Back in Lá Push

Gæst

T: omkring middag
S: Skoven, lige på grænsen mellem reservatet og Forks
V: Sne vejr.
O: Skoven og dens beboer, og formenenlig ulve, men kontakten er brundt...

Store kraftige poter lød igennem sneen, som langtsom smeltede omkring, hendes pels var helt indsmurt i blod, og i ulvens ansigt strakte sig dybe og flænger, sikkert fra en kamp.
Hendes dybtblå øjne så søgende ind mellem træerne, der gik som en hårfin grænsen gennem landskabet, nogle få skridt mere, og hun ville være tilbage i Lá Push.

Dybe vejrtrækninger kom fra hendes lunger, og sveden piplede ned af hende.
Endnu to min gik inden hun atter lod sig transformere tilbage. Hvis man havde forventet et kønt syn var dette måske meget at forlange, men efter omstændigheder var synet glimrende.
Adskillige stiksår fra en skarp genstand snoede sig ned af hendes højre arm.
Sneen faldt som små kaskader ned af hendes ryg, langsomt og roligt.
Lá Push here we come
Et skridt to skridt, og hun var inde, skovens velkendte træer, lyden af egernet der spænede over overfladen, alt dette forsatte som om intet var hent.
Men alt var ændret, alt det ville det være for evigt, til hendes dages ende.
HUn ville aldrig blive en del af flokken, hun var alene hvilket hun foretrak.
Ingen flok, ingen til at bestemme over hende.
Hendes åndedræt var kun en sirlig hvisken, uden lyd unden noget som helst. Folk havde troet hun var død, men det var bedst sådan, for den Kate de kendte var død, den var død med ordren, den var død med Shin.
En tårer trillede fra hende øjne og ramte jorden, en tåre, inden hun satte sig på grænsen, og lod blikket glide hen over skoven.

Gæst

Sargas kom små løbende ind igennem skoven, man kunne næsten ikke høre sneen han trampede ned i jorden,
Han grønne øjne betragtede skoven, han hørte nogle lyde længere henne og så mod busken med et blik der kunne
få en person til at blive sind syg af, da en kanin kom ud, slog han sig selv i panden og tænkte *selvom det er vinter
burde du nok kunne lugte hvis det er vampyr* og endnu en gang himlede med øjnene, han gik videre indmod den store skov,
han ville hurtigt hen til et bestemt sted i skolen hvor han burde være lang nok væk fra de andre varulve og især de ældste, men dog
blev det aldrig til noget da en eller anden altid kom og forstyrrede ham nogle gange en varulv eller en vampyr eller et menneske, det var jo Jul
selvom Julen var på højkant ville han ikke fejre den han var overhovedet ikke humør hans rlskede kate var død og borte og ville aldrig komme tilbage,

Gæst

Kate sad og kørte fingerne igennem hendes lyse lokket, hun forstod ikke dette hårskift, den mørkefarve var forsvundet under komaen, nu var der kun små enkelte mørke striber, hvordan dette kunne være foregået var et stort mysterium.

Hendes tanker strejfede omkring Shin, Amira og Sargas hun kunne slet ikke forholde sig til alle disse forandringer, Amira var blevet omega, Sarg alm og Shin vampyr, den sidste fik hendes varme auror til at blive isnende kold, og hadet til Hayley sad dybere i hendes sind.
Adskillige tårer trillede ned af hendes kinder, de tårer som brude være faldet for længst, men som hun af en eller andn grund havde holdt tilbage.
Kate pakkede hendes jakke tættere omkring hende, ikke fordi hun frøs, mere fordi hun trængte til at føle varmen, til stadig at føle sig i live.
Hendes arm værkede, at brudet ikke var groet helt sammen i nu, sagde noget om hvor slemt brudet havde været.

