Afslappet og syngende XD

Dato: 23. September
Dag:Onsdag
Tid: 14.00
Vejr: Det regner lidt
Sted: Skoven
Omgivelser: Ingen lige nu

Victoria gik små syngende gennem skoven, hun stoppede op for at danse let i regnen der randte ned af hende og gjorde hendes hår vådt og tykt, hun smilede og snurrede rundt, hun tænkte på de diverse ting, og gjorde ikke noget for at få dem ud af hovedet, for det var ikke dårlige tanker, det var gode og glade tænker, hun kunne ikke lade være med at grine lidt, og hun dansede let vidrer og sang stille for sig selv, det var lang tid siden hun havde været ude i regnen, hun nød det, selvom hun var kold, afkølede regnen hende, hun gik stille vidrer med dansende skridt og var meget glad, hun stoppede ved et træ og kiggede lidt rundt, regnen faldt stadig og hun var blevet våd over det hele, men det var da klart når hun bevægede sig så meget, hun smilede og gik vidrer med dansende skridt

Lewis gik rundt ude i skoven. Han stoppede kort op og kiggede på jorden før han gik videre. Han gik kun rundt fordi han ikke ville tilbage til sin søster og lave mad, han var bare ikke rigtig i humør til det, så han gik videre.

Victoria gik stadig dansende rundt i skoven, hun fik dog færten af et mennske, men tog sig ikke af det først, hun kunne nemlig ikke huske om hun havde spist idag, så hun var lidt usikker på om hun turde nærme sig mennsket, hun stoppede dog op og så på på himlen, hun tog sig ikke af at hun fik regn i øjnene

Will tog den lille ipod frem og stoppede høretelefonerne ind i ørene mens han bare sjokkede videre ind i skoven.

Victoria sukkede op mod himlen og lukkede øjnene lidt, hun vendte hovedet mod jorden igen og så sig om, hun synes færten af mennesket blev stærkere og skimmede en skikkelse mellem træerne der gik, hun stod lidt, og fik så øje på en dreng, hun smilede og gik lidt over imod ham for at se nærmere på ham, men hun gik ikke for tæt på

Lewis fik øje på pigen og stoppede op, han pakkede ipoden ned og kiggede lidt på hende og troede så hun stod med ryggen til ham. Han prøvede at liste hen uden at larme.

Victoria så nysgerrigt på drengen, *hvorfor mån han lister* tænkte hun undrende, men kunne heler ikke lade være med at smile, hun tænkte lidt, og gik tættere på drengen, " hej" sagde Victoria så ligepludselig og håbede ikke at hun fik skræmt ham alt for meget

"Hej" sagde han i et tonefald han selv håbede var afslappet. "Undskyld, jeg troede du var en anden" sagde han så med et smil.

Victoria lagde hovedet på skrå og tænkte lidt, " jeg hedder Victoria" sagde hun så smilende, hun betragtede drengen lidt, men vendte så smilende blikket op i luften og stragte sig lidt, hun tænkte stadig over hvem han mån troede hun var, men hun ville ikke bare sådan lige spørge med det samme når de lige havde mødt hinanden

"Lewis" sagde han med et smil og stak hånden frem til hende.

Victoria tog hans hånd og tænkte ikke lige på at hun var kold, men hun var ligeglad, " hyggeligt at møde dig Lewis" sagde hun med et smil og betragtede ham igen og tog hånden til sig igen, og kiggede rundt i regnen

"Er du syg eller noget?" spurgte han da han mærkede hendes kolde hånd

Victoria smilte igen, og så på sin hånd, " nej jeg er bare meget kold, en veninde har sagt jeg skal få det tjekket, og det må jeg nok hellere se at få gjort" løj hun stadig smilende og så op på himlen, hun tænkte lidt over sit svar men synes selv det lød meget overbevisende så hun smilede bare fortsat

//Skal logge//

//Okay vi skrives//

"God ide, jeg skal også snart til læge, så måske mødes vi der" sagde han med et grin.

