Frustration

Hun ignorerede igen varulven og så på Cecilie og sagde "hmmh, han er da utrolig mærkelig!" Hun smilede skævt men rynkede så på brynene igen.

Hun trak på skuldrende. "Det har du ret i."

Hun trak igen på smilebåndene og spurgte så hendes første spørgsmål igen "er du okay?" Hun vidste hun ikke var så oprevet som før, så det kunne være svaret var anderledes denne gang.

"Næ." Sagde hun, men begyndte alligevel at le.

Hun smilede og sagde "det skal du nok blive, har du enlig overhovedet fået noget blod at drikke i den tid du har været vampyr?" hun så spørgende på hende
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

rené grinede muntert af de tumpede Vampyrer..Åh dog.. Hun mærkede en regndråbe på sin hånd og for forskrækket tilbage..Ikke regn. Klynkede hendes hovede og hun kravlede tættere på stammen af træet for at få læ

Hun bed sig i læben. "Kom ligsom til at.." Hun stoppede sig selv, og kiggede ned i sine hænder. "at.. Bide min far." Hun stammede utroligt.

"så er han også blevet en vampyr nu, eller er han ..... død?" spurgte hun, hun var usikker om at spørge om dette da hun ikke vidste hvordan hun ville reagere.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

"Se dog!" sagde René "Det lyder ikke så godt! AvAvAv!...Jeg kan godt forstå hvis du har dårlig samvittighed, men nejnej..Han har det jo nok helt fint^^ Ikke tænke på det" sagde Hun smilende men mærkede så igen noget regn og krympede sig sammen

Hun kiggede udtryksløst op. "Jeg kunne ikke lade ham lide somjeg gjorde." Sagde hun, udtryksløst.

"jeg er ked af at høre det, men han har det godt nu hvor han er, du skal ikke tænke over det!" sagde hun og gad ikke høre på den næsvise dumme varulv. Hun tog fat i Cecilies arm og sagde "lad os gå over til et mere Civiliseret sted, hvor der ikke er små kryb!"

"Okay." Hun tog Medelaines hånd i stedet. "Den er jeg med på." Hun smilede muntert

Hun trykkede hendes hånd engang og satte i løb, og håbede på hun kunne følge med.

Cecilie, løb ved siden af hende, hun fulgte nemt med.

René smilede stort "neij Nej1 Bliv i Bare ^^ Jeg skal alligevel til at hjem nu" hendes stemme var en anelse panisk og lige efter hun havde sagt det fik hun en regndråbe i ansigtet og løb afsted som lynet.

Hun satte i retning af sit eget hus, som lå i kanten af skoven, der var et stykke skov bag ved hendes hus som hun tit var ude i. hun så på Cecilie med et smil.

Der kom nermest en rus over Cecilie, hun elskede det!

Hun stoppede op da hun nåede til det stykke skov, som hun enlig ejede. Hun var ligeglad med at der enlig regnede, hun elskede regnen.

// Nærmest.. //

Hun smilede tilbage.

Hun så sig om.
"Det er smukt.. Og stort." Sagde hun. "En del større end mit.." Hun rynkede brynene ved tanken.

Hun smilede og sagde "mange tak, har ejet det i over 40 år nu eller noget i den stil!" Hun satte sig ned på en træstamme der var skåret over

"Bor du her alene?" Hun sad oppe i en trætop, og kiggede ud over skoven.

"nej,... jeg bor sammen med min søster, hun er også vampyr, som jeg er!" sagde hun med et smil og så på hende mens hun kørte en hånd gennem sit hår..

"Okay.." Sagde hun dagdrømmede. "Jeg er enebarn."

"er det ikke lidt underligt, ... sådan være helt alene?? jeg er glad for jeg har haft min søster.!" sagde hun og så på hende

//tror jeg vil logge, har det ikk så godt, men vi kan bare emne senere hvis det er xD //

// Måske, jeg kan jeg, måske ikke. Täger til Kreta i nat.. Men er på til kl 2 i nat .. Måske xD //

"Man vender sig til det.." Smilede hun. "Min tvilling døde for ikke så længe siden, eller.. det tror vi han er forsvundet."

