Model... Ikke lutterlagkage!!

Saria havde en sort pelsfrakke på, i det ret kolde vejr, selvom det ikke rørte hendes hud.
Hun var en varulv, og var stolt af det.
Det var også nemmere, end at være mennesker, ihverfald om vinteren.
Indenunder havde hun nogle lyse jeans, med fold ved anklerne.
Noget almindelige mennesker har på om sensommeren.
Saria var ret stresset, så hun havde taget en pause, fra kameraerne.
Hun var endelig blevet model, men nu var det ved at blive for meget lidt.
Hun sukkede, og løftede lidt op i sit hår.
Hun var ligeglad med at hendes chef sagde at hendes røv var lidt for stor.
Hun kunne lide den som den var.

//kom i tanke om emnet //


Daniella kom yndefuldt gående i en darkblue kjole. Hun havde håret sat op i en hestehale, hvilket gav lidt opmærksomhed på hendes kønne ansigt. Hun var kommet til Frankrig for første gang, pga. en veninde hun ville afslutte venskabet med, selvfølgelig en vampyr. Hendes sorte øjne stirrede lidt frem for sig og hun bed sig let i læben,. Hun måbede da hun så Saria længere fremme, det var underligt at se hende. hun havde ikke set noget til hende siden at hun blev forvandlet! .. Hun kunne da godt lige hilse. De behøvede ikke være venner? .. Man kunne vel godt snakke høfligt sammen.
"SARIA!" råbte hun højt med en stemme som var smuk, og harmonisk.

Saria fløj op, klar til at spring på vampyren hvis det skulle blive nødvendigt.
Hun spærrede sine øjne op, og så overasket på den.
"Da... Daniella?"
Lige nu gjorde hun noget virkelig pinligt..
Hun flæbede!
ÅMFG, hun havde virkelig savnet Daniella, meeen der var lige et problem.
Hun var jo en vampyr nu!

Hun stirrede bare på Køteren. En af hendes gamle bedste veninder. Så langt fra hinanden, og så alligevel så nær. Nej, fandme nej. nu var hun ligeglad med om varulve og vampyrer kunne være venner. Ingen ville se dette her. Ingen ville nogen sinde vide at hun havde et bånd med en ulv. Hun trådte med lydløste skridt frem mod den grædene Saria, og ligeså snart hun kom helt hen til hende, trak hun Saria ind i sin favn. Hvor havde hun dog savnet hende!. Saria var utroligt varm. Det var som at holde ved kogt vand, som bare fortsatte med at koge, selvom det var færdig kogt. Det sved og brændte på hendes krop mens hun krammede Saria. Og føj, hvor hun dog stank!

"Hvor er du dog kold din dumme igle." mumlede hun kærligt, og snøftede. Hun håbede, og regnede med, at der ikke var nogle andre personer fra Forks her. Så ingen ville nogle sinde komme til at kende til det her, forhåbenligt. Men lige nu ville hun bare nyde sine øjeblikke med hendes.. ex-bedsteveninde. Hun havde stadig følelser for Daniella.
Hun kunne ikke lade være med at tænke på deres tid sammen inden Daniella blev vampyr, men det var bare så lang tid siden. Hun havde faktisk næsten glemt det, så hun havde det okay. Hun ville have haft det dårligere, hvis de havde mødtes sidste år. Men hun var næsten kommet over det nu.
Hun klemte omkring hendes veninde, Miss. Perfect Mannequin, og slap hende så, for at betragte hende. Hun var smukkere end hun huskede. Hun var kun en lille smule misundelig.

// Røvkedede mig lige, så jeg svarede XD //

//AHAHA. : D. Godt. Så svare jeg da også lige. ^^//



"Hvor du dog brænder, hvalp." hviskede hun i krammet mens hun bare så tomt over Saria's skulder.. Hvor gjorde det dog ondt at snakke med Saria igen.. At vide man aldrig kunne blive rigtige venner.. Hun savnede Saria's personlighed.. Men hun væmmedes ved hvad Saria var. Hun havde intet til overs for ulve. Det havde hun bare ikke.. Så det gjorde det hele værre. Hun holdte af en forbandet varulv! Fanden tage at Saria var en varulv! Daniella brød sine egne regler ved at kramme Saria. Hun .. brød alting.. Hun var nød til at love sig selv at dette aldrig ville gentage sig.. Selvfølgelig behøvede hun ikke hade Saria. Det kunne hun for det første ikke, og for det andet kunne de jo stadig snakke til hinanden uden at være veninder.. Hvis Saria altså kunne gå med til det... "Oh Saria dog." hviskede hun lavmælt. Hendes stemme klingede koldt af væmmelse over at elske en varulv. Dog i en stærk undertone kunne man høre hvor kærlig hendes stemme pga. Saria's personlighed. Hun trådte langsomt et skridt tilbage mens hun bare kiggede på ulven. "Du ligner dig selv. Fuldkommen."