En bekendt lugt ramte hende næsebor, og hun krympede sig, af alle personer Sargas, hun havde ikke brug for at diskutere nu, til at forklare, det ville være for omfattende, men alligevel fik noget hende til at blive siddende, måske håbet om at han ikke ville kunne genkende hendes duft, nu når den var blandet med blod, og varulv.

Gæst

Sargas så på sine hænder og gik videre, hen af vejen arene fra Rusland var der stadig det virkede værere nu da det sneede, hans normale sorte læder jakke der hang ned til knæende var kold lige nu, han holdte et lille sværd i hånden som minde fra Rusland selvf skulle han bruge den, ham og nogle af hans gamle venner havde været I Europa og lavede noget for de ældste, siden hans alfa stilling blev taget fra ham havde han været meget dyster og ikke i humør til at tale eller snakke, men da lugten af kate kom ind i hans kolde næsebor fløj han op med følelser som, Vrede, sørg ovs
han var ikke rasende på kate mere ham selv, men kate var død troede han, men historien var langt væk fra sandheden rigtigt, han tog sværdet ned i en skede under læder jakken, hans ansigt stirrede ud mod skoven i alvorlige øjne der stirrede på alt der bevægede sig, han satte farten op, hurtigere og hurtigere sådan gik det i de næste 10 minuter men hurtigere gik det, og han kom endelig til at en skikkelse en person der så forandret ud et velkendt ansigt, "kate?" spurgte han hurtigt men koldt.

Gæst

Kate krøb sammen over grænsen, da billederne begyndte at hænge ind over hende, billeder hun ikke ville se, hendes ansigt lå i dybe og foruroligende folder.
Intet bekendt var der over dette dystre ansigt, alt var ændret, alvoren hang over hende som tusinde af nætter der ikke ville rejse sig.
Hendes lyse hår kig næsten i et med sneen, men stod i stærk kontrast til granernes mørkegrønne farve, hun kunne havde svoret at hun hørte hans stemme eller var det bare ren indbildning, den var kold, men ikke kold nok, ikke svarende til hendes.
Hendes ville isne i stedet for, hendes ville kunne få en hver til at løbe skrigende bort, ordet var i hendes magt.

Mest af alt havde hun lyst til at løbe væk skynde sig væk, men på den anden side var det måske på tide at hun så denne person i øjnene. Selv om hun var mere gal på ham end noget andet, var der alligevel uklaret spørgesmål imellem dem, som manglede svar, som ikke var løst, hvilket til dels var hendes skyld.
Kate rankede ryggen selv om anstrengelserne sikkert ville få hende til at drætte om om lidt, hun kunne ikke holde sig stående længere af gangen, specielt i hendes menneske form, derfor foretrak hun uvleformen og i et vejr som dette var det umuligtt at se hende.

Gæst

En sandfarvet pote hamrede ind i træet, der da også straks gav efter for sneen og det hårde slag og vældtede knirkende inde i skoven. Charity havde kamofleret sig, hvilket ellers ikke var muligt som varulv, men idag.. Ja inden for den sidste uge havde hun fundet evnen..Hun kunne skjule sin lugt, lave den om gøre den svagere osv. Det var ikke en kampevne, noget der sagde at Charity var en hurtig flygter hvis hun kom for tæt på noget. Ikke fordi hhun var bange, men fordi det var næmmere at overraske folk sådan. Sneen der raslede ned fra træet og oven på hendes pels smeldtede hurtigt da hendes kropsvarme var langt over hvad et menneske havde. Charity fejede noget sne af en sten, med halen, og satte sig på den, stadig i sin sandfarvede ulveskiggelse.. Selvom hun kun var halvt Emily, havde hun stadig sin ulveform, og priste sig lykkelig med det. Her følte hun sig hjemme, ikke med det blonde hår og de grønne øjne. Hun sukkede... Og uden sin evne.Charity rejste sig på alle fire da hun lugtede Sar og...og.. Charity kunnee ikke tro det! Den lugt kunne hun ikke tage fejl af! Den mmindede så meget om hendes egen, men det var jo også hende der havde bidt...Kate!

