Hmm.. hvorfor er livet så forvirrende?

Dato: 14.September
Dag: Irl
Tid: 00.30
Vejr: Let blæsende, men ellers sky frit og man kan se månen
Årstid: Efterår
Sted: I skoven, men er ude i lysningen
Omgivelser: Ingen andre

Victoria gik stille ud i lysningen, månen lyste meget op, og der blev nærmest helt lyst over det helle, hun gik lidt videre, hun havde taget chansen og havde taget en mørkeblå kjole på som gik hende til knæene og hun havde en sort lille jakke på udenfor, hun så sig lidt om og bukkede sig ned og tog en blomst op, hun så lidt på den og slap den så, hun tænkte på Donnie, Kevan, Kevin, Valencia og Andrew, hun savnede dog mest ham, for hun havde ikke set ham i et stykke tid, hun satte sig i skrædderstilling ned på jorden, når man tænkte på årstiden, var jorden ikke særlig kold, hun så igen lidt rundt og begyndte at synge stille, det var for det meste triste sange hun sang ligefor tiden, hun viste ikke hvorfor, måske var hun trist, måske var hun ensom, eller også kunne det være at hun tænkte for meget og på grund af alle de syner, var hun ikke så glad for at være derhjemme om natten alene, for så turde hun ikke kigge sig i et spejl, hun sukkede og sang stille videre

Sydney kom stille gående hun var iført et par jeans og en lyserød t-shirt med hallo kitty hende gråe jakke stod åben hun stirrede ned i jorden uden overhovdet vise sine føleser hun mumlede af og hun nogle få ubetydlige ord hun havde været konservatoriet hele dagen havde ikke lavet andet end at studere musik hun sukkede svagt gik stille ned af en sti da færten af vampyr ramte hende hun tog sig kort til hovdet men valgte alligevel følge færten stod nu betrakede victoria

Victoria sukkede lidt og havde ikke opdaget Sydney endnu, " Pourquoi ma vie si déroutante" sagde hun på Fransk og sukkede igen, hun så så endelig hen på Sydney og havde ikke noget udtryk i øjnene lige med det samme, hun blinkede lidt og fik så sine følelser tilbage i øjnene, og smilte svagt til Sydney, før hun vendte blikket op på månen

Sydney sagde ikke noget hun satte over ved siden af Vic og stirrede kort på hende hun satte kort tot hår bag øret hun sukkede kort til hilsen hun ville lade Victoria sige det første ord hun gjorde det samme som victoria stirrede trist på månen den bleg og trist lige som Victoria hun ville gerne ligge en arm omkring tørste hende noget i hende selv fik til at lade være

Victoria vendte så blikket mod Sydney og kiggede tænkende på hende, " hej Syndey, hvad laver du her?" spurgte hun og lagde så mange glade følelser i stemmen som hun kunne, men det var lidt svært når man var trist, hun lod blikket falde ned på jorden og begyndte let at hive lidt græs op af jorden imens hun mumlede noget på Fransk igen

" jeg ville gå en tur inden jeg gav mig til at læse lektier" sagde hun men havde slet ikke lyst til gå tilbage nu hun fugtede kort sine læber " jeg har et hav lektier for øhm jeg kommet på konservatoriet og begyndt studere musik" sagde hun muntert og vendte blikket bort for månen og ned Victoria

Victoria prøvede at få et smil frem, bare for Sydneys skyld, men det gik ikke så godt, hun så kort på hende, " det lyder da godt, det er jeg glad for at høre, tillykke" sagde Victoria og hev en lille blomst op fra jorden og sad og fumlede lidt med den i begge sine hænder, hun bed sig tænkende i læben

Sydney vendte blikket imod Victoria " hvad er der galt?" spurgte hun næsten uhørligt hun tog sig sammen lagde hendes arme omkring Vic og gav hende et lille klem men gav hurtigt slip igen vendte atter blikket op imod månen hun bed sig meget svagt læben det gjorde en smule ondt se Victoria så trist det var første gang hun havde set hende trist

