helt alene på mit lille fristed

Dato : 9 setember
Årstid :efterår
Dag : mandag
Vejr : gråt
Sted : skoven
Tid: 12:00
Omgivelser: ingen

Sydney havde fået tidlig fri sad nu i en lille lysing hvor der faktisk var eng græsset og hendes hår legede kælent i vinden hun havde fået tidlig fri idag valgt i stedet for lave lektierat gå en eng og lysingen fandt hun for to dage siden det var som et fristed for hende hvor hun kunne være sig selv hun lagde sig på ryggen og stirrede tomt op den gråe himmel

Shin gik langsom igennem skoven. På et tidspunkt kom han til en lysning. han satte sig i kanten af lysning op af et træ. Han hvilede hovedet på træet´s stamme.

Sydney fik fornemmelsen at hun ikke var alene mere hun trak kort vejret da hun fik færten af mennske hun fulgte lugten og belv nød til sidde op hun fik øje på drengen smilede svagt " mennske" mumlede hun blev siddede hvor hun var hun betrakede ham drog stadigt med et endnu bredre smil

Shin lade ikke mærke til at der var andre end ham og sad derfor bare og kiggede ud i luften. Indtil han tog sin Ipod frem og stak hørertelefonerne i øret og smilte over teksten.

Sydney rejste sig sneg sig langsomere tættere på hun fniste en smule han var fraværede hun bed svagt tænderne sammen stod nu så tæt på at han da måttet opdage ham satte sig forsigt ned foran ham vinkede drillende med den ene hånd hun syntes det var en smule mærkeligt kunne have fri fra skole nu hun satte forsigt en tot hår bag øret rettede på sin sorte jakke og sine jeans

Shin så pigen og grinte lidt af hende. "Hey søde" sagde han med et smil og tog musikken ud af sine ørere og lagde Ipod´en tilbage i lommen.

" davs duh" sagde hun og smilede svagt hun betrakede ham kort før det slog hende at han ikke vidste hvad hun hed hun blev smule nysrrig og viste at hende øjne ville skifte farve til en rav gul derfor lukkede hun øjene da hun spurgte " hvad laver du her ude?" spurgte hun holdte sine øjene lukket " forresten så er jeg Sydney Taylor Rice" præsenterede hun sig men stadigt lukket øjene

"Slapper bare af og sådan noget" sagde han og smite selv om hun ikke kunne se det. "Jeg hedder Shin" tilføjede han hurtigt. Han lagde en hånd under hendes hage og spurgte "Tør du ikke se på mig"

//Skal logge men kommer på igen ved halv 7 tiden//

Sydney der havde fået sin nysrrighed stillet åbende stadig ikke sine øjene gispede en smule da hun mærkede hans hånd under hendes hagen " jeg lytter bare bedre" løg hun men man kunne ikke høre at hun løg " du er skam fin nok du fejler ikke noget" det tog altid lidt tid før hendes øjene blev normale hun fugtede kort sine læber

//okay vi ses så//

//Skal logge om 10 min så hvis jeg ikk svarer er det derfor.. Og kommer ført på klokken lidt efter 7.//

Shin trak langsomt hånden til sig da han så hun gøs. "Det må du undskylde" sagde han sødt og kiggede smilende på hende..

" nej det er iorden" sagde hun og åbende øjene hendes nødebrune øjene stirrede på hun bed svagt tænderne sammen smilede så hun lagde hovdet på skrå før hun " jeg bare ikke vant nogen gør sådan noget" sagde hun trak på skulderne der var noget mærkeligt der begyndte boble op i hende men ignorede det " folk synes jeg er så mærkelig fordi jeg er så bleg" sagde hun svagt vendte blikket ned i græsset


//okay//

Isabella gik rundt i skoven og tænkte over mange ting, på en måde så var hun glad, men alligevel var hun meget trist. Hun sukkede og fortsatte at gå på sine bare fødder. Hun havde kun træningsbukser og en lang mørkegrøn top på.
Noget fangede hendes næse, hun sukkede, men mærkede vreden komme op.

