The city will drown in blood, once again //til Claire, men andre må vel også gerne joine? ^^

Bruger Erfaring : 36 Respekt : 0 Antal indlæg : 28

T:01:45
O:ingen mennesker det er øde.
S:midt på landevejen ud til forks fra Seattle.
V:helt stille ikke en vind bevæger sig og månen er ikke til at finde, dog kan man se tusinder af stjerner der dunkelt og sløvt lyser hen over bjergene og de kolde sletter som ensomt strækker sig fra seattle til den lille by.

Hun var ikke mere end 4 år, det måtte hun være! men alligevel var hun stærkere end 5 voksne mænd. de små sylespidse tænder var boret ind i mandens skulder, lige ved kravebenet. hun ville helst ikke dræne ham for hurtigt, hun ville høre ham lide. desværre var der ikke meget tilbage i ham, og han var faldet hen i den bevidstløse tilstand som man falder i inden man dør af at miste blodet. hun sugede og mærkede det varme blod pible hen over hendes hage, hun hørte det dryppe ned på den hvide kjole som før havde været så smuk og ren, men nu var flænset i enderne og havde store blodrøde pletter på sig. hun havde et rødt mærke hen over den ene kind hvor manden havde startet med at give hende en lussing, hun var stadig rasende over det, og inden han fik lov til at puste ud en sidste gang, tog hun og bankede hænderne, knyttet ned over hans ribben som et gevær. indtil hun var sikker på at de ikke kunne sige flere knæk, nogle af dem.

Oceana rejste sig op og kiggede ned af sig selv"iiih hvor du griser!"sagde hun med en meget barnlig men uhyggelig stemme og fnes højt. manden havde pustet ud en sidste gang alt imens hun var igang med at smadre hans krop.
Hendes øjne glimtede smukt i det svage skær fra stjernerne og hun kiggede længere hen af vejen, mod den ende der førte til Forks, hun vidste ikke hvorfor hendes instinkter trak hende den her vej, hun vidste heller ikke hvornår de ville stoppe, men hun vidste dog at hun ikke kunne stoppe dem, og at hun var nysgerrig efter at vide hvad de ville føre hende hen til.

Bruger Erfaring : 3226 Respekt : 30 Antal indlæg : 2104

Det var lang tid siden at Claire havde været i Forks. Hun glædede sig vildt meget til at se de andres ansigter, når hun trådte ind i byen. Sidste gang var der heller ikke så mange der var så glade for det. Kun hendes tilhængere var altid så utrolige glade for at se hende, fordi at hun turde så mange ting. Hun havde ingen grænser, hun ville gøre alt for at få det hun ville have.
Claire var iført en fin sort kjole som gik ned omkring knæerne. Den var helt stram på overkroppen, men det nederste var helt løst. Hun lod hendes tynde blege hånd køre igennem hendes kulsorte hår og hendes øjne var blodrøde. Hun var tørstig! Det havde hun været i evigheder nu. Hun lignede en på omkring de 17 år, men hun havde så mange flere års erfaring end det. Hun var en alfa vampyr og var virkelig stærk.
Claire gik stille hen over landevejen med de bare tær. Hun hadede at have sko på, hun kunne rent faktisk ikke lide at have for meget tøj på. Hun ville ikke kunne bevæge sig frit nok, med for meget tøj.
Da hun havde gået i et stykke tid, fik hun øje på en mand der lå på jorden, med en lille pige ovenover sig. Hun kunne ikke lade være med at smile et lumsk smil, da hun så hvad den lille pige gjorde. Hun bed sig let i overlæben og ventede på at pigen var færdig, før hun gik over imod hende. Den lille pige virkede stærk, det var jo helt perfekt! "Hey lille pige" hviskede hun med sin lille stemme. Den egentlig så uskyldige stemme, der skjulte hendes egentlige personlighed.

Bruger Erfaring : 36 Respekt : 0 Antal indlæg : 28

det gibbede i hende, blod rusen havde taget hende med over i en anden verden, en verden hvor hendes sanser forsvandt, de sanser der burde have opfanget denne kvinde.
Hun hvæsede af kvinden og tænderne sprang ud lige indtil instinktet fortalte hende at dette var en vampyr, og endda en alfa. hun smilede genert og en smule flovt over at hun sådan havde lukket af for sanserne og troet at denne kvinde var menneskelig, hun lignede jo ikke engang et menneske.
"heej"sagde hun med den uskyldige barnestemme og kiggede op på kvinden med store, smaragd grønne øjne. øjne der var højst udsædvanelige."hvem er duh?"spurgte hun og glippede et par gange med de lange øjnvipper hun tørrede sig om munden så hun ikke så så grådig ud og sparkede genert til den døde mands ben imens hun kiggede på ham og skjulte et fnis, et fnis som kun børn laver når de ved de har gjort noget forkert, men finder det hylagtigt morsomt. hendes mave rumlede meget svagt. den var begyndt at fordøje blodet men var også begyndt at advare om den menneskelige sult og tørst hun var tildelt. 2 hungrende tørste og en glubbende sult. nogle gange var det altså besværligt at være hybrid!