Victoria rettede sig op og så på Sydney, hun sukkede lidt før hun svarede, " jeg har bare hovedet fyldt med alle mulige ting som ikke er værd at tænke på og er også begyndt at se syner og det gør mig mega bange" sagde hun og gøs lidt, før hun rettede benene ud og så atter på Sydney igen med et tænkende blik

Hun smilede forsigt imod månen før rettede sig vendte blikket imod Victoria " jeg ved ved ikke rigtigt var skal sige" sagde hun ærligt hun ville gerne så sige noget der kunne opmunter hende men hendes hovde var tom det eneste hun kunne gøre var finde hendes og give den et klem

Victoria rystede lidt på hovedet, " du behøver heller ikke at sige noget, du skal ikke blandes ind i det, og jeg vil slet ikke gøre dig bange hvis jeg sagde hvad det var jeg så" sagde Victoria og nussede stille Syndeys hånd, men trak så hånden til sig igen og tænkte lidt

Sydney undrede sig lagde hovdet på skrå det helt sikkert noget der måske involveret hende men hun lod det ligge hvorfor skulle hun ødelægge stemmingen hun smilede svagt men hendes mund dannede sig hurigt til streg igen hun følte sig en smule modløs sukkede kort før hun tog sig selv i at stirrede

// er vi gået helt døde //

//Undskyld, laver bare så meget lige nu heh xD//

Victoria så på Sydney og smilte svagt, hun tog sig ikke af hendes stirren, hun vendte blikket rundt omkring på lysningen og tænkte lidt, hun bed sig i læben og så kort tilbage på Sydney og smilte svagt igen, hun viste ikke rigtig hvad hun skulle sige til Sydney, hun forblev bare tavs

Sydney nikkede bare det var ikke noget hun skulle blande sig og sådan var det bare hun smilede svagt da hun kom tanke om stenen " kan du huske denne her?" spurgte hun smilede hun kastede forsigt stenen over til hende vendte blikket op imod månen for at se på noget og ikke komme stirre på Vic

Victoria så på stenen og var overrasket over at hun stadig havde den i så godt stand, hun smilte og så på Sydney igen, " ja det kan jeg godt huske, det var lidt svært at finde den" indrømmede Victoria og vendte blikket ned på stenen igen, hun kørte den lidt rundt i hånden og smilte svagt igen

" jeg har været meget påpaslig med den faktisk så" hun tænkte en smule stirrede kort på stenen men tænkte få minutter længere smilede " det form form amulet for mig jeg har den altid på mig" sagde hun fniste hun sukkede lydløst imens pillede ved en brun tot hår og bed svagt læben

Victoria smilede og kastede den forsigtigt tilbage til Sydney, " amuletter giver jo nogen gange held eller lykke, så det kan være at du er heldig og har fået begge ting" sagde hun og små grinte lidt, hun var kommet i bedre humør, men kunne dog stadig ikke lade være med at tænke

Sydney smilede hun rejste sig fordi hun trængte til strække benene hun sukkkede svagt trippede rundt cirkler omkring vic hun fniste en smule satte sig ned på den anden side og sukkede svagt der rakte ind over Victoria for få sin sten " undskyld duh" mumlede hun stirrede igen op månen der var noget betrykkende ved den

Victoria så rundt på Syndey da hun trippede afsted og så derefter på hende da hun havde sat sig, " det gør ikke noget" sagde Victoria og smilte igen, hun fulgte Sydneys blik op på månen og sukkede stille, der kom en gang imellem en lille blæst som løftede lidt af Victorias røde hår op fra skulderne, men det lagde sig roligt igen

sydney kunne ikke lade være med fnise da vinden blæste en masse af hendes brune hår ned hovdet på hun pustede til tot og vendte blikket ned imod et træ hun syntes selv det så mærkligt knoldet ud hun gned forsigt sine hænder sammen og følte sig en smule underlig stille