" smilede han skævt, imens at pigen bare kiggede på ham. Han kiggede kort omkring sig for at se om Alecia var med dem.

Alecia var begyndt at følge med igen. Hendes blik var blevet koldt - noget der var meget normalt når hun jagede. Hun lod hænderne glide ud af lommerne og hænge ned langs siderne. Hun slikkede sig tørstigt om munden og holdt blikket stift rettet mod Tom og pigen. Da de stoppede op ved skoven besluttede Alecia sig hurtigt. Hun sneg sig lynhurtigt om bag pigen og plaserede munden ved siden af hendes øre. "Sig farvel til dit liv," hvislede hun følelsesladt og slog derefter pigen bevidstløs.

Tom betragtede Alecia og sendte hende et smil, inden at han kiggede på den bevistløse pige. *Endelig* tænkte han koldt, og satte sig ned i huk, ved siden af hende, løftede lidt hendes hoved op med sine hænder, hvorefter at han satte sine skarpe tænder i hendes hals, og begyndte straks at suge hendes blod. Lukkede sine øjne lidt. Det smagte virkelig godt! Der gik ikke lang tid før at han stak sine tænder længere ind på pigens hals.

Alecia smilede tilfredst over sit værk og satte sig selv ned på hug ved siden af pigen. Hun løftede pigens hånd op i sin egen og kørte en finger langs den. Hun bed sig så fast i pigens håndled og Alecias øjne blev langsomt røde. Hun kunne ikke styre sin tørst længere og sugede bare videre, videre, videre ... hun bed sig endnu mere fast i håndledet og sugede som aldrig før.

Alice havde netop spist aftensmad, og havde besluttet sig for at gå en tur i skoven,
for at få maden til at falde på plads i maven.
Hun tog sin sorte frakke på, gik ud fra huset, låste døren, og traskede ind i skoven,
med hænderne begravet i lommerne.
Hun kørte en hånd gennem det kraftige, bølgede, mørke hår, og smilede lidt for sig selv.
Da hun så at det regnede, trak hun hætten op, så den næsten skjulte hendes kønne ansigt.

Tom trak sine tænder lidt ud, men så de stadig var i hendes hals, og han blev ved med at suge, det dejlige saftige menneske blod, som han ikke havde fået i et stykke tid, det kunne bare ikke ses på ham, at han trængte til noget.
Han åbnede sine øjne, og de var blevet røde, idet at han kiggede over mod Alecia, og trak så sine tænder ud, slikkede sig om munden, hvorefter at han smilede skævt, men kiggede tilbage på pigen. "Et let bytte" grinte han.

Men blev så stille ret hurtigt, da han fik færden af et andet menneske, som var levende.
Det menneske skulle ikke opdage Alecia og ham, angående med det som de havde gang i.
"Alecia.." sagde han stille, og kiggede på hende igen. "Jeg tror vi bliver nød til at gemme liget" hviskede han.

Alice nåede længere ind i skoven, og kastede et kærligt blik rundt på omgivelserne.
Hun holdt så meget af Forks, og hun elskede vejret. Den evige regn generede hende ikke,
som den ellers gjorde ved de fleste beboere.
Hendes sorte støvler knasede en smule på de visne blade, og vinden susede venligt i trækronerne.
Det var en tryg lyd syntes hun.
Hun havde endnu ikke fået øje på de 2 andre.

Alecia sugede videre som en sindssyg, indtil hun også duftede den andens blod. Hun trak tænderne ud af pigens håndled og rettede sig op. Hun så rundt efter dettet menneske, men ingen kunne endnu skimtes. Hun nikkede til Tom. "Jeg skal nok tage med af hende," brummede hun og slikkede blodet om munden væk. Hun tog fat i pigens døde krop og løb så afsted - væk fra mennesket og Tom. Da hun ikke længere kunne lugte andre en liget, lagde hun pigen på skovbunden og slikkede sine blodige fingre. Hun sikrede sig, at der ikke var noget tegn på blod på hende og løb så lynhurtigt tilbage til Tom.

Tom blinkede med det ene øje, til hende, da hun kom tilbage.
"Lad os se hvem det er" sagde han og fugtede sine læber.
Idet at hans blik strejfede rundt, han ville se hvem det var,
om det var en pige eller en dreng, og om det menneske,
var på deres egen alder, yngre eller ældre.