Stadig uden folk kunne få færten af hende begyndte hun at løbe mod Sargas, for at se ham, han var jo nok henne ved Kate, og hun havde sværere ved at lugt kate. Charity løb oppe itræerne, hvordan det kunne lade sig gøre vidste hun ikke, og betragtede Sar, der nok snart var henne ved Kate. Charity fulgte lydløst efter.

Gæst

"Tegn for frygt eller bare at være vred på en forkert person"sagde han enkelt og MEGET kold til hende og satte sig ned på en stub,
"Kate? Jamen så kan jeg altså være offer for din vrede?"spurgte han hende som om han ikke kendte hende, han tog en lille dunk frem det var en lille snaps som han drikkenef på grund af kulden for at få lidt varme omkring ham, "Synd din ven er vampyr nu"sagde han med en lille overlegen
stemme, han havde også had mod kate især lige i dette øjeblik hvor han var vred mod hende med hele hans krop idag.
"men altså Kate Jah jeg er Sargas, det kan være du havde helt glemt mig, og jeg kendte dig før du tog til Frankrig"sagde han til hende med en vred stemme det var tydelig han var meget vred på hende.

Gæst

Kate ville ikke engang høre hans stemme, den vakte så meget vrede, hun kunne flå ham levende, hun kunne fp ham til at hoppe til nordpolen, han skulle bare ikke være her.
Hendes kropssprog vidste ingen tegn på genkendelighed hendes krop sitrede, mest af alt ville en lusing havde været den bedste løsning på hans tomme ord, men hendes kræfter var ikke vendt tilbage, og det betød at hun måtte blive siddende her indtil de gjorde, hun burde indlægge sig selv, men lugten af hospital gav hende kvalme.
Hendes kropstempratur var alt for lav, det menneske kaldte normal, det tegnede bestemt ikke godt, men alligevel havde hun bevæget sig videre, tanker om at la' hendes venner stå i uvished kunne hun ikke bære.

Men hendes opdagelser havde rystet hende, alt var forandret, pludselig væltede tårerne op, og Sargas sidste bemærkning gjorde det ikke bedre.
Hendes stemme belv endnu mere kold end noget som helst " Sargas O'conner, pas på din tunge, med mindre du ikke har dit live kært" hendes stemme kunne havde frosset en hver, aldrig havde hendes stemme lydt sådan, det var tydeligt at hun ikke var den samme længere, det var tydeligt at noget havde påvirket hende, og det havde ikke været behageligt, hendes øjne lynede mod ham " Havde du overvejet hvorfor jeg aldrig nåede til Frankring mr. Perfect, jeg gør ingen fejl?" hendes stemme var isnende..
Det var tydeligt at alle hendes kræfter kæmpede for at holde hende ved bevidsheden.

Gæst

//NEJ NEJ NEJ NEEEEJ! DET kan jeg slet ikke forholde mig til O.O Skam på dig Kate >.<///

Gæst

Sargas stirrede på hende og rejste sig op fra stumpen, "Du forsvandt bare så? eller hvad, alt i alt så ville du jo aldrig gøre noget mere dumt end at tage til frankrig og du ved jeg advarede dig så meget! og så mange gange mit faktum er altså du kunne havde undgået det med min hjælp, men jeg var nok ikke god nok til at hjælpe dig"sagde han hurtigt til hende og vredt, "Dejligt du kan mit navn nok meget for dig at kunne du glemte mig jo, ikke en SEDDEL IKKE NOGET! du forsvandt bare!"råbte han efter hende.

» La Push, åh La Push.. HJÆLP EN KRABBE!! - M ;D
» La Push, her er jeg- Ewan
» Mennesker i La Push?
» Tilbage i La Push
» Morgengryen over La Push

Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke! Smile

A

Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …

[ Fuld læsning ]