Prøver at glemme alt.. - Frit til at Joine.

Dato: Fredag den 6. August.
Årstid: Sommer.
Sted: Seattle, gågaden.
Tid: Omkring midnat.
Vejr: Sommerlun aften, stjerneklart og fuldmåne.
Omgivelser: Festende mennesker, mest unge, og åbne butikker.

Siw kiggede sig omkring. Hvorfor var hun overhovedet taget ud. Hvorfor ikke bare blive hjemme og .. blive hjemme. Hun sukkede. Det var uudholdeligt at gå sådan et sted alene. Hendes øjne gled kort rund på nogle af butikkerne, hvor hun overvejede at gå ind. Hun betragtede kort en af de mere dyre butikker, og grinede svagt. Minderne skyllede ind over hende. hende og en af hendes veninder havde leget fine damer, og var gået ind for at have noget sjov, i den fine butik. Hun havde stadig de Gucci sko, som hun havde købt. Siw grinede let og betragtede kort en bar. Måske skulle hun gå ind og tage en drink, bare for at.. glemme ham. Hun kiggede sørgmodigt ned i jorden og sukkede. Jo. Hun skulle da have sig en mojito. Siw slentrede ind i baren og satte sig. "En Mojito med ekstra rørsukker, tak" Mumlede hun, og lagde en hånd på sin pande. Hvor var det her langt ude. Siw sukkede.

Alexander var lettere frustreret, da han satte farten ned og nåede Seattle. Hvorfor lige i dag?! Han var lidt mut, da han hoppede op over et par tage, på vej ned for at finde nogen at... Spise. Han så gågaden der sværmede med menneesker. Perfekt. Han hoppede ned i en gyde og landede lydløst på en container. Nu skulle han bare finde en der duftede tiltrækkende. Han rettede lidt på sin hvide skjorte og tjekkede at de grønne kontaktlinser sad ordentligt før han bevægede sig ud af gyden. Der var som sædvanligt mange øjne på ham, og han smilede pro. Han snusede ind med næsen og fulgte lugten af forskellige typer blod. nogle bedre end andre. Han så sig om efter den helt rigtige pige, med den helt rigtige duft og stoppede ved en bar. Der var en rigtig sød duft derindefra, men det der tiltrak ham mest var udtrykket på en smuk ung piges ansigt.
Han gik uden videre gennem de åbne døre og hen til baren og skruede automatisk sigt charmerende smil på læberne. Sit 'jagt-smil'. Han satte sig få centimeter fra pigen og bestilte. "en Martini tak," sagde han og så på de forskellige folk i barren. "Shaken, not stirred," tilføjede han med et skævt smil som afslørede et af hans smilehuller.

Siw stoppede med at trække vejret. Hans duft ramte hende lige i hovedet, som en stor knytnæve, der bare prøvede på at få hende til at bukke under. Der gik lidt tid, før hun opfattede at hun ikke trak vejret, og hun rødmede svagt, før hun igen hev luft ind i lungerne. Pludselig var stanken fra fulde og svedige mennesker der ikke mere, kun duften af ham. Hun turde ikke kigge på ham. For Siw vidste at hun ville falde for ham pladast, og det ville sløre hendes hovede. Men var det ikke også det hun var her for? For at glemme Bill? Siw nikkede for sig selv, greb sin Mojito og vendte sig mod drengen. Hans hår var det første der sprang hende i øjnene. Det lignede sølv. Det faldt perfekt omkring hans kønne ansigt, og glitrede, lidt ligesom månen. Hun sukkede, totalt fortabt, og trak på skuldrene. "Hej." Sagde hun stille og smilede kort til fyren. Så så hun hans øjne. Hun havde regnet med at de var mørke.. Måske enda.. Røde. Siw bed sig i læben for at få tankerne væk. hans hud var perfekt, bleg. Igen ligesom månen. Hun smilede svagt og tog en tår af din Mojito.
Siw skar en grimasse og kiggede ned i sin drink. "Ej" mumlede hun stille. "De skulle tage at øve sig i at lave Mojitos" Mumlede hun og trak s'et ud, så det næsten lød spansk. Hun grinede dmpet af fyren overfor sig, "Ja, og skal vi vædde med at dit navn er Bond, james Bond?" Spurgte hun med et bredt smil. "Jeg hedder Siw" Presenterede hun sig hurtigt og smilede igen til ham. hun kunne ikke lade være.