"hmmh, hvor forfærdeligt, jeg ville ikke kunne klare at leve uden min søster, det ville jeg ikke, hun betyder mere for mig end noget andet!" sagde hun og gnuppede sig på benet.

Hun trak på skuldrende. "Sådan er det vel." hun smilede trist. "Jeg ville slå mig selv ihjel, men jeg var forvandlet."

"hmmh, jeg bad vampyren der angreb min familie om at lade mig leve, for min søster, hun var faldet ud af vinduet, og jeg vidste han ville lade hende ligge og lide, det ville jeg ikke kunne klare, da jeg var forvandlet, det var slemt, jeg skulle lave den mest vigtige beslutning i mit liv,... jeg gjorde hende til vampyr som mig, hun var alligevel ved at dø, og jeg tror ikke jeg kunne have klaret at leve uden hende!" sagde hun ..

"Åh.." Hun kiggede væk et stykke tid. "Jeg tror stadig han lever.." Sagde hun så pludseligt.

"hvem?? din bror?" spurgte hun og så nysgerrig op. Hun ville helst ikke dømmes for at have forvandlet sin egen søster til noget hun selv lige havde gået igennem.

"Ja." Hun kiggede på hende.. "Jeg ved bare ikke hvor.."

"tja det var jo så straks værre.. hmmh, hvor så du ham sidst?" spurgte hun mens hun bevarede sit blik på hende.

" Min fødselsdag," Sagde hun. "Da min eks kæreste høj ragede på mig."
Hun smilede.

"hmmh du tror ikke din kæreste har gjort det samme mod ham som han gjorde ved dig?" spurgte hun. det kunne sagtens være en mulighed.

"Han forsvandt dagen efter min fødselsdag." Hun så på hende. "Min kæreste var sammen med mig der."

" Min ekskæreste.." Rettede hun sig selv koldt,

"din x. self.. hmmh.. det hele virker så mystisk, men for mig ser det ud som om du har en mission foran dig.. at finde din bror!" sagde hun mens hun tænkte det hele igennem "du er meget speciel, du er ikke som de andre jeg har mødt!" sagde hun mens hun så på hende. Hende selv og hendes søster var meget anderledes også hendes ven Nara. Hun så på hende mens hun prøvede at finde ud af hvad der var med hende. men det var ikke lige til.

Hun kiggede på hende.. "At finde min bror?" Hun skar ansigt. "Speciel?"

"ja speciel, du er så meget anderledes end dem jeg er sammen med, de andre vampyrer, jeg ved ikke hvad det er!" sagde hun mens hun tænkte over det.

"Jeg forventer intet af livet?" Sagde hun, og prøvede at hjælpe hende på vej,

"hmmh, måske,... Nara Claire, hvert fald jeg er glade for vi stadig er i live, jeg er taknemmelig for han ikke dræbte mig, jeg ville ikke dø, han havde dræbt mine forældre, jeg ville ikke kunne se hvordan jeg skulle ende som dem, bare ... død.!" sagde hun og så på hende

Hun smilede.. "Du har også en at komme hjem til, et smukt hus?" Hun lavede en bevægelse rundt om huset. "Jeg har ingen, og jeg bor i et skur." Sagde hun tørt.

"huset er stort, Claire og jeg deler ofte bare værelse, det gør vi føler os mere trykke,... hvis du vil... så kan du da bo hos os, det vil også gøre det lettere for dig.!" sagde hun med et smil. De havde god plads i huset der var 4 værelser. og 2 badeværelser, og så var der nogle kælderrum som ikke blev brugt til noget.

Hun så måbende på hende. "Hvad?"

"altså hvis du vil!" sagde hun med et skævt smil

"Hvad tror du!?" Sagde hun begejstret, og hoppede af glæde.

Hun smilede stort og sagde "jeg gør alt hvad jeg kan for at hjælpe dem som jeg ved har brug for det, og kan se du har!" hun smilede og så på hende mens hun jublede