En stille aften...

Dag :: Onsdag
Årstid :: Vinter
Vejr :: Sneen har dalet og lagt sig som en isflage
Sted :: Floden
Tid :: 23.35
Omgivelser :: ingen
påklædning :: Sort hættetrøje, og et par mærke jeans.

Holly som kun lige dagen forinden havde begivet sig til Forks, da hun en aften for nogle måneder tilbage havde hørt at Forks var et godt tilflugtssted for vampyre som var vegetare, havde en sen aften bevæget sig ud til floden for at se stedet lidt an - vampyrene havde ret, der var ingen sol at se og det meste af dagen havde hun brugt på at indrette sin hytte så mennesker kendte hun ikke endnu. Hun satte sig på en sten med udsigten ud over vandet, og trak benene op til sig da hun lidt nød stilheden omkring hende - kun lugtene fra fulge, dådyr og ræve prægede hendes tanker da hun var sulten, og ikke havde jaget i nogle dage. Stedet Forks var perfekt for hende, og det bedste var at hun kunne starte på en frisk og endelig gennemføre highschool, hvilket hun aldrig havde prøvet før - det var måske lidt en drøm at prøve at være en teenager for engangsskyld. Hun sukkede svagt med et smil på læben, og begyndte at hive små mos totter op som havde groet sig fast på stenen under hende.

Holly sad længe i samme position, hun havde jo ikke andet end tid fremfor sig, så at nyde omgivelserne kedet hende egentlig ikke specielt meget. Der var noget roligt over Forks som hun ikke havde oplevet før i sine næsten 95 år som vampyr, hun kunne faktisk slappe af ved tanken om at der var vilde dyr som hende selv i samme båd. Hun kiggede ud over vandet og så månen spejle sig i de små bølger der sejlede forbi hende, og hun kunne ikke rigtig vente med at opleve sin nye tilværelse som kun kunne være positiv.

Hun samlede sit hår op i en hestehale og hev elastikken fra håndledet omkring håret som var samlet i en knold, da en lugt sværmede hendes bihuler. "What the.." mumlede hun, og kunne ikke lige nu genkende lugten fra noget hun havde prøvet før. Hun tænkte samtlige muligheder igennem for hvad det kunne være, og hun havde ikke hørt at der var andre væsner i Forks, så da hun kunne høre der var liv i nærheden rejste hun sig hurtigt op, og løb langsomt ind i skoven som lå lige bag hende.

Hun stod ved udkanten af skoven med blikket ud over det sted hun lige havde set, og kiggede efter hvad der nu kunne komme frem fra mørket. *Kunne det være..?* Hun rystede på hovedet - varulve var kun noget hendes tidligere gruppe havde snakket om, men aldrig mødt da de var by mennesker.

Påklædning: http://www.denimology.co.uk/2009/09/-kate-beckinsale-j-brand-tie-dye-jeans-JT3.jpg % tasken + en sort jakke

Lilian var på vej tilbage fra Port Angeles. Hun havde lokket en dreng med ned i en gyde og tømt ham for blod.
Hun løb af sted med høj fart, da hun fik færden af en vampyr og en varulv. Den søde lugt fra vampyren blev
hurtigt overmandet af stanken fra varulven. Hun hadede disse væsener over alt i denne kolde verden. Hun satte farte lidt op og fik hurtigt øje på vampyren. Det var en hun, hun satte i retning af hende, men da hun fik øje på varulven standsede hun.
Hun skar tænder. Hun så køligt i retningen af ulven, men efter lidt satte hun af og løb hen mod
vampyren. Da hun var kommet hen til hende nikkede hun venligt til hende.
Hun rakte sin hånd frem "Hej mit navn er Lilian Josefine Maria Parker Volturi" præsenterede hun sig høfligt.
Lilian smilte et venligt smil til hende. "Sikke en stank" sagde hun køligt. Den kolde tone var ikke ment til vampyren,
men selvfølgelig til ulven.
Hun trak de røde læber tilbage over de kridhvide tænder, som nærmest funklede i skæret fra månen.

Lilian havde stødt på disse væsener 3 gange før, men det var helt tilbage i hendes tid i Italien. Hun var som sagt taget
til Forks for at se om det virkelig var muligt at leve et normalt liv, men indtil videre var det ikke lykkes hende,
og det havde derfor ikke taget hende lang tid at bestemme sig for at tage tilbage, men ikke uden hendes bedste ven.