Sydney nys hun bed tænderne meget hårdt sammen nu skulle der bare ikke komme et bæst og ødelægge hun sukkede vredt rejste sig virrede i vinden den var på vej her hen hun knyttede anstændt hænder sammen

Isabella kunne mærke vreden fra vampyren, hun sukkede og stoppede op. Skulle hun gå videre og prøve at løse tingene? eller bare glemme hende og forsvinde igen? Isabellas hjerne sagde løb og forsvind, mens hendes hjerte sagde, bliv og lad venskabet stå på en sidste prøve. Isabella havde nemlig ikke opgivet håbet om, at få snakket med vampyren og fortalt, hvordan hun havde det med tingene. Men de var så forskellige nu og faktisk også dødsfjender, men hun ville ikke opgive, ikke nu. Isabella blev stående og ville vente.

sydney bed tænderene sammen hun blev stående meget længe hun mærkede hvordan boblende fornemelse forsvandt og blev til raseri hun kyttet sine hænder endnu hårde sammen hvorfor kunne hun ikke bare lade hende være men det var alligevel tøven hun sukkede svagt hvordan var det endt sådan men vreden fik taget over hun stod afventende men hun havde også shin tænke på de måttet jo ikke afsløre noget da han var mennske

"Jeg ønsker kun fred." sagde Isabella ud i luften, men hun vidste, at hun ville kunne høre hende, da vampyrer har ligeså god hørelse som varulve.

Sydney fnøs som svar hun vendte sig om hun sagde " jeg tror dig" hun satte sig ned i græsset men hun skulle ikke tro de blev venner af den grund

Isabella sukkede og opgav simpelhen og overgav sig med alle sine følelser. Hun begyndte at gå og endte ved siden af hende. "Jeg vil gerne have du lytter, og bagefter må du gerne hive hovedet af mig, hvis du vil. Jeg gør ingen modstand." sagde Isabella og så på hende.

Sydney sagde ikke noget hun så ingen gang på hende trak på skulderne " hvis du skal så gør" sagde hun koldt og bed svagt tænderne sammen hun ville stadig ikke se på Isa

Isabella havde næsten rakt ud med hånden for at ligge den på hendes skulder, men hun lod vær, hun ville risikere noget. "Jeg savner dig." sagde Isabella, "Du var en af mine få venner, jeg fik, som jeg virkelig holdte af, du var dig selv og glad. Du kunne få mig til at grine, du ville sikkert også have hjulpet mig, hvis jeg havde fortalt, hvordan jeg havde det. Du er en ægte ven. Jeg snakker også sammen med Will, som også er en vampyr. Hvis du ikke ønsker vores venskab, så skal jeg nok lade dig være, men du vil altid have en plads hos mig, og jeg vil altid skænke dig en tanke."

Sydney rørte sig hun fnøs en smule hendes vendte hun end ikke imod hende hun vidste godt nok ikke hvordan hun skolle få det sagt uden såre hend så derfor tav hun hun var ikke sit gammle jeg mere blev det aldrig men noget tøvende lure i hende og man kunne nemt mærke at hun var tivil

Shin kiggede på Sydney med et smil. Men så hurtigt over mod den nyankommende.

" nu må du have mig undskyldt" sagde hun så venligt hun kunne gik over til shin hun sukkede svagt satte ned foran med ryggen til Isa smilede svagt til afventede bare hvad de andre ville gøre

Isabella så på hende, hun ville ikke gå uden et svar. Hun ville høre det fra hende og ingen andre, men hun ville også have sandheden. Hun vidste ikke hvorfor, men hun havde på fornæmmelsen, at hun altid kunne finde rundt i sandhed og løgn.

"Hey er du okay" spurgte Shin og lagde en hånd på hendes kind..

" jeg har det fint" sagde hun Isa et sigende blik ville bare stå der hellre stå der hun rystede kort på hovdet vendte blikket over imod shin " hvor gammel er du?" spurgte hun forsigt shin hun ville ikke skænke Isa blik mere hun bed svagt læben og lagde eftertænksomt hovdet på skrå

Han smilte svagt. "Jeg er 17. Hvad med dig" spurgte han og trak hånden til sig og lagde armen rundt om benene og så hen mod den nyankommende.

Isabellas hjerte gjorde helt ondt, bare fordi hun stod og kiggede på dem. Hun havde ødelagt mange menneskers liv på en bestemt måde. Hun var blevet varulv, men det var jo en familie ting, hun ikke kunne ændre.

" kom nu her over Isa" sagde hun smilede svagt men det betød ikke de var venner men hun ville prøve og se om hun ikke kunne få det til virke " jeg er også 17" sagde hun vendte blikket imod shin

Isabella så på bare på hende og blev stående. "jeg vil kun have et svar." hviskede hun meget stille.

