Helt ny...

Sted : Skoven...
Tiden : IRL.
Omgivelser : Nærmest ingen.
Dato : Irl.
Vejret : Irl.
Årstid : Efterår.


Lewis gik undrende rundt mens han kiggede sig lidt forvirret rundt.

Roselinn kom gående mod skoven i et tempo der var langsomt for en vampyr, men hurtigt for et menneske. Hun drejede ind mod en af stierne i skoven, og faldt hurtigt ind i skyggerne i skoven. Hendes flammerøde hår dansede svagt i vinden, og hendes hår lignede de røde dansende flammer i en pejs. Hun gik i det samme tempo, med helt lydløse skridt. Et hemmelighedsfuldt svagt smil var over hendes læber.

Lewis hørte et eller andet og drejede rundt om sig selv mens han kiggede rundt. Der var et eller andet, det var han sikker på.

Roselinn mærkede hurtigt den søde duft af menneske, og mærkede svagt en tørst dybt i sig.
Roselinn holdt sig i skyggerne skjult, hvilket hendes sorte kjole hjalp meget til med!
Roselinn vendte sit blik mod mennesket, og lænede sig mod et træ. Hun var helt lydløs.
"Laver du noget spændende herude i skoven - Alene?" Spurgte Roselinn i en mystisk tone i stemmen, og lod sin stemme lyde som om, at den kom alle steder fra! Det gav en mystisk omkring hende, og gjorde, at hun var sværere at finde ud af, hvor hun var!

Emily sprang igennem træerne..Grene og blade susede forbi hende, og det føltes som om hendes ben bare løb på auto. Hendes vejrtrækning var rolig og fattet men hun stoppede brat op da hun lugtede Vampyr..og Menneske..Årh nej.Tænkte hun irriteret og satte kursen mod dem. Emily sprang ud foran drengen og ignorerede Vampyren "Heeej" sagde hun roligt men med et smil

Lewis smilte og sagde bare afslappede, håbede han "Jeg trækker frisk luft" Han kiggede hurtigt rundt for at se om han kunne finde en bevægelse eller noget, men intet. Da pigen landte foran ham, sprang han en meter tilbage og kiggede på hende med et lettere mistroisk blik, "Var det dig der snakkede lige før?" spurgte han.

Emily rystede langsomt på hovedet "Det var nok 'pigen' inde i den der del af skoven," sagde hun og pejede mod Roselinn. "men altså..2 Hun trak på skuldrene og betragtede ham "hvorfor går du Alene?" spurgte hun med hævet øjenbryn

"Jeg tænker bedre og hurtigere når jeg er alene" sagde han ligeud med et skuldertræk. Han kiggede i retningen af hvor hun pegede og kune ikke se noget.

"Lille dreng dog, der er andre end mig i skoven, og pigen foran dig, er ikke mig!" Sagde Roselinn i et mystisk og ukendeligt tonefald. Hendes stemme lød atter som kom den fra alle steder.
Roselinn tog en dyb, men lydløs, indånding af den søde menneskeduft, og lukkede bare køter lugten ude, så godt hun kunne.

"Har jeg regnet ud, ikk" sagde han og kiggede igen hen mod det sted den anden pige havde peget.

emily koncentrerede sig og lyttede til stemmen inden hun himlede med øjnene "Roselinn" sukkede hun "Drengen kan ikke se dig!?" Emily betragtede ham kort "Ved du ikke at man siger at der er bjørne i skoven?2 spurgte hun smilende

"Det er ikke Bjørne" sagde han kort for hovedet mens han stadig kiggede rundt. Han satte sig på knæet og stirrede stædigt ned i jorden.

Roselinn flyttede sig lydløst fra det sted hun stod, og mod et andet træ med mørkere og tungere skygger.
"Hvor er i dog trælse at høre på" Sagde Roselinn ligegyldigt med den samme mystiske stemme.

"Hun har lige flyttet sig" Mumlede han meget lavt til sig selv og satte sig så ned. Han samlede en sten op og kastede den ligegyldigt i retningen af hvor han mente hun var.

//Skal lige ud med mine hunde//

Roselinn undgik stenen med sine hurtige elegante bevægelser.
"Hvis du vil skade mig, så vær hurtigere" Sagde Roselinn med sin mystiske og ligegyldige stemme.
- Hvor kunne mennesker dog være dumme og uvidende xD

*Stenene må ha været tæt på hende når hun siger sådan* tænkte Lewis og kiggede derhen hvor han havde kastet stenen. Han rejste sig og gik derhen imod.