Alice havde nakken tilbage, og hendes mørkebrune øjne betragtede glad trækronerne,
der langsomt var begyndt at miste bladene.
Snart ville det være vinter, og så ville de nøgne grene forhåbentligt blive dækket af
et lag fint sne.
Så blev hendes blik fanget af en bevægelse ud af øjenkrogen, og hun rettede blikket mod
de 2, en pige og en dreng, der åbenbart også var i skoven.
Hun smilede forsigtigt til dem, og strøg en gensidig hårtot væk fra øjnene.

Alecia nikkede og trådte langsomt fremad. Et kort vindpust fik hendes gyldne hår til at flyve op. Hun trak sin hætte hen over hovedet igen så hendes ansigt lå i skygger. Den lækre duft af menneskeblod strømmede igen mod hendes næsebor, men hun måtte stoppe ... modstå. Hendes blik landede på den nye pige. Hun stoppede op og rørte sig ikke det mindste.

Tom fulgte efter Alecia. Han tog sin sorte hue på, inden at han puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme.
Dog stoppede han op, da Alecia stod helt stille, idet at han fik øje på mennesket, som så var en pige.
Han smilede skævt, og nikkede kort med hovedet, hvorefter at han lod sin tunge glide ud at røre ved sin piercing.

"Hvad laver du her ude?" spurgte han lidt nysgerrigt pigen, og gik tæt hen til hende.
Han ville bide hende, og forvandle hende til vampyr, - & det at få noget mere menneske blod.
Få en at eje. Når man havde bidt et menneske, 'ejede' man det jo nærmest.
"Tom Kaulitz.. forresten" sagde han med et charmerende smil, imens at han kiggede på hende.

Alice kiggede forbløffet på de 2.
Hvor var de dog smukke! Tænkte hun modfaldent.
I forhold til dem var hun alt, alt for almindelig,
og hun ønskede brændende at hun havde gjort noget ud af sig inden hun gik herud.

Hun bed sig nervøst i underlæben, da drengen talte til hende.
"Jeg... er ude for at gå en lille tur. Det holder jeg meget af." Svarede hun stille, og kastede
et hurtigt blik på ham.
"Øhm.. Alice Sophie Williams.."

Alecia gik tøvende hen og stillede sig ved siden af Tom. Hun greb fat i hans arm, da det ville være mindre smart at bide dénne pige lige nu. Hun sendte Tom et advarende blik, som alligevel nok ikke kunne ses på grund af hætten. Hun rettede så blikket mod pigen, men uden at sige noget.

Alice så pigen i øjnene, men sænkede dog hurtigt blikket igen,
ned til hendes sorte gummistøvler, og bandede indvendigt over at hun havde taget gummistøvler på.
Helt ærligt! Af alt kiksede fodtøj, valgte hun lige præcis det mest kiksede overhoved!
Hun bed sig i læben.

Tom trak sig lidt tilbage, da han mærkede at Alecia tog fat i hans arm,
idet at han vendte sit blik mod hende, og nikkede kort, han forstod godt hvad hun hentydet til.
"Uhm.. nice" sagde han til Alice, og smilede skævt.

"Er du ny?" spurgte han lidt nysgerrigt, efter et kort stykke tid og vendte sit blik tilbage på Alice.
Tom havde nemlig ikke set hende før, men det kunne vel også bare være ham,
som ikke havde været så social. Det vedes ikke, før det var at Alice havde svaret.

Alecia lo indvendigt over Alices opførsel, men viste det ikke udenpå. For hende var denne skønhed jo helt naturlig næsten. Hun trak næsten usynligt på skuldrene af sine tanker og trak hætten længere ned foran ansigtet. Blikket der kortvarigt havde mødt hendes virkede egentlig ret usikkert, men alligevel havde hun besluttet sig for ikke at skade Alice.
Alecia slap sit tag i Tom, da han trak sig, men dog blev hun selv stående, hvor hun stod.

Alice rynkede hendes lysebrune pande,
og kiggede hurtigt på dem.

"Eh.. Jaah, det er jeg. Jeg er flyttet hertil for et par dage siden.
Men jeg har nærmest ikke været uden for huset siden jeg kom.
Jeg har haft så travlt med at pakke ud." Svarede hun ham,
og pillede lidt ved hendes ene ørering.

Alecia stirrede stift på pigen og lyttede til deres samtale. Hun havde ikke tænkt sig at sige noget, før hun blev bedt om det. Hun rettede lidt på sin holdning og stoppede hænderne i hættetrøjens lommer. *Jeg må indrømme, at hun dufter skønt!* tænkte hun modvilligt.

