I parken..

Årstid: Vinter
Vejr: Det er koldt, men det hverken regner eller blæser. Eller sner for den sags skyld
Påklædning: https://2img.net/r/ihimizer/i/bill858aw.jpg/ + sorte all stars
Tid: Om formiddagen
Omgivelser: Nogle unge mennesker der er ude og jogge
Sted: På en bænk i parken

Bill sad med ryggen lænet mod armlænet på bænken, og armene slået om benene. Hans sorte hår sad i en hanekam (ligesom profilbilledet), og hans makeup var sort, as usual.
Han vippede lidt med højre fod, og lod blikket glide rundt i parken, på jagt efter Tom, som gerne snart skulle komme. Han pillede lidt ved hans øjenbrynspiercing, og nynnede stille.

Tom gik inde i byen, han var nervøs, lidt bange, og ny forelsket, 3 følelser der var blandet sammen. Hvilket han ikke havde prøvet før i sit liv! Både angående som menneske og som vampyr! Hvorefter at han satte kursen mod parken, han bed sig let i underlæben, og legede derefter lidt med sin piercing, som han havde i venstre underlæbe, imens at hans blik strejfede rundt.

Tom ledte nemlig efter Bill og håbede på at kunne finde ham i parken. Desuden var det lang tid siden at han havde set Bill, og for det andet var der noget vigtigt som han ville snakke med ham om! Kun noget som Bill fik at vide. Netop fordi Tom kunne regne med Bill. Han var trods alt også hans tvillingebror.

"Bill!" sagde han højt og tydeligt, da han både havde fået hans tvillingebrors færd af lugt til vampyr og det at han fik øje på ham. Han hev op i sine baggy-jeans, inden at han satte sig i løb over mod ham.

Bill fangede hurtigt hans tvillings lugt, mere præcist da Tom kom ind i parken.
Han svingede benene ud over bænkens kant, og satte sig ordentligt på den. Hans ansigt lyste op i et smukt smil, der oplyste hans ellers så dystre ansigt.

Det var vildt lang tid siden han havde set Tom, og Bill havde savnet ham. Han var bedst tilpas, når Tom var i nærheden af ham. Sådan havde han altid haft det, lige siden de var små.
"Hey Tom!" Kaldte Bill tilbage, og ventede på at Tom nåede over til ham.

Tom var næsten ved at falde over sine egne ben, da han egentlig løb ret hurtigt.
& han var ikke i særlig god form, når det kom til stykket!
Idet at han overfaldte Bill i en krammer da han nåede hen til ham, hvor han sad på en bænk.
"Scheisse.." små grinte han, og var forpustet, imens at han overfaldte Bill i en krammer.

"Bill.." sagde han så lidt mere seriøst, efter at han havde sat sig ved siden af ham på bænken.
"Jeg uhm.. Claire.. - Jeg er ikke forelsket i hende mere" hviskede han, hentydet til at han var bange for at hun ville bruge sin evne på ham, så han glemte hende, eller det som var værre. Han kiggede usikkert på Bill, og ventede blot på hvad han havde at sige til det.

Bill grinede af Tom, da han kom væltende.

"Måske skulle du træne lidt mere!" Lo han, og gengældte krammet. Han smilede stort til hans bror, og klappede ham henrykt på skuldrene, mens han satte sig ordenligt tilrette igen.

Bill kiggede forbløffet og chokkeret på hans bror. Hvordan..? Claire og han.. De 2 hørte jo sammen? Bill rystede undrende på hovedet.
"Må man spørge hvorfor?" Spurgte Bill stille, og forstod hvorfor Tom dæmpede stemmen. Claire ville bare kigge på ham, og væk var alle hans minder om hende.. Det havde hun jo gjort før!

Tom puffede let til Bill, da han sagde det angående om at komme i form. "Ne! Jeg er i den fineste form!" sagde han og grinede lidt, hvorefter at han rømmede sig lidt, for at komme til sagen og det at blive mere seriøs. Det plejede godt nok ikke at ligne Tom, men når det gjalt Claire så..

"Fordi jeg er blevet forelsket i en anden.. Bill" svarede han og kiggede på ham, hævede det ene bryn imens.
"Hvad skal jeg gøre?" spurgte han. Bill havde mere forstand på kærlighed og kærligheds situationer i forhold til ham selv.
Bill var også den følsomme, - Den som vidste et godt tegn på om det var den rette som han var sammen med, og virkelig drømte om ægte kærlighed.

"Vel er du ej, din tyksak!" Grinede Bill drillende, og prikkede ham i maven.

"Puha.." Mumlede Bill, og pustede ud, så de totter hår der hang foran hans ansigt, løftede sig, trods hårlakken. Han støttede hovedet i hans hænder, mens han tænkte så det knagede.