Alexander mødte pigens øjne. Han havde stadig jagtsmilet på læberne, men ændrede hurtigt til noget mere casual. Det virkede måske lidt for overvældende for den unge pige. Han smilede til bartenderen da han fik sin martini."Det hedder jeg i hvert fald," sagde han og tog en tår af den. Han rynkede på næsen af den klamme smag. "Jeg bryder mig ikke specielt om Mojito i det hele taget," sagde han bagefter og så ned i sin martini. Det var ikke engang løgn, han havde ikke rigtig smag for andet end blod. Han smilede sit skæve smil til Siw og ragte hånden frem mod hende. "Jeg er på en tophemmelig mission for storbritaniens efterretnigstjeneste," sagde han med en perfekt brittisk accent. Han tog ikke øjnene fra hende, mens hun tog habs hånd.

Siw puffede lidt op i håret. Ren dårlig vane. Det var noget hun gjorde altid, i en dårlig tro om at hendes hår faldt ned, og blev fladt. Hun smilede svagt og nikkede. "jeg synes nu at Mojito smager godt. Men den kan blive for bitter" indrømmede hun og skar en kort grimasse. Når der ikke var nok rørsukker i, smagte Mojito ulækkert. Siw grinede muntert og nikkede. "Så. Hvilken top hemmelig mission?" Spurgte hun drillende, og smilede svagt. Hun overvejede kort at spørge ham hvad hans navn faktisk var, men overlod det til ham selv. Han måtte vel selv presentere sig, hvis han ville noget. Siw kiggede sig omkring, for første gang i et stykke tid brød hun øjenkontakten, og kiggede ned i sin Mojito. Hun rødmede svagt. Hvor var han pæn. Det irriterede hende lidt, for hun følte sig totalt uværdig i hans selvskab, og det havde hun kun prøvet en gang før. Hun gøs stille og gned sit håndled, hvor et næsten sølvgyldet, måneformet ar var. Siw gøs igen og sukkede stille, før hun igen kiggede på ham. Hun ønskede brændende at kende hans navn. Siw smilede igen.

Alexander smilede ad hendes vane. Det behøvede hun slet ikke efter hans mening. Hun var smuk som hun var, det var alle mennesker. Han så sig omkring for, som at tjekke, at ingen lyttede. "Faktisk," sagde han i et lavt tonefald. "er jeg udsendt for at at beskytte en bestemt pige." fortsatte han med sit skæve smil og tog endnu et sip af sin martini, stadig uden at bryde øjenkontakten. Han fleksede musklerne og snusede ind med næsen. Ja. Det var hende der duftede så fantastisk. Giften flød ud i hans mund og en stærk brænden afholdt ham for at tale videre. Han rodede igennem håret mens han sank for at få følelsen til at gå væk. "Det er en yderst vigtig mission!" sagde han og rykkede tættere på Siw. Han fortsatte med at se på hende, med sine skinnende grønne øjne, og lod sine smilehuller titte frem.

Siws øjne åbnede sig lidt mere, og hun smilede, nysgerrig efter hvad han ville sige. En pige? Hun fnes dæmpet. Måske var det hende. Uff! Hvor er han altså charmerende, tænkte hun og sukkede. Hun ville aldrig kunne få sådan en som ham. Hendes øjne kiggede kort ned i sin drink, og hun bed sig stille i læben. Han var FOR perfekt. Siw smilede stille. Hun havde det ikke godt med at have øjenkontakt for længe af gangen. Det blev.. For dybt. Og så ville hun bare begynde at føle noget for ham. Hun havde allerede den der trykkende følelse i brystet, og en svag snurren i maven. Han var .. dejlig. Siw kiggede op på ham, og lyttede intenst. Hun lænede sig automatisk længere hen imod ham, så han nu kun var få centimeter fra hendes øre. Hun grinede dæmpet."hvor vigtig?" Spurgte hun hviskende og lukkede øjnene.

