Stille tid..

Hun lo til Claire og løb med hende op på bygningen. Hun kiggede lidt på Claire med et stort smil.
"Det var super fedt!" sagde hun ivrigt.. "Det smagte lidt ligesom slik.. ufatteligt sødt.." sagde hun og slikkede sig om munden.
Hun så helt nyt på alting.

Hun grinte let af den måde hun så det på. Hun nikkede stille, alle så det på forskellige måder syntes hun selv.
Hun fugtede langsomt sine læber imens at hun gik over bygningen, hun var stadig en smule roligt, ikke alt for vild.
Hun så lidt på Daniella med et skævt smil, hun holdte meget af hendes veninde ja. Daniella var nok en af dem hun holdte mest af.

//hvor er du søøøøøøøøød!//

Daniella fulgte langsomt med Claire, mens hun så på hende. "Det var ikke en forkert måde jeg gjorde, det på vel?" spurgte hun og kiggede lidt på hende med et smil. Hendes sorte øjne fik øjenkontakt med Claire's.
Hun tænkte et øjeblik på hende veninden. "Hvorfor dræbte du hende ikke?" spurgte hun og kiggede tilbage.
Og i det sekundt hørtes der et højt skrig og panikslagen råben. Pigen råbte uden tvivl om hjælp.

"Nej det var ikke forkert gjort, det var næsten perfekt" smilte hun skæv, men satte dog tryk på næsten. Hun ville ikke give alt for meget selvtillid lige på dette punkt. Ikke for at nedgøre hende, men sådan var Claire bare. Hun syntes at hun lige skulle igennem det meste, og det var ikke ligefrem perfekt for Claire. Hun så lidt tilbage imod hvor man kunne høre skriget og smilte skævt. "Grunden til at jeg ikke gjorde det var fordi at hun skulle se sin veninde.. og desuden, ville det være sjovt at få lidt sladder igennem byen.. hun gik på Forks Gymnasium"

Hun hævede sit øjenbryn.. og kiggede lidt overvejende på hende.. "Hvordan kan du vide at hun gik på Forks gymnasium?" spurgte hun hende forvirret. Hun fortsatte med at gå lige ud. Hendes øjne hvilede lidt på Claire.. Hun havde aldrig nogle sinde før tænk over hvordan Claire blev vampyr. Hun bed sig i læben og kiggede ned på sine fødder. Hun havde tænk sig at spørge hende om det om lidt..

"Hun gik på første år sammen med mig.. dengang at jeg rent faktisk gerne ville omgives med min egen føde.." mumlede hun og rystede på hovedet af den tid. Hun kunne god huske det, og det havde været sjovt sammen med Kevin og sammen med nogle andre. Men ellers.. var hun begyndt at hade det mere og mere for hver gang at hun gik på skolegangen. For hver gang at hun talte med mennesker, og havde sådan en stor lyst til at æde dem. Derfor havde hun droppet ud af skolen og valgt at bare gå rundt i byen og så mange andre steder. Og hun havde det så meget sjovere end når det var noget andet. Hun fugtede langsomt sine læber og så sig lidt omkring. "Hun husker mig nok som hende alle ville snakke med.. så hun glæder sig nok til at sætte alt sladderen på skolen, så kan det være at menneskerne ikke sådan snakker om mig mere" hun grinte lidt af det og rystede på hovedet. Hun var så god til at regne ud hvad det var folk ville gøre, og det ville højst sandsynligt ske.

Hun lo til hende, blev hurtig alvorlig... Ville nogle mon tro på pigen? Hun kiggede stille på Claire og bed sig i læben.
"Claire? .. Hvordan var det at du blev forvandlet?" spurgte hun hende roligt, men var bange for at Claire ville syntes at det var et personligt spørgsmål.. Hun skævede til hende.. Hun var langsomt blevet sig selv igen.. Den friske, kolde luft blæste ind på dem fra siden. Vindstødet rev Daniellas hår til siden, så det bare svingede i luften..

Hun tænkte egentlig på det samme som Daniella gjorde. Ville nogen overhovedet tro på tøsen der overlevede? Eller skulle Claire bare vende om og få pigen til at glemme hvad det var der var sket? Og den overvejelse, var hun rent faktisk ret tæt på at gøre, da Daniella spurgte om hvordan det var hendes egen forvandling var. Hun svarede ikke lige med det samme, hun sagde overhovedet ikke noget til det. Hun lod som om at spørgsmålet overhovedet ikke blev stilt, eller at hun ikke havde hørt det. Men selvfølgelig havde hun gjort det. Hun hadede bare at se tilbage på sin egen fortid. "Har du lyst til at jage en anden dag?" spurgte Claire med en rolig stemme. "Så kan vi prøve at se om du måske gør noget andet den næste gang?"

