Næsten midnat

Han sagde heller intet, men kiggede bare op på månen.

Victoria fulgte Donnies blik op på månen og smilte svagt for sig selv, hun sagde stadig ikke noget, men begyndte at nynne en stille melodi og lukkede derefter øjnene og følte sig ind i musikken, hun sad stadig helt stille ved siden af ham, men hun nynnede stille alligevel og bøjede hovedet lidt

'"Hvor du været forelsket for end i kun Andrew" sagde uden at kigge væk fra månen.

Victoria stoppede med at nynne og åbnede halvt øjnene, og kiggede ned i sit skød, hun nikkede svagt, og viste at han nok skulle få set at hun nikkede, men hun svarede ham ikke, på en eller anden måde gjorde hans spørgsmål hende trist og hun sukkede tungt og lukkede øjnene igen

Donnie kiggede rundt og så de flagermus de kom flyvende, han smilte og kunne ikke lade være med at grine lidt af dem.

Victoria lænede sig ind mod træet og lukkede øjnene helt i, hun lyttede til hvad der skete omkring hende, blæsten der ramte træerne og sendte duften af natur hen mod dem, hun lyttede til de flagermus der kom flyvende rundt i himlen og smilte svagt, hun lyttede til alle de andre lyde omkring dem, der var så fredeligt

Donnie rejste sig op med et sæt, "Kan du lugte det", hans blidte person var blevet til en mere demon agtig skikkelse.
Han kiggede rundt, hans øjne lyste op, og han var mere et rovdyr end menneske.

Victoria fiket helt chok af Donnie og rejste sig op og stildte sig bag ved ham, og snuste lidt i luften, " det ved jeg ikke, jeg kan lugte et eller andet, men jeg ved ikke hvad" sagde hun lidt urolig og så sig omkring, hun hadede mørke så det gjorde det endnu værer

Ribanalon sprang ned fra det træ de havde siddet op af, og sprang lige ned foran Victoria, Hendes øjne lyste ligesoms Donnies, "Bøh" sagde hun lige foran Victoria, og sprang så en meter væk.

På grund af chokket skreg Victoria og så derefter surt på Ribanalon, " det var ikke fair, du skræmte mig helt vildt" sagde hun stadig forskrækket og bukkede sig halvt ned og pustede ud og så derefter igen på Ribanalon

Ribanalon rejste sig op imellem tiden, "Jeg undskylder" sagde hun tavst og vendte sig mod Donnie, "Næste gang du bliver venner med et menneske, så sig det først okay" hun gik tæt op af ham og så ham direkte ind i hans lysne øjne som lyste lige så meget som hendes.

Han smilte og så ned på Ribanalon, "Hvorfor jeg sætter jo mine mærker på alle dem jeg møder" sagde han og kiggede over på Victoria, og tilbage på Ribanalon.