Back again - Jacob

Tid: Middag, omkring klokken 13.30
Sted: Landsbyens café
Omgivelser: Folk her og der.
Vejr: Flot og klart vejr med en smugle vind.

Emily sippede forsigtigt til den kop kakao hun havde bestilt for et par minutter siden. Der var næsten ingen mennesker på caféen, så hun havde fået sin drik hurtigere end hun plejede. Det var efterhånden blevet et fast middagsritual i hendes fridage, og når nu skolen først startede på mandag, havde hun altså også fri i dag. Nyt år, nye muligheder, blev hun ved med at sige til sig selv. Nu var hun tilbage, og det var det vigtigste. Hun smilede svagt ved tanken, og kiggede ud af det store vindue, hvor byen levede i bedste velgående. Måske var det en lille landsby, men folk holdt sammen og der var god stemning. Det var noget af det, hun godt kunne lide ved stedet. Ud over at iglerne ikke kunne komme ind, så havde byen noget særligt og roligt over sig, og de mennesker, der ikke kendte til varulvene, accepterede at der nogengange skete nogle underlige ting i byen. Hun var glad for at være tilbage. Med et bredere smil, tog hun endnu en tår af sin kakao, og lænede sig en smule tilbage.

Jacob havde aldrig været hvad man kan kalde for en social ulv. Han holdte næsten altid til ved sit hus, i skoven eller ved La Push. Hvis han var de to sidstnævnte steder var det dér hvor der ikke ville være nogle mennesker. Det sociale havde aldrig været der. Men nu ville han jo så gøre noget han sjældent gjorde. Tog ud fra at få noget at drikke. Ikke en pub eller noget, nej. En kop kaffe og så måske møde nogle han ikke kendte og falde i snak. Eller bare sidde, helt alene(forever aloooone!).
Han åbnede døren, iført en hvid t-shirt, et par mørke jeans og slidte converse som skulle forestille at være hvide. Han fandt hurtigt en plads ved et lille bord ved kanten af rummet hvorefter en servitrice kom over for at tage imod bestilling. En sort kaffe var hvad der skulle på bordet og hun skyndte sig ud for at hente den. Imens Jacob ventede, kiggede han interesseret rundt i lokalet for at finde han der måske ville snakke med en noget asocial ulv som ville prøve noget nyt.

Emily prøvede faktisk på ikke at lade sig styre af sin nysgerrighed, og kigge mod døren for at se hvem der var kommet ind, men hun kunne ikke lade være. Et skævt smil gled over hendes læber, da hun så den unge fyr. Helt klart varulv. Hun havde stadig ikke vænnet sig til ikke at kende alle varulvene omkring reservatet og i La Push, men hun prøvede på det. Der var trods alt 3 alfavarulve, og selvom hun havde valgt at forlade sin alfapost i et års tid, var hun stadig alfa, og hun havde stadig sin evne. En sådan status var ikke noget, der bare kunne tages fra en. Hendes eneste problem var dog, at hun nu ikke havde noget kobbel. Det var logisk nok, siden de fleste varulve allerede var i et kobbel, og derfor ikke ville slå sig sammen med hende, men hun savnede det nu alligevel. Med et lidt trist smil tog hun endnu en tår af sin kakao, og smilede mod den fremmede, uden at vide om han lagde mærke til det.