Frustration

Hun krammede hende pludseligt. "Jeg vil ikke bo der hvis jeg ikke må, og du ikke selv syntes om det." Sagde hun bestemt.

"selvfølgelig må du det, du er mere end velkommen!" sagde hun og blev lidt paf over det pludselige kram, men gengældte det.

"Tak" Hun smilede stort. "Måske skulle jeg finde min bror.."

Hun nikkede og sagde "det ville jeg gøre hvis det var mig, nogle gange er familie vigtigere end man tror!" hun smilede lidt

"Jeg har ikke nogle ting.." Sagde hun..

"ting?" spurgte hun og så undrende på hende..

"Til ehm.." hun nikkede mod huset, ordet hjem var for uvant.

"nåårh det går nok, jeg skal nok sørge for du får noget.. har du tøj?" spurgte hun med et varmt smil

Hun kiggede ned af sig selv (Avatar.) "Det her.. Og en t-shirt og et par shorts.."

"hmmh, bare rolig, vi skal nok sørge for du får noget!" sagde hun indbydende.

"Det behøver i ikke.." Sagde hun forlegent..

"bare rolig, det kan endda være du kan passe noget af mit tøj, hvor høj er du?" spurgte hun med et smil.

"Øhh." hun så ned af sig selv "170 cm?"

"jeg er 180, det kan måske være der er noget du kan passe i mit skab, eller noget i den stil!" sagde hun med et smil og rejste sig op.

"Det kan værer jeg er højere, blev målt for et halvt år siden.." Sagde hun Smilende.

Hun grinede lidt og sagde "lad os finde ud af det, du kan bare komme med ind.!" sagde hun med et smil og begyndte at gå over mod sit hus

"Okay.." Hun gik usikkert med.

Hun smilede tilbage til hende og sagde "det er dejligt indenfor, Claire og jeg holder meget af kunst, så vi har mange malerier!" hun rettede blikket frem igen og så på det hvide hus som var hendes

"Fedt." Sagde hun muntert, og kom op på siden af hende.

Hun skævede over på hende, hun smilede mens hun spurgte "kan du lide kunst eller?"

"Ja." Hun smilede. "Min far var maler." hun smilede skævt

Hun smilede og sagde "min søster og jeg er som sagt vild med det, vi har for nyligt fået malet et billede af os selv... og vores forældre!"

"Hvor vidunderligt!" Sagde hun med et smil.

"tjaa, men såå derefter dræbte mig og Claire ejeren af galleriet og kunstneren for at drikke deres blod!" sagde hun og smilede uskyldigt

"Tja.." Hun lo. "Sådan kan man jo også gører det*

"tro mig, det var det hele værd, hendes blod,.. mmmmmh det var så skønt, hun havde det reneste og dejligste blod, hun hverken røg eller drak, så det var helt rent!" sagde hun med et smil.

"Hvor vidunderligt!" Hun viste tænder, de var løbet i vand.

"meget, havde holdt øje med hende i nogle måneder, hun skulle jo også lave mit maleri, hun var vente tiden værd!" sagde hun med et sml. "undskyld jeg gør dig jo helt tørstig!" sagde hun og grinede lidt, hun gik op af trappen til verandaen og åbnede bagdøren.

"Mon ikke!" Sagde hun grumt, og gik med. "Wow." Hviskede hun næsten uhørligt,

Hun smilede og sagde "bare føl dig hjemme!" hun så på hende og gik ud i køkkenet.

"Hvem laver mad i huset?" Spurgte hun, og begyndte at le.

"den var god!" sagde hun og grinede "det tilhørte engang min mormors, hun er dog for længst død, hun døde af alderdom, og jeg overtog huset!" sagde hun. Hun åbnede for hanen og vaskede hænder " naah laver ikke rigtig mad her. men det har dog set et offer eller 2, jeg har ekspermenteret lidt med at hælde blod i flasker og gemme det, men det smager elendigt når det er koldt!" sagde hun og rystede på hovedet..

Hun så underligt på hende. "Altså.. Put det i micro ovnen?"

"hmmh, en mulighed!" sagde hun. hun åbnede køleskabet hvor der var en masse sorte flasker inde i var der fyldt op med blod "det kom fra en dame, Judith Salvir. Hun skulle alligevel dø, hun havde en hjerne svulst!" sagde hun og gav hende flasken, "du må prøve!" sagde hun med et smil

"Tak." Hun tændte lynhurtigt for micro ovnen og puttede den ind, hun ventede til den var færdig, og tog den ud. Hun drak. "Hmm.. Ganske udemærket.."

"tja, det er vel en god nok erstatning,??" spurgte hun og satte sig o på køkkenbordet og slappede af, huset var altid dejligt varmt. Hun havde et klima anlæg i huset der gjorde der altid var 25 grader inde i huset

"Ja.." Sagde hun muntert. "Vil du hjælpe mig med at finde min bror en dag?" Spurgte hun roligt.

Hun nikkede og sagde "ja, en dag jeg får tid, har allerede lovet min veninde Nara at hjælpe med at snakke med hendes bror. så når jeg har hjulpet hende skal jeg nok hjælpe dig!" hun smilede og lænede sig op af vinduet bag sig og spurgte "nåeh, skal vi snakke om hvordan du skal bo?"

"Hvorfor ikke?" Smilede hun.

"altså du kan få en af værelserne her oppe ellers kan vi også renovere kælderen så du på en måde får dit eget sted. du bestemmer selv!" sagde hun med et smil

"Værelset lyder fint." Smilede hun. "Er det møbleret?"

//Skal SNART logge.//

"ja det er de alle sammen, vi har ikke kunne nære at smide noget af det ud, der er en seng stor og blød og et stort klædeskab, et bord og stol og et spejl over bordet !" sagde hun med et smil

Hun smilede stort.

"vil du se det?" spurgte hun med et smil og hoppede ned fra bordet

"Ja!" Hun sprang ud af køkkenet.

Hun grinede og sagde "det er lige ned for enden af gangen og til højre!" hun smilede og gik ned mod værelset

Hun løb lynhurtigt af begejstring, og stoppede i døråbningen.
"Som et slotsværelse.." Sagde hun måbende

Hun smilede og sagde "glad for du kan lide det!" Hun stalte sig i døråbningen og smilede til hende

Hun smed sig i den storer himmelseng. "Og her er lyserødt!" Sagde hun begejstret

Hun grinede og sagde "selvom vi ikke behøves at sove, så gør jeg det nu alligevel nogle gange, elser det med at lille og drømme og sådan!"