Bruger Erfaring : 3226 Respekt : 30 Antal indlæg : 2104

Claire kunne ikke lade være med at smile et skævt smil, da hun så hvor pinligt berørt pigen var blevet. Claire kunne godt lide det, især fordi at hun allerede havde på fornemmelsen at denne pige, nok skulle blive en dygtig kvinde når hun var blevet ældre. Men der var noget anderledes ved hende, syntes hun. Hun syntes ikke at kunne se vampyrismen 100%.
Da pigen åbnede sin mund, kunne hun ikke lade være med at fnise en smule. Hun syntes nemlig at denne stemme mindede meget om hende selv. Hun kunne lide denne pige mere og mere, for hvert sekund. Hun nærmede sig hende og satte sig derefter ned på knæ lige foran hende. "Mit navn er Claire, jeg er en gammel ven af så mange inde fra byen derover" hun nikkede over imod Forks og kiggede derefter pigen i øjnene med hendes blodrøde øjne. Hun var ret sikker på at pigen ikke ville blive forskrækket. Hun kendte nok til det blik. Sult. "Hvem er du så?" hun tog ligeså stille fat i de små hænder og beundrede den lille piges skønhed og generthed.

Bruger Erfaring : 36 Respekt : 0 Antal indlæg : 28

Oceana kiggede på kvinden. de grønne øjne strålede genert og hun slog endnu engang blikket ned. igennem hele hendes rejse fra Syd Amerika og hertil havde hun mødt mange vampyrer, og mange af dem havde hun kun lige reddet sit eget skind fra fordi at hun var så ung og havde blod i sig der var kraftigere og mere velsmagende end normale menneskers. hvis ikke hun havde haft sin evne til at forsvinde havde hun været død for længst.
Det var det der var det mest mærkelige ved det hele, hun havde dette instinkt der advarede hende når farerne lurede lige om hjørnerne, hun lærte til sidst slet ikke at støde på nogen, ikke andet end mad. instinktet reddede hende hele vejen til her og hun kunne mærke at hun skulle videre om det var Forks, byen som kvinden lige havde kaldt det, eller noget længere væk vidste hun intet om. hver gang hun var kommet til en ny by på sin rejse håbede hun på at instinktet ville forsvinde og hun ville finde ud af hvad det var ved at lede hende til, men hun måtte forlade hver en by skuffet, udmattet og ekstra sulten.

Oceanas øjne hvilede direkte ind i kvindens øjne"jeg hedder Oceana, mere ved jeg ikke. jeg er rejst fra syd Amerikas regnskove og her til uden stop, fulgt et mærkeligt instinkt der har reddet mig op til flere 100 gange. jeg ved ikke om jeg skal til den by du snakker om, eller videre, men jeg ved at du ikke vil have mit blod, for det siger mit instinkt mig"den lille barnestemme var stadig uskyldig og lige så ærlig som en åben bog. hun glippede endnu en gang med øjnene, hun brød sig stadig ikke om at sove, for hvem vidste om hun ville vågne op igen, hun havde lært sig selv at udskyde den lige til det sidste også sove et par timer, søvn var en farlig ting for en som hende.

Bruger Erfaring : 3226 Respekt : 30 Antal indlæg : 2104

Claire kunne mærke på pigen at hun ikke var farlig. I hvert fald ikke overfor Claire, andre mennesker skulle nok frygte hende. Men det var bare svært når det var et lille barn. Man regnede jo aldrig med at sådan en lille pige, kunne gøre så mange ting. Claire følte lidt at hun var nødt til at hjælpe den lille pige, Oceana. Selvom at Claire ikke var den slags pige som hjalp alle mulige mennesker. Sidste gang hun havde gjort en en tjeneste, var rent faktisk dengang at hun var en blødgjort vampyr. Hvilket var for over hundrede af år siden. Dengang hun snakkede med sin søster. Det var rent faktisk så lang tid siden, at hun stille var begyndt at glemme hvordan hun egentlig engang havde været. Det var kun meget få vampyre, der kunne huske hendes fortid.