"Okay" nikkede Shin.. "Hvem er din ven der over" spurgte Shin og rettede blikket mod Isabella..

hun sukkede svagt fnøs " det ved umærket hvad mit svar vi kan ikke være venner" sagde hun angstrengt vreden boblede under overfladen men hun kunne ikke gøre noget når der var et mennske tilstede " en ting mere jeg fortrød ikke det gjorde imod" hun bed kræftigt tænderne sammen det måtte joh komme " hun er bare et bæst vi er ikke venner mere men vi var en gang" sagde hun værdigede ingen gang isabella et blik * den gang jeg var mennske* tænkte fnøs ved tanken

"Nårh okay. Nu du siger det kan jeg godt høre i ikke er venner" grinte han lidt. "Nårh hvor kam vi til før din gamle ven kom" smilte han..

Isabella spændte musklerne, hun prøvede at beherske sig. En tåre trilte ned ad hendes kind og hun sagde, "fint." og vendte sig om for at gå. Hun vidste ikke, hvor meget mere hun kunne klare.

//Skal spise men kommer så hurtigt jeg kan XD//

hun smilede kort og kastede med det halvlange hår hun fniste fornøjet af Isa bare hun ville forsvinde så de kunne være alene hun nys da lugten varulv trængte igemmen hendes næse igen " det kan jeg ikke huske" sagde hun bed sig svagt læben " vi ses aldrig mere" sagde hun ondtskabtfuldt efter hende og smilede kort

Isabella begyndte at løbe.

//ude..//

"Nu ved jeg det" sagde han og kiggede på hende. "Du sad med lukkede øjene og jeg spurgte hvorfor. Var det ikke sådan ca. der" spurgte han og smilte til hende.

hun fniste en smule betrakede hende kort før hun lagde hovdet på skrå hun lænede sig tæt ind til ham smillede kort " fordi jeg ville danne et minde" sagde hun stirrede ham ind i øjene pustede ham panden før hun satte sig ned igen " ej jeg lytter bare bedre når mine øjene er lukket" sagde hun overbevsiende

Shin smilte til hende. "Okay, lad mig prøve" sagde han og lukkede øjene. "Hey det er svært at koncentre sig når det eneste jeg ser, med lukket øjne, er dig" smilte han og åbnede øjnene.

" mig hvorfor ser du kun mig?" spurgte hun forundret med et smil på læben hun smålo hun rakte en finger over imod men tog aligevel fingeren til sig inden hun nåede ham hun vælttede om på ryggen stirrede op den grå himmel lukkede svagt øjene med et meget svagt smil

Han trak på skulderne "På grund af din skønhed" sagde han og lagde sig ned ved siden af hende.

Hun stirrede på ham vidste ikke hvad hun skulle sige en mærkelig gernerthed fandt vej igemmmen hende og tog sig selv i at stirrede på ham vendte igen blikket imod himmlen selvom hun var meget bleg kunne man skimte en rosa farve i hendes kinder

Shin rullede om på siden så han kunne se hende. Han lå og betragtede hende med et lille smil. Han sagde ikke noget, men smilte til hende, selv om at han ikke var sikker på om hun så det.

Sydney satte sig lige pludsligt hun smilede svagt men stirrede frem for sig " jeg har aldrig oplevet nogen synes jeg var pæn" mumlede hun mere for sig men del højt så det kunne nemt høres " du er nu heller ikke værst selv" sagde hun fniste hun synes han meget pæn af menneske være " hvor længe har du boet her forks?" spurgte hun nysrrigt blev nød til lukke sine øjene igen da blev svagt gulige hun smilede godt i den vej der var imod ham

"Det er da for dårligt. Du er gudeskøn" smilte han "Jeg er lige flyttet til for et par dag siden" sagde han, men blev liggende..

" ja det er" medgav sydney men hun åbende hurtigt øjene igen stirrede på ham rykkede sig det stykke hen til hun prikkede ham i panden med hendes kolde finger " nu må du ikke sove vel" sagde hun drillende betrakede hun smilede svagt sukkede kort hun var ked af at hun ikke rigtig kunne føle sine følesler det mærkeligt tom " prøv lige lukke øjene" sagde hun ville prøve noget hun aldrig havde prøvet før og ville have svagt ved hvis hun var mennske men nu skulle det være

"Jeg kunne da aldrig finde på at sove når jeg er sammen med dig" smilte han og lukkede øjene.

Sydney sikere sig at han ikke kiggede hun tøvede en smule men lænede hun betrakede hans ansigt smule før hun førte hendes læber ned til hans mund ville prøve det hun trak vejret en smule tungt gisede en smule da hendes læber rørte hans hun kyssede blidt før hun rettede sig vendte blikket imod himmlen * kunne det være forelskede nej det var for tidligt* tænkte hun så imod dådyr der var på vej væk fra lysingen

Shin mærkede hendes kolde læber og kyssede tilbage. han lagde en hånd på hende ene kind.