"Livsvigtig!" sagde han lavt, men bestemt lige ind i hendes øre. Han grinede lavt så hun uden tvivl ville mærke hans bløde kolde ånde i øret. "Kan du se ham der ovre?" spurgte han hende fortroligt og pegede diskret over på en ung fyr i hjørnet. Han sad bare og gloede på Siw, mens han sugede af en smøg. "Han er ude på, at få den pige jeg skal beskytte med hjem, og det kan vi ikke ha'!" sagde Alex lavt og tog en sidste tår af sin martini, lykkelig over at der ikke var mere. Han rynkede kort på næsen, men det var kun for et kort øjeblik. Han smilede charmerende til Siw som uden tvivl måtte være Breathless(kunne ikk lige finde det på dansk-.-''). Han havde prøvet det hele her før, det var jo rutine. Hans måde at få mad. Alligevel føltes det anderledes med hende her. Hun duftede fantastisk, men alligevel havde han ikke lyst til at bide hende.

Siw spærrede øjnene op, og mumlede noget ála "Uhlala" og grinede dæmpet. Hun drejede hovedet om, og kiggede kort på unge fyr, er sendte hende et charmerende smil. Hun hævede let det ene øjenbryn. Hans smil var 1000000 gange grimmere end fyren overfor hende. Enhver anden dag havde hun muntert gået over og tilbudt ham en drink. Men idag var anderledes. En kildrende fornæmmelse i hendes mave, mindede hende på et eller andet for længe siden. Noget hun ikke helt kunne huske. Som om hun skulle huske det, men ikke kunne. Noget omkring fyren her. Noget foruroligende omkring ham. Hun rystede lidt på hoved for at få tankerne til at forsvinde. Siw drejede igen hovedet over mod ham og smilede bredt. Hans smil gjorde hende helt "brethless(Ahah xD)" Hun grinede let og kiggede ned i sit nu tomme glas Mojito. Der var kun isterninger og mynte tilbage. Siw skar en grimasse og sukkede. "Måske skulle jeg bestille en mere?" Spurgte hun sig selv og hævede let øjenbrynet.

Alexander havde åbnet munden for at sige noget, men Siw kom ham i forvejen. "Jeg skulle lige til spørge dig, om jeg måtte købe dig en drink mere," sagde han med et grin. "Eller ekskortere dig sikkert hjem?" tilbød han med et glimt i øjnene. Han gjorde klar til at trække pungen op ad baglommen. Han var ellers næsten flad for tiden, men det ville jo være det samme som at købe et måltid. Han havde stadig den mærkelige følelse, som gjorde ham usikker på pigen. Det var selvfølgelig ikke synligt. Han trækkede vejret igen og måtte stadig behærske sig for ikke at hoppe på hende. Sådan var det med de gode. Det gav også spænding at se hvor længe man kunne holde sig fra dem. Hun var utrolig køn, selv af et menneske at være. Det var det han elskede ved dem. De var hver især smukke, og unikke. De havde alt han ønskede sig! Han sukkede lavt og blev ellers i sin rolle.

"Ved du hvad?" Spurgte Siw og rejste sig smilende op. "Jeg tror egentlig ikke jeg vil have mere alcohol. Det er ikke godt for blodomløbet." grinede hun. "Og vi kan ikke have at jeg skal gå rundt og have snavset blod." Dårlig vampyrjoke tænkte hun og kløede sig i håret. Nå hvad pokker. Det kunne ikke skade. Hun ville nok aldrig se ham igen. "Men hvis du vil, kan du da godt følge mig hjem?" Spurgte hun kort og smilede lidt usikkert til ham. Der var langt hjem til hende. "Men jeg bor helt i Port Angeles" Forklarede hun. "Så der er et stykke vej".
Siw smilede og ragte hånden ud til ham, og håbede inderligt at han ville tage den. Det ville være så kikset hvis han bare lod hende stå der (--' xD)

Alexander smilede stort og rejste sig op. INTET ville kunne ødelægge den type blod. Den ville være lækker uanset hvad hun gjorde, tænkte Alex da han tog hendes varme hånd. Han så undskyldende på hende, "Jeg fryser lidt," han så på hende med de realistisk-udseende grønne øjne. "Shall we?" spurgte han med, en tyk brittisk accent, og trak hende blidt ud af baren, med et kort blik over på den unge fyr i hjørnet. Han så pissed ud, og Alex grinede. Han havde engang efterladt en bil heromkring. Han ledte hende lydløst hen imod der hvor hans bil havde stået. Jep, der var den. Han knipsede på nøglen og førte Siw til passager-sædet. "The red lightning at your service," sagde han i samme brittiske accent. Han klappede på den lækre sportsvogns loft og var glad for at han havde investeret i den for et par år siden. Han satte sig ind og startede den. Den røde porche spinnede let da han trådte på speederen, og han bakkede øvet ud af parkeringspladsen. Han kørte i retning af Port Angeles og så spørgende på Siw og ventede på at hun skulle sige noget.

