ved eiffeltårnet

"okay" sagde hun med et varmt smil
"nå, men sig hvad du tænker på lige nu" sagde hun med et drillende glimt

"Sådan en million ting" sagde han med et grin.
Han kigede på Eiffeltårnet med et smil.

"bare sig frem. har massere af tid" sagde hun med et muntert grin

"Uhhhh... Hvor vi skal sove om en lille uge, om jeg får flere penge, hvad kvadratroden af 440 og om Vampyre og Varulve findes" sagde han med et lille grin.

"kvardratroden af 440 er 20.976176" sagde hun hurtigt og med et skævt smil
"ved du da ikke hvor det er?" spurgte hun muntert
"det er egenlig et meget godt sprørgsmål"

"Hvilket af dem?" Spurgte han grinende

"med hvor du skal sove om en uge" sagde hun og grinte

"Om en uge er jeg i Italien så ja, det blir lidt svært at regne ud" grinte han smilende.

"er I i gan med en verdens rundrejsning?" spurgte hun drillende

"Nej det er bare mor der leder efter nye motiver" sagde han langsomt.

"lyder... intressant" sagde hun en smugle tøvende.

"Det er det nogle gange" sagde han smilende.


//Skal logge//

//okay, ses //


"okay" sagde hun smilende

"Sjovt du ikke syntes det er underligt at jeg tænker over det med vampyre og varulve" sagde han med et grin til hende.

"måske er det fordi jeg selv er lidt vampyr" sagde hun i en drillende tone, så det lød som om hun lavede sjov

"Ja det ville gi mening" sagde han i den samme drillende tone og kiggede bare grinendene på hende.

"ja det forklare hvorfor jeg ikke var ude i dags" sagde hun med et drillende grin. Lige nu talte hun sandt, men det kunne ikke høres

"Ja, og hvorfor du ikke kunne ses i spejlet" sagde han og den drillende eftertone eftertog sig langsomt og blev langsomt alvorlig.

Hun så muntert på ham
"og hvorfor jeg ikke tog imod noget at drikke" sagde hun lidt tøvende, men stadig i en spøgene tone

"Jaaa" mumlede han mens han tænkte efter.

Isobels blik blev langsomt alvorligt og det samme med hendes ansigstræk
"du tror vel i..." påbegyndte hun en sætning, men stoppede midt i den da hun mærkede at hendes stemme snart ville knække, af bar nervøsitet over om han havde set igennem den spøgene tone og set at hun talte sandt...

Han smilte bare "Jeg fik dig" sagde han og grinte. "Ååårh du skulle ha set dit ansigt" drillede han og satte sig op af væggen.

Hun smilte et lille skævt smil til ham. Indeni sukkede hun af lettelse. Hun satte sig ned ved siden af ham
"hvor er du bare strid" sagde hun drillende og puffede let til ham

"Åhh nej, du må da ikke slå så hårdt" drillede han hende og lod som om det gjorde rigtig ondt.

"gjorde det ondt?" sagde hun med påtaget fake sympati

"Ja, du brækkede sikkert en knogle" sagde han og grinte.

"nej jeg gjorde ej" protesterede hun med et smil

"Nej måske ikke" sagde han og grinte bare.

"nå men hvad ved du om varulve og vampyre?" spurgte hun ivrigt. Han var sjov og tale med på dette punkt

"Kun det jeg har set og læst i bøger og film" sagde han sukkende. Han ville ønske ha vidste mere om dem.

"og hvad er så det?" spurgte hun nysgerrigt

"Alt det sædvanlige, Vampyre lever for evigt, varulve er det eneste der kan slå varulve ihjel udover sol lys og sådan noget" sagde han kedsommeligt.

Isobel begyndte at grine da hun hørte det med sollyset, og med at varulve var det eneste der kunne slå dem ihjel. Hun havde svært ved at holde op med at grine

"Jeg sagde jo jeg ikke ved så meget, men jeg ved at en vampyr, intet spiser eller drikker, deres hud er hvid og kold og deres øjne blir for det meste rødt når de ikke har fået blod i lang tid" sagde han lidt irriteret ovar at hun grinte så meget.

hun rømmede sig og trak vejret dybt og på den måde sit grin inde
"men skal jeg sige en ting eller to om vampyre?" spurgte hun muntert

"Værsgod" sagde han og smilte glad.

"vampyre kan sagtens tåle at gå ud i sollys dog hvis de gør det kan man bare se at de er anderledes, at en vampyr bliver gengivet på billeder, at en vampyr kan løbe sindsygt hurtigt, at en vampyr ikke kan blive fuld eller påvirket af stoffer eller andre rusmidler, at en vampyr ikke er i stand til at sulte sig selv i hjel, at en vampyr godt kan blive dræbt at et mennske, andre vampyre eller varulve, at de godt kan spise mad dog bryder de sig ikke om det og hvad er der mere...?" hun rynkede let i panden som tegn på at hun tænkte
"jo omega og alfa vampyre har særlige evner" hun smilte muntert til ham

"Det var utrolig mange ting du vidste om det" sagde han tænkende og skulle til at spørge hvad alfa og omega betød men tænkte bare på det græske alfabet.

"på min gamle skole havde vi prosjekt uge. emnet var et overnaturligt væsen" sagde hun med et smil

Lewis så ikke ud til at købe den og kiggede bare på hende.

"hvordan tror du ellers at jeg ved det?" spurgte hun muntert da hun så skeptisen i hans ansigt

"Jeg ved det ikke, men der er et eller andet ved alle i Forks ved noget og de er enten varme eller kolde" sagde han og kiggede stadig på hende.

Hun så ham ind i øjnene. Hun vidste at hun skildte sig ud på sit udseende bl.a. Hendes gyldne øjne mødte hans. Hendes blev dybe som om hun åbnede sit sind, hun begyndte og tænke...

//Logger nu//


"Det er nogle smukke øjne du har" sagde han lettere hypnotisiret at de øjne.

//okay, skrives^^//

Hun blinkede kort og gemte sine tanker lidt 'væk'
"tak" sagde hun overrasket

"Jeg siger bare nogle underlige ting nogle gange" Mumlede han og kiggede lidt væk med en langsom sløret bevægelse.

"hvad er der underligt i at sige noget der gør en anden glad?" spurgte hun med muntert spillende øjne

"nogen syntes det er lidt underligt" sagde han med et skævt smil

hun smilte muntert
"men det er det ikke"

"Jamen derfor kan det stadig godt være forkert" mumlede han bare med blikket slået nedad.