ikke noget at give sig til

Dato: 12 Juli
Årstid: sommer
Dag: Lørdag
Vejr: gråt men en smule lunt
Sted: ude i hendes have
Tid: 12:00

Sydney sad ude i sin bedstemors have hun var iført en mintgrøn sweater som hendes mor havde givet hende den var smule for stor og hang ærmerne så man kun kunne se hendes finger hun sukkede kort før hun rejste sig hun gik hen imod havelågen hun ville så gerne have en snakke med og kiggede forhåbingsfuldt ud på gaden men til hendes stor forrundnig så ingen lagde sig på ryggen kiggede op på den triste grå himmel

Victoria kom gående ned af gaden uden hun helt viste hvor hun var på vej hen, hun gik bare hvor hendes fødder førte hende hen, og sukkede så, hun kiggede sig omkring for at se om der var noget spænding nogen steder

Sydney sukkede dybte " nu er det officielt jeg er den mest usynlige i forks" rpbte hun vredt og satte sig hun satte hovdet ud imellem trammerne på jern havelågen sukkede kort hun gidet at lave noget specilet idag og fortrød virkelig at hun var blevet hjemme da hendes bedstemor taget Seattle for at gøre adoptsionpapirerne færdige

Victoria hørte tydeligt og klart at det var sydney der råbte så hun kiggede rundt, gik lidt og så, så Sydney sidde i en have

Sydney fik øje på Sydey viktroia vinkede hun blev smule forbavset da hun så hende hun synets at viktroia så anderledes ud " har du det godt?" spurgte hun rejste sig lukkede havelågen op så hun kunne komme ind " hey kom inden for eller ihvertfald kom ind min have" sagde hun stod ventede

Victoria smilede og gik ind i haven og vendte sig mod Sydney, "jeg har det strålende, hvad med dig?" spurgte hun og kiggede nysgerrit på hende

" ud over at kedet mig hele dagen sig har fint i omstændighederner" sagde hun grinede og kiggede op det rødstenetmurstenhus " jeg det er så her jeg bro" sagde hun smule forllegent og den sorte skorsten og det pinke roser

Victoria kiggede rundt, "jeg synes her er hyggeligt" svarede hun smilende og så tilbage på Sydney

" jeg har ikke rigtigt vænnet mig til at bo i så stort hus" sagde hun smækkede havelågen i efter hende " lad som om du er hjemme" sagde hun og gik ind huset og kom ud igen lidt efter med hjemmebagte småkager og en karton mælk og to glas

Victoria så tøvnde til, men tænkte at det sikkert ikke tog skade af at spise rigtig mad hvis man var nød til det, "tak" svarede hun og satte sig ned

" det var så lidt jeg begte den for lidt siden" sagde hun og og tog selv en hun kiggede undersøgende på hende og førte sin ene hånd op til hovdet for fjerne den tot panden som fladet ned foran øjene hun hun betrakede hende kort før hun lagde hovdet på skrå " har du haft en god weekend end til videre?" spurgte hun

Victoria tænkte lidt, og tog en kage og smagte på den, den smagte ikke af noget i hendes mund, det var hun lidt ked over men smilede bare, " Ja hvad med dig, og de smager godt" svarede hun og smilte igen

" tark" sagde hun kiggede på grøn ford som kom kørende " kan fortælle dig noget jeg brug for sige det til nogen" sagde sank en klump hun kunne føltes som om alt blodet i hendes finger forsvandt men fornemelsen gik hurtigt væk

Victoria nikkede og spiste vidre, "self, hvad er det?" spurgte hun efter hun havde tygget af munden

" det er om grunden til jeg er her sagde hun fugtede kortb sine læber før hun vendte blikket ned imod græsset og kørte en hånd hen over til det

Victoria så på hende, "du behøver ikke sige det, hvis det er for hårdt" svarede hun og kiggede undrene på Sydney og lagde kagen fra sig

" nej det er okay jeg stoler på dig" sagde hun trak vejeret dybt " mine forældre er døde Jeg kan ikke hvad hvem der gjorde det for vångede op sygehuset tre uger efter ulykken eller hvad man kan kalde" sagde hun sukkede hun knugede kanten af det ene ærme ind hånden " så jeg er forældre løs" sagde hun bed sig kort læben " men nu sagt det" sagde hun smilede trist

Victoria så trist på Sydney og lagde så en hånd på hendes arm, "hved du hvad, det er jeg også" sagde hun stille og tog sin hånd tilbage

" virkelig" sagde hun var blevet lidt gladere endelig en hun kunne snakke med udover hende bedsteforælder hun satte en flyvsk tot bag øret hun gøs en smule da hun mærkede hvor kold hendes hånd var " du er da syg du er hel klog" sagde hun en smule forskrækkket

Victoria så på sin hånd og tænkte, "hmm det har jeg aldrig lagt mærke til" løj hun og så, så på Sydney igen, "ja mine forældre blev dræbt i en ulykke inden jeg flyttede til Forks" svarede Victoria og smilte svagt til hende

Sydney grinede kort " jeg må vidst vænne mig til folk har så kolde hænder du er ikke den eneste du ved" sagde hun bnlev smule rød i hovdet hun slap med den hånd knugede ærmet med og lukkede kort øjene før åbende dem igen " bor du så alene?" spurgte hun et smil bredte sig ene mundvig til anden

Victoria rystede på hovedet, "nej jeg bor sammen med mine to søstre" smilede hun og så på Sydney

" det er cool jeg ville ønske jeg havde søskende jeg har altid været enebarn" sagde hun lavede et let suk lyste op i et smil " hvor langt bor du endligt her fra?" spurgte hun med et nysrrigt blik i øjene