Solnedgang ved stranden..

Dato :: ??
Årstid :: Sommer
Dag :: Lørdag
Vejr :: Solen skinnede for en gangs skyld
Sted :: La push, ved stranden
Tid :: Ved sol nedgang
Omgivelser :: ingen

Shin sad stadig nede på stranden efter han havde snakket med Amira.. han satte sig på et væltet trær og stirrede på solnedgang. Den var rigtig flot denne aften, men Shin kunne ikke nyde den.. Han var enelig ved at falde til og så skete der det med Amira.. Hun havde boet her længere, og havde sikkert flere venner, måske bure det være Shin der rejste i stedet, men der var et eller andet der holdt han fra det. Og Amira var sikkert allerede taget afsted. Han havde lovet at vente..

"Hvorfor sidder du her?" spurgte Daniel ham bagfra.
Han havde vadet rundt i skoven i timevis og fik så færten af et mennekse.
Han kiggede interesserede på ham.
Han lugtede bekendt, men Daniel havde jo aldrig mødt ham.

Shin blev lidt forskrækket da han hørte nogen talte til ham.. Han havde siddet i sin helt egne verden, og vidste ikk om personen havde snakket til ham i lang tid.. Shin drejede sig og så på drengen.. "det er et godt sted at tænke" sagde han stille.. "Hvem er du" spurgte han og tænkte først bage efter at det lyd lidt uhøfligt, men efter hånden var han ret ligeglad..

"Daniel" svarede han med etlille skævt smil.
Han kiggede den samme retning han havde kiggede i.
"Ja... Det er et godt sted at tænke" sagde han langsomt for at give ham ret.

"Hmm" mumlede han stille og så på solnedgangen.. "Er du også kommer her for at tænke" spurgte han

"Næææh.... Det klare jeg tit derhjemme" svarede han med et lille smil.
"Jeg gik mig en tur... Så dig og undrede mig lidt før jeg spurgte... og resten kender du jo" grinte han bare.

Shin smilte svagt.. "Okay" var det eneste han kunne sige.. Han var kunst efter Amira havde forlad ham..

Hvad Daniel ike havde sagt, var at han mente han kunne lugte Amira og han ville gerne snakke med hende.
Han snuste igen diskret ind og kunne så pludselig lugte hvorfor han lugtede så bekendt, han lugtede af Amira.
Ikke meget, men en smule.
"Hvad hedder du?" spurgte han så og satte sig på jorden.

"Shin" svarede han kort og så på ham med et lille smil.. Smilet var dog mere trist, end glad..

*Shin* tænkte han og kom i tanker om Amiras snak.
"Så du kender Amira?" spurgte han og kiggede på ham med et lidt hårdt blik.

Shin vendte sig mod Daniel.. "Ja.. Hvorfor" spurgte han.. "Kender du hende" spurgte han og så på ham med et undersøgende blik *mom han ved at hun rejser* tænkte han og smilte igen trist ved tanken..

*Mon han ved hun rejser på grund af ham?* spurgte han sig selv i tankerne.
"Ja... Det gør jeg faktisk" sagde han med et lille smil.
Han opgav endda det lille smil.
"Ved du at hun rejser til Frankrig?" spurgte han.

Vandet dryppede fra Emilys hår..
Hendes tyrkise bikini sendte et kort grønt skær ned på sandet inden hun gik væk fra havet..
"Mmh!" Sukkede hun og kiggede op i himlen..Skønt vejr!
Hendes 3 måneformede ar glinsede i skæret fra solen..
Hendes Håndled, hals og ankel.

Shin vidste ikke hvor hun rejste hen, bare at hun rejste..
"Frankrig" sourgte han alvorligt og rejste sig op..

//Skal lige smutte, kommer igen//

Emily havde hørt navnet på landet Frankrig..
Hun blev straks sørgmodig og tog hurtigt et håndklæede over sig inden hun gik om bag shin.
"Amira?" Spurgte hun sukkende og med en utrolig blød stemme

//Sådan//


Han kiggede på Emily med et trist smil.
"Ja" sagde han bare og kiggede på hende.

Shin vendte sig mod hende.. "Ja.. " nikkede han.. "Du kender så også nyheden." spurgte han også på hende.. "Ved ud hvorfor" spurgte han

Emily kiggede kort irriteret ned i jorden.
"Utrolige pigebarn" Hvislede hun og sukkede..Nej vent.:Det var jo pågrund af ham drengen.
"Ja det gør jeg, men jeg er blevet bedt om ikke at sige det til nogle" Sagde hun i et let flyvende tonefald.
Hun betragtede Daniel og sendte ham et: det må IKKE ske blik..Amira blev nød til at blive her..
Emily havde strængt brug for hende..

Daniel så blikket og sagde slet ikke noget som helst.

"Hmm" mumlede han.. "Hvad hedder du" spurgte han stille og så på hende..

Det gik op for Emily at hun ikke havde presenteret sig.
"Gud Ja" Sagde hun med smilende øjne. "Jammen..Jeg hedder Emily, og jeg går ud fra at du er den Berygtede Shin?" Sagde hun i et let grinende tonefald

han nikkede til hende.. "Men hvad mener du med den berygtede" spurgte han og så endnu en gang på solnedgangen..

