Forvirret og træt af sig selv

"Elsker du da slet ikke Cisse mere Ced, du er et monster!" råbte hun efter ham, i luften hang det forfærdelige ord 'monster' ekkoet var i flere sekunder. Hun vendte sig om og løb over til Vic og greb fat i hende, hun satte tænderne i hendes hånd, for så vidste hun at forvandlingen ville tage længere tid.

Victoria krøb sammen og kunne mærke smerten begyndte, hun begyndte at græde, hun skreg en enkelt gang og faldt til jorden og begyndte at vride sig

Hun så koldt på hende og sagde "kom på tværs af min familie igen og jeg dræber dig helt!"

Ordet monster gentog sig selv i hans hoved og han prøvede at ryste det væk.
Han var blevet et monster for at overleve, for at overleve med Cisse.
Næste gang han så Vic var du en vampyr, og Emily ville dræbe ham fordi han ikke havde stoppet Mad i at gøre det.
Han var ligeglad.
Han ville kysse Cisse en gang, måske ville det så være den sidste gang.
Han begyndte at løbe.
"Cecilie!"

Hun sprang ned foran ham.
"Jeg vil ikke være vred på dig!" Hulkede hun

Victoria vrad sig mere og begyndte at skrige, det gjorde så ondt og tårende rente ned af hendes kinder, til sidst kunne hun ikke holde til det mere, "det brænder!" skreg hun og lukkede øjnene

"godt!" sagde hun til Victoria og vendte ryggen til hende og fulgte efter Ced, for at lytte.

Victoria skreg igen og klemte hånden helt sammen af smerte, hun trak vejert hurtigt og kunne ikke slappe af, hun vendte sig flere gange, "få det til at holde op med at brænde!" skreg hun igen og klemte øjnene helt i

Hun var ligeglad med hendes skrig, det havde nok været første gang hun havde været så kold over for en anden person, hun havde været rasende over hun havde været skyld i Cisses sorg. Nu ønskede hun bare at Ced og Cisse ville finde ud af det.

Victoria trak vejert roligere nu, hun følte sig så tom og kold, smerten var ved at gå væk, men hun kunne stadig ikke rejse sig endnu

Victoria hostede før hun prøvede at rejse sig, smerten var væk og hun havde ikke ondt mere, hun følte sig svag selvom hun godt viste hvad hun var blevet til, hvad nu med Emily, hun græd stadig men kom lidt op at stå

Cisse slog armende om ham!
Hun hulkede mod hans bryst.

Hun så på Cisse, hun stod i skjul et stykke fra dem, hun tænkte stadig ikke over hvad hun lige havde gjort, hun var mest opsat på at Cisse og Ced skulle finde sammen igen.

Victoria satte sig op og begyndte at græde, hun var så bange og så ked af det, hvad skulle hun sige til sine søstre og Emily, var hun nu også nød til at bide sine søstre, hun snøftede og prøvede at rejse sig op men det gik ikke

//HAN ER LOGGET!//

Hun hulkede, voldsommere.

Hun gik over til Cisse og sagde "er du ok?" hun vidste godt hvor ondt det gjorde

Victoria rejste sig endelig op og begyndte at gå, hun var lam i hele kroppen så hun var ved at falde nogen gange, men holdte balancen, hun kiggede rundt et øjeblik og var glad for at ingen havde set det, hun haltede nærmest hjem og det gik langsomt, men underligt nok fik hun det bedre og bedre, til sidst kunne hun stå oprejst og bevæge sig helt igen

Hun så på hende. "Ja. Jeg vil bare være hans igen." Hun tog sig sammen.

Hun smilede lettet, det var lige det hun ville høre "jeg håber i kan løse det, i to er perfekte til hinanden, jeg vil ikke se jer ulykkelig!"

"Perfekte?" Hun løftede et øjenbryn.

"i passer godt sammen, vil bare have du er lykkelig!" sagde hun bestemt

"Det vil jeg også." Sukkede hun lavmælt.

Hun lagde armene om hende og kyssede hende på hovedet og sagde "det skal nok gå, det tror jeg på!"

"Tak." Sukkede hun.

"jeg tror jeg vil smutte hjem, lov mig du kommer hvis du har brug for det!" sagde hun

"Okay :b"

Nonec, var på vej hjem, for han trængte mest af alt til en seng.
Selvom vampyrere ikke havde brug for søvn, følte han sig tung som en sten,
og havde utrolig meget lyst til at sove, som i gamle dage, hvor han faldt i søvn,
i de kedelige matematik timer, og hvor han ikke havde brug for andres blod, hver tredje dag,
for ikke at angribe folk i byerne.