En eftermiddag ved floden...

Årstid; Efterår
Vejr; Koldt, ellers fint
Dato; Irl
Omgivelser; Ingen. I'm all alone ;D
Tid; Om eftermiddagen ;D
Sted; Ved Queets River self. XD


Casper lå på maven hende ved flodbreden, med hænderne foldet under hagen, og kiggede dybt koncentreret ned i det mørke vand.

Lidt væk, dansede Saria adret i vandkanten.
Hun trængte til at afreagere, og det gjorde hun med vanddans, sjovt nok.
Hun sang, med sin stemme som lød som en sang fra en engel... Okay, en ret hæs engel, som havde dårlig hals...
Hendes blå kjole og sorte smukke hår, glinsede af vand.
Hun lo og sang en anden sang, imens hun vred sit hår.

Ved lyden af sang, kiggede Casper op, og fik øje på en pige der fjollede omkring ude i vandet. Han smilede let, og betragtede hende stille.

Hun havde totalt prøvet at lukke af for sine varulve evner, så hun lallede rundt totalt som et menneske.
Hun lo og lallede noget mere rundt.
Pludselig gled hendes fod på bunden og hun gled.
Hun kunne sagtens have undgået det, men PLASK og så faldt hun bagover i vandet, med sine arme krydset.

Casper satte sig forskrækket op.
"Er du okay?" Råbte han til hende.

Hun satte sig op, helt drivvåd, og sputtede noget vand ud.
Så lo hun og vinkede til ham.
Hun rejste sig og begyndte at løbe imod ham, imens hun vinkede og smilede.

Lettet satte sig ned igen (han havde altså rejst sig op, siger vi bare xD), smilede tilbage til hende, og vinkede kort.

Hun landede på numsen, med et plask som stænkede lidt vand på ham, og smilede varmt.
"Hvordan går det Casper?" spurgte hun sødt, og gjorde klar til at kramme ham, men stoppede sig selv.
"Sorry, det er nok ikke så godt at du bliver så våd."
Hun grinede lidt og smilede varmt.

"Det går da super godt. Hvad med dig?" Spurgte han glad.
"Hmm, det er jeg allerede, så det gør sku' ikke så meget!" lo han, og smilede stort til hende.

Hun krammede ham klodset, så han blev drivvåd.
"Tak, jamen jeg har det da også godt?"
Hun smilede varmt til ham og klemte hans arm.
"Hvad laver du herude i eftermiddag?" spurgte hun, imens hun vred sin kjole.

Han gengældte blidt hendes kram, selvom det gjorde han endnu mere våd. Men skidt.
"Jeg sidder bare og studere fiskebestanden," grinede han, og pegede med en finger på floden.
"Hvad laver du så herude?" Spurgte han nysgerrigt. "Andet end at fjolle omkring i vandet?" Han smilede mildt.

"Afstrisser, ellers ikke noget." hun trak på skuldrene.
Hun grinede sødt.
"Nu er du jo blevet helt våd."
Hun pludrede ham i håret og nev ham i kinden.
"Jeg elsker at svømme... Eller bare at fjolle i vandet, for at det ikke skal være løgn."
Hun bed sig i læben, for ikke at grine igen.

"Ja, og hvis skyld er det?" Lo han.

"Det kunne du bilde mig ind!" Han bed ud efter hendes fingre med et smil, fordi hun havde nevet ham i kinden.

"Er du bare lidt eller meget fræk?" grinede hun og lod sine fingre danse foran hans mund.
"Du skal ikke bide mig i fingeren!" lo hun igen, og kildede ham lidt, på halsen.

"Jeg er meget fræk!" Forsikrede han hende grinende om.
Han bed i hendes finger, bare ganske blidt. Så smilede han stort.

Hendes ansigt fortrak sig i forfærdelse.
Hun begyndte at græde krokodilletåre.
"Du beeed miiiig!" hylede hun drillene, uden at kunne gemme sit store smil.

Han brød ud i en ond latter [mwuahahahahahahaaaaa]
"Jaér, for jeg er nemlig herre ond!" Grinede han med sin normale latter.

Hun skubbede sin underlæbe endnu længere ud end før, utroligt nok.
"Min ven er blevet ooond!" græd hun drillene, og kastede sig over ham, imens hun hylede som om det ville hjælpe.
"Bliiiv gooood!"

Han grinede af hende.
"Jeg bliver aldrig god igen!" Forsikrede han hende muntert om.

"Jo, hvis det står til mig! OG DET GØR DET!" forsikrede hun ham råbene om.
Hun ruskede blidt, men fast, om hans skuldre.