Siw var stum indtil hun så bilen. Hendes øjne udvidede sig og hun kløede sig let i håret. "Porche?!" Udbrød hun og betragtede den skinnende lak. Hvor var den bare.. smuk. Ligesom ham. Den røde farve på bilen var sød. Sådan overdreven retro style. "Hun juplede grinende da han kørte. "Oh myy!" Udbrød hun halvt snappende efter vejret. Hvor var det bare surealistisk. Siw havde altid elsket biler, det havde hun nok fra Gaspard, hendes storebror. Hun betragtede lysene flyve forbi, og reflektere sig i sidespejlene. Så sukkede hun. "Den her bil.. Er fantastisk." Mumlede hun og kiggede nysgerrigt på ham. "Hvor mange heste?" Spurgte hun og rettede så opmærksomheden mod instrumentbrættet. Hun smilede bredt, og mærkede en svag sitren i hendes mave. Guud hvor ville hun gøre alt for at få en fed bil. Hun lænede sig tilbage i de bløde læddersæder og smilede næsten beruset. Hun var tæt på at grine hysterisk, men holdt det halvfnisende inde. "Når jeg engang blive Millionair" Sagde hun med overbevisning i stemmen. "Så køber jeg mig en Mercedes Benz, eller en Lamborghini"

Alexander grinede let mens han så på den hysteriske pige. "Haha, den har 8 cylindre," sagde han med et smil. Hun var dog det kæreste. Hvorfor var hun så obsessed med biler? Han blikede et par gange frem for sig og så så på hende igen, "Har du da en god millionær-plan?" spurgte han med et skævt smil til hende. Han havde en del planer. Han så over på hende igen, kunne ikke fatte hvor køn hun egentlig var. Han rettede en hårtot om bag hendes øre for bedre at kunne se hendes ansigt og øjne. Han kunne ikke bestemme sig for farven på dem. Var de blå? Eller grå? Meget lyse var de i hvert fald.
Han drejede af ved et skilt hvor der stod Port Angeles. Han kørte langt hurtigere end fartgrænsen tillod. Det gjorde de fleste vampyre vist. De var jo så vant til fart.

"8?" Spurgte hun stille og nikkede bekræftende. "Så har den da alligevel lid heste i sig" Hun grinede let og kiggede ud af siderudden. Tingene fløj forbi. Lidt for hurtigt. Hun kiggede over på ham og kløede sig lidt i håret. Siw hostede stille og kiggede spørgende på ham. "Erhm.. Du kører 210 i timen" mindede hun ham om. "Du er ikke den eneste på den her vej, og hvis du bliver fanget så ryger kortet snuske" Hun skar en grimasse og smilede blidt til ham. Hun kunne ikke være bange. Ikke når han var der. Og det gjorde hende faktisk.. bange. Hun smilede over sine tanker og kløede sig i håret, for 4 gang indenfor få sekunder. Siw kiggede kort på ham. "Så..Hvad hedder du egentlig.. Sådan ud over James Bond?" Spurgte hun. Hun grinede lidt af hans spørgsmål og nikkede. "Jajajajaja da, jeg gifter mig med en hottie af en rig fyr, og så bliver jeg kendt ligesom paris hilson, og så kommer jeg med i en masse film, og udgiver blondinedumme cd'er, og ryger i fængsel fordi jeg er dum xD Og SÅ trækker jeg mig tilbage og lever livet i luxus" Hun kiggede grinende på ham. "Tadaaarh!"

