at slappe af ved stranden.

Sted :: La push
Vejr :: varmt
År :: Irl
Årstid :: sommer
Tid (klokken) :: 14.05

( det skal lige siges, at jeg er varulv. Jeg har ingen anelse om hvorfor der står "menneske")

Daphne løb i sin ulveform, frem og tilbage på stranden. Der var ikke et øje, selvom solen skinnede. Bølgerne ramte blidt vandkanten, og gav Daphne mere styrke til at føre sig frem.
Normalt ville Daphne sidde hjemme og tegne, men idag var det simpelthen for varmt - dog ville hun ønske at der var nogle at snakke med.

Jeremy var taget til stranden da solen skinnede.
Han havde sin sportstaske over skulderen da han satte sig ned i sandet.
Han smed tasken fra sig i sandet og mærkedee solens varme mod sin hud.
Varmen blev for meget og han smed trøjen ned i sin taske og rejste sig op.
Han gik ned i mod vandet og stillede sig lige i vandkanten og mærkede det
kolde vand ramme hans fødder.

//Det er fordi du skal skrive til Amber hvad du vil være og ikke før hun har sat dig på det bliver du varulv. xD//

Daphne nåede længere hen ad stranden, da hun så en dreng. Han havde brunt hår og var hverken varulv eller vampyr.
*Menneske ...*
Daphne standsede brat og sprang om bag træet hvor hendes taske lå. Hun skiftede form, og tog en bikini på.
*Burde jeg snakke med ham?* hun tog sin taske på ryggen, og mærkede solen mod hendes hud. Hun gik hen mod drengen med et overrasket blik.

//hehe, ups, min fejl ...//

Jeremy stod stadig ved vandet. Det
var første gang at han havde opblevet at der
var så varmt omkring Forks. Han vendte sig om og fik øje på en
pige lidt væk fra ham. Han missede med øjnene mod den stærke sol.
"hey" sagde han og vendte sig mod vandet igen.

"Hey," svarede hun, "varm dag, huh?" Daphne smed tasken i sandet og satte sig ned i sandet, ved siden af Jeremy. Hun lod hovedet falde tilbage, og nødt solens varme stråler.

Jeremy så på pigen og sendte hende et smil.
hun var virkelig smuk og virkede meget selvsikker.
"jaér meget varm" sagde han og lo kort.
"Jeg er Jeremy" sagde han og smilte til hende.

*hmm, han virker sød* tænkte Daphne for hende selv og smilte tilbage til Jeremy.
"Jeg er Daphne," svarede hun og rakte hånden frem.

Jeremy tog imod hendes hånd og gav den et lille klem.
"Hyggeligt at møde dig Daphne" sagde han og smilte igen til hende.
"Skal du ud og svømme" spurgte han og nikkede mod hende, og
hentydede til hendes bikini.

//Mit net fuckede lige//

Daphne rødmede let. Jeremy var lettere at snakke med end andre hun kendte.
"Ja, det regner jeg med," sagde hun stille og vendte blikket mod vandet, og spurgte "vil du med i?" Daphne kiggede spørgende på Jeremy.

//det er okay xD//

Jeremy nikkede. "Det vil jeg meget gerne" sagde han.
Han havde et par sorte shorts på efter som han allerede havde smidt
trøjen var han klar. Han rejste sig og rakte hånden frem mod hende
for at hjælpe hende op.

"Super," hun tog imod Jeremys hånd og lod ham hjælpe sig op. "Hvem kommer først?" grinte hun og løb mod vandet.
Daphne kunne mærke hvordan vinden blafrede i hendes hår.

Jeremy lo da hun løb. "Det gør jeg" råbte han efter hende.
Da han løb ud i vandet kunne han mærke hvordan vandet ramte ham.
Det var dejligt køligt og virkede afslappende efter den varme sol havde varmet ham op.

Daphne grinte efter at have fået taget udfordringen op, så hun løb hurtigere end bare menneskefart. Gad vide om Jeremy havde så det?
Hun mærkede hvordan vandet begyndte at køle hende ned, allerede inden hun havde fået kroppen helt under.

Jeremy standsede da han ikke kunne løbe mere mod
vandet, der nærmest holdt ham tilbage. Han holdt vejret og dykkede
under vandet. Han svømmede et stykke og kom så op til overfladen.
"Vent på mig" råbte han grinende.

Daphne grinte med ham. Godt, han havde ikke opdaget det.
"Holder bølgerne dig tilbage?" grinte hun og smilte et smil. Hun kiggede på Jeremy.

//sry, var lige ude med mine hunde (: //

"En smule" lo han og dykkede under igen. Han svømmede
i retning af hende og lidt efter kom han efter hende. Da han kom op
til overfladen smilte han til hende. "Det kan være du ikke gider at være sammen med mig" sagde han
og lod som om han spillede fornærmet.