"Okay okay!" Han løftede arværgende hænderne.
"Jeg giver op. Jeg er god igen!" Han smilede.

Hun holdte ham tæt ind til sig, meget tæt.
"Gooooodt." pustede hun lykkeligt ud.
"Men selvom du var ond gjorde det nok ikke noget... Det var værere hvis du var en v..."
Hun bed sig hurtigt i læben.
Hun var ikke nok sammen med mennesker, til at automatisk holde på hemmeligheden...

Kvik som han var, opfangede han sætningen, og at hun havde bremset sig selv.
"Hvis jeg var en hvaaaaaad?" Spurgte han nysgerrigt, og prikkede hende på næsen.

"En vasketøjskurv!" lo hun varmt og nev ham i kinden igen.
"Vasketøj er simpelthen så OND!" hvinede hun, og væltede bagover.
Hun lod som om hun gøs.

Han grinede med, men var udmærket klar over at det ikke var det hun ville ha' sagt.
Han tænkte lidt over det.

Hun nev ham i kinden og smilede varmt til ham.
"Det er godt, at du ikke blev til en vasketøjskurv." grinede hun og klemte om ham igen.

"Ja, det ka' vi ikke ha'!" Lo han med et glimt i øjet.
"Hvad var det egentlig du ville ha' sagt?" Spurgte han nysgerrigt, og nev hende i kinden.

"Vælling, men det lyder så ondt." lo hun ret overbevisene.
Hun lagde sit katteagtige ansigt på skrå og smilede varmt til ham.
Hendes blege øjne lyste næsten af lykke, over at side med ham der i varmen, ved en sø.

"Så siger vi det!" Fnisede han, og prikkede blidt til hende igen.
Han smilede stort til hende.

Hun lagde sig ned og lod sit, pludseligt ret tunge, hoved hvile på hans ben.
"Guuud! Jeg er meget træt!" reklamerede hun og pustede ud.

"Så lig dig til at sove," foreslog han smilende, og lagde sig selv ned på ryggen, i det kølige græs. Han lukkede øjnene lidt.

//Skal logge af nu.. Vi skrives ;D//

Der gik ikke ret lang tid før han kunne høre hendes, ikke ret yndige, snorkeri.
Hun sov med det samme.
Hun havde ikke rigtig sovet den nat, fordi hun havde været så stresset.
Det var derfor hun havde været ude for at afstresse.

// ses, hav det godt xD

Casper smilede lidt i søvne, da hans underbevidsthed hørte hendes snorken, men han vågnede ikke af det.

Saria's tommelfinger blev proppet i munden og den anden hånd, klemte lidt om hans ben.
Hun trak vejret højlydt, og vred sig lidt i søvne.
Hans duft, havde kastet hende ind i en drøm, i en parafume foretning, og en total hot medarbejder, hjalp hende med at finde den der passede bedst til hende.

Casper blev ikke generet af hendes bevægelser, han sov selv ret uroligt, så ved et uheld kom han til at daske hende i maven, da han vendte sig. ;D

Saria vågnede, og rystede stille på sit fyldige røde hår.
Hun gabte stille, for ikke at vække ham.
Hun lagde sig til rette, så hun så på hans ansigt.
Han var sød når han sover xD

Casper sov stadig, med let åben mund xD

//Skal logge. Men vi skriver da bare videre en anden gang, right? //

// Totalt xD

Saria smilede for sig selv.
Yup, han er sød når han sover!
Hun nynnede svagt en lille vuggevise, imens hun tænkte over tingene.
Hun havde anstrengt sig for ikke at bruge så mange at hendes krafter, overfor ham.
Hun havde gjort det meget godt....

Casper begyndte langsomt at vågne igen.
Han gabte, og åbnede forvirret øjnene.
"Hey," grinede han stille. "Faldt jeg i søvn?"

Hun nev ham i næsen og lo let, som en fjer.
"Nej, du har været vågen." lo hun.
Hendes blege blå øjne lyste af glæde.
"Lille syvsover."
Hun pludrede op i hans hår.

"Det tænkte jeg nok!" Grinede han stort, og daskede blidt til hendes hånd.
"Faldt du også i søvn?"

"Det kan jeg vel ikke løbe fra?"
Hun trak på skuldrene og smilede varmt til ham.
"Drømte du?" spurgte hun nysgerrigt, og stille.

"Ikke hvad jeg kan huske!" Svarede han tænksomt og kløede sig i håret.
"Gjorde du?" Han smilede til hende.