Girls girls.. //Åbent

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

Vejr. Det regner.. Surprise, surprise
Påklædning. Et par mørke jeans, og en mørkegrå hættetrøje.
Tid. 23.41
Sted. I baren
Omgivelser. Få mennesker.

Eric sad i baren, på den eneste café i Forks, og havde egentlig regnet med, at her ville være rig mulighed for at møde et par piger.
Han måtte desværre blive skuffet, der sad kun et par gamle sutter, som han mistænkte for at være stamkunder. Så han havde bestilt den ene øl efter den anden, mens han begræd hans skæbne. Skulle han rådne op i den her by, indtil han havde penge nok til at finde sit eget sted, højest sandsynligt i Seattle?

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Daniella vandrede langt om længe rundt inde i selve Forks by. I flere måneder havde hun ingen kontakt haft til mennesker eller vampyrer. Hun havde opholdt sig i skoven, for at få lidt tid for sig selv. Den eneste kontakt hun havde haft, var med dyrene inden de blev slået ihjel. Dyreblod var ikke det lækreste i verden, men hun havde ikke haft lyst til at søge ind mod byen. Alle de mennesker hun holdte af, havde hun ikke haft kontakt til i ufatteligt langt tid. Men hendes nærmeste var så også de mest utilregnelige. De nøgne fødder trådte blidt i de våde vandpytter. Daniella var iført en striktrøje og et par stramme jeans. Lige siden at hun havde fået en kæreste, havde hun klædt sig ordenligt på. Hun viste så lidt hud efterhånden. Ikke fordi hun troede at det rørte hendes kæreste det fjerneste, men det var vel bare en naturlig udvikling. Hendes hår var sat op i en høj hestehale på hovedet, og hendes sorte øjenvipper dannede en fin bue. I det hele taget så hun bare sindssygt godt ud, selvom hun intet gjorde for det. Selv hendes negle så yndefulde ud. Hun drejede mod Caféen, og åbnede døren til en kedelig omgang mennesker. Der var kun lige én enkelt som tiltrak sig hendes opmærksomhed. Sikke en ufatteligt lækker duft.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

De mange øl havde efterhånden sløret hans sanser, men han registrerede alligevel, da døren gik op, mest på grund af den kølige, forfriskende vind, der blæste ind i det røgfyldte lokale.
Han drejede diskret hovedet, for at tjekke den nyankomne ud, og da han drejede hovedet, for at kigge væk igen, gik det op for ham hvad han havde set, og med et sæt fløj hovedet tilbage i samme vinkel, så det knækkede smertefuldt i musklerne i halsen. Han tog sig til det ømme sted, og gloede uhæmmet på pigen. Hvor var hun dog guddommeligt smuk. Afslappet i tøjet, afslappet frisure, og hendes ansigt var ikke dækket af et tykt lag makeup. Alt i alt, var det ikke de piger, som han normalt blev tiltrukket af, men hende her? Hun strålede langt væk af en (u)naturlig skønhed, og han ænsede slet ikke, hvor uhøflig hans stirren var.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun kvalte et grin, som boblede dybt i hende, da han lavede den der hurtige reaktion efter at langsomt at have opfattet hende. Det var det sjoveste ved menneskerne. De snoede sig lynhurtigt om en vampyrs lillefinger. Det var nærmest underholdene. Ofte havde Daniella da holdt et menneske i live i flere dage inden hun slog dem ihjel. Hun havde ladet dem komme helt ind på hende. Flirtet, og ladet dem hungre efter hende. Lige indtil hun afslørede sig for dem, og de var så skræmte at de ikke kunne komme hurtigt nok væk, og alligevel ikke stikke af. Daniella havde specielt en hvis fyr på opleveren. En dreng hun havde leget med en hel time. Ladet ham flygte, for at hente ham tilbage igen. Dagen efter havde den stakkels dreng ikke vidst hvad fanden han skulle gøre. Det eneste han havde vidst, var at han var begyndt at holde af hende. Næsten som Stockholm-syndromet. Det vilde var at han senere lagde op til sex med hende, hvilket Daniella faktisk havde overvejet et sekund. Det blev det dog ikke til, og få timer efter var der kun et lig at finde af ham ude i søen. Alt dette var dog sket længe inden hun, kom sammen med Bill - som hun i øvrigt ikke havde set spor til længe. Det ville ikke undre hende, hvis han endnu engang havde forladt forks uden at give besked om det.
Daniella smilede sødt til drengen med den lækre duft, og trådte med blide trin over til baren, hvor drengen sad. Hun trak en barstol til side og lod blikket hvile på drengen.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

