Stille, afslappet tur i skoven..

Dato : 26. september
Årstid : Efterår
Dag : Tirsdag
Vejr : Overskyet med små kolde briser engang imellem
Sted : Ude midt i skoven
Tid : 16.34
Omgivelser : Træer, myrer og ellers forholdsvis tomt

Alecia kom langsomt og yndefuldt gående hen over den kolde skovbund. Hun holdt blikket rettet stift mod jorden og flyttede det ikke en cm.. Hun lyttede opmærksomt om der nærmede sig nogen, men gik ellers i sine egne tanker. Trangen til blod var der stadig, men den blev lettere at styre med tiden. Hun stoppede op ved et træ og stod fuldkommen stille.

Will hoppede rundt oppe i træerne inde i skoven mens han kiggede op i himlen.

Alecia hørte nogen og lyttede godt efter. Hun lugtede så og nikkede afslappet, da hun var sikker på at det ikke var et menneske. Hun vendte sig så om og så op mod trætoppene. "Hallo!?" sagde hun højlydt og spejdede omkring.

"Jeg er ikke en telefon" råbte Will tilbage overrasket og hoppede ned på jorden.

Alecia smilede svagt og afslappet. Hun lænede sig op ad træet der stod bag hende og spejdede fortsat rundt. "Hvem der!?" spurgte hun så højlydt. Hun løftede langsomt den højre hånd og kløede sig på kinden.

"Hallo" sagde Will der var landet og snegede sig ind på hende.

Alecia gippede forskrækket og vendte sig om. "Hey!" brummede hun muggent og så trak hætten på sin hættetrøjen hen over hovedet. "Navn?" spurgte hun så lavmælt og så kort rundt.

"Herlig måde at hilse på hinanden" sagde han og smilte skævt.

Alecia sukkede utålmodigt og stirrede tavst på ham. "Jeg undskylder," sagde hun så lavmælt efter et godt stykke tid. Hun stoppede sine hænder i lommerne og betragtede ham fortsat.

"Jeg hedder Will Lanza Noite" sagde han og kiggede stadig på hende med et smil.

Alecia nikkede langsomt og bekræftende. Hun stod stadig helt stille og flyttede heller ikke sit blik det mindste. "Alecia Ben Daughtry," præsenterede hun sig efter et øjebliks tavshed.

"Javel ja" sagde han og kiggede stadig på hende med et smil.

Alecia lyttede igen vagtsomt og uden en lyd. Hun flyttede nu blikket og så lidt til venstre. De sidste par stunder hun havde haft i skoven, havde fået hende til at være mere på vagt end ellers.

"Du virker ret spændt" sagde han og kiggede på hende med stadig et stort opmuntrende smil.

"Mmmmm," brummede Alecia og så på ham igen. Hun lod så sin hætte falde. Hendes hår funklede smukt som altid og hendes pandehår dækkede næsten hendes øjne. Dog kunne der skimtes et par blodrøde øjne igennem det tykke hår.

"Kan jeg få svar eller skal man bringe dig et blodoffer før du gider snakke?" spurgte han og kiggede på hende.

Kann smilede svagt til ham. "Det er jeg vel også," svarede hun endelig. Hun lænede sig så op ad træet igen og slappede mere af.

Han lyste op i et lidt større smil. "Hvad laver du herude?" spurgte han og smilte stort.

Alecia trak svagt på skuldrene. "Prøver at slippe væk fra alle de skønt-duftene mennesker," mumlede hun lavmælt og så op på himlen. "Og dig?"

"Noget i den samme dur. Jeg har ikke fået noget at drikke i lang tid" sagde han og kiggede på hende med et smil og satte sig overfor hende.

"Kender følelsen," sagde Alecia pludeseligt fraværende. Et egern løb hen over skovbunden et godt stykke der fra, hvilket gav et sæt i Alecia. Hun tog sig til hovedet og sukkede tungt, idet hun knyttede sin ene hånd.

//*pludseligt

"Vil du med til Seattle? Jeg har hørt der skulle være et eller andet party. Der kan man jo få noget" sagde han og smilte .

Alecia lod begge hænder falde og lo kort. Hun lagde hovedet tilbage og så så på ham igen. "Vil det ikke være lidt risikabelt?" spurgte hun med hovedet svagt på skrå.

"Der er et af de der rave partys. Ingen vil bemærke det" sagde han og smilte


//Skal lige ud med hunden//

Alecia løftede kort øjenbrynene. "Jeg skal overveje det," sagde hun med et lille, tomt smil. Hun satte sig så ned og blev ved med at sidde lænet op ad træet.

//Finno ^^

//Back//

"Det er okay" sagde han og smilte lidt mere.

"Hvor gammel er du så?" spurgte Alecia og så på ham med et drømmende blik. Hun smilede svagt, skævt til ham og sukkede let. Hun lagde så sine hænder i skødet og lukkede kort øjnene.

"øhm, mener du hvad jeg skal forestille, eller hvor gammel jeg rigtig er?" spurgte han og kløede sig lidt i håret.

"Hvor gammel du rigtigt er selfølgelig," svarede Alecia med silkeblød stemme og et blidt blik. Det var ikke unormalt at hun ændrede væremåde så hurtigt.

"175" sagde han og smilte lidt. "Dig?" spurgte han og satte hovedet på knæene og slog armene om benene.

"Kun 46," lo Alecia harmt og rømmede sig, da hun begyndte at blive hæs. *Tørstig!* tænkte hun længselsfuldt. Hun begyndte at se vildt rundt efter et dyr eller noget, men der var intet.

"Er du sikker på du ikke vil til Seattle, jeg har nok penge til en taxi" sagde han og smilte venligt.

Alecia så på ham med det lille smil. "Lad gå så," sagde hun mildt.

//De onde forældre siger jeg skal lukke ned.. Vi snakkes vel? Eventuelt kan vi fortsætte en anden dag? ^^ Ses

"Fino" sagde han og rejste sig i en flydene bevægelse.


//Dem skal vi nok få bugt med på et tidspunkt ^^ Men ja vi fortsætter en anden dag//