Automatisk?..

Årstid: Ehm..... Oo'
Dato: 1. September
Tid: Nat
Omgivelser: Kun Tom.
Vejr: Snevejr.

Tom var smuttet en tur ned til søen, han lå ved søens bred, med blikket vendt op mod himlen. Han strakte lidt sine arme, og tænkte på om han skulle smutte igen, han kedet sig en del, hvorefter at han lagde sine hænder om bag hovedet, som var de en hovedpude. Idet at han lod sin tunge glide ud og røre sin piercing, smilede skævt dernæst han lukkede øjnene lidt for at slappe af rettere sagt dovenskaben havde taget over.

Man kunne høre et lille fnisen et eller andet sted fra. Det var mærkeligt, for det kom ikke bare fra ét sted, nej, nærmest alle steder fra. Men dog kom Claire ikke frem fra alle steder xD.. Hun kom meget hurtigt frem bag Tom, nærmest ud af det blå luft og tog armene om ham. "Heeey.." grinte hun en smule grumt og lod sine vampyrtænder røre overfladen af hans hals, som om at hun skulle til at bide. "WOW hvor har jeg sådan lyst til dig.." hviskede hun let i hans øre, men holdte dog stadig fat om ham.

Tom fik et letter chok da Claire dukkede op. Han trak svagt på skulderne. "Hv..ad med.." spurgte han stille, hentydet til Kevin, idet at han bed sig let i underlæben. "Never mind" sagde han så hurtigt, da han havde glemt at han ikke måtte sige det navn. Hans blik strejfede lidt rundt, da han ikke vidste hvad han skulle sige.

Hun klukkede let og så ud over søen. Han kunne dog ikke se hendes flydene blodrøde øjne der glimtede let i månens skær. Og da hun klukkede, kunne det godt lyde en smule ondt. Hun var iklædt sin knælange hvide kjole der var FYLDT med friske blodpletter. Noget blod gled ned fra hendes mundvige og det var tydeligt at hun lige havde været ude på en vild jagt. "Ved du hvad jeg elsker mest..? Det er at de skriger" hviskede hun let i hans øre. "Men det har du vel allerede fået at vide..?" hun så ud for sig, "jeg vil høre det igen.. men ikke fra dig naturligvis min egen lille ejendom"

Tom hævede det ene bryn. "Ejendom?" gentog han forvirret, og grinede lidt derefter. "Hvem mener du så?" spurgte han nysgerrigt, selvom han havde det lidt på fornemmelsen, af med hvem hun mente. Han fugtede let sine læber. "Tror ikke jeg ville skrige, hvis du bed mig, efter at man er blevet bidt og forvandlet" smilede han skævt.

Hun fniste let og ondt, "jeg elsker når de skriger.. menneskerne.. jeg elsker lyden af deres kød blive revet af deres knogler og hvis de måske liige overlever til det sidste, beder om nåde.. DET, er det bedste" smilte hun skævt. "Og min lille ejendom.. en del af mig flyder i dine blodåre, så du er jo min" hviskede hun let og knugede sig let ind til ham bagfra og kyssede ham på halsen. "Jeg har sådan lyst til lidt mere blod.."

Tom bed sig diskret i læben, da han mærkede at hun knugede sig ind til ham. "Hm.. ah" sagde han, hvorefter at han hev lidt op i sine bukser, med sin ene hånd. "Ved ikke om jeg kan hjælpe med det af din lyst til blod?" smilede han skævt.

"Det kan du sagtens.." smilte hun skævt og slikkede sig let om læberne. Hun havde stadig armene om ham bagfra og benene var også slynget omkring ham så hun nærmest bare var på hans ryg klar på en lille ridetur. Hun kyssede ham blidt op og ned af hans hals og pustede ham let i nakken på et tidspunkt. "Hvis du bare står stille.. og er stille.." hviskede hun og satte læberne på hans hals, klar på at bide.

"Kan jeg godt finde ud af" smilede han let, og nikkede kort, men det kunne nå at ændres, med at han begyndte at skrige og vride sig, det vidste han ikke noget om, han tænkte bare at det ikke ville gøre så ondt, og derfor lød han sikker på det, som han sagde. Hvorefter at han kiggede lidt nedad mod jorden.