Roselinn betragtede ham komme nærmere idet, hun selv flyttede sig lydløst mos de tunge skygger fra et andet træ. Mon han opdagede at hun havde flyttet sig? Hendes bevægelser havde jo været så hurtige, som en vampyrs nu kan blive...
"Der er mange steder at lede efter mig, mester" sagde Roselinn ironisk, og rullede kort med øjnene. Mennesker var så sjove at drille, at gøre bange, men mon det virkede på dette menneske?

Lewis kiggede hurtigt bag træet og sukkede. *Jeg blir aldrig lige så god som min far til det her* tænkte han mens han gik tilbage og satte sig.

Roselinn trådte frem, idet månen svagt lyste mod hende.
"Jamen halløj..." Sagde Roselinn med en elegant og kølig stemme.
Roselinn plejede ikke at snakke med mennesker, og helt som alle andre gange,
så kom sulten op i hende.

Lewis blev helt overrasket over at se en anden. "Hej" sagde han og kiggede på hende med et smil.

Hendes flammerøde hår dansede som flammerne i en brand, hvilket så smukt ud.
"Nok snarer godaften" Sagde Roselinn men sin elegante kølige stemme, og betragtede ham.
Hun tog en dyb, diskret, indånding ind, og nød duften fra ham.

"Ja det kunne passe bedre... Det er vel ikke dig der snakkede før?" spurgte han og kiggede på hende.

"Nej, det var natten" Sagde Roselinn roligt og med den samme elegante kølige stemme.
Det Roselinn lige sagde lød helt troværdigt, og slet ikke, som om hun 'løj' (Drillede et menneske xD).
"Der har da ikke været nogen der snakkede..." Sagde Roselinn lidt efter, og håbede på den efekt af, at han ville tro, at han var blevet sindsyg ( xD).

//Må logge, videre imorgen, eller næste gang vi begge er på? xD//

//Ja okay//

Emily havde bare stået i baggrunden og betragted hende med et dæmpet irolist smil..hvor var hun dog tåbelig! Hun brugte den samme gamle metode som hun selv brugte da hun var menneske....Følge skyggerne og falde i baggrunden af dem..Nemmest med en kappe..Eller noget der kunne dække ens øjne.. Emily smilede og himlede kort med øjnene "Det er flot Roselinn..Nu må du lige lade drengen være og tage dig sammen.." Hun betragtede Roselinns øjne og nikkede som tegn på at hun mente styre sig med tørsten.

Daniella kom dansende i skovens blade. Hendes charmerende ansigt, var i et smil.
Hun bed sig roligt i læben med et smil.
Hun satte sig kort ned og lugtede roligt med lukkede øjne.

*Jeg er irriterende nok OMGIVET af TÅBELIGE igler* Tænkte hun og fnøs irriteret idnen hun igen himlede med øjnene. HUn stirrede kort ind imellem nogle trær, imod den nye lugt af Vampyr. "Såeh....Hvorfor tror du ikke det er bjørne??" spurgte Emily nu og betragtede LEwis med nysgerrige øjne.

Daniella satte sig op da lugten af menneske og varulv røg ind i hendes næsebor.
Menneskelugten var fantastisk, men blandet med varulv stank, skar det i næsen.
Hun nøs og gik mod lugten af menneske.

Emily gabte kort og trak på skuldrenee "Så...Må jeg få et svar..Eller skal vi være tavse?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå.
Hun smilede svagt og trak en hånd igennem håret inden hun igen stirrede mod den snart kommende vampyr..
Emily rystede svagt på hovedet inden hun igen gav sig til at betragte drengen..Roligt..men også Nysgerrigt.

"Jeg har set aftrykkene, det er store ulveaftryk... Og nogle af dem går kun på bagben" sagde han og kiggede på Emily.

Daniella sprang hurtigt igennem træerne og satte sig under et træ i skygge.
Hun kunne se mennesket og duften fra ham var herlig.
Lugten af varulv brød ind og skar i hendes næse. Hun kiggede i retningen af varulven og holdte sig for næsen.

Et lille diskret smil gled over Emily's læber og hun nikkede "Uhhh..Du er kvik, hva??" smilede hun og betragtede ham indegående.
"Så..går du og studerer skovbunden..Eller var det bare noget du sådan så (:" sagde hun roligt, og smilende.
Emily nikkede inden hun satte sig op af det træ hun stod ved.

"Jeg holder bare live i mindet om min far" sagde han og smilte lidt.

Emily nikkede "Mmh..Din Far?" spurgte hun og betragtede ham smilende.
Hun trak på skuldrene "Hvorfor tror du så at de her 'ulve' går på 2 Ben?"
Emily rynkede panden og betragtede ham med et mistænksomt smil.

"Ganske enkelt. Nogle af sporene er ligesom menneskers, bare med ulvespor, og nogle gange er der mennesker spor ligeefter" sagde han eftertænksomt.

