Stille

Dato: 1. August
Årstid: Sommer
Dag: Lørdag
Vejr: Overskyet
Sted: Klassen
Tid: 15.00
Omgivelser: Ikke en sjæl

Clementine sad inde i sin klasse. Hun kedede sig, men orkede bare ikke at rejse sig op og gå hjem. Hun ville gerne hjem til sin computer og måske surfe lidt på netttet. Men hun var så træt i benene og vidste ikke helt hvorfor. Hun havde jo trods alt fået rigtig meget mad den forige nat så det kunne ikke være sulten der gjorde det. Men hun var bare virkelig træt og ville ikke til at rejse sig op fra sin plads. Hun så ned på sit hæfte, hun havde fået 12+ i karakter og klasselæren havde været så stolt af hende. Og havde også fortalt at hvis man kunne få mere end 12+ så ville han havde givet så mange som overhovedet muligt. Hun sukkede og rystede på hovedet af tanken, det var for meget. Hun havde haft for meget af Beethoven efter så mange år og hun kunne bare ikke tro det. På en måde ville hun bare ønske at der var en anden måde hvor man kunne slippe for skolen, siden at man alligevel nærmest skulle bruge det samme hver eneste år. Godt nok havde hun lagt mærke til at man blev klogere og klogere. Men mere var det bare ikke.

Cecilie kom ind, hun havde et utryk af foragt.
"Varulve.." Vressede hun, og satte sig ned.

"Hvad er der nu sket?" spurgte hun stille og så stadig ned på sit hæfte. Hun kendt ikke helt denne her pige, men hun kunne lufte langt fra at det var en vampyr. Hun var jo selv en af dem, og nærmest de fleste vampyre hun kendte, kom tit og brokkede sig over vareulve. "Jeg ved godt at de er ved at invadere hele skolen i stedet for at være over i Reservatet.. det er jo der de høre til" hun så stadig ned på sin skrift og ikke op. "Men hvad brokker du dig over?"

"De stinker.." Sagde hun, og kiggede op.. "Og menneskende dufter." Hun så trist ud.
Hun havde først for et par timer siden fundet ud af hun var vampyr.

"De stinker fra lang afstand ja.. jeg kan nærmest ikke klare lugten men sådan er det bare" sagde hun stille og så på hende. "Men ja, jeg kan give dig ret i at menneske dufter, men det kommer an på hvem det er man vil have og om de har ryger lunger eller ej" sagde hun stille og så ned på sit papir igen og pillede ved sit hår imens at hun tænkte over noget. "Men du går da ikke i den her klasse gør du? Går du ikke i min søsters Madelaine?" spurgte hun da hun vidste at denne pige ikke var 16 år ligesom hende.

"Jo," Sagde hun med et trist smil, da pigen mindede hende om at hun selv boede alene. "Det er et smukt hus i har.. Udefra."
Det gjorde hende mere trist, at hun boede i et skur.

Hun smilte stille, "ja det er jeg enig med dig om.. men dit hus er sikkert også ligeså flot" sagde hun og så over imod hende igen. Claire var for det meste venlige imod alle vampyre, så hvorfor ikke også blive venlig imod denne vampyr? De var jo trods alt samme art istedet for et menneske. Det var dejligt at hun kunne dufte hvornår nogen var menneske eller ej. Ellers ville det ende med at hun sugede blod fra sine egne venner, hvilket ikke ville være særlig godt.

"Jeg bor i et skur." Sagde hun udtryksløst.

Hun bed sig i læben og kunne godt mærke at hun lige havde dummet sig. "Jamen det skur er da hyggeligt ikke også?" smile hun blidt og så på hende. "Det lyder meget hyggeligt, selvom at det er småt.." hun kløede sig let i håret med et lille forfjamsket smil over sine læber.

Daniella kom gående ind i rummet.
Hendes hår var sat op i hestehale for tredje gang i hendes liv. Hun havde
nogle Jeans på, og en alt for stor hættetrøje. Hun gik og
nynnede 'boten anna'. Hendes smil var bredt og hun så ned i jorden.
Hun havde lyst til at tale med Isha men hun var ikke til at
finde. Hun satte sig ned på gulvet ved siden af døren uden at
ligge mærke til de andre i rummet. Hun bed sig i læben og
kiggede ned i gulvet.

Emily kom gående på gangen og havde fra lang afstand lugtet Vampyrer. Det sved i næsen og gav hende næsten tårer i øjnene, Emily skulle til at gå ind i sin klasse men blev stoppet af Lugten af vampyr(er). Hun overvejede ikke at gå ind i sin egen klasse, men droppede dett og åbnede langsomt døren.

"Der lugter fandme stærkt!" hun kom til at hoste og da hun så vareulven fnøs hun. "Så forstår man hvorfor der pludselig hvorfor der stank sådan!" mumlede hun og så lidt over imod Daniella. Hun smilte skævt ved synet af hende, men sagde ikke noget. Mindede sig lidt tilbage fra dengang ved caféen.