Hun vendte tilbage til virkelighede, forstyrret af stanken der kvalt hendes næse. "Varulve" hun nærmest spyttede ordet ud af sin lille røde mund. Hun vente sig mod vampyren. Hun vidste ikke om hun kendte til lige denne varulv, de fleste varulve
havde været i nærheden af vampyrerne i Forks. Hun så undersøgende på hende, men kom frem til at hun ikke kendte
eller havde set denne varulv før. "kender du ham" spurgte hun fjendtligt og så i retninge af ulven.
hun ville være sikker i sin sag.

Lilian havde sine solbriller på, men tog dem hurtigt af og lagde dem i jakkelommen. Solbrillerne havde hun brugt til
at skjule sine øjne, som skinnede røde som rubiner.

Holly havde stift sit blik på det sted hun lige havde siddet for at lure den kommende fare velkommen inden hun tog sin beslutning om hvordan eller hvorledes hun skulle reagere. Stanken kom nærmere, og selvom Holly før havde lugtet fremmede lugte siden hendes bihuler var blevet forstærket, havde hun endnu ikke stødt på denne. Hendes tænder dirrede, det kunne ikke være positiv at hun følte en vis form for angst og had til det der nærmede sig. Men denne lugt blev hurtigt erstattet af noget sødt, noget rent, noget hun genkendte.... Kunne det være...??

Holly havde endnu ikke stødt på endnu en Vampyr i Forks selvom hun havde hørt dette var et tilflugtssted for dem, og der gik ikke lang tid fra at hun havde tænkt tanken til en vampyr stod lige ved siden af hende, en kvinde - Gud hvor var hun smuk, og da hun hilste pænt, tog Holly det som være noget godt, og ikke noget ondt. Mange vampyre var fjendelig anlagt, men ikke hende. "Holly.. Holly Madison.." Præsenterede hun sig, og smilte en anelse tryggere en hun var for kun kort tid siden. Endelig var der en der kunne støtte hende i hvad der nu var på vej. Holly skød øjnene op da Lilian bekræftede hendes idé om varulve. "Virkelig? En Varulv? Har aldrig mødt en før.." sagde hun, og forstod nu hvorfor hendes ituationer havde reageret så fjendeligt. Holly rystede på hovedet og så ud imod stedet igen. "Nej, kender den ikke..." sagde hun, og var alligevel interesseret i at se hvordan han/hun så ud.

Lilian drejede sig og så efter varulven. Hun vidste at de var udenfor Forks og ulvene havde ret til at angribe dem
nu hvor de var udenfor, men Lilian kunne lugte at der kun var en på vej så hun slappede lidt mere af. Det varede
kun få sekunder, da hun ikke kunne være sikker på at varulven havde lugtet dem og tilkaldt hjælp.
Lilian vendte sig mod Holly "hyggeligt at møde dig" sagde hun venligt og skævede mod stedet varulven skulle komme fra.
Hun havde alle sine muskler spændt. Hun burde ikke være nervøs, men better safe than sorry.

"har du ikke mødt varulve før" spurgte hun stille. Det var ikke hoverende, da det ikke var særlig mange
vampyr der havde mødt nogle. Det var jo kun omkring Forks at der var nogle. Men så var der jo månehundene.
Men det var jo noget helt andet. Noget man frygtede i Italien og grunden til at de alle, eller de fleste blev udryddet,
af Volturi. Noget hun selv holdt sig væk fra. Aro havde bedt hende om at blive tilbage, og hun gjorde som han sagde. "Vi er udenfor Forks" sagde hun og kastede hurtigt med håret og lod hende røde øjne hvile på Holly. "Den har ret til at angribe, hvis den vil" tilføjede hun lidt efter.

Lilian regnede med at hun bare overdrevet, da den indtilvidere kun var en. De var to og kunne nemt klare den,
men hun ville helst lade det hele gå fredeligt til. Det var der jo også en mulighed for at ulven ville gå udenom dem
eller bare stoppe op og kaste et par spydigheder. Det var ikke til at vide. "Men vi er 2 mod 1, indtilvidere" sagde hun og sendte hende et smil.

//Haha Lilian vil vist gerne i kamp.. x3//