Første dag :p

"Mit navn er Nicolai", svarede han og gengældte hendes smil. Han kløede sig hurtigt i nakken og betragtede dem begge. De grinte åbenbart af en joke , som han ikke helt forstod. Han smilte mat og kastede et hurtigt ned på sine noter.

Kevin skrev noget på et papir & Kastede det til Claire
(Du dufter godtxD) stod der i papiret

Hun så ned på den nyes noter. "Må jeg gerne lige skrive efter dig?" spurgte hun og så på ham. "Jeg har jo ikke været her i et stykke tid, så jeg aner ikke hvad vores lære snakker om" smilte hun, selvom at hun havde haft nærmest samme undervisning igennem flere år. Men hun var nødt til at virke lidt mere menneskeagtig. Det vidste hun selv, og hun var selvfølgelig heller ikke så dum som nogle vareulve var og sige noget omkring vareulve og vampyre, i fuld offentlighed hvor der var masser af personer der ville kunne høre det. Hun så på sedlen og grinte og rystede lidt på hovedet, krøllede papiret sammen og kastede det i hovedet på ham. "Det gjorde han altså!" grinte hun.

kevin rakte hende hans noter & lyttede bare & kopiret det ind i hovedet læreren sagde
Mens han grinet lavt af Claire

Han nikkede og puffede papiret over mod hende. "Ehm, ved ikke lige hvor godt det er", svarede han med et skuldertræk og smilte. "Mine tanker var lige optaget et stykke tid. Tror Kevins noter er bedre". Han smilte og trak på skulderne. "Eey, i sidder ikke og griner af mig vel?". Han betragtede dem på skifte med et smil.

"Nej nej.. vi har bare en indirekte joke" grinte hun stille og så på ham. "Det er fordi at jeg er meget tit betragtet af drenge" smilte hun drilsk og blinkede til ham, for at finde noget andet end bare at fortælle at det var fordi at hun havde lyst til at tage hans blod xD Hun så på begge noter og skrev dem så ned hver for sig, så de ikke lignede total kopi af bare den ene. Hun fugtede let sine læber imens at hun hurtigt skriblede ned.

Kevin så på dem & igen mod tavlen
Han kiggede kort på uret & så på tavlen igen

Nicolai grinte kort og trak på skulderne. I det mindste grinte de ikke, fordi han så mystisk ud. Ham kastede et hurtigt blik ud af vinduet. Regnen var allerede begyndt at falde. Han sukkede lavt og åndede tungt ud.

"Kan du ikke lide vejret her?" spurgte hun undrende og så på drengen. Hun elskede regnen, fordi der behøvede hun ikke at have så meget tøj på for at skjule hvad hun var. Selvom at hun skulle tage jakke og sådan på. Men når solen var oppe, var hun jo nødt tl at tilbringe sin tid derhjemme og kede sig. Det var måske ikke særlig dejligt at være i skole, men det var mere hyggeligt end at være derhjemme og lave ingenting.

Kevin regnede med hun var færdig & tog sine papir & skrev hurtigt noter ned
Mens han tænkte på at han glædet sig til timen var forbi da han syntes der lugtede lidt underligt

Han trak lidt på skulderne og vendte blikket mod hende. "ved det ikke rigtigt", svarede han. "Altså, har intet imod regn. Men Isha snakkede om, at det kun var solskin 3-4 gange om året". Han så tvivlende på hende. "Elsker solskin!"

Hun bed sig let i læben og sukkede. "Jamen det er rigtig nok.. solen kommer heldigvis ikke så tit" mumlede hun og så ned på sine noter og så op på tavlen og skrev sine egne noter ned af det hun hørte.

*Isha er det ikke hende varulven* Tænkte Kevin & fik helt kvalme
Men prøvet at tænke på andet ved at følge med i undervisningen

"Tja, jeg vænner mig vel til det", svarede han med et skuldertræk og smilte lidt. Han skrev lidt ned og så derefter på tavlen.

Hun gøs lidt ved at tænke på navnet Isha. Hun havde godt lugtet hende og hun havde også tydeligt kunne lugte at det var en vareulv. Hun hadede når de var i nærheden, og især når de var inde i samme rum som hende. Hun var på et tidspunkt kommet til at kaste op i samme rum, fordi at stank så meget. Hun havde det nogen gange fint udenfor, men hun hadede at snakke med dem at det var helt utroligt.