Hun lo. "Det er så faldefærdigt, at det ikke overlever en måned endnu!" Hun smilede. "Men jeg sparer op.. Til en Villa, ude i skoven.."

Hun drejede hovedet da døren blev åbnet. Hun kiggede lidt på
pigen der var trådt ind. "Davs" sagde hun automatisk . Hun betragtede
hende lidt mere og så derefter ned i jorden hvor hun sad.
Der var en masse støv, og sandkorn fra sko.

Emily kiggede kooldt på pigen der havde snakket ogg hævede et øjenbryn "Når man taler om at lugte burde du ikke snakke" sagde hun hårdt og spidst og fortrød strakt hun var gået ind i håb om at Vampyren der var der inde var venligere end de andre. Hun fnøs foraget og gik med sine bøger over til sit bord som hun bredte dem ud over.

Det gav et sæt i Cecilie, det menneske, duftede så vidunderligt. Hun tog sig hårdt op næsen.. Hendes øjne strålede af lyst.

Emily's læber fortrak sig i et smil da hun blev talt til. Hun gik muntert ud fra at pigen var et menneske der talte til hende. "hej" sagde hun smilende og lagde hovedet på skrå og betragtede hende

Hun holdte sig lidt på næsen for lige at vænne sig til at vareulven var der. Hun prøvede at lade være med at nyse da stanken bare kløede i hendes næse. Hun tog en dyb indånding og så ned på sit arbejde og prøvede at ignorere stanken. Hun sad bare helt stille og vippede lidt med foden

Hun så op igen på pigen og smilede. "Hvem er du?" spurgte hun høfligt.
Hun kiggede lidt på pigens øjne, hår og form.

Emily smilede "Jeg hedder Emily" presenterede hun sig glad og ragte hende hånden "Glad for at møde dig" sagde hun oprigtigt muntert og nøs meget pludseligt "Årh! Undskyld" kommenterede hun og skævede til vampyrerne..Lugten kløede i hendes næse men hun prøvede at ignorere det..

"Mit navn er Daniella Phoebe Penelope Elizabeth." smilede hun til Emily
og trykkede hendes hånd.
"Men bare kald mig Daniella, eller find selv på et kælenavn til mig" lo hun.
Hun smilede og så derefter rundt i lokalet. Hun fik øje på Claire og smilede til hende.
Derefter så hun på Emily.

"Prosit" mumlede hun og skævede lidt over til en anden vampyr. Nu vidste Claire at Saria ikke var den eneste vareulv på skolen længere. Uheldigvis. Hun rystede på hovedet og skriblede videre og bed sig let i læben. Vareulven måtte intet gøre imod Daniella, og hun vidste også at hun ville blande sig, hvis hun nu kunne finde på det.

"Så hedder du Ella!" smilede Emily glad "Siden du sagde alle dine navne, vil du så have mine, eller er det ligegyldigt??" Hun smilede svagt og kiggede så opgivende på sine lektier "hvorfor skal man spilde sin til på lektier" mumlede hun klagende

Cecilie så i retningen af stemmen, hun virkede bekendt, så kom duften igen af menneske, blandet med varulv det fik det til at blev en smule udholdeligt. Hun gik hen til bordet, for første gang glad for en varulv.
Hun skulede ondt til mennesket.
"Jeg hedder Cecilie, Cecilie Sofie Isabella Silver River." hun rakte hånden mod varulven. "Vi er vist kommet skævt ind på hinanden."

Emily kiggede glad overrasket på Varulven "H..Alts...Jammen Hej" stammede hun med et smil og gav hende hånden. Hun smilede stort, og det eneste der irriterede hende var at Vampyrer lugtede så trælst..."Som sagt hedder jeg Emily" sagde hun med et venligt smil

Hun lagde mærke til den anden pige som hun ikke kendes blik.
Hun besvarede blikket med et flabet ansigts udtryk. Derefter så hun på Emily igen
"Ella lyder sødt" lo hun med et smil.

Claire sagde ikke noget. Hun skriblede bare løs. Hun var nødt til at følge med i timerne, ellers ville hun have nogle problemer. Og de eneste problemer hun ville have var imellem andre arter. Men da hun var færdig, tog hun bøgerne ned i sin taske igen og så lidt over imod vareulven, mennesket og vampyren. Hun holdte sig lidt for munden og næsen, da hun ikke så godt kunne udholde vareulven, især ikke indendøre. Hun gik derfor hen til vinduet og åbnede for vinduet.

"Det synes jeg også" grinede Emily og betragtede smilende vampyren og Mennesket...Hun kiggede atter på sine lektier og hævede langsomt et øjenbryn..Lektier...Tænkte hun og sukkede i sine tanker

Hun skulede igen til mennesket. Så tog hun et skridt mod Varulven, snusede godt ind af hendes duft og hviskede så: "Det menneske, du må love at stoppe mig hvis jeg springer på hende." Hun tog et skridt tilbage og smilede så.

