Vi prøver lige noget nyt.

Jeg synes vi lige skal prøve en slags leg.
Jeg skriver et uddrag af en af mine historier her, og så skriver i hvad i forestiller jer historien skulle handle om. Det er en god måde at udvikle sin fantasi på.
Det skal lige siges at det er slutningen af et kapitel, midt i historien.


Og jeg så lyset foran mig, det ledte min vej, oplyste den. Oplyste mig om, hvor jeg var på vej hen? Hvad trådte jeg på? Hvem ville jeg møde?
Hvis jeg altså mødte nogen… Men lyset var her for mig, stærkere når mørket var tættest, svagere når jeg kunne klare mig selv, det var, når træernes lange skygger ikke længere tildækkede for himlens svage lysskær. Lysskær fra storbyen. Men storbyen var langt væk nu.
Tilbage var kun lyset, Lyset og jeg. Men lyset elskede mig.
Det var her for mig.

// Det her har jeg faktisk fra en historie jeg er i gang med slutningen på xD //

Mørket var så tæt, at jeg intet kunne se! Det var over det hele, og det prøvede at kvæle mig - som om lyset, jeg så meget hungrede efter var et helt andet sted. Jeg gispede så højt, var det virkelig mørke der kunne gøre det her ved mig?! Hvis det var så forsvandt det i hvert fald, lige pludselig, jeg brød overfladen, og trak luften til mig så godt jeg kunne, ned i mine hivene lunger.

//Prøv at se om i kan gætte den her^^//


Jeg vågnede ved at solens stråler irriterede mine øjne da de faldt i hovedet på mig gennem vinduet. ”Lort” mumlede jeg og vågnede helt op. Jeg satte mig halvt op, støttende på mine albuer, kiggede sig omkring og fandt ud af at Zoan, min storebror, allerede var stået op. jeg kløede mig i øjne og hoppede ud af sengen, jeg svajede lidt frem og tilbage. Zoan kom ind med et stort smil, ”Far vil have dig i køkkenet” han sagde det skadefro, som om noget slemt ville ske for mig. Jeg hoppede i noget tøj og gik nedenunder. Nedenunder lugtede der af toast og æg, fjernsynet kørte i baggrunden, der var en genudsendelse om hvordan verden så ud i 2010, før magien trådte frem.

// Det kan jeg ikke... //

Jeg kæmpede mig indad fra det iskolde vand. Jeg gispede, og kæmpede mig op på kanten. Det var ikke mørke, det var vand! Jeg havde været tæt på at drukne... Jeg rejste mig med mit våde tøj, og prøvede at ryste det væk, som en hund. Jeg hylede, som en ulv, og begyndte at løbe så hurtigt mine to ben kunne bære mig. I den nye morgen, hvor solen lige var stået op...