ensom i mørket

Dato :: 2 december
Årstid :: Vinter
Dag :: mandag
Vejr :: Regn og skyet.
Sted :: skoven
Tid :: Nat.
Omgivelser :: SKOV?
..................

Kevan var gået ud i skoven han kunne i sove så han ville se hvad der var så farligt i skoven som alle sagde
han var selv lidt bange så han havde en lommelygte med og han gik rundt inde i skoven og vidste ikke rigtigt hvad han lavede der inde men han ville finde ud af om skoven virkelig var så uhyggelig det var ikke ligefrem forde han syntes den var uhyggelig der var jo ingen her inden

"Hyggere du dig" lød en maskulin stemme med en agsang bag ham.

kevan blev forskreget og sprang fremad og vendte sig om og lyste donnie lige i hoved med lygten

Han havde en stor sort hætte på, "sluk lige lyset" sagde han og holdte en hånd op foran ansigtet

kevan tog lygten og pejede den ned i jorden igen og sagde " det må du undskylde du gjorde mig forskreget, hvad laverdu her stump!"

Han satte sig på hug og lagde sin hånd som havde en sort stof hanske på, Kevans skulder, "noget du ikke kan forstille dig" sagde han hæst.

kevan så på ham, han var faktisk alligeve lved at være lidt bange for at være her inde og han var jo ikke særlig stærk eller stor. hanså på bare drengen og sagde " jeg hedder kevan"#

Han nikkede og rejste sig så "Donnie" han kiggede direkte på drengen.

"hvad laver du her ude din stump, du skal ikke prøve på noget så tæver jeg dig sku!" sagde han med en andelse frygt i stemmen

"Tja hvad laver du her, ude" han kiggede sig omkring der var ingenm der kom et smil frem på hans læber.

kevan så på ham og sagde " hvad rager det dig stump main!!!." han lyste i hoved på donnie

"Så har du svaret" sagde han og begyndte at gå.

kevan så sig rundt og slukkede lygten råbte " diin svans diin stump" han gemte sig bag et træ og råbte igen " TABER"
han grinte og kørte hånden i gennem han hår

"HVad mener du" sagde han hviskende bag han.

kevan vendte sig og stod op af træet og kiggede til siderne og sagde " hvordan kunne du, du var jo der over lige før!" han var i panik og trådte et lille skridt til højre

"det er det her jeg laver her ude" sagde han og gik igen fordi drengen.

kevan spyttede donnie i hoved og sagde " du er en svans og en slap svans du tør ikke noget" han listede næsten lydløst over bag et andet træ

//hvordan kan han spytte når han er gået forbi ham??//

//GLEM DEN SIDSTE besked læst forkert sorry

Kevan gik efter ham og kom op bag ham og spændte ben for ham og sagde " du tør ikke noget slappe!"

Donnie trak ham med ned i faldet, "hvorfor føljer du så efter mig hvis det er mig der er slap" sagde han og satte sig op og kiggede på drengen.

kevan satte sig op og så på ham og spyttede ham i hoved og sagde " jeg kan tævee dig til hver en tid!"

Han kiggede på drengen, og tørrede så spyttet væk, "kender du en der hedder Ribanalon?" sagde han provokerende.

"ja hvorfor?" han så spørgende på drengen
han rejste sig op og gav donnie hånden for at hjælpe ham op

Han rejste sig selv op og sagde så "pas godt på hende, der skulle ikke ske noget med hende" han begyndte at gå i et ret hurtigt tempo.

"stop lige. hvad mener du!"
han løb efter ham

Han kiggede på drengen, "at hun skal passes på" sagde han hæst.

"hvorfor skal hun det hvad har hun gjort!"

Han rystede på hoved, "Kan du lide magt" sagde han så med et smil.

kevan var forpustede og sagde " stop lige" og så, så på ham og sagde " jeg det kan ejg hvorfor?"

"Tænk tilbage på tidligere idag" sagde han og satte sig så ned på en træstup der så holdbar ud.

"forstår ikke hun sagde bare til mig jeg kunne lidt magt og fik ikke andet afvide!"
han satte sig ved siden af donnie
han syntes han var sej nok
"Men du må undskylde det der før"

Han trak på skulderne, og grinede for sig selv,

kevan så på ham og var forvirret " fortæl mig det nu! jeg er ikke særlig klog!"

Han gav et suk, "der er ingen tíng" sagde han roligt, og kiggede på drengen, og der efter omkring i skoven, et speceilt smil han frem på hans ansigt, og gik et skridt frem med Kevan.

" er der noget galt du er helt bleg!" han mærkede på han kind og sagde hurtigt " og kold!"

Han bukkede sig ned og samlede lygten op til Kevan, "tja der var jo en eller anden der væltede mig ned i sneen," sagde han ironisk og begyndte så at gå igen.

kevan gik efter ham og sagde " undskyld du var os bleg da jeg lyste dig i hoved. fortæl mig hvad der er!"

"er du sikker" sagde han undrende.

"du ikke den eneste der er sådan jeg har set mange der er sådan mine venner!, hvad er det der galt med jer!" sagde han og så underligt på ham

Han Kiggede undrende, "altså hvad jeg ved af har du lige så bleg hud som mig, og der er reflekser fra månden og sneen" sagde han roligt.

"lad være at lyv for mig jeg har os set hvor blege nogen af jer er i dagslys!" han tog fat i hans ærme

Han trak på skulderne, "Jeg syns altså ikke jeg er bleg" sagde han bestemt.

Kevan gik ind for ham og sagde " sig sandheden jeg ved du skjuler noget, og er desværre nød til at tæve dig meget hårdt hvis du ikke fortæller""

"Seriøst, jeg kom i går eller også var det i dag, jeg kender næsten ingen her i Forks" sagde han Alvorligt.

Kevan slog ud efter hans hoved
han inoregede det han sagde

Han gav et suk fra sig, "øhe...hvad laver du?"

"fortæl mig nu sandheden er i døde eller sådan noget siden i er så blege?"
kevan så på ham

Donnie kiggede på han, "sprøg dog en der har været i byen i lang tid, jeg er fra Rusland, hvis de er døde så er de det jeg ved bare hvad jeg er" sagde han bestemt.

kevan pejede på ham med lygten og tændte den lige op i hoved på ham
han kiggede på ham

Han gloede bare på ham, "hvad har du gang i"