"Du er lidt ude og skide.." Fortsatte han så stille. Ikke fordi han var forelsket i en anden, nej det kunne han jo ikke gøre for hvis han var. Nej, fordi at Claire uden tvivl ville få Tom til at glemme alt om hende, og det ville Tom jo under ingen omstændigheder have, på trods af at han ikke var forelsket i hende mere. De var jo stadig fantastisk gode venner!
"Hvad du skal gøre?" Sagde Bill lavmælt.
"Det kan jeg ikke fortælle dig. Jeg kan kun fortælle dig hvad jeg selv ville gøre. Følg dit hjerte! Hvis hun føler det samme som dig, er det vel sådan det skal være..."

"Jeg er ikke nogen tyksak!" mumlede han irriteret, og rakte drilsk tunge.
Han havde jo six-pack! Skulle der lige huskes!

Hvorefter at han hostede falsk. "Det var lige det, som jeg mente du ville sige" sagde han og tøvede lidt.
"Jeg ved det ikke... det... jamen... altså" vrøvlede han egentlig, mest for sig selv.

"Har du egentlig hørt noget fra Gustav og Georg?" spurgte han så for at komme ind på noget andet.
Han sukkede lydløst, - På et tidspunkt skulle han også få snakket med Claire. Ja.. der var ingen vej uden om!
Tom skulle fortælle det! - For det blev han bare nød til..

"Vel er du så!" Fnisede Bill, stadig drillende. Han var godt klar over at Tom langt fra var en tyk sak! Han var egentlig meget veltrænet, men det forhindrede ikke Bill i at drille ham^^

"Slap af Tom, det skal nok gå." Sagde han blidt, og lagde en hånd på hans skulder. "Hun bliver nødt til at forstå det!"

Ved Tom's spørgsmål, rynkede Bill undrende panden og kiggede forbløffet på hans tvillingebror.
"Burde jeg vide hvem det er?" Spurgte han stille.

//Bill har fået sine erindringer om Gustav og Georg slettet af Claire. Du kan læse hvorfor i et emne her i byen, mellem Bill og Claire.

Tom hævede det ene bryn. "WAS?!" udbrød han, og rejste sig op fra bænken. *Burde jeg vide hvem det er?!* tænkte han forbløffet! - Han stirrede direkte på Bill, hvorefter at han sukkede. Det havde helt klart været Claires værk! "Jeg skal så meget snakke med Claire!" sagde han irriteret og satte sig ned på bænken igen. - Hå, hun kunne bare vente sig, kunne hun!

"Øhm.." Bill rynkede forvirret panden og kiggede på hans tvillingebror.
"Hvem er de?" Spurgte han nysgerrigt. Han kunne overhoved ikke huske dem. Overhoved ikke. Men det var jo i sin tid ham der havde bedt Claire om at slette hans erindringer om dem, fordi han var bange for at han ville komme til at slå dem ihjel, hvis han mødte dem igen. Og det synes han ikke han kunne risikere.

"Hvorfor vil du snakke med hende?" Spurgte han hurtigt. Var det på grund af de der Gustav og Georg? Bill forstod ingenting.

"Ikke for noget," løj han og sendte et skævt smil. Selvom han godt vidste at Bill kunne regne ud hvornår Tom løj, så gjorde han det alligevel. - "Ved du godt, at der så ikke er rigtigt noget som hedder Tokio Hotel mere?," spurgte han, og kiggede lidt ned på sine sko. Sukkede lydløst. - Tom kunne godt blive MEGET sur, når nogen prøvede at ødelægge musikken og deres band!

"Jo, hvorfor?" Spurgte han igen, og gennemskuede Tom da han løj.
Han var elendig til at lyve, og det havde han altid været.

"Hvorfor?" Spurgte Bill undrende. Han forstod ingenting. Hvorfor var der ikke noget der hed Tokio Hotel mere? Han rynkede den snehvide pande.

Tom kiggede på Bill med et hævet bryn. "Man kan ikke være to i et band" sagde han,
og sukkede lydløst. Selvom at de stadig var 4, men Bill vidste jo intet om Georg og Gustav mere.

"Never mind.." mumlede han lige hurtigt. Han gad ikke snakke om hverken Claire eller om bandet mere.
Idet at han trak svagt på skulderne, og kiggede nedad sig selv, inden at han havde lagt sine hænder på sin mave,
som han klappede lidt dernæst.

Tom havde ikke lyst til at snakke om det, kunne Bill tydeligt se. Men han forstod stadigvæk intet. Men han nøjedes med at trække på de smalle skuldre, og bestemte sig for at tale om noget andet.

"Hvor mødte du så hende pigen?" Spurgte han nysgerrigt, og smilede til hans bror. Han håbede ikke at Tom ville få nogen problemer med Claire, for han ønskede bare at Tom skulle være lykkelig, og hvis hende den nye pige kunne gøre ham det, ja så måtte det jo være hende Tom skulle være sammen med.