Victoria smilede, " ja, men det kommer jo også and på hvornår du skal til lægen, jeg har slet ikke fået tid endnu" sagde hun og hoppede stadig smilende op på en sten og kiggede rundt, til hendes blik igen faldt tilbage på Lewis, og hun vendte sig mod ham og satte sig på hug på den store sten

"Jeg skal bare til halvårligt syn" mumlede han og satte sig bare på jorden.

Victoria så på ham, "hvorfor skal du det?" spurgte hun stille og så nysggerigt på ham, imens hun stadig sad på hug på stenen, en vind kom ind bagfra Victoria og løftede blidt hendes hår så det svingede stille foran hendes ansigt, regnen var holdtet op men det var stadig skyet

"Bare noget jeg skal for min mor" sagde han og kiggede på hende med et grin.

Victoria smilede, "mødre" sagde hun med et lille grin og fjernede noget af sit hår fra ansigtet med et pust, men alligevel måtte hun bruge hånden til at få håret væk fra ansigtet, hun hoppede stille og elegant ned fra stenen og satte sig overfor Lewis og så smilende på ham

"Jeg får i det mindste penge for det" grinte han og smilte bare.

Victoria så stadig smilende på Lewis, " hvor mange?" spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet på skrå med et lille grin og støttede armene på sine bøjede ben, hun var stadig våd, men ikke for meget til at gide tage hjem og skifte tøj lige med det med samme

"Hvis jeg ikke er syg eller noget? 500 kr" sagde han og smilte bare.

Victoria så måbende på Lewis, men tog sig så sammen og smilte, " det var ikke så lidt, så meget fik jeg ikke engang af mine forældre i lommepenge da jeg var lille" små grinte hun og så op på himlen igen, hun strage sig lidt og tog så smilende blikket tilbage på Lewis

"Nu er min mor også blevet lidt over beskyttende, altså når hun er hjemme. Så jeg slog en handel af me hende" grinte han over det hun sagde.

Victoria grinte og kunne godt forstille sig det, " hun slår sikkert ikke min søster i at være overbeskyttende, hvis man ikke har givet lyd fra sit værelse i 10 min, så kommer hun farende op og flår næsten døren af, af bekymring" grinte hun og smilede til Lewis

"Okay det må være irriterende" sagde han og kiggede let op i himlen.

Victoria trak på skulderne, "man vænner sig til det, man kommer jo til at se hende som en mor for sig, og det har jeg det helt fint med" sagde hun og smilte svagt til Lewis, "så føles det også som at have en mor igen" mumlede hun for sig selv og kiggede ned i jorden og sukkede tungt, men smilte svagt igen, for ikke at blive for trist

"Har du ingen...." Han stoppede sig selv midt i særningen og kiggede bare på hende med en blanding af forvirring og sorg.

Victoria smilte svagt og kiggede på Lewis igen, og rystede på hovedet, " nej, jeg har heler ikke nogen far" sagde hun stille og kiggede ned i jorden igen, hun fik de grimme minder ind i hovedet igen, hun ville helst glemme dem, men det var svært, for nogen gange var det ret at tale om det, men hun ville ikke tale om det uden at Lewis selv spurgte hende, han skulle jo ikke vide en held roman om hende

"Det har jeg hellere ikke" sagde han og kiggede på hende med et opmuntrnede smil.

Victoria smilte svagt og kiggede på Lewis, derefter forsvandt hendes smil igen, " kendte du ham ikke eller?" spurgte hun nysgerrigt og forsigtigt og rykkede lidt tættere på ham, som for hende virkede som en måde at trøste på og så opmuntrende på ham, det var ikke meningen at hun skulle gøre ham trist

"Han blev flået ihjel for et par måneder siden" sagde han og kiggede på hende.

Victoria tænkte straks på vampyrer eller varulve, hun bed sig let i læben, " det er jeg ked af at høre, ved i hvem der gjorde det?" spurgte hun nysgerrigt og så trist på Lewis, hun turde ikke engang forstille sig billedet inde i hovedet, det måtte havde set frygteligt ud, hun tænkte lidt over tanken og så halv ned i jorden og halvt på Lewis

"Alle mener det bare var en sulten bjørn eller ulv, men det tror jeg ikke" sagde han og kiggede på hende med et beslutsomt blik.

