stille boglæsning

"du må gerne slå ham for min skyld" Kommenterede hun med et dæmpet smil og gabte muntert.
Hendes øjne lukkedes og åbneds lidt på skift.
Hun betragtede Duncan og Saii.

" jeg skal nok sende jeres besked,
videre så.:"
han så koldt på dem..
- det de gjorde ved ham, sendte han bare videre..

"Videre til hveeem?!" spurgte Saria forvirret. Hun så på Emily, for at få hjælp... Hun kunne bare ikke få hans ansigt til at passe ind nogle steder, kun et.. Men det var selvfølgelig ikke ham.

"Det vil sige.." Spurgte hun Duncan "at hvis Saria slår dig..Slår du både hende OG mig..Eller slår du kun hende?2 Spurgte hun ed hovedet lagt på skrå.
"For jeg synes ikke at jeg ville slås lige nu" Komenterede hun og smilede opmundrene til Saii

" jeg vil ikke slå jer..
jeg vil bare slå videre.. som en lille gave måske?"
han smilede køligt
" en lille gave fra de venner, som ikke husker dig, vil jeg sige"
svarede han let

Saria kunne ikke lade være med at le, men det var ret så koldt. "Altså, nu er det ikke kun mig der ikke kan huske folk? De kan hellerikke huske mig?" Hendes hoved lå på skrå, spejlvendt af Emily, som stod ved siden af hende. Hun rakte tunge af ham. "Du forklare ikke ret godt DunCan."

Emily hævede et øjenbryn
Hun mumlede et eller andet og man ville nok kunne hører ordende Tumpe og tåbelig et par gange.
Emily lagde armene over kort og kiggede op i himlen

" fint.."
han vendte sig, klar til at gå.
" Jeg skal nok hilse!" lovede han roligt
og tænkte på hvordan dette ville blive..
Så underholdende!

Saria rakte tunge af ham, og skar ansigt. "Ja flygt du bare - vampyr som ikke kan forklare noget!" hun var lidt skuffet, hun forstod ikke noget! Han var så pisse irreterene!!!

Emily betragtede kort Duncan og sukkede.
Hun rejste sig op og var med et henne foran ham.
"Er det underholdende at hun ikke forstår hvad du snakker om?2 Spurgte hun lavt og smilede svagt til ham..Et smil der var roligt og uden følelser i, men smilet var der.

Alyss følte sig en anelse irri over ikke at vide hvad dette her gik ud på.
hun satte et punktum i bogen før hun trådte tættere hen mod dem.

" utrolig underholdende.."
svarede han ironisk.
og så på smilet..
det lille smil-

Hun understregede et ord og strejede et andet over hvorefter
hun begyndte at skrive videre.
"er der nogen der har tænkt sig at fortælle hvad det handlede om?"
spurgte hun koldt fløjlsblødt og ulæseligt.

Kisha slog sig lydløst til de to andre vampyre.
Hun kunne lugte dem langt væk.
Men det hun kunne lugte best var... udyrene.
Hun viste ingen tegn på at lugten irreterede hende, hun var rolig - kold.
Hun stod ikke langt fra vampyren - Duncan.

Emily betragtede kort Alyss..Den kolde vampyr der ikke ville have noget med kærlighed at gøre.
Det var synd for Vincent..
Hun var lidt urolig over at hun følte melidenhed overfor en vampyr, men skubbede så tanken fra sig.
Emily nikkede til Duncan og gentog "Ja, utrolig underholdende".
Sarkatisk.

Duncan tænkte sig lidt om..
Pigen havde overlevet, han havde bare vist,
hvad en 'sølle' kniv kunne..
Hah! hun havde grædt, den køter..
og han havde fået det han skulle bruge fra hende.
måske ville hun være mere villig næste gang?
- hun var jo alligevel kun et lille forsøg..

"Jeg syntes overhovedet ikke at han er det værd, Emily." sagde hun bare tonløst. "Han er intet værd!" Hendes ansigt var fortrukket i had.

Alyss trådte om bag varulven saria og gik forb hende...
Hendes hånd strejfede varulven - blot for at provokere.
Det var altid underholdene at drille varulvene, især med deres temperament!

Emily klukkede dæmpet over Alyss' forsøg på at provokerer Saii..
Saii havde noget af et temperament, så det var ikke helt sikkert hvad hun kunne finde på at gøre.
"Så, Duncan" Begyndte hun og vendte sig mod ham.
"Jeg synes ikke ligefrem at det var venligt gjordt mod Saria, det med kniven du ved."
Sagde hun i et muntert tonefalt og med et roligt blik.
Hun tøvede halvsmilende. "Hvorfor ville du have hendes blod..Og hvorfor ville du have mig?" Spurgte hun selvom det egentlig ikke lød som et spørgsmål.

Duncan så på hende, Emily.
" Jeg har intet gjort mod Saria.. NEj det var hendes ven det gik ud over.."
han tænkte lidt over det, hvor var de ussle!
så fryd!

Emily bed sig ii læben.
Hun kiggede opgivende på Duncan og sukkede.
"Amira?" Spurgte hun med hævet øjenbryn.
"For det var altså ikke lige det smarteste hvis det var hende.."
Hun kunne ikke lade være med at smile.
"saii? hvem var det? jeg vil gerne sikre mig at personen er Okay, for den kniv der kan..."
Hun stoppede sig selv..Var det klogt af hende at sige at hun vidste hvilken kniv det var og hvad den kunne?
Hun tav med et koncentreret udtryk i hendes øjne.

Saria skar irreteret tænder over Alyss, men endnu mere af Duncan.
"Duncan, du er simpelthen på stoffer du er, din pisse vampyr!" sagde hun med en mærkelig tone, som hun ikke havde hørt selv før.
Hun henvendte sig irreteret til Emily;
"Em, jeg har ingen anelse... Men hvis han har nakket Isa-Bella, Jake, eller Daniel... Eller Amira, selvom jeg er ret ked af at sige det... Så nakker jeg ham personligt..."

// Jeg skal lige spise... To sek, så kommer jeg igen Em

Emily stirrede kort ned i jorden og sagde endelig:
"Det var Amira" Med en mumlende tone..
"Nu kan jeg huske hvad hun sagde til mig..Det var noget med noget gift.."
Hun kiggede bebrejdende på Duncan "Hvad var det for noget gift, Duncan?" Spurgte hun let irriteret men med en underlig munter tone

// Jeg hader når de ikke er på...