Emily blev en anelse forskrækket da hun ikke havde tænkt på at Cecilie spiste/drak mennesker..Idr! emily nikkede tavst "S..selvfø..lge..lig" stammede hun og undertrygte et smil

Hun rejste sig og gik over af mod Claire. Forbi borde og stole.
Hun vandrede helt hen til Claire. "Hej.. Er du dårlig?" spurgte hun og så på hende.
Hun kiggede lidt op og ned af hende og derefter ud af vinduet.

"Tak." Sagde hun med et smil, viste tænder til mennesket, vendte så om og gik hen til Claire.

"Tag det roligt" sagde hun stille til Cmoll. "Man må ikke jage her.. og desuden er 'mennesket' ikke særlig bange for at blive bidt.. hun vil gerne blive vampyr" mumlede hun og rystede på hovedet. "Men så må i gå et andet sted og bide hende.. for vi vil ikke have problemer for at jage her" sagde hun stille og så på dem. "Hun så noget der skete i skoven, så hun kender godt til den her verden.. med vampyre og vareulve" hun tog en dyb indånding fra det vindue hun lige havde åbnet. Hun så på Daniella da hun kom over til hende, "tja.. der er en let stank af vareulv herinde.. ikke let.. men STÆRK!" mumlede hun

"Claire.." Hun så på hende. "Det er ulovligt hun kender til os, hun må slet ikke leve."

"Varulv?" spurgte hun forvirret og så over af mod Emily og pigen.
"hvem af de...m... Hey, jeg vil ikke være vampyr?" lo hun og puffede til Claire.
Hun så derefter hen mod pigen igen. "Hvorfor må jeg så ikke leve?"

// Jeg hedder Cecilie? //

" Aprilsnar!" Skreg hun og lo. "Du hoppede på den.!"

" Aprilsnar!" Skreg hun og lo. "Du hoppede på den.!"

"Tror du ikke hun kan holde på det Cecilie?" spurgte hun smilende "Eller hvad?" Emily smilede og lagde en hånd på Cecilie's skulder inden huun nikkede til den anden vampyr som hilsen "Stærk ^^"Emily kunne ikke lade være med at smile. Hunvidste ikke at vampyrer afskyede Varulves lugt "Her lugter da STÆRKT af Vampyr" kommenterede hun

//Damn. Det ved hun ikke .. Og hun hedder Daniella og ikke 'menneske' x3 //

Hun sukkede af Cmoll. "Det er ikke den første april.. det er ikke engang april?" hun så på hende og sukkede. "Prøv at finde på noget andet næste gang" mumlede hun og så ud af vinduet igen og tog en dyb indånding for at få lugten fra vareulven væk fra hendes næse. Hun rystede på hovedet af det og bed sig i læben.

"Emily.." Hun så på hende. "Volterra. Vi har kun en eneste regl. Menneskeligheden må ikke kende til os."

"Hvis det lugter så slemt så lugt dog til noget der dufter godt." sagde hun til Claire.
*Det må englig være underligt at kunne lugte andre. AD tænk hvis det var når man havde gymnastik,
irv. sved.* tænkte hun og fik kuldegysninger. hun lo lidt ved tanken.

Hun grinte og så på Daniella. "Tænk engang.. du hoppede på den" hun klappede hende på skuldrende og så hende i øjnene. "Du skal nok klare dig" blinkede hun drilsk og gik så over imod udgangen. "Jeg er nødt til at gå en lille tur.." mumlede hun og så på dem. "Jeg kommer snart" mumlede hun og gik ud og forstod ikke hvorfor Daniella ikke kunne huske det. Hun rystede på hovedet, det var så typisk mennesker.

"Åh min f****** gud. Hvad hoppede jeg på?" spurgte hun forvirret og satte sig i vindueskarmen.

Vinden med Daniellas duft ramte Cecilie som et piskeslag, hun var lige ved at falde bagover. "Satans!" Hun var på nippet til at gå på hende.

Hun gik rundt med et lille smil og tog en dyb indånding. Måske skulle hun bare holde sig til vampyre og være venner med hende? Hun så op på loftet, før hun bestemte sig til at gå tilbage.

Hun så mere forvirret ud end før. hun havde det som om hendes hjerne snurrede rundt, og
det gjorde hende svimmel.
Hun rejste sig langsomt ned fra vindueskarmen og lagde hovedet uden for vinduet hvis hun nu skulle brække sig.

Cecilies øjne rasede af lyst.. *De andre ville alligevel aldrig sige noget* tænkte hun, men greb sig selv i det.

Hun kom ind i klasseværelset, men da hun lugtede vareulven. Denne gang var det meget værre for hende og hun kastede op ud over klasseværelsets gulv. Hun havde det meget dårligt ved at gøre det foran dem, men hun havde ikke kunne holde sig tilbage og hun tog en dyb indånding og kastede op i tre minutter og der kom en del op.