ved eiffeltårnet

"det kommer jo an på hvad man definere med rigtigt og fokert" sagde hun og så på ham. der kom et skær af rødt over hendes ellers så gyldne øjne. det forsvandt lidt efter, men det havde været der. hun kunne mærke at hun snart var begyndt at blive sulten...

Lewis kiggede forundret på hende. Han svor på at han havde set noget rødt, lidt ligesom Rosalinns øjne. *Neeej det må være noget du forestiller dig* fortalte han sig selv og rystede lidt på hovedet.


//Skal lige købe noget, men kommer igen//

Isobel så ned og blinkede en lidt. da hun så op var der en lille rød cirkel om hendes propiler, det var tegn på at hun var tørsdig, men kunne styrer det lidt endnu.


//okay^^//

"Er du okay?" spurgte han og kiggede på hende med et lille smil.

"ja jeg har det helt fint" sagde hun med et skævt smil
"hvorfor spørger du?"

"Dine øjne" sagde han bare og kiggede stadig indgående på hendes øjne.

"hvad er der med dem?" spurgte hun forsigtet og sænkede sit blik

"Der er noget anderledes ved dem, men jeg kan ikke rigtig sætte fingeren på det" sagde han og forstod at hun ikke ville kigge ham i øjne.

"anderledes" mumlede hun for og være sikker på at det var det han havde sagt. Hun så op på ham og lige ind i hans øjne.

"Ja der er et eller andet af dem jeg ikke kan se, men det virker underligt" sagde han langsomt .

"op hvilken måde underligt?" spurgte hun. Hendes underlæbe dirrede en smule, men hun lagde ikke selv mærke til det... et glimt af bekymring sneg sig ind i hendes øjne.

"Jeg ved det ikke" sagde han tænktnde.

"prøv og forklar" sagde hun. hendes stemme blev blød og det virkede næsten som om den ville lokke svaret ud af ham. også selvom han ikke selv vidste svaret...

"Det kan jeg ikke" sagde han ligeud.

hendes blik blev en smugle skarpt
"har du mødt andre der er lidt mystiske anderledes som mig?" spurgte hun hurtigt

"Ja" sagde han og smilte underligt nok.
Hans første tanke var Roselinn, så Cecilie, derefter på Alyss også på Emily, men hun skilte sig ud i forhold til dem.

"hvem?" spurgte hun og et lille smil begyndte og spille på hendes iskolde læber

"Roselinn, Cecilie, Alyss og Emily" sagde han og kiggede på hende med et lille smil. "Jeg har sikkert mødt flere, men jeg kan ikke huske dem" tilføjede han grinende

Isobel kendte 3 af dem han havde ramset op
"men så må du vel efterhånden også vide hvad der er anderledes ved os" sagde hun. Hendes øjne blev mere og mere rødlige jo længere tid hun var sammen med ham...

"Nej, Roselinn skræmmer mig sp meget at det er frygt for hende specifikt. Cecilie hun er god at snakke med og jeg kiggede ikke så tit i hendes øjne. Alyss er fantastisk, hun er simpelthen overmenneskelig og Emily er der noget ved som jeg heller ikke med" sagde han med et forvirrede grin.

*Roselinn og cecilie er fantastiske* tænkte hun og fik en indre kvalme ved at tænkte på Emily...
"hvis jeg var dig ville jeg holde mig på afstand af Emily" sagde Isobel lidt tøvende

"Det er du den tredje der siger" sagde han overrasket over det hun havdde sagt.
"kender du nogle af dem?" spurgte han "Undtagen Emily" sagde han smilende.

Isobël så overrasket på ham
"jeg har mødt Roselinn en enkelt gang eller to. Og snakker meget godt med Cecilie. Men hende Alyss hendes kender jeg ikke."hun så lidt på ham
"Og har dårlige minder med Emily" tilføjede hun tørt

"Hvad mener du så om Roselinn?" spurgte han lidt forvirrede.

"hun virker ganske sød" sagde hun med et lille smil

*Hun virker nu mere gal for mig* tænkte han dybt inde i sig selv.
"Syntes du? Hun virker lidt vred på... Drenge genrelt" sagde han tænkende.

