En anderledes aften... Claire (:

Hun fnøs og nikkede. Hun lod hånden køre igennem hendes hår og så op imod himlen og derefter på ham igen. "Jeg er så skuffet over dig Bill.." hviskede hun og var sikker på at han kunne høre det. "Jeg er skuffet over at du ikke kan se at det er mig" hun rystede på hovedet og så ned på sine hænder. "Især fordi at vi havde en speciel tid sammen, som jeg ikke vil glemme.. men det lader til at du har glemt det, siden at du ikke kan genkende den rigtige Claire" hun fnøs. Selvfølgelig var hun den gamle Claire. Hun havde tænkt på at hvordan det var at hun var kommet til live igen. Men hun vidste jo bedst selv at det var hende, der stod lige her. Hende der stod lige foran Bill. Det var tydeligt at hun var skuffet. Men hun kunne simpelthen ikke blive sur på ham. Det var som om at hun stadig følte noget for ham. Men nu havde hun jo Tom.. og hun havde fundet ud af at Bill havde Daniella. Ham som hun engang elskede, havde hendes bedste veninde taget. Men Daniella havde vidst også været sammen med Tom. Så Claire og hendes bedste veninde havde noget tilfælles. Alligevel kunne hun ikke lade være med at føle en smule jalouxi for dem. Hun ville have Bill, men hun elskede jo også Tom. Det var forvirrende det hele. "Det lader ikke til at du har savnet mig" smilte hun langsomt og man kunne se på hendes smil at hun var en smule trist. Men hendes øjne var stadig de kogende røde.

Hun vidste ikke helt hvad der skete. Ja, hun havde været så irriteret på ham, og sur, på grund af at han havde været i tvivl. Men nu, hvor hun kunne se at hans irritiration var forsvundet så hurtigt, kunne hun ikke holde sig tilbage. Da han spredte armene ud, løb hun med det samme over til ham, hoppede op på ham og gav ham et stort kram. Hvor hun dog havde savnet ham! Hun kunne ikke bare se bort fra det hele. Hun kunne ikke se bort fra at de havde jagtet sammen. Hun kunne ikke se bort fra at de havde haft en romance. Endda en der var ret forvirrende på grund af Tom. Men lige nu ville hun bare nyde øjeblikket. Hun ville bare have ham i sine arme dette tidspunkt. Problemerne kunne bare komme an. Men de havde bare ikke at komme lige på dette tidspunkt! For dette skulle nydes.

"Det er sgu også dejligt at se dig igen" hviskede hun roligt og kunne ikke slippe ham overhovedet. Hun havde benene om hans liv og armene om hans hals, og hvilede sit hoved på hans ene skulder. Hvor var det dog dejligt at se ham igen. Selvom at hun lige havde været sur på ham, kunne hun ikke bare blive ved med at være sur på ham. Ligemeget hvad det var at havde gjort, så ville hun aldrig være sur på ham i så lang tid. Hun havde kun været sur på ham i den tid hun ikke havde set ham. Men ligeså snart at hun så ham i øjnene, kunne hun bare ikke være sur. Hun vidste ikke hvorfor det var sådan. Måske fordi at de havde så meget tilfælles?

Hun hjalp ham en smule, med at tage sit hoved lidt tilbage så de så hinanden i øjnene. "Dudé.. jeg troede også at jeg var død.. jeg kan huske at jeg blev dræbt.." mumlede hun og bed sig let i underlæben. Hun var ved at blive en smule væk i hans øjne, men hurtigt kom hun tilbage til den virkelig verden. "Men.. jeg ved ikke hvad der skete.. jeg ved i hvert fald at jeg blev menneske igen.." sagde hun roligt og holdte stadig om ham. Lige meget hvad, om folk så ville glo på dem, ville hun blive ved med at holde om ham. Godt nok var der ingen der var herude omkring, heldigvis syntes hun. For hun var stadig en smule tørstig efter blod.

Hun smilte langsomt til ham. "Jeg prøver stadig at finde ud af det, men jeg er glad for at jeg er kommet tilbage. Godt nok startede det med at jeg var menneske også blev bidt. Jeg fik først min hukommelse tilbage da jeg så Daniella.." da hun nævnte sin bedste venindes navn, bed hun sig let i underlæben, slap ham og kom ned at stå. Hun så lidt på sine fingre, "jeg høre du og hende er sammen..?" hun smilte langsomt og tog en dyb indånding, selvom at vampyrer ikke behøvede at trække vejret. "Jeg er glad på jeres vegne"

Hun smilte langsomt og bed sig let i underlæben. "Tja.. du er lykkelig, og det var ikke noget jeg kunne gøre.. jeg smuttede jo selv" hun så ham ind i øjnene igen. "Og desuden.. har jeg det jo godt med Tom" sagde hun roligt og lod hånden køre igennem sit hår. Nej, hun var ikke glad for at hendes bedste veninde var kommet sammen med en hun rent faktisk var forelsket i. Men det var mest det at de havde så meget tilfælles. Men Claire havde jo nærmest været væk i flere måneder, så hun kunne ikke regne med at Bill sådan bare ventede. Og det lod til at Tom også elskede hende rigtig meget. Det hun manglede, var jo bare kærlighed.

