Stormfuld eftermiddag/aften.

Dato :: 15 spetember
Årstid :: Efterår
Dag :: Torsdag
Vejr :: Stormfuldt og overskyet
Sted :: Skoven.
Tid :: omkring 17-tiden.
Omgivelser :: Kun Roselinn og træer.

Vinden blæste tudende igennem træerne, og fik dermed træernes grene til at svaje i den stærke vind. De nedfaldne blade blæste i hvirvler over skovbunden, og fik den fugtige jord tydeligt frem - meget mørk og svuppende at gå på. Skyerne hang tungt over himmelen, og truede med regn. En skikkelse stod mellem 2 træer og så på hvirvlerne og de tunge skyer der hang over himmelen og lagde sit mørke over Forks. Skikkelsen havde rødt hår, der dansede vildt i vinden som flammerne i en vild pejs. Hendes brune øjne så klart og stift fremad mod hvirvlerne af blade på skovbunden. Hun bar en sort kjole, der nåede hende til knæerne, og havde en tynd sweatshirt med lynlås over.
Roselinn vendte kort blikket mod de tunge skyer, og nød synet af dem. Mon skyerne ville give efter, og lade vandet piske ned?

Sargas kom løbende i ulve form han snusede sig rundt i skoven, hvor han prøvede at finde nogen blade.
Han kiggede på et træ og forvandlede sig til et menneske og klatrede op efter bladene og tog dem ned i en taske han havde rundt om halsen, han hoppede ned og forvandlede sig igen, da lugten fra en Vampyr fuldte hans Næse.

Roselinn mærkede hurtigt stanken fra en varulv - en køter! Hun så klart og roligt mod der, hvor stanken kom fra. Skoven havde meget at byde på, det vidste hun, men en varulv var ikke lige det, hun lige havde regnet med eller forventet for den sags skyld! Hun Kørte hånden igennem sit røde hår, og holdt sine øjne mod der, hvor stanken kom fra. Hendes blik forblev roligt og klart. Intet afslørede sig i hendes blik, ikke en eneste følelse af, hvad hun følte.

Han tænkte* Hvis jeg følger lugten finder jeg Måske Emily* han løb efter vampyr stanken og forsatte i lidt tid hvor han fand en Vampyr han lagde sig tæt på hende og vendte sig om på ryggen og lå sådan og så på Vampyren.

Duncan kom gående,
Lydløs, pga den vind, som tudede i de næsten nøgne træer!
Han så op, det undrede ham ikke at De fleste mennesker var inde..
Som var de bange for at vandet ville komme væltende ud af disse skyer, og få menneskerne til at smelte ned
i de afløb, som det Afskum selv havde lavet.
Duncan så mod jorden.. tavs..

//Ehm... Roselinn står nede på jorden - på skovbunden xD Så du lige ved det! xD//

Roselinn så varulven komme nærmere, så trådte et par skridt tilbage, hen til de mørke tunge skygger, som straks slog sig omkring hende. Hendes klare rolige øjne hvilede på varulven der kom nærmere. Hun fortrak ikke en eneste mine i følelser. Stod blot i de tunge skygger, og så ud fra dem. Et usynligt smil var over hendes læber ved de få tanker, der fyldte hendes stille sind.
Roselinn opfangede en velkendt duft, en duft fra en artsfælle, og hun vidste med det samme hvem det var - Cun! Hun så sig om for at finde ham, men han var ikke inden for synsvidde, endnu! Hendes koncentration blev rettet mod om Cun kom.

en yderst klam lugt ramte ham.
og han fnyste.. af ren og skær afsky!
dog blev det erstattet af et lille tyndt smil,
da en tanke slog ham.. en genial en..
denne varulv måtte ikke dø, ikke før han havde brugt den, hvem det så end var..

Han så på hende med søde hunde øjne og smillede til hende.
Han tænkte * En bange vampyr, hvorfor synes alle Varulve er
uhyggelige bare fordi de er forvandlet underligt*

Madelaine havde gået sig en tur i skoven, efter hun havde været over i port Angeles for at få ordnet nogle sidste ting ved sin klub, den var klar til at åbne i morgen. Hun smilede for sig selv, hun elskede stormen lige nu, hun lukkede øjnene og indåndede duften. Ja den var fyldt af Duncan, lige ham hun var ude og lede efter for at bringe ham de gode nyheder, men duften var blandet, hun fik færten af noget gusten, ja det var tydeligt, en varulv var i nærheden. men igen fandt hun også en anden fært hun kendte, Rose.

Roselinn fnøs af varulven. Dog hvilede hendes rolige og klare øjne på ham med en ligegyldighed der stikkede mod ham, som sylespidse knive. Hendes blik flakkede en enkelt gang fra den retning hun opfattede Cun i, og så tilbage på varulven - køteren! Hun vendte kort blikket mod jorden, tænkende. Hun havde ikke de største planer for tiden, faktisk ikke rigtig nogen (xD).

Duncan stoppede, Vinden første kun de lugter som var foran ham,
afsted mod ham.. Derfor kunne han intet fornemme bagud.
Tankerne var rettet mod Rosie, den tanke om, at hun ikke måtte gøre VArulven noget..
han satte farten op, og nåede dem snart..
bag Rosie.. tavs.

Madelaine gik i den retning hun fornemmede duftene kom fra, hun var god til at opfange duftende i luften
selvom de var så blandet, kunne hun med lethed skille dem ad, og fornemme hvor langt væk de var, hun følte
Duncan var den der vær hende nærmest.

Han rullede rundt på jorden han lugtede en ukendt duft af en til Vampyr en mandlig,
*Flere desto bedre* grinede han, da han kiggede op på vampyre men grinede stadig,
han så rundt i skoven og rejste sig og kiggede rundt på buskene.