"Oceana.." hviskede hun stille, for at se om navnet sagde hende noget. Men det gjorde det ikke. Nu havde hun også været væk i så lang tid, at hun ikke vidste noget som helst om de andre vampyre som boede inde i Forks. "Oceana.. jeg kan prøve at hjælpe dig med at finde det du søger. Selvom at du ikke ved hvad det er, er jeg ret sikker på at det er inde i Forks. Alle mulige svar kan blive fundet derinde" hun brugte stadig sin charmerende hviskende stemme. Hun tillod sig at tage sin tynde og blege hånd igennem den lille piges hår. Så blødt. Hun smilte blidt og rejste sig op igen. Hun rakte hånden frem imod den lille pige, "kom, så kan vi følges"
Hun forstillede sig hvor ensom Oceana måtte havde været på den lange rejse. Hun kom endda selv i tanke om hvor ensom hun havde været. Det kunne være at de kunne få det godt sammen. Men det var kun noget hun forstillede sig.

Bruger Erfaring : 36 Respekt : 0 Antal indlæg : 28

Oceana nikkede til det Claire sagde, af en grund som hun ikke kendte til, følte hun sig tryg ved Claire, hvorfor vidste hun ikke. Hun tog hendes hånd og kunne mærke kulden, en kulde hun intet havde i mod, hun syntes selv at mennesker var lidt for varme, det eneste gode ved menneskernes varme var at deres blod også var varmt, koldt blod var en stor skuffelse for hende. hun smilede det barnlige smil til Claire og følte igen hvor stærkt instinktet trak hende hen af landevejen, det var lige før at hun trak Claire med sig."jeg skal den vej, det kan jeg mærke, det trækker i mig nærmest som en magnet trækker en anden magnet. Hvis det virkelig findes i forks, og det tror jeg nærmest det gør, det håber jeg, jeg vil ikke videre, det er begyndt at blive koldere."den lyse barne stemme skar igennem den stille nat imens hun snakkede nogle gange lød det som et lille barn der ikke havde lært at snakke men bare plaprede, det var dog alligevel ord der kom rullende ud over hendes læber.
"hvad tror du jeg finder i Forks?"spurgte hun nærmest hviskende, halvt bange og halvt nysgerrig om hvad det kunne være, hun kunne ikke selv tænke over hvad det kunne være, ikke andet end andre af sin egen slags.
"hvad skal du i Forks? smager folk godt i forks? eller har de sådan noget stærkt blod ligesom nede i Mexico fordi at de spiser så meget stærkt mad?"hun kiggede nysgerrigt op på Claire og smilede genert fordi at hun spurgte ind til så meget.

Bruger Erfaring : 3226 Respekt : 30 Antal indlæg : 2104

Claire kunne ikke lade være med at smile en smule over den lille pige. Det var lidt sødt at hun havde så travlt med at komme afsted. Hun mindede meget om hende selv, fra dengang hun var så lille, dog var hun jo menneske dengang. Hun bed sig let i underlæben imens at hun begyndte at gå lidt hurtigere, så den lille pige ikke behøvede at trække i hende. Hun kunne dog godt lide de små hænder i hendes egne, som egentlig var ret stærke i forhold til at det bare var sådan en bette pige. Claire vidste ikke hvorfor hun så Oceana som en lille pige, for hun måtte vide en del mere end andre små mennesker.
Hun trak i skuldrene da Oceana spurgte hende om hvad hun ville finde. "Jeg er ret sikker på at det ikke er en ting du finder" sagde hun ligeså stille og roligt. "De har ikke det store udvalg derover med genstande. Jeg tror snarer at du finder en person" hun skævede lidt til Oceana. Men hvilken person kunne det mon være? Tænkte hun.
Da det efterfølgende spørgsmål kom, rystede hun på hovedet. Selvfølgelig var hun sulten, men hun syntes ikke at dem fra Forks smagte bedst. "Jo ser du Oceana. Jeg kommer ikke til Forks for blodet, selvom at jeg er en smule tørstig. Det der dem der bor i Forks, jeg er interesserede i. Ikke menneskene, de er ikke spor spændende. Men du burde vide at der er andre vampyre derinde.. også er der også.." hendes øjne begyndte at blive lidt mere røde, som en slags indebrændt had, "varulve.."