Hun lo og smilede til hende.. hun nikkede stille.. Hun ville gerne med hende på jagt, på et andet tidspunkt.
"Jeg skal nok øve mig" sagde hun med et skævt smil og kiggede på Claire. Hun lagde godt mærke til at Claire
ungik at svare hende. Hun bed sig i læben og tænkte at så måtte det da være en smule privat.

Hun tog langsomt fat i Daniella og fik hende til at stoppe med at gå. Hun så lidt på Daniella, "du skal vide.." sagde hun roligt. Hun ville ikke holde alt hemligt for Daniella, Daniella var trods alt en af dem som Claire egentlig stolede mest på. "Dengang jeg stadig var menneske.. var jeg lykkelig.." sagde hun roligt. "Jeg var glad for mit liv, og der var ingen måde overhovedet.. at jeg tænkte på at blive til en vampyr" hun så på Daniella. På den måde viste hun, at hun rent faktisk var lykkelig med hendes far, mor og søster. Det hele havde været perfekt.. indtil at hun var blevet vampyr.

Hun måbede og lyttede til hendes ord. Det var lidt som om at hendes indvolde blev til is, da Claire fortalte hende dette.
Det gjorde hende så ondt, for Claire, at det hele var blevet ødelagt for hende. hun kendte følelsen, men at høre det fra
Claire var langt værre. "Jeg er ked af at høre det." sagde hun stille til hende. Hun havde dårlig samvittighed over at have spurgt til hendes fortid. Hun mærkede en følelse af medlidenhed strømme op i hende. Hun gik stille hen til Claire og gav hende et kram.
Hun vidste ikke om Claire ville have det. Men hun var bare nød til det, om hun så måtte virke svag. Men hun var ligeglad hvis hun virkede svag. For kærlighed var ingen svaghed.. Det troede hun stadig på.

Da Daniella gav hende et kram, blev hun lidt overasket. Men hun tog dog armene om hende også og tog hende blidt ind til sig. "Der er bare nogle ting som man skal acceptere.. ens liv kan ikke altid være helt perfekt" sagde hun roligt og slap langsomt Daniella. "Men jeg tror nu at jeg overlever det her" smilte hun blidt. Dette var nok en af de sjældne tidspunkter man ville se Claire smile på den måde. Ja, Claire smilte tit. Men dette var et lettere, trist og svagt smil. Hendes øjne var heller ikke det mest glade. Men det så ud som om at hun nærmest var menneske igen, bare stadig den meget smukke tøs der var. Hun fugtede let sine læber.. dette var en af de få tidspunkter, hvor hun nok mest var svag. Når nogen sagde noget omkring hendes fortid.

Hun stirrede bare fraværende på Claire.. Hun bed sig let i læben og strøg håret bag over, mens hun bare stirrede på Claire. Livet var hårdt.. Nogle gange for hårdt. Især når man er noget man ikke vil være.. Hun betragtede Claire uden at sige noget som helst. Claire virkede for det meste glad for at være vampyr, men i dette øjeblik virkede det helt sikkert som om hun hellere ville være menneske.. Men hun havde alligevel svært ved at se Claire som menneske. Det ville hun ikke kunne forestille sig!
Måske ville Claire have været den samme person, som hun havde været da de mødte hinanden? .. Claire havde forandret sig meget fra på det tidspunkt. Men på den ene side kunne hun lide hende som hun var nu.. Men hun kunne også lide den 'Gamle' Claire. .. For lige meget hvem Claire var, så havde hun altid støttet hende igennem de svære ting. Hun ville være såret over at miste hende. "Hvis du kunne vælge.. Ville du så være menneske igen?" spurgte hun blidt med hævet øjenbryn.