Alexander så forundret på hende. Han grinede og kom igen i tanke om hvor fantastisk hun duftede. Hans hals brændte helt utroligt og han forsøgte at holde trængen til at overfalde hende nu og her tilbage. Der skulle ikke være blod på hans bløde lædersæder! Han grinede og besluttede sig for at udskyde hendes spørgsmål. "Hvilken hottie vil du så vælge?" spurgte han drilsk og så kærligt på hende. "Hvor skal jeg dreje?" spurgte han hurtigt og satte farten ned. Han så afventende ind i hendes dybe lyseblå øjne. Det havde han bestemt sig for. De var meeeget lyseblå. Han havde igen lyst til at røre ved det han syntes lignede fløjelsblød hud. Bare strejfe hendes kind med et par fingre.

Siw betragtede hans grønne øjne. Grønne. Naturligt grønne, pæne, smukke, vidunderlige, dybe, fantastiske øjne. Hendes kinder brændte og hun slog blikket ned. Den lette rosa farve der skød op i hendes kinder, og fik hendes ansigt til at se friskt ud, var et sjældent syn på Siw. Hun havde ikke troet at det var muligt for hende at rødme. Men på den anden side, så bankede hendes hjærte så hurtigt at det nok snat hoppede ud af hendes bryst, så måske havde noget af blodet bare behov for at komme op i hendes kinder? Hun bed sig i læben og trak på skuldrene. "Sådan en som dig" smilede hun. "En sød og pæn fyr, der har respekt for mig, og som ikke er.. sådan en idiot, som mange af de der åndsvage stjerner nu engang er. Dumme og arrogante." Hun skar en grimasse og vippede hurtigt med hånden. "Næsten gang til venstre, så kommer du ind til byen, og mit hus ligger så der omkring centrum." Forklarede hun og smilede til ham.

Alexander grinede kort og lavt, men det lød alligevel klokkeklart. Han mærkede hvordan, hendes hjerte bankede hurtigere, og varmen steg til hendes kinder. Det gjorde det mega svært at holde sig fra hende. Han så på hendes pink kinder, og giften flød ud i hans mund og han måtte hoste anstrengt for at dæmpe smerten. Han ragte langsomt en hånd over imod hende, og strøg blidt hendes varme kind. Imens han gjorde dette, drejede han skarpt til venstre og satte farten så meget ned at det næsten var gåtempo. "Mit rigtige navn er jo også tophemmeligt, men hvis du lover ikke at sige noget, kan jeg godt betro dig det." sagde han og lod sin hånd løbe ned langs hendes hals. Den dunkende puls tæt under hendes fine hud gjorde ham endnu mere ophidset og han måtte holde vejret i et par sekunder.

//Skal lige tisse;b//

Siw snappede efter vejret da han rørte ved hendes kind. Han gav hende kuldegysninger, selvom hendes kinder brændte. Måske var det derfor hans hånd var så kold? Hun lukkede øjnene og mærkede en berusende følelse skylle ind over hende. Hvis han nogensinde gik fra hende, ville hun dø. Hun sukkede og skar e grimasse. Det ville jo ske før eller siden, og ikke andet, om 5 minutter. Hun sukkede da hans hånd kærtegnede hendes hals og hendes hjerte dunkede hurtigere. Hun fandt det pinligt, at hun var så nem at få med sig. Hun var en dum naiv pige. Siw smilede svagt. Men okay. Hvis det kunne få hende til at blive længere sammen med den tophemmelige agent fyr, var det vel okay at være hende.
"Jeg kan altid holde på en hemlighed" hviskede hun og kiggede op på ham. Han var højere end hende. Sikkert også ældre. Måske 2 år? Alder var så svært. Hun lagde hovedet å skrå, og kiggede afvæntende på ham.

Alexander grinede lavt af hendes reaktion. Det var det samme med næsten alle mennesker, men alligevel var det forskelligt fra person til person. Han så hende ind i øjnene, med tænderne blottede. Han lod sin hånd hvile let på hendes skulder. "I så fald hedder jeg Alex," sagde han og stoppede bilen. "Eller Alexander. That's your choice," det sidste var kun en hvisken helt tæt på hendes øre. "Er det her?" spurgte han og så sig ud af ruden. "Jeg bliver i hvert fald nødt til at parkere her," mumlede han lidt for sig selv og lavede en perfekt paralelparkering. Det ville blive fedt at komme ud i frisk luft, der var hendes duft ikke så overvælende. Han åbnede langsomt døren mens han så på hende, "Vi må gå herfra," smilede han.