Victoria tænkte lidt og bed sig stadig i læben, " hvad tror du det var?" spurgte hun igen nusgerrigt og kunne sagtens regne ud hvad han måske tænkte, men alligevel sagde hun ike noget, hun ventede på spændt på hvad han ville svare, hun sukkede kort og tænkte igen

"Det var en slags ulv, men den hev ham hele vejen tilbage til Rangerstationen, og den gik på bagbenene, eller også gjorde et menneske iført ulvepoter" sagde han og kiggede på hende med et lille smil.

Victoria smilte svagt, og tænkte lidt, " det må da havde været meget underligt at forestille sig det" sagde hun og tænkte igen, hvordan kunne en varulv overhovedet finde på at skade et menneske, de plagede altid at sige til vampyrene at de ikke måtte rører dem, men self der var jo også en varulv der bare havde angrebet hende uden grund, men hun så bare stadig let smilende på Lewis

"Det lyder sikkert helt vildt åndssvagt" sagde han med et grin.

Victoria smilede, men rystede derefter på hovedet, " man kan jo forestille sig det meste når folk dør tror jeg, ligesom når man siger til sig selv at det bare er en drøm og så at man bagefter finder ud af at det er virkelighed, derfor synes jeg ikke det lyder ånsvagt, men faktisk spændene og fassinerende at du har kunnet tænke på sådan noget" sagde hun og smilte et opmuntrende smil og kiggede på ham

"Far lærte mig en masse mens han var Ranger" sagde han og grinte lettede over det hun havde sagt.

Victoria så tænkende på Lewis, men smilte stadig, "hvad er en Ranger?" spurgte hun nysgerrigt og stragte benene lidt ud fra sig og lænede sig lidt tilbage, hun ventede spændt på hvad han ville sige det var, der kom endnu et lille vindstød og denne gang fløj Victorias hår om på den ene skulder, det var næsten tørt nu og man kunne skimme den orange/rødlige nuance hun havde i håret

"Det er sådan lidt ligesom toptrænede bjergpoliti oppe i Canada. Far var en af de bedste, derfor finder jeg det rimelig svært at tro på at far døde sådan" sagde han med lidt at en understregning over hvad han mente.

Victoria nikkede, " så kan jeg godt se hvad du mener, det gør det lidt svært at tro ja" gav Victoria Lewis ret i, hun viste så godt allerede hvad det var han talte om, hun tænkte stadig over hvorfor mån en varulv skulle kunne finde på at dræbe et menneske, det må virkelig havde været sulten siden den ikke kunne styre sig

"Ja, men han har så lært mig hvordan man kan se hvilke slags dyr der har gået hvor, og bidt. Det var godt når jeg gik rundt ude i skoven, ellers har han lært mig hvordan finder rundt og hvad klokken er ved at se på solen" sagde han og grinte stort.

Victoria grinte selv lidt, " så er det bare ærgeligt at solen ikke skinner så meget i Forks" sagde hun og smilede, det var Victoria endelig glad for, for ellers ville de kun kunne gå ud om natten og kune komme frem få gange når det regnede eller var dårligt vejr, så hun var glad for at hun var flyttet, for solen skinnede nemlig mere i London end i Forks se der var en fordel i Forks

"Jeg overlever, Mor har prøvet at lære mig at male, men jeg er kun god til at tegne. Min søster derimod, hold da helt kæft hvor hun kan male, hun er nok ligeså god som mor" sagde han grinende og lagde sig let på ryggen.

Victoria vendte sig grinene, så hun sad på Lewis højre side og så ned på ham, " hmm, spiller du noget instrument?" spurgte Victoria og tænkte lidt og begyndte at vippe lidt fra side til side imens hun stadig så smilende ned på Lewis, hun vippede stadig lidt, men stoppede så til sidst

"Jeg er ret god på en guiter, men ikke som min søster, hun er fantastisk" sagde han og kiggede på hende.