Roselinn trådte nogle skridt frem, og kom dermed ud fra skyggerne. Varulven virkede så, ja hun ledte i sin hjerne efter ordet, men det dukkede ikke op. Hun så ligefrem mod varulven foran sig. Hendes blik forblev helt roligt og klart som det klare vand. Hun lod det usynlige smil være over sine læber, og forholdt sine øjne hvilende mod varulven. Stadig med en ligegyldighed.

Duncan trådte hen ved Rosie's side..
Han nikkede kort til hende, og svarede så..
lavt så kun hun hørte det
" Jeg skal have fat i ham der.."
Duncans øje var rettet mod Varulven..
han øjne lyste ondt..

Hun kom tættere på og kunne efterhånden også høre sin vidunderlige kæreste
hun gik praktisk talt med lukket øjne og bruge bare sine sanser. Hun kom tættere og tættere på hun smilede
da hendes elskede duft blidt bredte sig for hende, hun åbnede øjnene de var ikke mere end 30 meter væk.

Ulven, hans dejlige hvide pels og blå øjne, kiggede rundt på Vampyren(Rose)
Med søde hunde øjne, men kiggede på hendes øjne han mærkede endnu en Vampyr tilstedelværelse.
Han besluttede sig for at sætte sig igen og lagde sig ned.

Roselinn vendte sit blik mod Cun. Hendes hilsen blev ved et roligt nik, og smilte kort skævt til ham. Hendes øjne viste svagt forvirring over det han sagde. Bruge varulven? Hvad kunne man overhovedet bruge et af de bæster til? Hun lagde sine arme over kors kort, og betragtede skiftevis Cun og varulven.
"Til hvad?" Spurgte Roselinn med en ligeså lav stemme han havde brugt, så kun Cun hørte det. Hendes øjne hvilede på Cun, roligt.

" han skal gøre mig en lille 'tjeneste' " svarede han lavt igen
Han trådte frem mod ulven. stoppede.
ignorede den klamme lugt!
" Kender du Emily?" han sagde det i et roligt tonefald..

Madelaine nåede 5 meter fra dem, så duncan og Roselin, og en lille hvalp, hun stoppede og lænede sig op af træet,
hun lod sit blik falde på Duncan, hun kan ville se hendes varme usynlige smil, fordi han kendte hende, mens hun enlig bare havde en hård facade på grund af varulven.

Han satte sig op og stirrede på den nye Vampyr der var kommet.
Da sprøgsmålet kom tænkte han*Øhmm hvad skal jeg svare jeg kender hende jo men hvad vil de mon med hende det kræver efter tanke jeg bliver nødt til at bare sige ja* han nikkede.

Roselinn så på varulven med sit rolige og klare blik. Varulven var i undertal! Varulven skulle vist noget med Cun, men hun kunne ikke helt gætte, hvad det var. Men hun fik det vel at vide lidt efter lidt. Et meget lille køligt smil var over Roselinn's læber, da hun holdt blikket mod varulven - køteren! hun lagde hovedet svagt på skrå, parat til at støtte Cun, hvis nødvendigt.

Duncan hørte kort til vinden,
som ruskede i de nøgne træer..
Så vendte han sin fulde opmærksomhed mod dyret.
" Godt.. jeg ville spørgte om du ikke ville sige noget til hende.. fra mig?"
hans stemme var forsat rolig, som en let vind..
den lød ærlig

Madelaine stod stadig bare stille og fast hvor hun var, overrasket over de andre slet ikke havde skænket hende et eneste blik endnu. lidt skuffet følte hun sig, men hun kunne se at duncan var igang med hans mission, hun kunne se det på ham
som var det noget han brændte mest for, hun kunne godt lide hans ihærdighed, hans viljestyrke, det var lige før han tændte noget i hende ved bare at stå der.

Han rejste sig helt og stirrede mens han tænkte
*De vil noget med Emily, måske er Emily i fare, åh nej alfa hunen*
Han nikkede fordi ville høre hvad det var.

Daniel gik langsomt ind i skoven, han gabte kort.
Han kunne tydeligt lugte 1...2...3 vampyre og en Varulv der blev båret ind i hovedet på ham af vinden.
*Jeg håber virkelig ikke det er en død Varulv og 3 vampyre* tænkte han kort og gik hen imod lugtene.

Roselinn bemærkede at Cun klarede sit helt fint, selv, så hun vendte sig rundt, og så mod Maddi. Hun smilte skævt til Maddi, og gik i hendes retning. Hun indåndede lidt af luften fra skoven, og ignorerede fuldstændigt stanken fra varulven - køteren, som Cun var igang med at 'snakke' med.

Daniel kom op og stå godt 5 meter fra Madelaine.
Der var noget over hende, han tænkte godt efter og prøvede at huske.
*Forbandede hukommelse* bandede han af sig selv.

//jeg er varulv//



jace løber i skoven en tur og får ferten af vampyre og varulve løber mod lugten

jace ankom og så vild over rasket ud "hej"sagede han lavt

" sig.."
startede Duncan roligt
" at jeg har fundet det hun ønskede.."
han så roligt og ærligt på hunden..
ignorede de andre..
" sig at hun nu kan få alt det hun har søgt, af vide.."

Sargas tænkte* Nu*, han gik om bag nogen buske og forvandlede sig og tog fat i hans taske hvor der lå en stor pels kåbe han tog den på og gik ud og så Duncan i øjnene"Først vil jeg vide hvad du vil med dette" sagde han mens gik han to skridt frem mod de andre Duncan.