Fest og farver i timevis ( Claire )

Claire syntes at kunne huske dette sted. Det var derfor at hun var kommet. Denne Madelaine som ejede denne klub, så også ud til at være bekendt. Men Claire vidste at hun aldrig nogen sinde havde været her. Hun troede at hun kunne klare alle de mennesker. Det var derfor at hun var kommet. For at lære at beherske sig selv.
Hun var iført en sort kjole der gik hende lige under røven, den glimtede let. Også havde hun ellers netstrømper på og nogle højhælede sorte støvler. Da hun kom ind var der mange af fyrene der så efter hende. Kjolen var jo også en smule nedringet og hun så så perfekt ud i den kjole. Hun rettede lidt på det sorte og strittende hår. Hun havde taget nogle blå kontaktlinser på, da hun jo stadig var under sin 'nyfødte' tid. Hun troede godt at hun kunne klare det fra starten. Hun stod jo der i indgangen, det var helt fint. Men der havde der jo også været luft. Men ligeså snart at hun blev lukket ind og kom ind i menneskemængden, gispede hun! Der var meget trængt og hun kunne dufte mennesker! Hun bukkede sammen og prøvede at trække vejret ordentligt. Det måtte ikke ske! Hun måtte ikke gå amok igen!!..

Hun var nærmest ved at bukke helt sammen, før det var at der var en der tog fat i hende. Hun hvæsede nærmest med det samme og nogle mennesker så lidt skræmt på hende. Men da hun kunne dufte at det var en anden vampyr, stoppede hun straks med at gøre modstand. Hun kunne godt mærke at hun havde rykket lidt på ham, men hun gik med ham over til dette hjørne. Hun undlod at se på ham. Hendes kontaktlinser var allerede ved at smelte op. Hun sukkede da hun kunne mærke at de var helt væk og hun nu havde de vilde og røde øjne. Hun nikkede, ”god idé..” mumlede hun. Men lige dér gik der en gruppe piger forbi, hvor det slog klik for hende. Hun hvæsede og begyndte at springe over imod disse tøser. Hun ville have deres blod! Hun var tørstig og tænkte ikke på andet end bare blod blod og atter blod.
Tilfældigvis kunne en af de tøser inde i den gruppe, genkende hende. Hun skreg med det samme og trak i sine veninder for at få dem væk. Hun kunne godt huske Claire.. eller hun troede at hun kunne huske Claire. Den Claire som hun lignede, havde nemlig dræbt hendes to veninder og ladet hende overleve. Men hun var stadig rædselsslagen.

Hun begyndte at skrige imens det var at han holdte hende om livet. Men kort efter kom hun lidt til ro. Nogen var blevet helt forskrækkede og stod bare helt stive som is. Hun prøvede at trække vejret ordentligt. * Claire var har du gang i!? * tænkte hun irriteret og så sig omkring. Hun så de mennesker der så på hende. De fleste vidste godt at det ikke var den Claire de tænkte på, men de var også bange for at hun ville udvikle sig til den Claire der før i tiden var der. Men selvfølgelig var det ikke alle menneskerne der vidste at hun var vampyr. De vidste bare at den tidligere Claire havde dræbt et menneske og det var så det. De vidste selvfølgelig ikke at den gamle Claire havde dræbt langt flere end bare et. Og det samme med denne Claire som nu blev holdt tilbage. Hun kunne mærke at hun stille og roligt blev stille igen. Hun trak vejret lidt tungt, da hun prøvede at styre sine tanker omkring disse mennesker. Hun prøvede at lade være med at tænke på hvor tørstig hun var. Men hun forstod det stadig ikke. Hvorfor var hun allerede blevet sulten? Hun havde jo lige været ude i jage. Men sådan var det vel at være nyfødt..?

Hun nikkede da han fortalte hende at hun skulle vente. Det ville være nemt nok.. troede hun i hvert fald. Så da det var at han gik væk fra hende, så hun lidt efter ham. Hun havde ikke kunne se på ham overhovedet, eftersom at hun havde gjort dette. Det var for pinligt for hende! Men imens at han nu stod oppe ved baren, kunne hun vel godt lige tillade sig at kigge lidt på ham? Imens prøvede hun også at glemme alle disse mennesker der var rundt omkring hende. Hun kunne ikke klare at det var på den måde. Da hun var blevet ført ind i skyggerne af denne Raiden, vidste hun overhovedet ikke hvad det var at hun var gået ind til. Hun havde ikke regnet med at det ville være så svært at leve hendes nye liv. Men sådan var det vel? Det hun ikke forstod var, hvorfor var det ikke at han først advarede hende omkring det? Dog vidste hun at hun var den eneste han havde gjort til vampyr, før det var at han havde begået selvmord på en eller anden måde. Hun havde set det i aviserne, kun få dage efter at hun var blevet forvandlet, forlod han dem. Hun kunne ikke tro det! Hun havde følt sig så speciel, havde troet at hun skulle leve sammen med ham og lære nogle flere ting. Men nej.. hun var dømt til at leve sit eget liv alene. Det var derfor at hun ikke rigtig havde nogen steder at bo. Den her kjole havde hun også bare stjålet fra en butik. Det havde ikke været særlig svært.
Hun så hurtigt ned, da det var at hun opdagede at han var på vej tilbage. Han måtte ikke se at hun rent faktisk var nysgerrig i hvordan det var at han så ud. Hun havde altid været nysgerrig og bare på grund af at hun var blevet vampyr, var hun stadig nysgerrig. Der var mange dele af hende tilbage, men det var dog små dele. Ellers var hun blevet til et vilddyr. Hun vidste overhovedet ikke om det var godt eller ej. Da han gav hende denne drikkelse, så hun lidt på det, før hun lod det føres op til hendes bløde læber. Hun tog det forsigtigt og hun kunne mærke hvordan det var at det gled ned af hendes hals. Hun nød det og lukkede derfor også øjnene i. Hun drak det hele meget hurtigt og slap det derefter. Hun så lidt på det, før hun langsomt hviskede, ”tak..”