Scarlett grinte og lagde hovedet på skrå, mens hun undrede sig over hans 'fornærmelse'.
"Hvad mener du?" spurgte hun, og lagde sig på ryggen i vandoverfladen, og ventede på svar, mens vandet kølede hende ned.
*hvis der er nogen der ikke gider hinanden, så er det ham der ikke gider mig...*

Jeremy lo lidt og svømmeede lidt rundt i vandet.
Han svømmede lidt efter helt hen til hende.
"Siden du ikke gider vente på mig" sagde han og smilte til hende.

Daphne grinte og rødmede. *han lagde mærke til det*
"Så kom da!" lo Daphne og kastede sig ned under vandet.

Jeremy grinte og dykkede under. Han svømmede lidt rundt
men efter lidt måtte han op til overfladen igen. Han
lo lidt og så sig om efter hende.

Ops! Hun skyndte sig op, og så sig omkring. Hun stod lidt bag Jeremy, som kiggede efter hende.
Hun tog tilløb og skubbede blidt til ham.

Jeremy faldt med et plask under vandet igen.
Han smilte mens han var under vandet og svømmede hen
i mod hende hvor efter han greb fat i hendes ben og
hev hende ned under vandet. Han slap hende hurtigt så hun ikke ville
blive sur og svømmede op igen. Han lo lidt og ventede på at hun ville komme på igen.

*Han er ikke bange af sig!* grinte hun for sig selv, og kom op til overfladen og kiggede efter Jeremy. Hun vred sit hår og grinte.

Jeremy svømmede hen til hende igen og lo lidt.
"Jeg fik min hævn" sagde han med et smil.

"Hmm ... sandt!" grinte hun og plaskede vand hen imod ham med et smil.

Jeremy grinte lidt og pjaskede vand efter hende.
Solen varmede stadig lige over dem.
"Jeg tror jeg bliver solbrændt" klagede han sig og så smilende på
hende.

"Så er vi to," grinte hun, "skal du med op? Hvis det er, har min bedstemor lige lavet lemonade. Dejlig kølig." hun kiggede på ham med spørgende øjne og smilte.

"Det kan vi godt" sagde han og nikkede. Han smilte til
hende og begyndte at svømme mod land igen.
Da han kom op tog han sin tasker og tog et håndklæde frem og tog
det om sig.

Daphne undrede sig. Hun havde måske været lidt for fremadgående i forhold til at han var en totalt fremmed ... ligemeget, var det ikke en del af livet?
Hun fulgte efter Jeremy og tog sin taske på skulderen, og kiggede på Jeremy. "Det er denne her vej," hun smilte og regnede med at han ville følge efter.

//jeg smutter nu (: jeg skriver igen imorgen //

Jeremy fulgte smilende efter hende.
"Så du bor her i La push" spurgte han og
så sig over skulderen for et tjekke at de ikke havde glemt noget.

//Okaay sees//

"Ja, det gør jeg ... sammen med mine bedsteforældre. Deres hus ligger lige ud til stranden. Du kan se det lige om lidt ..." Daphne første Jeremy længere ind i skoven, og de nåede til en hængekøje. Nogle meter længere væk, sad Daphnes bedstemor ude på verandaen, og strikkede. Hendes ansigt var smilende og hendes grå hår skinnede nærmest i solen, som træerne gav lov til at lyse ned på træhuset. Daphne kiggede om på Jeremy og sikrede sig at han var med.

Jeremy sendte hende et smil og fulgte rolig med hende.
"HAr du boet her hele dit liv" spurgte han da han fik øje på
træhuset og Daphne´s bedstemor.

"Øh.." Daphne tænkte over sit svar. "Nej, jeg ... flyttede hertil fra Seattle, faktisk. Mine forældre og bror omkom for ca. otte år siden - i en brand." Daphne kiggede ned mod skovbunden og ventede på Jeremys svar.

"åhh" sagde han stille lidt efter.
"Det er jeg ked af" tilføjede han stadig en
anelse mumlende. Han vidste godt selv hvordan
det var at miste sine forældre. Han så selv ned i jorden.
Hans tanker løb i nogle retninger han overhovedet ikke
havde lyst til at tænke på. Han tænte på Vicki.

Daphne stoppede op, smed sin taske i græsset, og lagde sig ned. Solen varmede og beroligede hende.
"Hvad med dig?" spurgte Daphne og tog hånden op foran ansigtet for at skygge mod solen, "fortæl mig lidt om dig selv. Hvis du altså vil?"

Jeremy satte sig ned ved siden af hende og så på himlen
"Hmm, hvad er der at forældre" sagde han tænkende.
Han tog en dyn indåning. "Jeg er lige flyttet til Seattle, hvor jeg bor
sammen med min moster. Mine forældre er døde" sagde han stille og
så ned i jorden. Han vidste ikke om han skulle fortælle hende om Vicki.
Han kunne godt lide hende og han ville ikke skræmme hende væk
med alt fra hans fortid.

Daphne kiggede på Jeremy. "Det ... det er jeg ked af. Jeg ved hvordan du har det. Men hey - jeg er her altid - hvis du vil snakke, tage i biffen, eller noget helt andet." hun smilede. "Men hvad laver du i din fritid?" Daphne lagde hovedet på skrå.
Daphne kunne fornemme der var noget andet - noget han ikke ville fortælle hende. Hun droppede fritidspørgsmålet og spurgte istedet: "Er du okay? Er der noget galt?"