Hun satte tænderne i ham, dog ikke så hårdt som hun plejede at gøre det imod folk hun overhovedet ikke kendte. Hun behandlede jo Tom som en af hendes venner, så skulle han selvfølgelig ikke blive helt mishandlet. Godt nok var hun sulten og tørstig, men hun var ikke så tørstig at hun fuldstændig glemte hvem det var hun var. Hun havde lært at kunne finde ud af det, hun havde lært at kunne holde sig og havde fundet ud af hvordan det hele skulle blive. Hun drak fra ham i deromkring de tre til fire minutter og slap ham så efter et stykke tid.

Tom åbnede sin mund lidt uden at sige noget, eller skrige, da det kun gjorde en smule ondt. Han lukkede sine øjne derefter han fugtede sine læber og lagde sin ene hånd på sin hals, hvor hun havde bidt ham. "Fik du det blod, som du skulle bruge?" spurgte han, og åbnede så, sine øjne. "Ville ønske at jeg ikke blev forelsket i en bestemt pige da jeg var yngre, men dum var jeg jo dengang" sagde han så lidt stille, imens at det bare var for sjov det, som han sagde.

Hun nikkede, "du har meget lækkert blod.." hviskede hun let og så på ham. Og da han nævnte det med forelskelse så hun langsomt på ham, "kærlighed er bare ikke nemt at finde ud af.." sagde hun roligt og gik over til ham. "og ved du hvad..? Jeg har bare en underlig fornemmelse af at der ser et eller andet på et tidspunkt.. hvor jeg bare går hen og forsvinder fra det hele" hviskede hun let. Hun stilte sig helt tæt op af ham og lod fingrene glide hen over hans kind. "Husk nu.. jeg elsker dig stadig.. men det er bare svært for at vælge.. jeg forstår ikke helt hvad kærlighed er længere, for jeg føler to forskellige ting når jeg er sammen med jer" hun tog armene om ham og så ham dybt i øjnene.

Tom undlod at kigge hende i øjnene, kiggede op mod himlen istedet. "Ah, jeg skulle bare ikke have været væk på det tidspunkt.." mumlede han, og så, så på hende. "Kan vi snakke om noget andet?" spurgte han noget hurtigt, han var ikke så glad for at snakke om det måtte han indrømme.

"Hmm.. tænk nu hvis jeg ikke vil..?" hviskede hun blidt og kyssede ham let på halsen. "Nu er han her jo ikke.. han kan ikke se os.." hviskede hun. Hun tænkte sig overhovedet ikke om, på netop dette tidspunkt vidste hun ikke rigtig hvad der var rigtigt at gøre og hvad der var forkert. Hun følte bare at hun gerne ville være sammen med Tom. Hun lod hendes læber glide hen over hans læber, ved at stille sig på tær, da han stadig var en del højere end hende selv.

"Jeg..." sagde Tom svagt, og han vidste ikke rigtig om han skulle sige det? "Jeg kan ikke.. Claire" sagde han så stille, næsten med en hvisken stemme, idet at han trådte nogle få skridt tilbage, og puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme, kiggede også lidt ned mod gulvet.

"Hvorfor ikke..?" spurgte hun blidt og gik nærmere på ham igen med et skævt smil. Hendes øjne var lidt rødlige i det. Hun ville se lidt mere skræmmene ud, hvis det ikke var for det blide og charmerende smil hun altid havde. Mange gange var det jo ret svært at stå for det, men nu havde Tom jo kendt hende i et stykke tid, så hun vidste ikke om det virkede på ham længere. Hun tillod sig dog derefter igen at give ham et blidt kys på halsen, bare for at se om det virkede.

"Fordi..." sukkede han stille. "Jeg.. er blevet .. forelsket.. i en" mumlede han, og bed sig i læben, han var egentlig blevet lidt bange, for hvad der skulle ske, han gik igen få skridt tilbage, "Bliv hos Kevin..."

Hun bed sig hårdt i læben og man kunne se at hun blev en smule vred. Hun tog med det samme fat i ham. "HVEM..!?"" hvæsede hun koldt af ham og hun knyttede den anden næve. Ikke fordi at hun var specielt meget jaloux. Men hun følte bare ikke at det var godt, hun følte at det var hende der ejede ham, når det nu var hende der havde gjort ham til vampyr.

Tom fugtede diskret sine læber, og prøvede på at undgå hendes blik, samtidig med at han egentlig også prøvede at vride sig fri fra hendes greb. "Et menneske..." svarede han så lidt utydeligt.

