faret vild...

isobel begyndte at gå. hun tænkte på noget lidt mere muntert og lidt efter smilte hun igen

Isha så op på Roselinn og smillede, hun så bagefter tilbage på Isobel og grinte lidt af hendes sjove udtryk og begyndte at gå igen

isobel så spørgende på isha

"Hvor må det være rart bare at være menneske" Mumlede Roselinn for sig selv, og forholdt afstanden på 1 meter, og smilte drilsk igen til Isha. *Ned tørst... Kom ikke frem!* tænkte Roselinn stædigt til sig selv, og trak vejret dybt, så hun kunne nyde den søde duft af menneske. "Hvor længe har du været vampyr, Isha?" Spurgte Roselinn efter noget tid, og tænkte sig kort om.

Efter lidt tid, udbrød Isha "så er vi her" og fjernede en gren der skykkede for vejen " herfra kan du vel godt selv finde vej ikke?" og så spørgende på Isobel og kikkede op på Roselinn " jeg har været vampyr i 91 år, dig?"

hun havde lyst til at sige nej bare for at være lidt mere sammen med dem... hun nikkede kort

Roselinn tænkte sig kort, og svarede så med et skævt smil Isha "83 år". Hun betragtede Isobel, og trådte nu helt hen til hende, og løftede hende kort op, som om hun var en lille let fjer, og satte hende så hurtigt ned igen, da duften af menneske blev for skarp, og tørsten væltede over hende, og hun begyndte langsomt at blive som før. Hun trak vejret dybere og roligere.

//sorry, men skal logge nu ses^^//

//Okayy... Sess Isha xD//

isobel stivnede kort, men prøvede at skjule det ved at se afslappet ud... hun sagde ikke noget... hvad skulle hun da også sige?

//okay, ses^^//

Roselinn lagde let hovedet på skrå, og smilte skævt til Isobel. Det at holde tørsten nede var egentlig besværligt, når man var alene med et menneske. "Jeg skal nok holde mig på afstand for, ikke at kaste mig over dig" Sagde Roselinn med en rolig stemme, som om det var noget, hun sagde hver dag. Hun smilte mere og mere anstrengt, da tørsten voksede, men hun fik langsomt mere styr på tørsten, så hun ikke bare kastede sig over Isobel.

"det her følses virkelig mærkeligt" sagde hun med et skævt smil

"Ja... Det må det vel, når man er et menneske" Sagde Roselinn roligt med et skævt smil. Hun betragtede Isobel med et anstrengt smil, og holdt 1 meters afstand til hende, så hun ikke bare kastede sig over Isobel, som tørsten ville have hende til! "Hvor gammel er du så?" Spurgte Roselinn for, at aflede sin tanker fra tørsten.

"17" sagde hun med et lille smil

"og du? jeg mener hvor gammel var du da du blev gjort udødelig?"

"17? Jeg er 100 år ialt! Og 17 var jeg inden jeg blev udødelig" sagde Roselinn med et skævt anstreng smil til Isobel, og betragtede hende længe. Den søde duft fra hende hang tungt i luften.

hun smilte så var de på en måde lige gamle.
"måske skulle jeg holde op med at bruge parafume" sagde hun mere ment som en joke end som alvor

Roselinn grinte af det Isobel sagde, og kastede et kort blik over sin skulder på skoven. Den virkede kaldende og smuk. "Har du boet her i Forks i alle dine 17 år?" Spurgte Roselinn efter noget tid, og smilte anstrengt og skævt til Isobel. Tørsten var stadig stor, men den var nogenlunde under kontrol.

hun rystede langsomt på hoved.
"nej, flyttede hertil for ca ti år siden. jeg blev født i london og boede der de første 7 år af mit liv. dig?"

Roselinn lyttede tavst til Isobel mens hun fortalte, og nikkede så forstående med et skævt anstrengt smil. "Boede mine første 10 år her i Forks, så flyttede min familie og jeg til Italien, Volterra, men så blev jeg jo en vampyr efter 7 år dernede, og blev sendt til Forks igen, og så har jeg boet her i de sidste 83 år" Sagde Roselinn med et skævt smil, og så så mod jorden. Hun undlod at fortælle om sine forældres død, eller om sin forsvundne vampyr-søster. Hun trak vejret dybt, som afslappede Roselinn.

hun nikkede langsomt. efter lidt tavshed spurgte hun
"hvordan er det at være vampyr?"