"Timen er snart forbi" Sagde Han lavt efter at have kiggede på klokken

// Smutter :b - Ses //

Michie gik mod sit klasse lokale.
hun hadede at have time sammen med menneskene.
hele timen sad hun og tegnede streger på et papir.
xD

Nicolai gabte svagt. Han glædede sig til timen var forbi. Uden at tænke over det, greb han fat i sin blyant, og begyndte at slå viskeleder enden mod bordet, imens han stirrede intenst på uret oppe over døren :b

Claire så lidt på Nicolai, før hun rejste sig op, lige da klokken ringede. Hun tog sine ting ned i sin taske, svang den over skulderen, for at tage den med til kantinen og så på ham. "Vil du med ned og få noget at spise?" spurgte hun og kunne dufte at der var en vampyr ude på gangen. Vidst en hun havde mødt før og hed et eller andet med Michie. Men hun var lidt koncentreret omkring Nicolai og måske få hans dag til at gå som det skulle. I stedet for at blive set som 'den nye' hos alle mulige.

Han nikkede og pakkede hurtigt sine ting sammen og stoppede dem ned i tasken. "Yup, lyder rart", svarede han og smilte. Han rejste sig og hankede op i tasken. "Du må nok hellere vise vejen". Han lallede langsomt over til døren, som han åbnede og holdte for hende.

Hun fniste, da han holdte døren for hende, "en rigtig gentleman" blinkede hun drilsk og gik så ud af døren. Hun førte derefter an imens at hun nynnede for sig selv og dansede lidt ned af gangen på en helt elegant måde. Selvom at hun havde jeans og top på, fik hun det til at se så nemt og elegant ud. Nogle af de andre piger så lidt misundeligt på hende, men Claire lagde ikke selv mærke til det. Hun var som hun ville være og elskede at holde sig i godt humør. Hun smilte skævt og så lidt bagud for at se om Nicolai kunne følge med.

Han betragtede hende fascineret, som hun gik ned af gangen. Utroligt hun kunne være så flot. Han trak på skulderne og skyndte sig at indhente hende. "Du skal jo helst have et godt førstehåndsindtryk af mig", svarede han med et grin og sendte hende et skævt smil.

Hun smilte skævt og nikkede. De nåede frem til kantinen og hun så på ham med de ravklare øjne. "SÅ, som du jo nok kan se, så er det her kantinen!" fniste hun. "Jeg kan sagtens vise dig rundt på hele skolen på et tidspunkt? Men du er vel sulten, så jeg kan lige finde et frit bord så du lige kan få noget at spise" blinkede hun og smilte sit sædvanlige charmerende smil. Nogle piger så lidt ondt på hende imens at de gik forbi fordi at de var lidt misundelige, men også fordi at de mente at hun snakkede for meget sammen med drenge. Hun havde det bare beds på den måde, for drenge var hun ikke så vilde efter at bide. Hun havde jo haft den dårlige ting at komme til at bide en af sine veninder og havde nær mistet venskabet. Men selvom at de så ondt på hende, smilte hun stort og charmerende.

Nicolai gengældte hende smil. Han fulgte hurtigt efter hende over mod et tomt bord, hvor han slog sig ned. Der gik lidt tid, inden han fik øje på pigerne som stirrede af misundelse på Claire. Smilende rystede han lidt på hovedet af dem og satte tasken ved siden af sig, og fiskede en vanddunk frem. "Tak, det ville være rart!", svarede han og lænede sig lidt tilbage. "Føler mig faktisk ret hjælpeløs". Smilende skævede han op mod hende.

"Hjælpeløs?" hun så på ham med et lille smil og fandt selv en dunk frem, som man ikke kunne se igennem. Det ville også skræmme alle fra vid og sans at kunne se at det var blod. Så hendes drikkedunk var lavet på en speciel måde, så når man tabte den, kom der ikke noget ud. Man skulle bare suge også kom blodet ned af halsen på hende. Hun tog en slurk og nød det. Hun sørgede for at der ikke kom noget blod ud fra mundvigen. "Hvis du føler dig hjælpeløs kan du da bare komme til mig" smilte hun langsomt og så på ham. Bare han ikke var vareulv, så kunne hun sagtens udstå ham. Og han lod også til at være en meget venlig fyr.

"Skal jeg nok huske", svarede han taknemligt og gav sig til at skrue låget til sin falske af. Han kastede et hurtigt blik omkring sig. Flere elever var begyndt at komme ind i kantinen. "Hvor mange elever går her egentlig?", spurgte han og rettede igen blikket mod hende.