Jeremy lagde sig ned ved siden af hende. "Tak jeg har aldrig haft nogen der gad at lytte til mig" sagde han og sendte
hende et smil som tak. "Og tro mig det har du heller ikke" sagde
han med en lidt gladere stemme. Han var ikke så
godt til at snakke om følelser og sådan noget,
det var nemmere for ham bare at jokke sig igenne det.
han så på hende da hun spurgte ham han var okay.
"Ja, jeg har det fint" sagde han og gan hende et lille kys på kinde,
"Tak" sagde han og tilføjede lidt efter. "Og hvis du har brug for at snakke, skal du bare sige til"

Daphne kind brændte under hans kys. Hun vidste ikke om hun skulle sige noget til det eller om det virkelig betød noget.
*ej, Daphne, det kan også bare være et tak ...* Daphne rejste sig, og gjorde tegn til at Jeremy skulle blive liggende i græsset. "vent her," sagde hun, og luntede hen til sin bedstemor der sad på verandaen og nød solen, for at hende limonaden.

Jeremy blev liggende og så efter hende da hun gik
hen til sin bedstemor. Jeremy fulgte hende med øjnene og
så hvor elegant hun egentlig var. Han lo lidt for sig selv og
lagde hænderne om bag hovedet som støtte. Han rettede
derefter blikket mod himlen og ventede på at hun kom tilbage.

Daphne smilede kort til sin bedstemor, som lo en kort latter. Daphne smilte og løb indenfor for at hente den friske limonade og to glas. Hun gik lidt hurtigere end hun plejede, og nåede Jeremy som lå og nød solen.
"Her," sagde hun, og rakte ham glasset, "det er bare noget af det bedste." hun smilte.

Jeremy havde lukket øjnene, men da han hørte hendes stemme
åbnede han dem og så direkte på hende.
"Tak" sagde han og satte sig op og tog i mod glasset.
"Det ser i hvert fald godt ud"

Daphne rødmede og kiggede tilbage. Hun tog limonaden og hældte op til Jeremy og derefter til sig selv. "Jeg er glad for at jeg mødte dig på stranden idag," sagde hun, "jeg har ingen venner."

Jeremy nikkede som tak. Han tog en lille slurk inden han
så på hende. "Jeg er også glad for at jeg mødt dig" sagde han og smilte til hende.
"hvorfor har du ikke det? Du er pæn, sød, sjov og sikkert også klog" sagde han roligt.

"Du er åbenbart den eneste der syntes det. Jeg har aldrig været så god til det sociale. Helt siden jeg var lille, har jeg altid været alene. Også da jeg boede i Seattle... nabobørnene gad ikke at være sammen med mig, fordi ..." Daphne tøvede. "min familie havde rødder her, fra La Push."

Jeremy lyttede stille til hende. "Har du boet i Seattle" spurgte han og
tog endnu en lille slurk. "Gør det en forskel at have familie her" spurgte han
og rynkede kort på panden.

"Ja ... jeg har boet i Seattle," sagde hun og undrede sig over hans spørgsmål, "det var før min familie ..." hun åndede ud. "døde. Ser du, min familie havde aldrig rigtig været rige, men det var en stor rolle, dengang. Alle vidste at det var nogle helt andre end dem selv der boede i La Push - nogle de holdt sig fra. Så jeg stod udenfor og sjippede alene, spillede fodbold med mig selv, og klatrede i træer." Daphne smilte kort og tog en nippede til limonaden.

Jeremy hadede virkelig folk der kunne være så snobbet.
Han rystede på hovedet og lagde en arm om hende.
"Nu er det min tur til at trøste dig" sagde han og smilte til hende,
men lidt efter slap han hende igen, da han kom i tanke om hendes bedstemor
der sad et stykke fra dem.

Det var som om Daphne havde kendt Jeremy i flere dage - ja, år nærmest. Hun blev utrolig glad, da hun mærkede hans favntag og på den måde han så på hende. Daphne grinte, da hun regnede grunden ud til at han ikke længere holdt om hende.
"Hun sover," sade hun og vendte blikket mod sin bedstemor der sov i solen, "min bedstefar er snart hjemme, og så tager han sig af hende. Vi kan godt gå et andet sted hen - hvis du vil. Eller ... du skal jo også tilbage." hun mærkede hvordan hendes humør forsvandt da hun tænkte over at Jeremy ikke længere ville være der. *desværre*

Jeremy lo lidt da han opdagede at hendes bedstemor sov.
han rejste sig op og rakte sin hånd frem mod hende.
"Vi kan gå ned til vandet igen, måske gå en tur langs vandet." spurgte han og
trak på skulderne.
"Jeg tager ikke hjem nu hvor jeg har mødt dig" sagde han og satte sig på hug foran hende
og gav hende endnu et kys på kinden.

//Jeg bliver nødt til at logge skal spise.. xD Vi skrives//