Da Daniella kom med det spørgsmål, vidste hun overhovedet ikke hvad det var hun skulle svare. Hun trak lidt på skuldrende og så på hende, "nogen gange vil jeg.. andre gange ikke" sagde hun roligt og så på hende. "Men jeg kan ikke lave det om igen" sagde hun roligt og fugtede let sine læber. "Men alligevel, jeg kan også godt lide at være vampyr.. den styrke man får.. så hurtig man er.. det hele er så meget bedre, end det var når man var menneske.. men det er kropsligt, ikke det man har indeni" sagde hun roligt og så lidt ud over bygningerne. "Da jeg ikke længere kunne føle mit hjerte, var det helt unaturligt.. jeg ville bare føle den igen.. føle om hjertet var enig med resten af kroppen" hun satte sig ned på bygningen med fødderne ud over kanten. "For det er tit.. hvor man kun kan mærke på kroppen om det er ægte kærlighed.. eller om man er nervøs, hvis en fyr rør ved en" hun pillede lidt ved sine fingre. "Så plejede man er mærke ens hjerte galopere afsted, den dejlige følelse af at man var tryg.. kan man bare ikke mærke længere". Det var meget sjældent at Claire var så dyb. Forklarede hvordan det hele egentlig var som menneske. Men en af grundene til at hun stadig kunne huske det, var for alle hendes tegninger der hang hjemme på væggen.

Hun nikkede stille til Claire, og gav hende ret i alt hvad hun sagde, mens hun bare lyttede til Claire's ord.. Hun kendte det alt for godt. følelsen af at hjertet manglede, var ikke direkte sjovt. hendes øjne vaklede frem og tilbage mellem Claire og nogle mursten. "Hvis man nu hellere vil dø... Hvordan dør vampyre så?" spurgte hun hende mildt og fugtede sine læber. Hun havde længe tænkt over det med at dø.. Ville vampyre virkelig leve evigt? Det forekom hende helt uvirkeligt ...

Hun så lidt på hende og trak på skuldrende. "Den nemmeste måde er nok at flå vampyren i flere tusinder stykker, og brænde den bagefter" sagde hun roligt og så lidt ud over Forks. "Det er svært at gøre det på nogen anden måde" hun blev siddene og så lidt på Daniella, ventede bare på at hun måske også ville sætte sig ned. Hun syntes at det var hyggeligt nok at snakke med Daniella på den her måde. Hun havde det som om at Daniella bare var hendes bedste veninde, også efter alt det der skete. Efter det de havde været igennem. Claire kunne aldrig nogen sinde tilgive sig selv for at have bidt Daniella. Hun havde været sulten og været så sur på at hun havde blandet sig sammen med vareulve. Så hun havde bare bidt?

Hun måbede og så på hende.. "Er det virkelig den eneste måde? .. Så voldeligt? .. er der virkelig ikke en anden måde?" spurgte hun frastødt. Hun ville selv på et tidspunkt dø.. en fredelig død.. Hun ville bestemt ikke dø på sådan en voldelig måde. Men hvis det var den eneste måde, var hun bare nød til at bide det i sig. Hendes hår svingede roligt i vinden, da hun langsomt satte sig ved siden at Claire. Det var meget lettende at få talt ud med Claire.. Især når det var om de spørgsmål som virkelig gik hende på. Hun betragtede Claire med hovedet på skrå, og så derefter ud over gaden. Hun bed sig let i læben og kiggede op i himlen.

"Altså.. man skal helst dræbe en vampyr før vampyren så vil dø!" grinte hun muntert og tog det helt roligt omkring det med døden. Hun fugtede igen sine læber og lænede sig lidt tilbage, lagde sig på taget og så op på himlen. "Man kan ikke dø på en rolig måde når man er vampyr.. man ældes aldrig, så vi kan ikke dø på en rolig måde, og vi kan ikke blive syge". Hun sukkede, "ærgeligt nok, kan vi ikke ligge os ned på en seng.. og sove stille ind". Da hun stadig havde været menneske, havde hun sagt til sig selv at hun ville ligge i en dejlig varm seng og sove stille ind. Overhovedet ikke mærke nogen form for smerte, nej.. bare sove. Sammen med en mand ved sin side, at dø sammen med en man elskede, var bare noget af det bedste syntes hun selv. Men nu.. hun kunne bare ikke finde kærligheden nogen som helst steder.