"måske er der engang en dreng der har gjort hende noget meget ondt. Jeg mener jeg hader køtere, fordi jeg har dårlige erfaringer med dem" sagde hun. hun vidste at det lød som om at det var hunde hun sagde at hun ikke kunne li og ikke at det var varulvende.
*og fordi de stinker, er grimme, for varme, lugtende...* tilføjede hun i sit hoved

"Ja det kunne godt være" sagde han lidt tænkende mens han kiggede på hende.

Hun så indgående på ham og håbede på at hun kunne gætte hvad han tænkte
"hvad tænker du på?" spurgte hun med et smil

"Igen en masse ting" Sagde han med et grin mens han kiggede på hende med et drengede grin.

"difiner en masse ting" sagde hun med et spillende glimt i sine øjne

"Om jeg nogensinde skal tage væk fra forks... Det er det eneste jeg underligt nok føler mig sikker, eller hvornår jeg nogensinde oplever noget uforglemmeligt og sidst men ikke mindst, om Emily er Varulv og Roselinn er vampyr" det sidste mumlede han langsomt.

Isobel var tæt på at måbe ved det sidste han sagde, men gjorde det heldigvid ikke
"og hvad får dig så til og tro det?" spurgte hun langsomt

"En fornemmelse" mumlede han for ikke at virke sindssyg.

"hvad har de gjort for og vække din fornemmelse på det punkt?" spurgte hun nysgerrigt
"bare roligt, jeg vil ikke tro at du er sindsyg" sagde hun med et glimt i sine øjne, der nu var næsten helt røde...

"Roselinns krop, den føles så kold og død. Emilys er tilgængel varm som bare pokker... Og du sagde noget som fik gang i tankerne på mig" sagde han og kiggede hende i øjne.

Isobel så en smule chokeret på ham
"mig? hvad har jeg sagt?" spurgte hun med en stemme der var tæt på og dirrer

"Da du forklarede mig lidt om Vampyre" Sagde han undrende over hendes stemme.

hun ledte hurtigt sine tanker igennem hvad hun havde sagt
"og hvad af det var det helt nøjagtigt der fik dig til og tænkte på at Roselinn kunne være vamp?" spurgte hun mens hendes tanker kørte på højtryk for at finde på en undskyldning så hun ikke skulle have en samtale med Volturien. Men det var svært og tænke når hendes tørst blev større og større

"åårh det var lidt forskelligt" sagde han, "F.eks. det med at vampyre ikke spiser fordi det smager dårligt for dem, Roselinn brokkede sig meget over at jeg hentede noget mad til hen... Din øjne" sagde han lidt skræmt

"måske kan hun bare ikke lide mad" sagde Isobel en smule forbrilsk. Hun ignorrede hans kommentar om hendes øjne

"Jeg har aldrig set hende i solen. Hun opføre sig uderligt" sagde han stadig tænkende mens tingene faldt langsomt faldt på plads i hans hovede.

Isobel kunne ha sparket sig selv over skindebennet. Og meget hårdt enda...
"måsk har hun en hudsygdom der gør at hun ikke kan tåle sollys" sagde hun hurtigt
Hendes øjne var nu blodrøde og hun kunne snart ikke holde tørsten tilbage. Hun tog forbrilsk en hånd ned i sin lille taske og trak en mærkelig udseende lille flaske op...

"Der er altså noget underligt over hende" sagde han ligeud og kiggede på hende med et lettere vredt blik som var blandet lidt med fovirringen over hendes opførsel.

"måske..." men Isobel opgav at prøve og komme med indvendinger for at beskytte Roselinn...
Hun åbnede den lille flaske og tog en enkelt tår af den og slappede mærkbart mere af

"Hvad er det der?" spurgte han og kiggede på hende med et lille opmuntrende blik.

"ikke noget særligt" sagde hun og slikkede sin underlæbe for og få det hele med. Hun elskede den metaliske smag af det friske blod...

//skal logge... skrives ved^^ ses //

"Det ligner lidt..." sagde han og stoppede langsomt. "Roselinn opførte sig også underligt da jeg bed hul på tommelfingeren" sagde han lige pludselig da han kom i tanke om det.

//Okay... Vi skives bare^^//