Siw smilede. Helt overvældet af hans klokkeklare latter. Hun lagde hovedet på skrå og betragtede igen hans øjne. Det var.. Utrolige. Hun nikkede over ordet. Umenskelige perfekte. En let sitren steg op i hendes krob og hun begyndte svagt at ryste. Umenskelig perfekt. Siw lukkede øjnene. Hvorfor bruge det ord. Det gjorde hende bange. Hun vidste at de fandtes, men kunne kun kende dem på deres øjne og deres kulde. Kulde. Hun burde have husket at Bill var kold. Som is. Siw rystede minderne af sig og nikkede til ham. "Ja" Mumlede hun og nikkede lidt mod højre. "Lige nede af gaden." Sagde hun stille, og håbede på at han skullede høre det. Alexander. Sikke et pænt navn. "Så Alex?" Spurgte hun og smilede. Dog ikke det samme smil som før. Minderne havde rystet hende. "Hvor bor du så henne? Forks?"
Siw steg ud af bilen og kiggede over på ham. Han var længere væk fra hende end hun brød sig om. Den beskyttende følelse var væk her, og hun tænkte.. Mere klart?

Alexander gik hurtigt rundt om bilen. Han stilte sig ved siden af Siw og tog forsigtigt hendes hånd. "Der er ikke rigtig noget specielt ved det..." mumlede han til hendes navnekommentar. Han begyndte langsomt at trække hende med ned af gaden. "Jeg bor omkring parkområdet," sagde han lavt. Det var løgn, men han kunne jo ikke sig 'Ej jeg bor ingen steder for tiden, har du tilfældigvis en lejlighed til salg?'. Han tænkte lidt over det. Hvis hun var død kunne han måske købe hendes. Han rystede på hovedet. Han var stadig ikke sikker på om han ville gøre det, men nu gik det jo lige så godt. "Det er ikke særlig langt væk fra skolen." Sagde han lavt og stoppede op. Han tog et lille skridt hen imod hende, og tilbagelagde afstanden mellem dem. Han rettede en af hendes brune lokker på plads, og lod langsomt sine læber strejfe hendes.

Siw trak på skuldrene. "Siw er noget specielt. Men det er pisse grims" mumlede hun og skar igen en grimasse. Hvorfor havde hun dog sådan et kedeligt navn? Hun himlede med øjnene. Sikke åndsvage forældre hun havde haft. Det stak i hendes bryst, ved tanken om dem, men hun blev brutalt revet ud af sine tanker, da hans læber rørte hendes. øjeblikket føltes så uendeligt langt, men på samme tid var det så kort. Hun snappede efter vejret og mærkede igen blodet stige hende i hovedet. Bogstaveligt talt xD Hendes kinder blev næsten pink, og hun kiggede overrasket på ham. Siw måtte bruge alt den viljestyrke hun havde for ikke at kysse ham da han var stoppet. Hun snappede igen efter luft og sukkede drømmende. Han var bare perfekt.

Da Alexander trak sig væk fra Siw igen havde han en mærkelig følelse i maven. Det gjorde så mærkeligt ondt? Lidt ligesom når han var sulten, men samtidig helt anderledes. Skulle han virkelig dræbe denne pige? Han besluttede sig for at udsyde tanken lidt og grinede i stedet af Siws stærke rødmen. "Jeg synes det er et sødt navn," sagde han og rørte ved hendes brændvarme kinder. "Du ser sød ud når du rødmer," sagde han og kyssede hende blidt på kinden. Da hans kolde læber rørte hendes varme hud satte det gang i hans hals. Han kunne mærke den varme følelse af den ulidelige brænden. Han smækkede tænderne sammen og koncentrerede sig om ikke at skade pigen.