Bruger Erfaring : 36 Respekt : 0 Antal indlæg : 28

Oceana kiggede forvirret på hende..en person..hvem kunne det være? hendes skaber måske?
Oceana vidste ikke noget om forældre eller andet, hun troede at det var noget mennesker havde, dyr for den sags skyld, men ikke vampyrer, eller det hun var."hvorfor skulle jeg lede efter en person? det ville da være mærkeligt...eller måske er det min skaber, hvis jeg har sådan en.."sagde hun drømmende hun var ligeglad med hvad hun fandt så længe instinktet snart stoppede med at kontrollere hvor hun gik hen. Hun ville gerne selv kunne bestemme sine skridt, ikke lade et instinkt bestemme, og da slet ikke hvert evig eneste hun tog!.
Da Claire sagde at ville være mange vampyrer derinde, kunne Oceana mærke hvordan hun nærmest blev grebet af panik. hun ville ikke jages igen, ikke lige som i alle de andre byer hun havde stødt på længere mod syd, hun havde faktisk undgået byerne helt til sidst fordi at det var så farligt for hende."...Jeg tror ikke det er sikkert for mig at gå derind, vampyrer ka' godt lide mit blod, hvorfor ved jeg ikke, de siger det dufter så himmelsk.."hun hviskede det med en roligt voksende panik, og man kunne nærmest mærke hvordan hun piskede en stemning op, på den måde som børn nu kunne gøre det. Men det var vel også forståeligt at hun var bange for det, hun var blevet jagtet så mange gange, og gang på gang havde hun lige overlevet, heldet ville ikke vare ved, og det vidste hun.
Varulve...ordet kørte rundt i hovedet på hende lige fra Claire havde udtalt det. hun kunne mærke en snigende frygt blandet med had, tårer og sorg. hun kiggede op på Claire igen."hvad er de?"spurgte hun med den lysebarne stemme."når du siger ordet kommer der de mest forfærdelige følelser frem i mig.."sagde hun"er det et ord for frygtelige følelser?". Oceana vidste jo ikke hvad det var overhovedet, og hun var ikke så klog igen, 2 år gammel lignede en på 4 og havde et sind som en på tolv, men der var meget viden hun var gået glip af.

Bruger Erfaring : 3226 Respekt : 30 Antal indlæg : 2104

Claire trak på skuldrende. Selvfølgelig vidst hun ikke hvem det var hun søgte, eller for den sags skyld hvad det var, hvis det var det der var tilfældet. "Det kan jo være du finder det du søger. Men du skal ikke have alt for høje forventninger".
Claire havde godt lagt mærke til at den lille pige duftede godt, men det var ikke sådan at hun lige præcist havde lyst til at spise hende. Det overraskede hende lidt, at hun var skræmt ved tanken om vampyre. Hun havde troet at det ville være betrykkende for hende at høre der var andre, af Claires slags. Men det måtte betyde hun havde været igennem så meget. "Jeg skal nok passe på dig, Oceana. Ingen må gøre dig noget, for du er noget specielt!" det var så lang tid siden at Claire havde brugt så blid en stemme, som hun rent faktisk mente. Det overraskede hende lidt, Oceana måtte virkelig være noget specielt!
Da Oceana spurgte hvad en vareulv var, så hun ned på den lille pige. Endnu noget hun ikke vidste. Claire var helt bestemt på at hun skulle lære denne pige ALT hvad der var at vide om deres verden. Claire kunne ikke helt finde ud af hvad Oceana var, men speciel var hun i hvert fald! "Vareulve er noget du ikke har lyst til at være i nærheden af. De stinker af våd hund!" hun så en smule rasende ud, men ikke på Oceana, det var tydeligt at hun havde en fortid med disse kreature. "De ligner mennesker, men du kan tydeligt lugte dem fra lang afstand. De kan forvandle sig til forvoksede ulve. Vi kalder dem for vareulve, men de er rigtig formskiftere. For de kan skifte når de lyster, eller hvis de bliver virkelig vrede" hun kiggede lidt over imod Forks og kunne tydeligere og tydeligere se byen for sig. Hun var næsten ved at være glad for at komme tilbage. Ikke fordi at hun havde savnet det hul, men fordi at hun vidste at hun snart kunne få gjort det hun havde i tankerne. Forventninger var høje, og hun vidste at hun ikke behøvede at dæmpe dem, for det skulle nok ske! "De er nogle irriterende sjæle!" hun fnøs og rystede på hovedet ved tanken om en bestemt vareulv. "Men du skal nok se dem Oceana, det skal jeg nok sørge for, så du ved hvilken lugt du skal undgå. De hader sådan nogen som os, vi kan aldrig blive venner med dem. Om så vi vil det eller ej"

» Som alle de andre aftner, eller måske ikke?? - Claire
» Prøver at glemme alt.. - Frit til at Joine.
» må man også reklamere?
» The cityah-hvilket stille sted! *alle må joine*
» En La Push Dag- i må meget gerne svare

Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke! Smile

A

Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …

[ Fuld læsning ]