Sulten mmen prøver at holder den afstand

Dato :: 28 November
Årstid :: Vinter
Dag :: Lørdag
Vejr :: Overskyet
Sted :: Skoven
Tid :: 13.15
Omgivelser :: Træer


Sydney gik rundt i byen hun var meget sulten og lugten af mennsker plage hende hun havde svært ved at styrre satte med en umennskelig fart over imod skoven men lugten slap hende ikke hun fullgte lugten endte dybt ind skoven hvor en ensom pigen stod hun bed sig hårdt læben forholdt sig skyggen pigen forsvadt igen hun måtte snart finde noget at spise hellers gik gik det galt forsatte længere ind skoven fandt til sin store overaskelse en dreng hun gik stille hen imod men der noget ved ham han var så lille forsvar løs hun fik ondt af løb hen skyggen forsatte tilsidst kom hun til sted hvor færten af menneske var svag

Dai gispede.
Havde hun ikke lige set noget løbe med overmenneskelig fart?!
Hun rystede på hovedet - hendes fornemmelse, måtte ikke overmande hende, det gav hende kvalme.
Hun bed sig endnu hårdere så en lille dråbe blod piblede ud.
Pludselig stivnede hun og prøvede at slikke det væk.
Hun kom til at tænke på Cedric.
Da hun havde skåret sig i fingeren derhjemme, var han gået ned i en anden side af huset.
Da hun havde spurgt ham hvorfor, havde han bare svaret;
Dit blod er meget atraktivt, for nogle, og det er farligt for dig. Blød helst ikke over det hele...
Hans stemme havde været bekymret og det gjorde hende også selv bekymret.

Sydney havde ikke lagdt mærke til hende men fornemmede af lige vel svag fært af mennske hun sukkede svagt og havde slet ikke vænnet sig til sin krop som gjorde at hun kom vanskelige situationer hun fnøs en smule gik stille efter færten men holdte sig skyggen så hvem den nu end var ikke kunne se hende

Dai var nervøs, så den kvælene lugt af en af de blege, overmandede hende, hun var radselslagen.
Hun prøvede at trækket vejret normalt, imens hun bed i sin tommelfinger negl.
Hun så sig søgene omkring, men kunne selvfølgelig ikke se Syd, som gemte sig i skyggerne.

Sydney så til store overaskelse at det var Dai hun så ud til være meget bange hun bestemte sig for at gå over til hende sydney bed svagt i læben " er du okay?" spurgte hun følte sig en smule lettet over at det hende

Dai smilede lettet til hende og faldt hende om halsen.
"Jeg troede lige at jeg blev forfult Sydney." mumlede hun lettet.
Pludslig stivnede, hun og prøvede at trække sig væk.
"Nu ikke også dig!" hvinede hun forfærdet.
"Du... du..."
Hun kunne ikke få sig selv til at sige at hun stakt som de andre blege, hun kendte og elskede.
Hun var pisse bange.
"Hvad er i for nogle? Smukke og kolde!"
Hun gispede igen.
"Det gør mig bange..."

" hvad mener du?" spurgte hun selvom vidste at hun ville blive ved med sprøge " jeg er bare mig" løg hun trak sig smule væk stirrede på hende Dai måttet ikke få vide hvad hun var for stod valgte imellem forvandle hende heller dræbe hun den strøste chance var at hun nok kom til at dræbe Dai " jeg bare været syg og er stadig syg det forklare kulden" løg hun blev overasket over hvor overbevisede hun var smilede forsat lagde en hånd forsigt på hendes skulder

Dai slappede lidt mere af.
Hun lagde armene om Syd's hals og indåndede den duft som fik hende til at ørle.
"Så er der eddermaneme mange i Forks, som er syge." mumlede hun bedrøvet.
"Det er sikkert bare noget jeg bilder mig ind, men jeg bliver så bange hver gang jeg er sammen med... nogle af... af... Jer."

Victoria sad oppe i et træ ikke så langt væk fra Dai og Sydney og stirrede på dem, hun var ret nysgerrig om Sydney kunne styre sin tørst, men hun viste dog også at Sydney ikke måtte bide Dai så længe de var i Forks, så hun holdte et vågent øje med Sydney og hoppede stille og elegant ned fra træet og gik over imod dem

" hvad tror du da vi er?" spurgte hun havde glemt alt om sin sult hun satte sig skov bunden rev Dai ned sidde hun fugtede kort sin læber før satte sine hænder i siden hun lagde hovdet kort på skrå før hun tænkede lagde gav slip på Dais skulder Sydney fik en lugte næsen rynkede den automatisk * artsfælle* tænkte hun så omkring fik øje på Victoria men sagde ingenting vendte imod Dai igen sukkede svagt

// sorry, jeg skal lige spise... JEg kommer igen om to sek... //

//okay vi venter//

Victoria gik roligt hen til dem, men holdte dog lidt afstand til at starte med, hun så tænkende på Sydney og bed sig i læben, derefter så hun kort men smilende på Dai, hun sukkede lidt derefter, " halløj med jer tøser" sagde Victoria roligt og smilede svagt til dem begge

//Okay venter^^//

Et smil bredte sig over sydneys læber hun smilede svagt " ey Vic" sagde hun og lagde sin hånd ned af hendes sider " hvordan går det?" spurgte hun ud luften da det var til dem begge to