Alice kunne tydeligt mærke den anden piges blik,
og hun holdt blikket rettet mod et ubestemmeligt punkt bag ved dem.
Hun brød sig ikke om hendes blik.
"Hvad hedder du?" Spurgte hun stille pigen, og forsøgte at bryde tavsheden.
Hun var også den eneste der ikke havde præsenteret sig endnu.

Alecia åbnede svagt munden. "Alecia Ben Daughtry," svarede hun med sin bløde britiske accent, som hun ikke havde ladet komme over læberne før. Hun vidste ikke engang, hvorfor hun pludselig talte med britisk accent, men det gjorde hun altså. Hun fjernede stadig ikke blikket fra Alice.

"Åh, okay." sagde Tom med et skævt smil, "Hvad synes du så ellers om
stedet?" spurgte han nysgerrigt, og rynkede sin blege pande. Man kunne
bare ikke se hans pande så godt, fordi han havde sort bandana rundt om
hovedet ved panden, som han tit gik med.

Han ville gerne lære Alecia bedre at kende. Hvor det måske kunne blive til mere efter at de havde lært hinanden.
Hvorefter at han trak sine bukser lidt op, da de var for store, som altid.

Alecia fugtede sine læber. Hun pillede ved den mobil der lå i hendes lomme, men gjorde ikke noget synderligt ved den. Hun irriterede sig egentlig lidt over, at hun havde talt med sin britiske accent, men hvad kunne hun gøre? Det var jo for sent at lave om på det nu!

//Uhm?

Tom kiggede hen på Alecia. "Uhm.. tak for jagten" hviskede han mod hendes ene øre, dernæst,
så det kun var hende som kunne høre det. Han bed sig i læben, hvorefter at han lod sin tunge glide ud at røre ved sin piercing.

Alecia nikkede på den der 'i-lige-måde'-måde og tog en dyb indånding. Hun fjernede endelig blikket fra Alice og lukkede øjnene hårdt i. Hun bakkede bagud, indtil hun nåede et træ, som hun lænede sig op ad. En kraftig hovedpine var brudt frem, og den var nærmest uudholdelig.

// * 'i-lige-måde'-måde = 'selv-tak'-måde

Tom vendte sig om mod Alecia, og kunne ikke forstå hvad der skete, han trak svagt på skulderne,
inden at han gik lidt tæt hen til hende, og stilte sin ene hånd på træets stamme, ved siden af hendes ansigt.
"Er du okay?" spurgte han stille, imens at han kiggede på hende, med sit hoved lagt lidt på skrå.

"Hovedpine," mumlede Alecia fraværende. "Det sker af og til når ... lige meget." Hun lagde hovedet tilbage med træet og åbnede langsomt øjnene. Hovedpinen var underligt nok allerede ved at forsvinde igen. Det var altid noget underligt noget, men Alecia havde efterhånden vendet sig til det. Hun sukkede let og tog sin hætte af igen.

"Sikker?" spurgte han lidt nysgerrigt, og fugtede sine læber,
"Jeg vil gerne vide det.. hvis jeg må få det at vide?", sagde han,
imens at han kiggede på hende, og sendte et smil.

//For katten da --' Nu vil mor have mig til at spille Wee med min lillebror --' Kommer tilbage hurtigst muligt!

//Hehe. Okay, i orden (://

"Sikker," svarede Alecia og undlod at svare på det sidste. Hun så rundt på de store, smukke træer og smilede. Hun havde altid følt sig fri, uafhængig ude i skoven, og derefter brugte hun en del af sin tid i skoven. Det passede jo også meget godt som vampyr, da man helst ikke skulle vise sig i sollys jo.

"Okay" sagde han og nikkede kort.
Undlod at spørge mere ind til det, som han ikke fik svar på,
selvom han plejede at blive ved, da han ikke kunne klare at være nysgerrig.
"Det er godt" smilede han skævt, og kiggede lidt på træets stamme.

"Hmmmm," mumlede Alecia smilende og så op mod træet store, flotte krone. Hun vendte sig om mod stammen og begyndte at kravle op ad den op til den nærmeste store gren. Hun stillede sig på den og så smilende ned på Tom. "Hvor blev du lille," lo hun og gav kort efter slip på stammen. Hun stod afslappet og balancerede på grenen.