Hun bed sig i læben og tænkte sig lidt om. "Jeg kan ikke helt huske det.. deromkring de 150?" sagde hun stille og kløede sig let i håret, imens at hun pakkede sin dunk væk. Hun lænede sig lidt tilbage i stolen og så sig lidt omkring. "Jeg kan ikke helt huske det, jeg holder ikke orden på skolens sager.. jeg ved bare hvor klasseværelserne ligger og alt det der" mumlede hun og tog en dyb indånding. Nu kunne hun godt mærke alle de blikke der blev lagt på hende, hun var en smule irriteret over sådan noget. Men hun lod sig ikke vise det.

//Det er et stykke tid siden at jeg har læst twilight så jeg kan ikke helt huske hvor mange der er på skolen (;//

Han nikkede tænksomt og kløede sig kort i nakken. "Ja okay, det er ikke så mange", svarede han og trak let på skulderne. "På min sidste skole var vi omkring 900 elever mener jeg. Ved det ikke helt præcist". Han trak på skulderne igen og smilte lidt.

"Forks er også en lille by" smilte hun skævt og så på ham. "Nærmest alle kender hinanden, men nogen gange kan man blive lidt overasket" smilte hun blidt og tænkte på vareulve hun overhovedet ikke kunne klare. Men som sædvanlig viste hun ikke at hun rent faktisk tænkte mig, hun smilte blidt til ham og så på ham, og ventede på om han mon ville spørge om mere.

Han nikkede og slog lidt ud med den ene arm. "Year, men her virker nu også ret hyggeligt", svarede han og smilte. "Bortset fra det med at solen aldrig skinner, bliver jeg sikkert glad nok for at være her"

Hun grinte stille, "bare på grund af at solen måske ikke skinner så tit, betyder det ikke at der ikke kan være godt vejr" sagde hun stille og så på ham. "Man kan sagtens bruge sin tid udenfor og være i skoven også" hun pillede let ved sin fletning, da hun ikke var helt vant til at have fletninger, men bare hestehale. Hun fugtede let sine læber og kunne mærke sin tørst. Det var helt utroligt syntes hun. Hun havde næsten lige været ude at jage, en af grundene til at hun kom forsent. Og hun havde lige taget noget blod, men hun var stadig tørstig efter noget mere!?

"Det er selvfølgelig rigtig nok", måtte han indrømme. "Men det er da rart når solen skinner?". Han smilte og hævede et øjenbryn og betragtede hende lidt. Hun så ud til at være optaget af et eller andet.

Hun sukkede, "ja.. det er rart når den skinner.." mumlede hun og så ned på sine fingre. Hun tog derefter sin dunk op af tasken igen og tog lidt flere slurk for at se om det mon sluttede tørsten. Men der var jo også så mange andre omkring som hun nogen gange fik lyst til at bide i. Men hun var i Forks og her måtte man ikke jage. Der var på en måde to regler for hende. Ikke vise dig som vampyr foran et menneske, og ikke jage inde i Forks. Og sådan var det hele bare. Hun kunne intet gøre ved det. Men hun havde dog lært at styre sig, det var kun nogen gange hvor hun gik lidt for vidt, men kunne ærligt talt ikke rigtig gøre for det. Kort efter kom hun i tanke om at hun snakkede med Nicolai, da hun for første gang i meget lang tid pludselig var blevet væk fra omverdenen. Hun grinte lidt forlegent, "du får mig til at tænke for meget!" grinte hun muntert og hendes latter gav let klang og det var virkelig charmerende, da hun ikke ville skjule at hun rent faktisk kunne grine. Men charmerende var hun vel altid, det lagde mange mennesker i hvert fald mærke til og troede at hun altid lagde an på nogen når hun var på den måde. Men sådan var det bare for hende, hun elskede at være den hun var og hun ville ikke lade nogen stoppe hende.

Nicolai kunne ikke lade være med at smile. Han kunne godt lide hendes latter, og lidt efter sad han også selv og små grinte. "For jeg dig til at tænke for meget?", spurgte han og sendte hende et skævt smil. "Tja, det må du sørme undskylde så. Det er skam ikke min mening" :b

Hun grinte og rysede på hovedet. "Nah det gør ikke noget, jeg har nogen gange brug for at tænke lidt, så skal jeg da bare kalde på dig. Også ordner du det for mig" blinkede hun drilsk og hendes latter lød igen. Hun var glad for at der endelig var en der kunne grine sammen med hende, andre en Kevin. Kevin var en virkelig fin ven, men hun ville også finde nogle andre. Hun holdte meget af at møde andre mennesker, så hvorfor ikke bare nogen gange tage en chance og gå over til dem og snakke med dem?