Daniella så stille ned i jorden med sit yndige hoved. Hun slikkede sig tørstigt rundt om munden og kiggede på drengen.
Hun havde ikke fået menneske blod overhovedet og følte nu at hun ville smage det, men lod være, fordi hun vidste hvordan det var at være menneske.

Lewis bed let i sin finger. "Av for sa..." sagde han mens der let piblede blod ud fra tommelfingeren. *Perfekt nu igen* Tænkte han irriteret.

Hun kiggede på drengen med et kort smil. Lugten af hans blod gjorde hende tørstig. Hun blottede tænderne og kiggede sultent på ham. "Jeg kunne trække ham uden for forks og dræbe ham" hvislede hun til sig selv, så lavt at kun varulven ville kunne høre det. Men hun smed tanken fra sig.

Roselinn så opmærksomt mod Lewis. Blodet duftede så sødt, og omsluttede hurtigt Roselinn. Tørsten vr steget højere end før, og begyndte svagt at gøre at hun kom ud af bevidstheden, og hen i den tågende følelse af tørsten der overtog styringen. Roselinn så mod den anden vampyr der var tilstede, og så at hun også var tørstig. - Skulle de samarbejde? Roselinn trak vejret i hurtige stød, da tørsten og duften af blod var overvældende. Roselinn blottede sine tænder, dog ikke så det viste hendes sylespidse tænder!

Emily begyndte at hvæse, Hun vendte sig i en hurtig bevægelse "DET GØR DU IKKE!!" snerrede hun op i træet til Vampyren..Emily smilede og brugte blikket..En Umådelig stor smærte skød igennem Daniella da Emily stirrede på hende..(Evnen) "Hvis det sker..ved vi godt hvem vinder!" sagde hun og slog så blikket ned for at dæmpe vreden, og styre sit blik så det ikke gav smærte.

Daniella skreg og faldt ned fra træet. Hun landte med hovedet ned i jorden. Hun så direkte på varulven med et vredt blik.
"Bland dig uden om stinkdyr!" hvæsede hun af pigen. Hun havde fået ondt i hovedet og satte sig stille op på knæ.

Det hele gik jo alt for hurtigt til at Lewis kunne følge med. Han kiggede forvirret rundt efter dem og prøvede at finde hovede og r#v i det hele.

"Ha," Sagde Emily med et højt fnys "Tror du selv jeg 'blander mig udenom' så i to bare kan..kan! NEJ VEL!" Emily havde stadig blikket rettet stift imod jorden for ikke at komme til at gøre det igen, det havde jo ikke været bevidst, såddan skete det bare når emily blev sur.. Emily's rystlser fortog sig og hun blinkede et par gange med øjnene før hun igen kiggede op, med et fattet og roligt blik

Roselinn gik med yndefulde bevægelser mod mennesket, og så sultent på ham. Hendes blik viste ikke andet end vildskab og glæde af noget. - Hans blod! Hans duft!
"Det hele vil være helt smertefrit, hvis du lader være at kæmpe imod" Sagde Roselinn helt roligt, og smilte svagt til ham. Tørsten var ved at overtage, hvilket var tydeligt. Hun knyttede svagt sine hænder, og ville nyde at kaste sig over ham.

"HVIS DU MENER, DET JEG TROR DU MENER. SÅ KAN DU GODT TRO OM IGEN.!!" råbte hun vredt. Hun holdte sig for næsen og løb hen til varulven. "Jeg vil aldrig gøre et menneske noget. Jeg vil ikke udsætte dem for det jeg har været igennem. Ej heller dø på grund af jeg er sulten. Jeg overlever det. Det gør de ikke." hvæsede hun hadefuldt.
Hun så ned i jorden, mens hun holdt stramt for sin næse.

Lewis kiggede på Roselinn med et overrasket blik. "Hvad laver du?" spurgte han med ffrygt i stemmen. Han rejste sig og bakkede langsomt bagud.

Emily, der igen havde kontrol over sigselv, sprqang MEGEt hurtigt hen foran Lewis "Piger" sagde hun roligt "I rør ham ikke.." Der var noget truende ved hendes rolighed, sådan plejede hun ikke at være. Emilys mundvige trak sig koldt opad "Lewis? ligegyldigt hvad...Så hold dig bag mig" sagde hun roligt og Opmundrene, inden hun roligt trak vejret og nu var fuldt ud på vagt.

"Hvis du tror at jeg har tænkt mig, at gøre det, så tro om igen." hvæsede hun af hende.
Hun kiggede hen på den anden vampyr og trak hende i armen. "Du må hellere komme med. " hviskede hun til hende.