Daniel kiggede bare på Emily for at se om han overhovedet måtte sige noget.

Emily smilede svagt og satte sig, stadig med håndklæde omkring sig.
Hendes måneformede sølvglinsende ar lyste kort op i solens stråler på hendes ankel.
"Tjohh..Hun har talt en del aom dig"
Emily grinede beroligne til Daniel "Du behøver ikke være tavs fordi jeg er kommet"

"Så i er ogaå venner" sagde han mere til sig selv, end som spørgsmål.. "Men hvorfor ´lige Frankrig." spurgte han da han hadede Frankrig som pesten.. I hvert fald den by han kom fra..

Emily smilede hemlighedsfulgt. "Hun er som en søster for mig, så meget nære venner, ja"
Hun tænkte sig lidt om for ikke at sige for meget og besluttede sig så til at spørge: "Vil hun ikke selv fortælle dig noget?"

han rystede opgivende på hovedet.. "Nej.." svarede han.. "Hun fortæller mig intet udover at hun rejser.. Hverken hvorfor, hvor hen, og nu ved jeg det men hvorfor Frankrig" gentog han..

Emily trak på skuldrene
"Hun elsker frankrig." Sagde hun med endnu et skuldertræk.

Han lukkede kort øjene og åbnede dem hurtigt.. Han så på Daniel og derefter til Emily.. "Er det ikke en måde at stoppe hende på" spurgte han stille

Daniel rystede på hovedet.
"Hun har bestemt dig" sagde han bare lidt ked af det selv.

Emilys øjne lyste kort op og derefter sad hun med koncentreret grimasse.
Noget man ikke så hver dag..Rolig som altid lyste hun op i et hemmelighedsfulgt smil og bed sig i læben.
Det kunne måske lade sig gøre..På den måde..?

"Ikke bare den minste idé" sprugte han igen og så fra dem begge..

Hvis man kendte Emily vidste man at hun lioge nu var kommet på noget der kunne bruges..
Hun begyndte roligt at tegne noget i sandet..Det kunne da godt være..
Emily nikkede et par gange hvorefter hun atter smilede hemmelighedsfulgt

Shin satte sig ned ved siden af hende.. "Hvad er din plan" sagde han med håb i stemen.. Han sad og så på hende og håbede at han kunne hjælpe med noget.. han var vilig til at gøre alt..

Daniel så blikket og kiggede på hende med et spørgende blik.
"Hvad har du i tankerne?" mumlede han bare, mest til sig selv, også selvom han vidste hun ville kunne høre det,

Emily blev helt slået fra den da hun blev forstyrret..
Hun skulle til at forklarer drengen hvad hun ville gøre men kom i tanke om at det involverede Vampyrer og Vaulve hvilket han ikke vidste noget om oiverhovedet.
Hun stirrede blot på ham

"Noget galt" spurgte han.. "Hvad er din idé" gentog han mere alvorligt..

Daniel havde en tanke om at den indholdte noget han ikke måtte vide. "Sikkert noget hun ike må afsløre" sagde han med et skøvt smil.

"Jeg har da ingen idé?" Sagde hun lettere forvirret(Skuespil self.) og betragtede ham undrene.
Hun tegnede flere ting i sandet så de kunne se at det bare var små mønstre.
"Hv..Altså idéer til hvordan hun kan blive?"

"Og hvorfor ikk" spurgte han sur og vendte sig mod ham.. "Undskyld" mumlede han.. han ville bare havde Amira tilbage..

//Jeg smutter desværre fra det her emne folkens... Sorry//

Emily hævede et øjenbryn "Drenge..I forvirre mig?" Sagde hun med lille stemme.
Hun smilede skævt og trak på skuldrene.
"Vi vil allesammen have hende tilbage Shin..Hun er virkelig en skøn person."

//Sådan... ER på en normal Com nu^^//


"Hey, jeg er født til det" smilte han over hendes forvirreings kommentar.

Shin lagde sig fortabt ned i sandet.. *amira hvor er du* tænkte han og lukkede øjene.. Han rejste sig hurtigt op og gik i retningen af klipperne.. han havde med besvær kravlet sig op på den højeste klippekante.. Han gik helt hen til kanten og strirrede ned.. skulle han sprigne eller lade være.. han blev stående..

Emily hævede et øjenbryn mod Shin.
"Shin!?" Sagde hunlangsomt, roligt men stadig skarpt.
"Hvad i alverden har du gang i?" Hendes øjne lyste kort op i en sarkastisk munterhed..
Ville han springe? Ha xD Amira og Shin var nogle kønne nogle!
Ami rejste væk pga. ham og han ville psringe pga. hende... Helt utroligt! xD

Shin vendte sig om mod hende.. Han rystede på hovedet.. Han havde lovet at vendte på hende. Tanken strejfede ham bare og de få sekunder de havde været i hovedet på ham havde fået ham til at kravle op på kanten.. Tænke hvis den havde været lidt længre.. han satte sig langsomt ned..