Han nikkede ivrigt og smilte skævt. "Du kalder bare, så kommer jeg!", svarede han og grinte. Han åndede tungt ud og så på hende, glad for at have fundet en ven. "Bare det ikke er midt om natten, eller tidligt om morgnen!"

"Jeg kommer mest om natten, så er det din egen skyld at du selv lige har sagt at jeg gerne må" fniste hun og blinkede og så sig så lidt omkring i kantinen for at være sikker på at der ikke kom nogle vareulve. Hun hadede den stank hele rummet blev fyldt med hver gang at de kom ind og hun ville helst ikke have at Nicolai skulle se hende ørle op midt ude i kantinen. "Men hvor boede du så før, før du kom til Forks?" spurgte hun og så på ham.

Han himlede med øjnene og smilte skævt. "Så må du finde dig i, at jeg har søvn i øjnene og er ret tåget!", svarede han og nikkede klogt. Han smilte igen og fulgte hendes blik rundt i kantinen. "Jeg boede i Trenton, hvis du ved hvor det ligger?"

"Jeg er ikke specielt særlig god til geologi.." fniste hun og kløede sig let i håret før hun så på ham. "Og hvis du ser sådan ud, så tror jeg altså at du får mig til at tænke på meget.. jeg kommer nok til at tænke, hvorfor sover han?" hun smilte og lænede sig lidt tilbage i stolen. "Jeg har nogen gange soveproblemer.." smilte hun en smule forlegent, hun sov jo overhovedet ikke.

Daniella kom gående gabende ind i ... Kantinen (Hvis jeg har forstået rigtigt XD) Hun var smilende som hun normalt plejede at være. Hun kiggede på sin hånd som hun havde tegnet en smiley på, og lo..

"Ehm, for det meste sover jeg, fordi jeg er træt?", svarede han med et grin. "Man bliver ligsom mere frisk af at sove. Du skulle prøve det". Han smilte skævt og nikkede kort. "Urg, kan du så ikke bare tage en sovepille?", spurgte han.

Hun fniste og rystede på hovedet. "Det virker overhovedet ikke sådan noget, hvis det virkede var jeg nødt til at tage det hver aften.. også ville jeg jo dø" smilte hun skævt og blinkede. Han skulle ikke vide at hun ikke kunne dø så let. Hun fik derefter øje på Daniella og sagde ikke noget. Hun kunne stadig ikke finde ud af om hun var sur på hend, for at gøre hende til en vampyr. Hun var en smule trist til mode over at hun var blevet så sulten. Men hun smilte derefter til Nicolai.

"Arg, det er da noget møg!", svarede han og rynkede panden. Han havde ikke opdaget pigen, som lidt var trådt ind i kantinen. Tænksomt så kan på Claire. "Hvor meget sover du så på en ganske normal nat?"

"Ehm.. to minutter?" afprøvede hun, da hun aldrig nogen sinde havde fået sådan et spørgsmål fra et menneske. Så hun vidste overhovedet ikke hvad det var man skulle sige. Men da hun sagde to minutter, ville det være lidt svært at tro, da hun ingen render under øjnene havde. Hendes marmor glatte og hårde hud så helt perfekt ud og det så ikke ud som om at hun var særlig træt. For hendes øjne lyste op af glæde og hun lod også til at være meget frisk.

Hun så rundt i kantinen og lo da der var en dreng der kastede noget pasta efter en pige. Hun smilede og fortsatte med at se rundt i kantinen. Hun fik øje på Claire og bed sig i læben men smilede fortsat. Hun vandrede rundt om Claire, og gik om bag hendes ryg og satte hænderne over hendes øjne med et grin og lavede sin stemme dyb. "Hvem tror du det er?"

"2 minutter?!", gentog han og rynkede panden endnu mere. "Utroligt!". Han betragtede hende som hun sad der foran ham, uden at kunne forstå, at hun ikke så mere træt ud. Det gav bare ikke meningen!

Hun nikkede, "men nogen gange fem minutter!" smilte hun stort, da hun ikke vidste hvor meget folk egentlig sov. Jo, hun havde set nogen om natten, men det var ikke sådan at hun regnede med at man skulle have timer til at sove. Da hun blev holdt for øjnene sagde hun med det samme, "Daniella". Hun tænkte overhovedet ikke på at det ikke var sådan at det plejede at være, at det tog lidt mere tid for folk at gætte. Men hun kunne jo altid dufte hvem der var hvem.

"D'oh.. Du er slet ikke sjov at gøre det ved!" lo hun. Hun bed sig i læben kort og satte sig ned på gulvet.