Tom kiggede op på hende. "Og du blev meget større..", drillede han, og grinede lidt.
Hvorefter at han rømmede sig lidt, "Pas .. uhm på at du ikke falder ned!" sagde han højt og tydeligt,
da hun lige pludselig stod balancerende på grenen, og betragtede hende imens.

Alecia smilede og lukkede øjnene. Hun lænede hovedet tilbage og nød den stille regn mod sit ansigt. Hun nynnede kort, men holdt nærmest inde med det samme igen. Lidt efter åbnede hun igen øjnene og så ned mod Tom. "Skal jeg skam nok ... må vi håbe," sagde hun med et drilsk smil.

"Må vi håbe?" spurgte han og himlede lidt med øjnene, imens at han stadig kiggede op på hende.
Trak svagt på skulderne. "Hvis du ikke passer på .. sker der noget farligt!" sagde han alvorligt med et skævt smil,
selvom han ikke vidste hvad det skulle være, men altså, hun skulle bare fatte at hun skulle passe på?

Alecia rynkede på næsen. "Det der smil ødelægger altså hele 'alvorligtalt'-attituden," lo hun og lagde hovedet på skrå. "Men bare rolig.. Skal nok passe på, hvis det betyder så meget for dig!" Hun så sig omkring og valgte til sidst at hoppe ned fra træet igen. Hun børstede sine hænder og smilede.

Tom grinede lidt, "Synes jeg ellers ikke.." sagde han, og gik tæt ind til hende, dog forsigtigt.
"Ja, det betyder meget for mig" svarede han og kiggede på hende.
"Danke schön" smilte han med et lille grin, hentydet til at hun havde gjort det for ham.

Alecia rynkede endnu engang på næsen. "Sig mig, klatre du aldrig i træer eller hva'?" spurgte hun efter lidt med undrende stemme. Hun begravede hænderne i hættetrøjens lommer og rettede op i ryggen. Hun gabte kort og smilede derefter svagt.

"Jo, når jeg jager, og vil flygte lidt fra livet, så gør jeg?" sagde han med et hævet bryn.
Hvorefter at han bed sig i læben. "Ellers gør jeg ikke" smilede han skævt, og lagde sit hoved lidt på skrå,
Idet at han kort kiggede ned på sine sko, før han vendte sit blik tilbage på Alecia.

"Hmmmm," brummede Alecia og nikkede bekræftende. "Jeg gør det egentlig ret tit." Hun hev sin ene hånd op af lommen og kløede sig på sin kind. Hun glippede kort med øjnene og mumlede så et eller andet til sig selv. Hun bed sig nervøst i underlæben og gik lidt i ring.

"Noget galt?" spurgte han og undrede sig lidt over hvorfor hun gik i ring.
Han rakte dernæst sin ene hånd mod hende. "Alecia.." spurgte han forsigtigt,
men lukkede sin mund, det var dumt af ham og komme ind på det, han smilede skævt.
"Never mind" tilføjede han hurtigt.

Alecia rynkede øjenbrynene og stoppede op. "Jeg må forlade byen i nogle dage," sagde hun efter noget tid. Hun sukkede og så sig rundt, som om der var nogen. Hun knyttede næverne og slappede så af igen.

"Hvorfor..?" spurgte han og fugtede sine læber,
imens at han kiggede på hende, og blev lidt trist,
men det kunne han nok ikke stoppe hende i.

"Det er en længere historie," brummede Alecia og lagde atter hovedet tilbage. Hun så op på den utydelige himmel og prøvede at slappe af i hele kroppen. Hænderne havnede i lommerne igen, uden hun rigtig tænkte over det.

"Må jeg få historien at vide?" spurgte han nysgerrigt, og førte stille sine arme ned omkring hendes hoft, og trak sig selv forsigtigt ind til hende. Han bed sig i læben, og kiggede på hende, han ville så gerne lærer hende at kende. Idet at han kyssede hende blidt på kinden, og sendte dernæst hunde hvalpe blikket.

Alecia tog en dyb indånding og stod helt stille. Hun vidste ikke rigtig, hvordan hun skulle reagere på alt dette. Havde han følelser for hende? I så fald gik det måske lidt for hurtigt? Alecia trak vejret roligt og lod ikke nogle følelser slippe ud, så det var muligt at se dem.

Tom kunne godt se på hende, at det var dumt gjort af ham.
Undskyld havde altid været for et svagt ord at bruge, i sådan nogle situationer,
så han vendte bare sit blik ned mod jorden, bed sig lidt hårdt i underlæben,
og fjernede samtidig sine arme fra hendes hoft.