Siw lukkede øjnene. Hele verden snurrede rundt om hende. Det var som om at han kun fandtes. Hans duft, den sødlige duft af en ALT for god og dyr parfume. Hans ansigt, dette engleansigt med det månefarvede hår, og de kønne grønne øjne, som man sank helt ned i, hvis man kiggede i dem. Som om man følte man kendte ham, selvom man egentlig ikke gjorde. Hans personlighed. Den varme han udstrålede, og den sandfærdige stemme han talte med, gjorde at man blev alt for naiv, og helt blød i knæene over hans kærlige ord. Og Siw var faldet totalt for ham efter hun så bilen. Fuldstændig pladask, og helt betingelsesløst forelsket, åbnede Siw øjnene igen. "Okay, hvis du sys'" mumlede hun, helt rundt på gulvet, og smilede til ham. Hun havde lyst til at tude over at han virkelig havde kysset hende. Det var så overvældende at hun næsten ike kunne få luft, og hendes puls havde været på dets højdepunkt i de sidste 10 minutter. Hans kolde hånd strejfede hendes kind, men hun blev ikke forskrækket over kulden, en var velkommen til at køle hendes varme kinder ned. De brændte. "Aj!" Udbrød hun og lavede store øjne. Hun fokuserede igen på samtalen, og blev nødt til at kigge ned i jorden, for ikke at falde i staver over Alex. "Det er SÅ pinligt når jeg rødmer" Sagde hun og grinede let. "jeg ligner jo en tomat"

"Nej," sagde Alexander med en varm latter. "Du ligner et kirsebær," sagde han drillende og tog hendes hånd. "De er søde, og smukke og min ynglingsfrugt." Det var der kun en grund til. Han hadede smagen, men elskede mindet. Sætningen you make my cherry pop fløj gennem hans hoved og han smilte.
Han gik langsomt med hende ned ad gaden. Han elskede hendes reaktioner. De var SÅ menneskelige, men stadig SÅ anderledes fra alle de andre. Han ville ikke dræbe hende. Det kunne han ikke. Hun var alt for... Speciel. Precious, var det ord han tænkte. Selvom hans øjne, inden under kontaktlinserne, var alt for mørkerøde, kunne han ikke gøre det. Hans hals brændte forfærdeligt og hans mave føltes tom og hul. Han sukkede let da beslutningen var taget og flettede sine fingre ind mellem Siws. De var nu for endnen af vejen, hvilket han regnede med, efter beskrivelsen var hendes hus, og forberedte sig til afsked. Hvordan kunne det være, at han følte sig knyttet til denne pige? Han havde jo lige mødt hende, og det var meningen det skulle være hans offer. Hvordan kunne det så være, han så hende som... Noget særligt?
Han tog blidt fat og hendes talje, så forsigtig, som var hun lavet af glas, og trak hende ind til sig. "Tak for i aften," sagde han med sin bløde stemme og lod den folde sig om hende som et blødt tæppe. "Mission completed!" sagde han med den brittiske accent igen. For sidste gang.

Siw grinede svagt. "Kirsebær?" Spurgte hun og hævede et øjenbryn. "Hmm.. Smager også godt" indrømmede hun, "Men jeg håber sgu ikek jeg er lille-rød i mit ansigt" hun kløede sig grinende i håret og smilede til ham. Hun gav hans hånd et blidt tryk, og fortsatte småsmilende ned af gaden. Da han snakkede, troede hun at det var endnu en enorm dårlig joke, som stadig var sjov, men da hun hørte det, stivnede hun. Siw mærkede en svag panik i sig, og hun kiggede bedende på Alex. "A.." Hun bed sig i læben, da hun så ham begynde at gå nd ad gaden. "Alex?!" Kaldte hun og kiggede ned i jorden. "Vil.. Du ikke med ind lidt? Måske have noget te eller noget?" Siw kiggede ikke op, men stod bare og stirrede på asfalten, som om hun var bange for at han ikke havde hørt hende. Hvad nu hvis han ikke havde? Siw sukkede stille og dristede sig til at kigge op.

Alex stopped op og så sigover skulderen. Han smilede ad hende og vente sig langsomt helt om. "Jeg kan da godt finde på noget jeg hellere ville have, men the er da en god undskyldning for at komme med op," sagde han i et drillende tonefald og begyndte at gå hen til hende igen.
nej, shit, fuck, gå tilbage!! Du havde bestemt dig for ikke at gøre hende noget?!!, Alexander diskuterrede heftigt med sig selv på de få sekunder det tog ham, at gå tilbage til Siws side. hun inbyder dig jo til det!, mindede hans mindre ædle side ham om. Hun vil have det, du er sulten, og hun dufter himmelst! Alexander rynkede brynene i et splitsekund.
Han smilede dog kort efter og besluttede sig for at se hvad der ville ske. Måske ville hun dø, måske ikke.

//SVAR MIG DIN ONK!!!//