Hun fnøs. "Vi kom op og skændes sidste gang.. eller.. jeg råbte af ham" hun kløede sig let i nakkehåret. "Vi er rent faktisk ikke sammen.." mumlede hun og så ned på sine fødder. "Jeg følte at han var den rigtige.. men.. han er bange for at blive såret. Og jeg er også bange for at såre ham.." hun så op imod himlen. "Men det er godt at du er sammen med Daniella.." hun løj egentlig ikke overfor ham. Men overfor sig selv. Nej, hun kunne ikke lide at de to hun selv havde skabt, var fundet sammen. Især det at Daniella var hendes bedste veninde. At hun overhovedet kunne gøre det. Men hun var nødt til at leve med det, og være lykkelig på deres vegne. Hun så kort på Bill og der var et glimt af tristhed i hendes øjne. Men hurtigt smilte hun og straks forsvandt glimtet. "Vil du ikke være med til at jage..?" spurgte hun roligt. Hun var virkelig tørstig efter at få at vide, at han virkelig elskede Daniella.

Hun grinte muntert og ignorerede det med ham og Daniella. Hun ville virkelig ikke snakke om det, så hvad med at lade være med det? Hun bed sig let i underlæben og så op imod himlen. "Uhm.. vil du være med til at gøre det i byen?" grinte hun muntert. "Eller måske Seattle?" det gode ved Claire var at hun rent faktisk kunne erstatte hendes egne følelser. Hvis hun var trist, kunne hun straks blive munter osv. Sådan var hun bare bygget. Det smarte var, at selvom at hun havde været trist og straks var blevet glad igen, var hun virkelig glad. Det var ikke noget hun forstillede sig. Hun blev det bare. Hun fugtede let sine læber og så på ham. "Du vælger" grinte hun.

Hun fniste og løb efter ham. Alle disse problemer hun lige havde tænkt på, var fuldstændig forsvundet. Hun var bare sådan en person, når hun indså at hun ikke kunne løse sine problemer, kom hun videre. Det var måske også det der gjorde hende til en nem person at snakke med. Hvis man nu selvfølgelig ikke var en varulv eller et menneske. Pludselig kom hun i tanke om noget. Hvorfor hun var kommet tilbage til live!? Der måtte kun være én der kunne gøre sådan noget muligt. Hun bed sig let i underlæben og løb bare efter Bill. Hun ville snakke med ham om det, på et andet tidspunkt. Nu skulle de have noget at spise!

Claire var oppe på taget som sædvanligt, når hun skulle jage efter menneser. Hun ville altid være højt oppe, så hun havde et bedre udsigt. Hun så lidt over imod Bill og smilte skævt. Hun ledte også efter en tøs. Der var et eller andet over deres blod der rent faktisk smagte godt. Problemet var bare at hun ikke kunne få piger tiltrukket af sig. Nogen gange kunne hun spørge om hjælp og få dem til at følge med sig. Hun bed sig let i underlæben og pludselig fangede en duft hende. En tøs.. hun syntes at hun kunne genkende duften. En tøs hun måske havde set i byen, som hun havde sådan en lyst til at drikke blodet. Hun så over imod Bill for at se om han også kunne dufte hende. Om de måske skulle tage fat i hende sammen?

Hun smilte og nikkede til ham. Hun vidste det! Det var bare meant to be at de skulle jage sammen. At de skulle kende hinanden og det at de bare skulle forblive venner. Nu hvor hun tænkte over det, ville hun jo heller ikke såre Bill. Hun var bare ikke god til parforhold, siden at hun op til flere gange bare sådan lige uden videre kunne forsvinde. Hun havde fortrudt det hun havde gjort i Forks, for så var hun aldrig blevet væk. Men sådan var det bare. Hun bed sig let i underlæben og kom over ved siden af Bill. De kendte nærmest hinanden så godt, at de vidste hvad de tænkte.

Hun smilte skævt. Selv dengang da hun var menneske, kunne hun huske at hun ikke var så dum. Hun havde aldrig nogen sinde fulgt så let med på nogen måde. Men dengang hun levede, havde mennesker også været klogere. Der havde de altid været forsigtige med fremmede. Men ligeså lang tid hun havde levet, havde hun oplevet at mennesker var blevet dummere og dummere. Det var helt sikkert alt det teknologi og transport. Det var det der gjorde dem så dumme. Fordi at der var så meget der var nemt for dem at gøre. Hun løb med det samme over til gyden og hoppede ned så det var at det ville være umuligt for tøsen at komme ud. Ikke fordi at Claire var stor og fed. Nej, fordi at hun bare stod ved åbningen, og hun var hurtig til at bevæge sig. Ingen ville kunne komme forbi hende. Hverken bagfra eller forfra.
Hendes øjne lyste helt op. Man kunne nærmest læse hendes tørst. "Uhm.. en lækkerbisken du har der Bill!" grinte hun muntert.

Hun grinte muntert og var meget hurtigt over ved ham. "Uhm.. du har mindst prøvet at ryge to gange.." sagde hun roligt. "For det virker heller ikke som om at du rigtig har taget nogen stoffer. Hvor er du dog en sød lille tøs!" smilte hun stort og klappede hende på hovedet. Hun bed sig let i underlæben. Hvor hun dog var tørstig! Hun så lidt på Bill, før hun tog fat i pigens håndled og fik hendes fangtænder ned i hendes hud. Ligeså snart at de borede sig ned i pigens hud, begyndte hun at skrige. Claire fik et beroligene rus, men alligevel et vildt, da hun hørte skriget! Det var som sød musik i hendes øre.

Claire havde været så sulten at hun ikke kunne lade være med at suge blodet ud af denne tøs. Hvis det havde været en anden person hun delte med, ville hun begynde at hvæse og skubbe dem væk. Men Bill var helt anderledes for hende. Hun kunne aldrig få sig selv til at være sådan overfor ham. Især fordi at han havde hjulpet hende nogle par gange igennem hendes liv. Og hun var måske også ond på det punkt, at hun havde været væk i så lang tid. Og han havde så gjort gengæld på grund af det med Daniella. Så nu stod de jo lige igen.