ved eiffeltårnet

Isobel lukkede hurtigt for flasken, men pga nervøsitet rystede hun for meget på hænderne. Flasken smuttede ud af hænderne på hende. Uden at tænkte over det greb hun den med en alt for hurtig bevægelse. Hun var bange for at den skulle falde igen at hun begyndte og holde strammere og strammere på den.
"Bed du hul på din tommelfinger? Så der kom blod?" hendes propiler trak sig sammen ved tanken om at hans små røde bloddråber skulle ha kommet til syne...

"Ja... Hvordan viste du det?" spurgte han overrasket.

"du har lige sagt det" sagde hun hurtigt. Hun holdt nu så stramt om flasken så den næsten knirkede. men det eneste hun gjorde var og stramme grebbet lidt mere

"Underligt... Det kan jeg ikke selv huske" sagde han med et lille smil. Han kiggede lidt længe på hende og derefter på flasken, "du knækker snart flasken" sagde han og nikkede mod den.

"du sagde at du bed dig selv i tommelfingeren også er det jo bare rent logik at der kommer blod sagde hun med et lille smil. hun slækkede på grebbet om flasken der nu var blevet helt deform inde på midten...

"Nåårh ja, det er rigtigt" sagde han og smilte.

Isobel så på ham og havde et glimt i sine øjne
"hvad tror du der er i den her?" hun holdt nu flasken mellem to fingre og vrikkede den let fra side til side
"du begyndte en sætning, uden at sige den færdig"

"Blod" sagdehan bare og kiggede på hende.

"og hvad får dig helt nøjagtigt til og tro det?" spurgte hun med et lille drillende smil på sine læber.
*jeg bryder jo teknisk set ingen regler... han gætter jo selv. han er bare en god gætter* tænkte hun

"Farven på din underlæb, altså før du slikkede det væk" sagde han og smilte bare.

"hvad nu hvis det bare var hindbærbrus?" det drillende smil spillede stadig på hendes læber, nu havde det også bredt sig til hendes øjne

"Der er tre grunde til at det ikke var hindbærbrus" sagde han mens han holdte tre fingre frem. "1) Det brusede ikke det normale brrssssh nå man åbner en sodavand 2) Du kunne ligeså godt have fået en sodavand ovre ved mor og søster, og 3) Hvis man spilder hindbærbrus på huden glider det hurtigt væk og gir en blegere farve" sagde han og smilte lidt mens han snakkede.

"du er skarp i dag." hun så på ham med et anerkendende blik
"men er du så bange eller ligeglad?" hun smilte så hendes tænder kom til syne. den måde hun smilte på gjorde hende en mere dyster og se på. mere som man forventer og se en vampyr

"Jeg er vel nok bange, men efter man har varet på kanten af frygt hele sit liv og blev skubbet ud over kanten af en anden, i det her tilfælde Roselinn, så viser man ikke udtryk for på den måde andre kan se det. Jeg kan mere mærke det som en parasit der æder sig vej op til min hjerne og river den fra hinanden" sagde han og kløede sig lidt. Han kiggede op på himlen.

Hendes nysgerrighed blev stor da hun hørte dette.
"Du er godt nok den første der ikke rejser sig op og læbe skrigende bort" sagde hun med et lille grumt smil på sine læber
"de når så bare aldrig særlig langt, men smager ganske udmærket"

"Jeg har intet imod vampyre og sådan, jeg har bare levet det meste at mit liv med at træne, opleve drab og død og stadig kunne beholde min normale intillig..." han stoppede da han hørte hvad hun havde sagt. "Hvad var det du sagde?" spurgte han.

"hvad af det?" spurgte hun med et lille lumsk smil. hendes øjne gløde af munterhed over emnet

"Det du sagde? Er du morder eller noget?" spurgte han og kiggede stadig på hende.

"det vil jeg ikke kalde det. Det hedder naturens orden" hun lod som om hun bare snakkede omkring hvordan vejret var og ikke om at hun havde slået nogle ihjel.

"Er du Vampyr?" spurgte han hende undrende.

"det troede jeg du havde gættet for noget tid siden" sagde hun og smilte så man kunne se hendes hjørne tænder der var lidt spidsere og mere fremtrædende end hos et normalt menneske

"Jeg havde ikke gættet det, jeg fortalte bare hvad jeg troede... Utroligt" mumlede han mens han kunne mærke parasitten kravle længere op i hjernen.

"hvad føler du så nu?" spurgte hun med en umenneskelig stemme der tydeligt afslørede at hun ikke var et rigtigt menneske

"Overraskelse og en smule frygt" sagde han og slappede lidt af på en måde.

"men du er godt klar over at loven siger at fordi du ved det her bliver du nød til enten og dø eller slutte dig til os" sagde hun henkastet og trak på skuldrende
"men det glæder da min stolthed en smugle at du dog føler noget frygt"

"Om jeg dør er ligemeget... Det gør jeg jo ligemeget hvad jeg vælger. Men det er sikkert bare noget jeg vil bilde mig selv ind er en drøm. Så jeg vil hellere dø" sagde han ligeud.

"vil du have at det skal være en drøm? for så kan jeg godt få det til og virke som om du er faldet om og i den bevidstløshed har fået en mærkelig grøm. Det er muligt" sagde hun med et lille smil
"men jeg kan også bevise overfor dig at du ikke er i en drøm"

"For at være ærlig, vil jeg hellere vågne op på hospitalet i Forks, med et sår måske hist og pist, men uden at huske noget om det her" sagde han lige ud. Det var nok hvad han helst ville.

//det er altså FORBUDT at afsløre sig overfor mennesker... det er ikke tilladt.. jeg trækker dig 500 erfarings point, og nu bliver du nød til at forvandle ham, da intet menneske må vide der er vampyrer.. //

Hun rejste sig op og bukkede let for ham
"vil være mig en usigelig fornøjelse"

//og emnet bliver låst.//