Gad vide hvad folk ville sige/gøre hvis jeg ikke var her mere

Dato: 25. September
Dag: Lørdag
Tid: IRL
Vejr: Det sner
Sted: I skoven
Årstid: Efterår?
Omgivelser: Ingen, men håber der kommer en ven

Victoria gik stille gennem skoven, hun havde et tomt udtryk i øjnene og det faldt hene åbenbart ikke ind at en gren fik ramt hende i siden af hovedet, hun fik en lille rift på kinden, hvorefter en lille dråbe blod randte ned af kinden på hende, hun sukkede bare og gik videre, det meste hun tænkte på lige nu var om folk virkelig mente at de holdte af hende og var hendes venner, hun grublede meger over det og sukkede igen, *gad vide hvad folk ville sige eller gøre hvis jeg ikke var her mere" sagde hun til sig selv inde i hovedet, hun viste allerede på forhånd at det ikke var en tanke hun skulle sige højt, det ville Andrew nok ikke synes om at hun gik og tænkte, hun sukkede igen og uventet begyndte hun at græde stille og tog den ene hånd op på hovedet og satte sig på hug ned i sneen og følte inegnting selvom hun græd

Donnie stod ude på stien i et af lysningerne og kiggede ligegyldigt ud i luften.

Victoria fik færten af en artfælle og kunne svagt dufte at det ikke var en fremmed, men hun kunne heller ikke helt dufte hvem det var, hun rettede sig op igen og tørte tårende væk selvom hun stadig græd lidt, hun begyndte stille at gå videre og tænkte igen på diverse ting

Donnies var forandret han krop var blevet mere mandig og bredskuldert.
Han kiggede rundt og kunne dufte Victoria længe, han begyndte at ligne en der gik på jagt, han gik på jagt efter at finde Hende.


//Der er sket noget meget ubehageligt med Donnie så han er ret andredes i psycken og Fysisk.//

//Okay//

Victoria kunne dufte at det var Donnie der var der og han kom tættere på, men der var også noget anderledes ved hans duft denne her gang, hun trak lidt på den ene skulder og sprang op på den nederste gren der var i det træ hun var ved, grenen var ikke mere end 2 meter over jorden, der sad hun så og så tomt ud i luften, hun ville gerne nynne men fandt ikke stemningen til at ville gøre det

"Jamen hej Victoria" sagde han med en mørk stemme, hvis hun kunne se hans øåjne ville hun se hvor sindsyge de så ud, han smilte et bredt smil, så hjørne tænderne kunne ses.

Victoria så overrasket på Donnie, hun havde ikke hørt ham komme og betragtede ham lidt, han havde forandret sig lidt og hun smilte svagt, men lagde ikke så mange følelser i det, " hej Donnie, længe siden" sagde hun og svingede lidt med det ene ben imens det andet var helt oppe ved hende og var bukket

Han lagde hoved så meget på skrå at det sagde knæk i nakken på han, "Ja det er det" sagde han med et dyrrisk smil han begyndte at kravle længere op i træet.

Victoria smilte svagt, " har du så lavet noget spændene i mellemtiden imens vi ikke har set hinanden?" spurgte hun nysgerrigt og begyndte at kunne se noget af den forandring Donnie havde taget, hun så kort rundt og bed sig tænkende i læben, men så så tilbage på ham igen

"Hygget mig" sagde han og sprang ud fra træets højeste punkt direkte ned mod skovbunden.
Han grinte da han var i luften som om det bare var en leg for ham.

Victoria grinte lidt af Donnie og den måde han opførte sig på, og tænkte så lidt, " det lyder da spændene og hyggeligt" sagde Victoria og så ned på Donnie, hun sprang ned fra grenen lidt efter og rettede sig op og smilte svagt til ham igen

Donnie begyndte at grine helt vildt, men stoppede bradt da han så Victoria.
Han kiggede indgående på hende imens hans smil blev større og større.

Victoria så tænkende på ham, " hmm.. du virker forandet, er du sikker på du har det godt?" spurgte hun bekymret og gik tættere på Donnie og bed sig tænkende lidt i læben

Donnie begyndte at gå langsomt tilbage da hun nærmede sig, "Jeg har det helt fantastisk" sagde han og begyndte at ryste over det hele.

Victoria så mistænkeligt på Donnie og hævede det ene øjenbryn og lagde armene over kors og tænkte igen, " så sig mig.. hvorfor rykker du dig så længere væk fra mig, er jeg giftig?" spurgte hun stille og blev lidt urolig over den måde Donnie var på over for hende

Han nåede ikke at svare før han bøjede sig forover og begyndte at bløde ud af munden, så man skulle tro det var løgn.

Victoria blev helt forskrækket og løb hen til Donnie og støttede ham, " Donnie er du okay? svar mig!" sagde hun bedende og så bekymret på ham, hun tog noget papir op af lommen og begyndte at tøre blodet væk fra hans mund imens hun stadig var lidt bange

Der kom bare mere og mere som om det ikke ville stoppe, han fald om på ryggen og lå og vrad sig imens store mængter blod kom ud af hans mund, han begyndte at ryste endnu mere.

Victoria viste ikke hvad hun skulle gøre, hun så skræmt til og begyndte næsten at græde igen på grund af chokket, hun holdte sig for øjnene da hun ikke kunne tåle at se alt det blod der kom ud af Donnies mund, tårene begyndte at løbe ned af hendes kinder

Donnie lukkede øjnene og alt blev sort, hans tanker var minder fra hans fortid der kom tilbage til ham, alt kom som om at det var en film han så, og lige pluselig blev selv hans tanker væk.

