Claire x'3

Saria smilede og gned hendes hår.
"Rolig, du ved jo hvad det indebære, du læste det i min bog." sagde Saria stille.
"Ha' det godt, for nu kommer du til at stinke så meget, at jeg ikke kan holde det ud..." mumlede hun.

Hun så koldt på varulven og knurrede af hende " åh gå din vej stinkdyr, det er dig der hørmer ik os,!" hun bevarede sit blik på hende og stod i angrebs position.

Hun så på Saria med et lidt nedværdigene blik, "det behøver du ikke at nævne nu!? Hun har brug for hvile og skal ikke tænke på for meget!?" mumlede hun og bar stadig Daniella og så en smule bekymret på hende. "Du klare dig ikke sandt?" spurgte hun, da hun ikke helt troede på hednes søsters ord. Godt nok stolede hun mest på hende, men hun havde en svag fornemmelse på at Daniella ikke havde det godt på det her tidspunkt. Hun havde jo før prøvet det, og det havde gjort så ondt at det var svært at forklare.

"Saria!" Hulkede hun lavt med en hæs stemme. Hun græd mere og mere. Hun var blevet sindsygt glad for Saria og følte sig tom indenvendigt.
Hun rystede på hovedet af Claire og klamrede sig til hende.

Saria fnøs, fornærmet.
"Der er delte meninger, alfa vampyr..." sagde hun hånligt.
"Du betyder ingen ting for mig, og i stinker af parafume, og sæbe! Alt, for parumeret." mumlede hun vredt.
Hun gik ikke til angreb, men ventede et, så hun spendte hver en muskel i sin krop.
Hun ignorerede Daniella, hun kunne ikke gøre noget ved det.
Hun havde på fornæmmelsen af Daniella ville hade hende den kommene dag.

"det hedder at dufte dumme dyr, i det mindste er det ikke mig der stinker af våd hund!" fnøs hun koldt mens hendes øjne blev sortere og sortere. Hun knurrede stadig af hende

Claire sukkede og så over imod Saria. Hun så derefter ned på Daniella, "hvor vil du hen..?" spurgte hun med en stille stemme og så spørgene på hende. Hun ville gøre alt for Daniella på det her tidspunkt, da hun havde så meget ondt og at det var hendes egen skyld at hun ikke kunne holde sin tørst for sig selv.

"Hah! Våd hund? Jeg lugter ikke af våd hund, jeg men af smuk ulv! I er bare igler, som lever af blod, af mennesker og dyr! Snyltere! I har ingen ære!"
Hun stak, alt hvad hun kunne.
hun var i rigtig dårligt humør.
hun havde mistet en ven, og fået en fjende.
"Jeg kan ikke forstå, at du bed i din ejen ven!" skreg Saria vredt, mod Claire.

// Jeg er lige væk i 5 min. //

"hvor våger du, jeg har ikke i mit liv rørt et dyr, for at suge dens blod. og jo du stinker af våd hund, og det er slemt, grimme bæst!" bed hun koldt tilbage.

"væk forevigt" hulkede hun til Claire. "Jeg vil ikke leve mere" sagde hun med øjnene fulde af tåre. Hun så derefter bedene på Claire "I må ikke gøre Saria noget" sagde hun hæst og så derefter på Saria med våde øjne.

"Nej.. jeg gør hende ikke noget.." hviskede hun. "Og jeg kan ikke bare dræbe dig Daniella.. tag det roligt.." hviskede hun. "Du skal nok klare dig" sagde hun og valgte at ignorere det som Saria sagde. Hun ville ikke op og skændes, det hun nu kun tænkte på var Daniella. Hun havde været tørstig og håbede på at Daniella kunne tilgive hende for det. "Undskyld.." hviskede hun stille og bed sig let i læben og så på hende. "Jeg kunne ikke holde mig.." hviskede hun.

Hun følte sig sur og såret over Claire men kunne ikke sige noget til hende.. Hun kunne fornemme at hun også var ked af at hun gjorde det. hun ville ikke gøre det hele værre. Hendes hals var næsten tør, og hendes hoved dunkede. hun følte sig træt, trist og tvær.

Saria trak sig væk, hun ville ikke skændtes lige nu.
"Claire, det er ikke din skyld, tænk på den gang du redede de andre fra mig? Jeg havde det lige så skidt, okay? Men det er ligemeget! Hun er ikke død, vel?"
Hun smilede til Daniella.
"Og, de får ikke lov at gøre mig noget," sagde hun med et smil, og kyssede hende på panden.
"Pas godt på sig selv, okay?"
Hun trak sig væk og gik på vej ud af skoven.
*Pi**e vampyrere...*

"Claire tag hende hjem til os, hun har brug for at sove, hun kan låne gæste værelset!" sagde Madelaine til Claire, mest for at Danielle kunne få noget hvile men også for at få noget ro.

Hun nikkede stille og kunne godt mærke at Daniella var meget sur på hende. "Dani.. jeg ved at du ikke er så vild med det her.. men jeg tager dig med hjem så du kan slappe af" hviskede hun og så på hende. "Også kan du få lidt til kroppen, noget som nok skal få dig til at slappe lidt mere af" hviskede hun, før hun så sig omkring. Menneskene var ved at forsvinde, så hun kunne sagtens løbe.

Saria kastede et sidste sukkene blik bag sig, og forsvandt så.

/ Skrider lige fra emnet ^^, //

Hun kiggede efter Saria med et bedrøvende blik og så derefter på Claire og nikkede stille. Hun havde lyst til at græde
sine øjne ud, men hun havde nærmest brugt alle sine tåre op.

"Undskyld.. "hviskede hun igen, før hun løb og de forsvandt. Hun fik hende naturligvis over i huset og lagt ind i et gæsteværelse i en meget varm seng. "Sig til når du vil have noget" hviskede hun og gik så ud af gæsteværelset.

//Jeg er desværre nødt til at smutte nu, skal se noget i tv'et ^^//

//logger også er møg træt //