"ET MENNESKE....!?" hvæsede hun koldt og skubbede ham over imod søen. Hun var gal, meget.. "Mennesker er FØDE..!?" hun forstod bare ikke hvorfor folk overhovedet kunne gøre det. Hun så på ham, hvorfor så han hende ikke i øjnene!?.. Vidste han mon noget omkring hendes kræfter..!? Men hun ville ikke have ham til at glemme dette menneske hvis han ikke ville, for engang havde hun jo selv kunne føle kærlighed.

Tom var lige ved at falde, da han blev skubbet, idet at han kiggede over sin skulder og fandt ud af at de tæt på den. "Ved jeg.. godt.." mumlede han, og sank en klump. Hvorefter at hans blik strejfede rundt, og tænkte lidt på hvordan han skulle.. komme væk..?

"KIG MIG I ØJNENE OG SIG AT DU ER FORELSKET...!?" skreg hun vredt og så på ham. Nu var hun bare vred over at han ikke ville se hende i øjnene. Hvad han valgte med sit kærlighedsliv måtte han selv bestemme..!? Hun ville ikke længere blandes ind i det. Hun ville bare have ham til at se hende i øjenene.

Tom kiggede automatisk ind i hendes øjne, da hun skreg på den måde. "Jeg ER forelsket..!" udbrød han så og bed sig dernæst i læben, han var aldrig blevet tvunget til at sige sådan noget, han sank en klump igen, "jeg er forelsket.." mumlede han.

Med det samme tænkte hun..
*Glem at du nogen sinde har kendt mig..
glem vores tid sammen, glem vores forhold..
glem at du overhovedet har mødt mig.. jeg er ny for dig.. * dette sørgede for at han glemte hende. For hun havde jo endelig fundet sin kræft. Hun ville ikke have ham til at kende hende, hvis han var forelsket i en anden. Især når det var noget så mærkeligt som et menneske. Hun fugtede let sine læber, lige meget hvad, kunne han ikke slippe fra dette nu. Nu havde de haft øjenkontakt og hun havde jo ikke fået ham til at glemme hende han elskede. Bare fået ham til at glemme Claire. Glemt at de overhovedet havde noget sammen, selvom at hun ville kunne komme til at savne det. Men hun vidste jo at hun kunne få det hele frem i ham igen en dag, hvis hun ville. Men nej.. det regnede hun ikke med.

"Claire...!" udbrød han, og kunne ikke forstå hvad der var ved at ske.. "Clai..re.." råbte han og førte sine hænder op mod hovedet. Med tiden kunne han regne ud hvad der skete, han ville.. ikke.. glemme Claire, eller noget af det som var sket mellem dem. Han lukkede sine øjne efter kort tid, imens at han så bare var stille.

En stille tåre gled ned af hendes kind og hun så ned på sine fingre.
"Det er for os begges skyld.." hviskede hun, hvorefter hun vendte sig om og begyndte at gå.
Begyndte at gå væk fra alt det hun egentlig havde oplevet det meste af sit liv.
Forlod den første kærlighed hun overhovedet havde følt nogen sinde, og forlod ham.
Hun ville ikke se sig tilbage, da hun var for bange for det, for bange for at bryde fuldstændig sammen.

//Nu smutter jeg altså lige i bad også kommer jeg MÅSKE igen xD//

Tom faldt ned på jorden, og krummede sig derefter sammen, han vidste ikke hvad han ville gøre, om han ville skrige af raseri, eller hvad han ellers kunne komme i tanke om. Idet at han knyttede sin ene hånd, og begyndte at slå hårdt ned i græssset.

Hun bed sig hårdt i læben og gik så ind imod skoven. Hun vendte sig om da hun ikke kunne ses længere. Hun kunne sagtens se Tom, sidde der på hug. Hun havde mest af alt bare lyst til at spæne over til ham og give ham et kram for at sige undskyld og måske få hans hukommelse omkring hende tilbage. Men nej, der var et eller andet mærkeligt der holdte hende tilbage. Nok det at hun ikke kunne tro at han var sunket så dybt at blive forelsket i et menneske.

Tom rejste sig op efter noget tid, og puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme, inden at han havde trukket sin hue fra hoodien op over hovedet. Idet at han begyndte at traske væk fra søen, og ville i det hele taget bare væk fra stedet. Han bed sig let i underlæben, imens at han studerede græsset mens han gik.

Hun bed sig let i læben og ville lige afprøve og se om det mon havde virket det hun havde gjort. Derfor kom hun ud fra skoven og begyndte at gå i samme retning som ham, så hun måske lige kunne snakke lidt med ham.

//Hvis jeg pludselig er logget er det fordi at mine forældre har slukket for internettet//