Hun kiggede stille på Claire og bed sig i læben, hvorefter at hun lagde sig ned ved siden at hende.
Alt det Claire sagde lagde sig tungt inde i hende.. Men alligevel var hun glad for at det var Claire der fortalte hende det.
"Når jeg engang vil dø ... Vil du så gøre mig den ære, at dræbe mig?" spurgte hun med et skævt smil.
Der kunne selvfølgelig gå flere tusind år. Men what the hell. Hun bed sig let i læben og stirrede op i den mørke himmel.
En solsort fløj hen over dem i fuld fart og var nær fløjet ind i et træ.

"Det kan jeg vel.. hvis det gør dig glad" sagde hun roligt og så lidt op imod de stjerner der var ved at titte frem. Hun var ikke en af de tøser der ville sige, 'ej det må du altså ikke bede mig om'. Eller noget i den retning. Hvis folk ville dø på et tidspunkt, var det deres valg, hun havde dog en betingelse. "Men der skal du også være sikker på at du vil dø" sagde hun roligt. "For når først du er død, kan du ikke komme tilbage" hun fugtede let sine læber og prøvede at se på mønstrene i de stjerner der var tittet frem.

"Når den dag, en dag kommer.. Så er jeg helt sikker." sagde hun med et skævt smil til Claire.. Der kunne dog gå meget lang tid inden hun ville sige sådan. Hun havde aldrig været en af de piger som havde selvmords tanker over drenge, eller problemer.
De skulle bare løses, så hun kunne leve videre. Hun var glad for at Claire ikke sagde 'nej' til hende.. det var en utrolig lettelse.
Hvis hun skulle dræbes, skulle det være af en hun holdte af.. Og en som turde. Det var vigtigt, da hun ikke ville sårer den person.

"Hmm Dani.. kig på stjerner med mig.." sagde hun roligt. Hun så lidt på stjernerne, der var ved at blive tydeligere og tydeligere. Hun elskede at se på stjerner, især sammen med en hun rent faktisk holdte meget af. Hun fugtede let sine læber og kiggede på stjernerne. "Hver en stjerne har en historie gemt bag sig.." sagde hun rolig. "Men hvis man også har nok fantasi, kan man bare kigge på dem.. også finder man mønstre" smilte hun blidt.

Claire var helt anderledes når hun var sammen med Daniella. Hun vidste
selv ikke hvad grunden til det egentlig var. Om det var på grund af at
Daniella var helt speciel.. eller om det var noget andet? Hun var dog sikker
på at Daniella også så Claire som en ven. For alt det de havde været
igennem .. der kunne man ikke komme udenom .. at de havde haft det så
sjovt sammen .. og specielt bare det at det havde været Claire der havde
gjort hende til en vampyr. Det var derfor at hun havde sagt ja til at kunne
dræbe Daniella når det var at hun ville dø. For hvis det var Claire der skabte
hende, kunne det også være hende der dræbte hende. Hun håbede bare på
at hun kunne få ro i sjælen der. Siden at hun hele tiden tænkte på at hun
havde bidt Daniella. Hun hadede virkelig sig selv for at havde ødelagt hendes
liv på den måde. Især det at Daniella havde haft Uldtotter som venner. Godt
nok var hun glad for at Daniella ikke kunne være sammen med dem længere.
Men bare det at Daniella ikke længere kunne mærke sit hjerte, ligesom Claire..
Claire havde jo også selv lige forklaret, hvor meget hun savnede det. Og hun
vidste at der var mange andre vampyre der også savnede at kunne mærke
deres hjerteslag.

Hun betragtede Claire stille med et skævt smil .. Det gik pludselig op for hende, hvor dyb Claire egentlig var.. Hun kiggede op på stjernerne med et blidt blik. Hendes tanker kredsede om bidet. Hun var ikke ked af at Claire' havde bidt hende, mere. Nu kunne hun jo være veninder med Claire helt igennem. Den eneste ting der skræmte hende omkring det, var at hun frygtede at de pludselig ikke kunne fordrage hinanden. Den tanke gnavede nærmest i hendes indvolde.. Hun bed sig let i læben.
Det ville nok være det frygteligste der kunne ske for hende lige nu. Hun rystede sig på hovedet. De var veninder nu. De lå sammen og kiggede på stjernerne. Det ville bestemt ikke ske. Hun pustede lettet og så skiftevis på stjernerne.
Hun fik formet en masse forskellige ting af stjernerne, hvilket morede hende. "Mmh. Jeg kan se karlsvognen" lo hun.

