Parken, tænker, livet, had

Tid :: Midnat
Dato :: 16 August
Dag :: Søndag
Årstid :: Sommer
Vejr :: køligt, fuldmåne
Sted :: Byens Park
Omgivelser :: Kun Madelaine


Det var en kølig nat, Madelaine holde sin bil ved byens park, hun havde været deprimerende hele dagen, hun havde haft det elendigt den seneste tid, hun vidste ikke hvad der førte til denne smerte inden i dette had mod sig selv, hun havde mest af alt lyst til at tage væk noget tid, hun vidste ikke hvad hun skulle sige til sin søster, hun følte Claire efterhånden kunne klare sig uden hende mere, hun havde jo også Kevin nu. Hun sukkede og rejste sig fra føresædet og gik ud af bilen. Hun gik lidt ind i parken og så op i det klare månelys og sukkede igen. Hvis ikke nogle kom og stoppede hende, så hun det som et tegn til at skulle tage afsted.

Emily kom løbende i ulveskiggelse. Hun spurtede afsted s¨å hurtigt som vinden og stoppede op midt i parken. hun løb om bag en busk og kom frem som Emily i menneske skiggelse inden hun vredt løb hen imod Madelaine. Tårerne løb ned af hendes kinder og hun hoppede på hende bagfra og fik hende ned på jorden "ER DET DIG DER HAR GJORDT DET!!" buldrende hun med tårerene løbende ned af kinderne imens hun kiggede afskyende og hadfulgt på madelaine "har du gjordt det" gentog hun hviskende

"GÅ VÆK FRA MIG, GÅ VÆK,... UDYR!" skreg hun og sparkede hende af sig. Hun så koldt, rasende på hende "som om du kan gøre min dag meget bedre!" sagde hun koldt, hun var ligeglad med hende, og hvad hun ville. hun gad ikke være i byen mere, dette var vidst det sidste hun skulle være igennem. Hun skulle måske bare tage tilbage til Italien.

"HAR DU BIDT VICTORIA" Råbte hun vidre og greb fat i Madelaines Ben "har du!!??!!" Det var det eneste hun ville..For hvis det var Madelaine der havde gjordt det ville hun helt sikkert ikke kunne styrer sig.

Hun rev sig ud af hendes greb og sparkede hende i hovedet, ligeglad med hvad der ville ske "OG HVAD SÅ HVIS JEG HAR, DEN MØGUNGE FORTJENTE DET!" Hun hvæsede af hende og var klar hvis hun skulle angribe igen.

Emily sprang forover og lod sig igen flænse op og blive til ulv. Hun vred hurtigt til siden og stak kløerne i Madelaines ben. hun skulle ikke fornærme Toria på den måde. en dym snerren lød fra Ulvens hals og hun snappede ud efter Madelaine.

"GÅ AF HELVEDES TIL!" skreg hun, og rev sig løs. Hun hoppede væk fra hende og så koldt på hende, "sit køter!" sagde hun stift og brugte sin evne.

ëmily kiggede hadfulgt på Madelaine og satte sig ned inden hun fik en Ide. Emily lod sig igen blive Menneske og kiggede på Madelaine "Du har ikke bidt hende" sagde hun pludselig med overraskelse i stemmen "Det var ikke dig" udbrød hun

"hvem skulle så have gjort det?" spurgte hun koldt, hun var forvirret men lod det ikke vise sig, hun havde hende stadig i sin magt. så let som ingen ting.

Emily gispede "C..cecilie" mumlede hun og rynkede på næsen "Cecilie...Je.Jammen...cecilie!"

"Cecilie ville ikke have gjort det, hun har ikke had nok til det!" sagde hun koldt.

"Cecilie" gentog hun "jeg tror at jeg kunne lugtee det..Svagt..jeg troede at det var hende og Duncan der snakkede..Men så var det Victoria og duncan" Emily snakkede bare og kiggede overrasket på Madelaine "Du gjorde det ikke..undskyld" mumlede hun

"jeg ved ikke hvad der sker for dig, men Victoria var mit offer, jeg ville have hende til at lide, på alle måder!" sagde hun koldt

emily smilede. Måske var det lykkeds at forvirre Madelaine. Hun knyttede sin hånd og hamrede den ind i hendes tinding med et frydfulgt suk "Mmmh...nu har jeg det meget bedre" SMILEDE HUN

Hun lo koldt af hende og sagde "ved ikke hvad du spiller, måske dum, du er god til det, men jeg kan se bag din dumme maske!"

"Gå hjem køter." Lød det hæst fra en bænk, Cecilie sad med blod ned af kinderne.

"Jeg ved godt at jeg er Dum xD" smilede hun og kiggede på Cecilie "Jeg var her før dig Igle" hvæsede hun irriterett

"åh gå igang med at bide din egen hale!" sagde hun koldt til Emily og gik væk fra hende, hun gik over til Cisse og sagde "vidste du hun ville angribe mig?"

"Jeg havde regnet med Nonec, men jeg holdt øje med jer begge." Smilede hun, og tørrede sine øjne.