Roselinn tænkte sig kort om. "Det at leve i samme alder igen og igen, og så gå i skole igen og igen er en underlig følelse... Det kan være træls indimellem" Svarede Roselinn med et skævt smil, og så halvtomt ud i luften, da hun fik billeder i hovedet af, da hun selv blev en vampyr.

"så ville det være bedre hvis man var gammel nok til at arbejde?" spurgte hun eftertænksomt

Roselinn nikkede. Hendes drøm siden hun vidste hun var vampyr var, at hun blev 18, men det skete jo aldrig! Istedet måtte hun nøjes med at være 17 i en evighed. Hun så mod jorden, og lod alligevel et skævt smil spille om sine læber. "Ja, det ville være en del nemmere!" Sagde hun med det skæve smil til Isobel.

"kan du ikke bare forfalske nogle papire der går at de tror du er ældre og hvis de siger at du ikke er så gammel så bare sig at du ser yngre ud end du er." sagd hun med et lills smil

Roselinn tænkte over det, som Isobel sagde. "Det er faktisk en god ide!" Sagde Roselinn med et anstrengt skævt smil, og hun betragtede let Isobel. Hendes øjne viste tydeligt hendes tørst, men hun holdt sig under kontrol.

hun smilte lidt
"tak" sagde hun muntert

"Hvis du ønsker udødelighed, så bare kom til mig" Sagde Roselinn med et skævt smil, men det var mest ment som en spøg. Hun smilte skævt.

hun smilte skævt
"tror at det ville være nogle, der ville være lidt utildredse" sagde hun


//hvornår får man egenlig en højere rang? xp//

//Hvad mener du helt med højere rang? xD//

Roselinn smilte anstreng, men skævt. "Ja... Det ville der nok være nogen, som blev!" Sagde hun roligt med et anstreng lille smil.

//sorry, dårlig formullere: hvordan bliver man vampyr mv? xp//



hun grinte et lille let grin til hende

//Man skriver vel til Madelaine, at man vil være vampyr, og så får man statussen vampyr xD//

Roselinn grinte med et skævt smil. "Hvis du nogensinde vil være vampyr, så skal du lære at få styr på tørsten... Den er ved at styre mig" Sagde Roselinn med et beklagende smil, da hun tydeligt mente, at tørsten ville have Roselinn til, at kaste sig over Isobel.

//ej hvor let xD hehe. tak xp//


"fortæl lidt om hvordan det er. med tørsten, ingen søvn osv" sagde hun og var oprigtigt nysgerrig

"Jeg har stadig ikke fået styr på min tørst, men det er temmelig træls indimellem ikke at kunne styre den! Ellers er det fedt nok indimellem at være vågen hele tiden" Sagde Roselinn med et lidt anstrengt smil. Hun ville så gerne have følelsen af Isobel's blod mod sine læber. Denne tanke fik hende til at føle sig mindre styrelig.

Isobel følte sig tiltrukke a den mulighed at kunne leve evigt, ingen søvn og kunne løbe stærkt... hun havde dog aldrig sagt det til nogen... hun smilte til hende.
"hvordan følses det at drikke en andens blod?" spurgte hun en smugle tøvende

"Helt fantastisk...! Det har en sød fantastisk smag!" Sagde Roselinn til Isobel, og blottede nu tænder, så man så hendes sylespidse tænder, og kæmpede for, at tørsten ikke skulle overtage. Hun blev ved med at sige beroligende sætninger i hovedet.

"okay... hvordan har du md varulvene?" spurgte hun for at skifte emne

//*med

Roselinn gøs, og fik med et et vredt udtryk, men det var hurtigt væk igen. "De er rædseslfulde!" Sagde Roselinn kort, og med væmmelse i stemmen, da hun huskede stanken fra dem!

hun smilede umærkeligt
"okay"


//skal op kl l*rt i morgen -.-' så tror jeg vil gå i seng nu, godnat og sov godt ses ^^//

//Olkayy... Sess og sov godt xD//

Roselinn smilte til Isobel. "Og så for ikke at nævne stanken fra dem!" Sagde hun derefter med et anstrengt smil.