Victoria bøjede sig ind over Donnie, så hendes røde hår rørte ved hans ansigt, hun tøvede lidt og rørte ham stille på kinden, " Donnie, åben dine øjen, vil du ikke nok" hviskede hun blidt og bedende og rørte ham stadig blidt på kinden med fingerne, hun var stadig bøjet over ham

Han reagedrede ikke på hendes bøn, og rystelserne i hans krop begyndte at stoppe lige så stille.

Victoria var stadig bøjet over Donnie, så hendes hår stadig rørte ved hans ansigt, " kom nu Donnie, der er ikke noget at være bange for" hviskede hun og nussede blidt hans kind med fingerne og så bekymret på ham

Det gav et sæt i hans krop og han trak efter vejret selvom han ikke havde brug for luft, blodet løb stadig men det var ved at fortage sig, han slog øjnene op med et sæt.

Victoria tørte forsigtigt blodet væk med sine fingre og tørte det af i sneen, selvom det helle ikke kom væk men hun var ligeglad, hun var stadig bøjet over ham, hun fik dog selv et chok over at han åbnede sine øjne så hurtigt men det fik hende ikke til at trække sig tilbage, hendes hår rørte stadig blidt ved hans ansigt og hun nussede stadig hans kind

"Victoria" hviskede han da han næsten ikke kunne snakke, han kiggede på hende med et fortvivlet blik.

Victoria smilte svagt, " bare rolig, det er værste er overstået, det skal nok gå" hviskede hun og nussede stadig hans kind blidt, hun viste ikke hvad hun ellers skulle sige, men fortsatte bare med at være bøjet over ham og nusse ham på kinden, det var det bedste hun kunne gøre lige nu og så smile til ham

Han sukkede og lukkede øjnene i imens han drejede hoved, til højre, satte sig op men kunne ikke.

Victoria trak ham forsigtigt op så han nu sad og, hun gik om på siden af ham og støttede ham på ryggen, så han ikke faldt bagover igen, hun så tænkende på Donnie og viste ikke hvad hun skulle sige, hun tøvede lidt, " Donnie, hvad skete der?" spurgte hun næsten hviskende

Han rystede op hoved, imens han sagde, "ingen ting" han var ved at falde bagover.

Victoria fik ham lænet op af et træ, så han ikke faldt bagover, hun så bekymret på ham igen og tænkte lidt, hun satte sig ved siden af ham og lod ham læne sig op af hende som støtte, "Donnie, det der var altså ikke ingenting" sagde hun bekymret og lagde sin hånd på hand kind og kiggede på ham med et fast blik

Han rystede på hoved, "jeg kan ikke fortælle det" sagde han imens han styttede sig op af hende, han prøvede at rejse sig men kunne ikke, lidt af blodet fra munden dryppede ned i hans håndflade.

Victoria holdte Donnie nede og så bekymret på ham ," sid stille, lad være med at bevæge dig for meget" sagde hun og tog en anden serviet op af lommen og tørte først blodet væk fra hans hånd og derefter tørte hu nblodet væk fra hans mund og lagde servieten ned på jorden, hun ville ikke blande sig for meget i Donnies liv, men alligevel så hun bekymret ud

Han lukkede øjnene og sagde så, "Victoria, jeg er ked af du skulle se det her" han sukkede og åbnede svagt øjenene lidt op.

Victoria smilte svagt, " det er helt okay Donnie, jeg har set lidt af vært, så det gør ikke noget, du kunne jo ikke selv gøre for det" sagde hun og smilte svagt igen, hun var dog stadig lidt urolig, men gad ikke tænke på det

Han løftede sin arm og tog nogen af blodet væk fra munden, han kiggede på sin hånd og så alt bloden.
Han lukkede øjnene igen imens han sukkede dybt.

Victoria så lidt på hans hånd og sagde så beroligne, " bare rolig, du for det meste af blodet tilbage, når du drikker igen, du dør heldigvis ikke af det" sagde hun og smilte svagt til Donnie

Han kunne ikke lade være med at smile lidt, "Så det er hvad man for ud af at være et monstre" sagde han og kiggede op på himlen.

Victoria så kort på himlen før han svarede Donnie, " hvis du ser dig selv som et monster for det du er, ser du så også mig som et monster?" spurgte hun stille og så ned i jorden, hun tænkte lidt over nogen ting hun havde tænkt over inden Donnie kom, de vendte lige så stille tilbage i hovedet på hende

Han rystede på hoved, "Det jeg er, er ikke noget monstre, det er mig der er et monstre mit indre Victoria" sagde han imens han stille vendte hoved mod hende.

Victoria bed sig lidt i læben og så på Donnie igen og rystede på hovedet, " tro mig, jeg ved godt hvad et monster er og det er du ikke, du er alt for venlig til at være et monster, hvis du var et monster så havde du nok dræbt mig uden nåde nu" sagde hun og så ned i jorden igen, hun så lidt efter på Donnie igen, " men hvis det du siger er sandt, vil du så ikke være sød at slå mig ihjel?" spurgte hun stille og ventede på hans reaktion

//Det sidste skal ikke tages så bogstavligt, da vi jo ikke må dræbe hinanden i emnerne xD//

Han sukkede og prøvede igen at rytte sig lidt men støtte bare ind i Victoria til stedet, "Jeg er ikke monster for det jeg er men for det jeg har gjort Victoria" han sukkede dybt imens han holdte en pause, "Jeg har gjort mange ting du ikke ville kunne forstil...forstille dig" han gav et lille ryk af et lille reflekts.