Løb gennem skoven!

Hun så tilbage på ham og lagde en finger på hans rynke og prøvede at skubbe den væk "Jaaa... Det gjorde det lidt bedre" sagde hun og smilte kært til ham.

Han rakte tunge af hende.
"Har du ondt andre steder, for vampyr-doktoreren har en ledig tid klokken.. nu!"
Han grinede skævt igen.

Elizabeth kunne ikke lade vær med at grine over ham "Jeg vil se noget doktor ID før jeg giver diiig lov til at behandle mig" sagde hun muntert og prikkede ham i midten af panden.

"Uha, jeg har sikkert eller andet falsk ID på mig et eller andet sted." sagde han og trak på skuldrene, oven på hende.
Han sad lige oven på hendes lænd.
"Men nu hvor jeg sidder øverst, så er det bare ærgeligt."

Elizabeth lagde armene over kors og skød underlæben frem "Hvad skal du have for at fjerne dig?" spurgte hun med en lille stemme og så ham ind i øjnene.

Han grinede et bredt himmelsmil, og kløede sig i håret på den der uha-nu-tænker-jeg-virkelig-så-det-knager-måden.
"Tænk nu hvor du er min slave, så kan jeg ikke engang finde på noget."

"Forvrid nu ikke noget oppe i det havregrød som du kalder en hjerne, vel?" sagde hun drillende og grinte lavmælt da han så sååå tænksom ud og så ventende op på ham.

"Mmm, du har ret. Det har nok ikke så godt af det?" sagde han og trak på skulderen.
"Du må først komme op, hvis du giver miiig..."
Han begyndte at tænke sig igen.

Elizabeth så ventende op på ham "Giver dig hvaaaaad?" spurgte hun med et sødt lille smil op til ham.

Han så irriteret ned på hende.
"HOLD SÅ OP! Jeg kan ikke finde på noooget!"
Han krydsede armene, og så dybt forarget ud.

"Jamen hvordan vil du så komme af mig?" spurgte hun og så op på ham og så underholdt ud af hans ansigt.

"Mmm."
Han viste det overhovedet ikke.
"okay, du for lov til at slippe i dag."
Han rejste sig langsomt.

Elizabeth satte sig op og så op på Cedric. Da han var kommet langt nok op lod Elizabeth sig springe på ham og væltede ham omgående ned i jorden og satte sig på ham "Hæææææævn!" peb hun og løftede hænderne over hovedet som hvis man havde sejret og klappede derefter muntert i hænderne af sig selv og grinte et sødt lille grin.

Han sukkede teatralisk, og så op på hende.
"Eeeev." sagde han trist, og foldede armene.
"Hvad vil du have af miiig?"

Hun trak på skuldrene "I dunno" mumlede hun og så smilende ned på ham "Jeg vil bare sidde her for eveeeeeeer!" sagde hun og strøg nogle fingre gennem sit hår.

"Det er godt nok lang tid." sagde han med løftede øjenbryn.
"Tja, det er virkelig lang tid!"

"Yup" sagde hun nikkende og satte sig til rette på hans mave og begyndte så at prikke ham i panden.

"Til den tid er jeg altså sulten." sagde han lidt surt, og bed ud efter hendes finger.

"Oi!" peb hun da han bed ud efter sin finger og trak den hurtigt tilbage og trak så på skuldrene "Det er ikke miiit problem" sagde hun og prikkede ham derefter på hans brystkasse med et kært lille smil.

"Hvad så med dig?" spurgte han, med en barnlig ynkelig tone.
Det var svært at se om det var virkeligt, eller bare for sjov.
Men det var nok ikke så svært at gætte.

Hun trak på skuldrene og blev ved med at prikke ham på brystkassen udelukkende for at irritere ham. Hun blev ved med at smile kært og betragtede Cedrics ansigt for at se om der kom irritation i hans øjne.

Der var ikke engang en lille smule iritation.

Da der ikke kom nogen irritation fra ham, lod Elizabeth skyde sin underlæbe frem "Bliver du ikke irriteret?" spurgte hun og så ned på ham og gav ham et hårdt prik i panden og lagde hovedet let på skrå.

"Okay, lidt så." grinede han, og rakte tunge.
Hun fik lov til at vinde i nat, men næste gang tævede han hende ^^

"Jaaaaaah!" peb hun og grinte derefter muntert og gav ham et klap på hovedet "Det var gooooodt" sagde hun muntert og smilte kærligt til ham.