"Karlsvognen.. den er ikke særlig sværd at finde!" grinte hun muntert og rystede lidt på hovedet af Daniella med et skævt smil. "Hmm.. hvad kan du se indtil videre?" spurgte hun roligt og lå rent faktisk godt. Hun kunne vel godt lide at tænke på at hun havde Daniella ved sin side. Hun følte sig af en eller anden grund meget tryg ved det. Hun plejede ellers at gå rundt og undgå alle, fordi at hun bare ikke ville i nærheden af dem. Men lige her, følte hun bare at hun kunen snakke med alt og alle, hvilket hun så godt nok ikke ville, fordi at hun ikke var så vild med nye personer.

Hun smilte skævt til Claire og bed sig let i læben, hvorefter hun så op på himlen med sammen knebne øjne.. "Jeg kan se.. Lillebjørn og storebjørn." sagde hun og udpegede dem på himlen, og håbede at Claire også kunne se dem.
"Dragen og Cassiopeia." fortsatte hun mildt og svingede sin arm i mønstrende. "Og så jomfruen" lo hun stille og skævede til hende. Hendes øjne hvilede lidt på hende, hvorefter at hun så op mod himlen igen.
"Hvad har du fået set af stjerne billeder?" spurgte hun hende med hævet øjenbryn, selvom at Claire selvfølgelig ikke ville kunne se at hun havde hævet øjenbryn.

Hun grinte let, "nåh.. vi ser efter stjernebilleder, jeg troede at vi prøvede at finde noget.. som vi selv egentlig fandt på" smilte hun langsomt og trak på skuldrende. "Jeg er ikke god til det med stjernebilleder skal du vide.. jeg har ikke rigtig sat mig ind i sådan noget, min mor fortalte noget omkring sådan noget engang.. men jeg tror at jeg var igang med at drømme mig væk i stjernerne.." hun blev en smule stille efter at hun var kommet med den sætning. Der var mange gange i en hverdag hvor hun rent faktisk kom i tanke om hendes mor. Det var ikke så tit hendes far, for det eneste hygge hun havde med ham, var da han kom med nogle gottere eller sådan noget. Ellers havde det været hendes mor der havde udfyldt meget af hendes liv dengang.. dengang

Hun smilte skævt til hende.. Det var en smule mærkeligt at høre om Claires fortid. Hun bed sig let i læben og kiggede op på stjernerne med et hævet øjenbryn. "Min far fortalte mig engang alt om stjerner og stjerne billeder. Jeg elskede at snakke om ting i rummet. Sorte huller, stjerner, planeter, og meget andet. Men det interesserede mig kun når det var ham der fortalte det.
Han gjorde det hele så spændene. Jeg ville ønske at jeg kunne sige til ham, hvor glad han gjorde mig." sagde hun og lo lidt.
Tankerne om hendes fortid var meget fantastiske. Hun elskede at tænke på sin fortid. Det forekom hende ikke nær så sørgeligt, som det engang havde gjort.

Hun smilte blidt og kendte godt følelsen af at snakke om ens fortid. Det gjorde en så glad syntes hun selv.
Hun fugtede let sine læber og sagde ikke mere, kiggede bare på stjernerne imens at hun fik en masse mønstre i hovedet. Langsomt kom der billeder ind i hendes hoved, af hende og hendes søster der lå på noget græs og så op på stjernehimlen. Hun kunne mærke hvor meget hun savnede sådan nogle hyggestunder samme med andre. Derfor gjorde hun alt for at trække det her ud så de kunne være lidt mere sammen. Selv når man ikke sagde noget, var det noget af det bedste man kunne forstille sig.

Hun følte lidt ligesom Claire.. Når bare man var tæt på hinanden, var det hyggeligt. Der var nødvendigvis ingen grund til at snakke hele tiden.. Så hun nød bare stille stilheden (oO) .. Hendes øjne der var rettet mod alle stjernerne, smilede for sig selv.
Der var intet bedre end at være sammen med dem man holdte af. om det så var en kæreste, veninde, eller familie.
Hendes mund sitrede stille, uden at sige nogenlyd.. Hun syntes det var underligt ikke at trække vejret. For man behøvede det jo ikke? .. Hun fattede det stadig væk ikke, men holdte det blot for sig selv.

//Damn. Jeg er bange for det. xD' .. så hvis jeg laver et nyt, så fortæller jeg intet. Vil ikke ødelægge det for Tom & Claire også :3' ..//

//så venter jeg til den side er væk, med at fortælle det xD//