Han mærkede hvordan blodet løb op i kinderne på ham. Han rødmede! Hvor pinligt. Det gjorde han ellers aldrig! Han var altid kølig, rolig og charmerende. Han havde udseendet med sig, det vidste han, og han plejede at kunne køre med pigerne som han havde lyst. Men hende her... Hun virkede anderledes, og han var smerteligt klar over, at hans sædvanlige metoder højest sandsynligt ikke ville have nogen som helst effekt på hende her. Hun var langt fra de normale piger, som han normalt havde held til at lokke med sig hjem i seng.
Men da hun smilede til ham, steg hans selvtillid igen, og gjorde ham i stand til at fabrikere et skævt smil, og han holdt øjenkontakten med hende et par sekunder ekstra, for at se, om hun var interesseret. Det virkede umiddelbart til det. Hun satte sig da i hvert fald i baren. Han holdt øje med hende ud af øjenkrogen, mens han tog endnu en slurk af sin øl.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun holdt øjnene på ham, længe nok til at det burde blive ubehageligt. Så fjernede hun blikket fra ham, og mod tjeneren. Hun spurgte ham ikke om noget, men alligevel satte tjeneren en drink foran hende, og hun hilste ham tak med et nik med hovedet. Hun lod bare drinken stå, og havde ikke tænkt sig at tage en slurk foreløbig. Menneskeføde, bwadr. Hun lod endnu engang blikket hvilke på ham et stykke tid. Så tog hun endelig initiativ til snak, da duften og stilheden begyndte at virke tirrende. "De ser sød ud, hvor gammel er De?" spurgte hun høfligt. Hun lagde ikke engang mærke til at hun brugte 'De' i stedet for 'du'. Man skulle aldrig være for familiær overfor fremmede. Høflig og imødekommende måtte række. Desuden, var hun bare den meget mystiske type, som han ikke behøvede at vide, hvem var med det samme. Hendes blik forblev rettede mod ham, og hendes grønne øjne undersøgte hans, når han altså ikke blinkede. Noget som Daniella hele tiden skulle huske på at gøre.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

Han havde hele tiden kæmpet mod nervøsiteten, angsten for at tale, til denne gude-lignende skikkelse, der sad ved hans side. Derfor blev han lettet, da hun tog initiativet, og talte.
"Jeg er 21 år," begyndte han, og tøvede så kort. "Hvor gammel er du... De!" Rettede han hurtigt, og efterlignede hendes gammeldags talemåde, selvom han aldrig selv ville have benyttet sig af den.
Mange af hans venner undrede sig over, hvorfor han stadigvæk boede hjemme, i en alder af 21, men Eric havde altid været praktisk anlagt. Hvorfor bruge en masse penge på lejlighed, når hans forældre lod ham bo gratis? Så kunne han, når tiden var inde, finde et lækkert sted, laaaangt væk herfra!
Han lod igen blikket glide over på pigen, og tog sig selv i at give hende elevatorblikket. Striktrøjen viste desværre ikke så meget, men bukserne sad fast, og vidnede om model-flotte ben og røv. Han nød tanken, om at lade sin hånd glide frem, og placere den på hendes inderlår, og alene tanken, var nok til at blodet rullede lidt hurtigere i hans årer.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun lavede et sødt, feminint grin da hun lagde mærke til at hun havde sagt 'De'. "Undskyld, gammel vane." lød hendes bløde stemme, som spandt kærligt. På trods af hvor blød og åben hendes stemme var, og hvilket sødt smil hun før havde sendt, var hendes ansigt nu hårdt og ulæseligt. "Så er du ældre end mig," spandt hun og sugede hans duft til sig. Hans stemme var også utroligt lækker. Lige til at give hendes øre en orgasme. Åh, mennesker var så tiltalende. "Jeg er selv 17, så jeg er temmelig ung. Men det gør vel ikke noget for dig, at du taler med en lidt yngre, gør det vel?" Sagde hun, og lod en hånd glide op på hans lår. Hun lænede sig lettere frem, og lagde hovedet på skrå. Kiggede ham nådeløst i øjnene, så det næsten var umuligt at flygte. "Bor du her i forks?" spurgte hun lavt, og holdt øjnene fastspændt på hans. Øjnene var som sagt sjælens spejl. I så fald, var han sikkert en sød fyr indvendigt. Hans ansigt var virkelig noget for sig selv, og så temmelig sødt ud. Så dét var noget hun ikke havde løjet om.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

At hun var 17, gjorde ikke det fjerneste for ham. Han vidste med sig selv, hvor klamt det nu end lød, at hun kunne have sagt at hun var 14, og han ville stadigvæk have lyst til hende. For det havde han..
Derfor rystede han svagt på hovedet, og følte at hun druknede ham i sine øjne, der nådesløst holdt ham fast, uden mulighed for at undslippe. Men det havde han heller ikke lyst til.
Da hun rørte hans lår, sendte det en enorm bølge af lyst igennem ham, og han mærkede, hvordan noget voksede i bukserne på ham. Pinligt til mode forsøgte han at tænke på noget andet, men takkede i sit stille sind sig selv for, at hans bukser ikke var så stramme, som de kunne have været.
"J..ja, jeg bor i Forks." Stammede han, og lød som en nørd. "Men flytter nok til Seattle, om et års tid, når jeg er blevet student."
Opmuntret af hendes berøring, rakte han en hånd ud, og strøg den forsigtet op og ned af hendes lår, indtil han placerede den på hendes inderlår, let skælvende.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Leg ikke med maden, havde mor altid sagt, men ville hun nu også havde sagt det, hvis hun selv havde haft denne fede magt? "Du bor i Forks nu, men flytter til Seattle, når du er blevet student. Hvorfor lige Seattle?" spurgte hun, og lød interesseret. Det var hun ikke. Nok mere interesseret, hvor meget sjov hun kunne få med ham. Hun mærkede hans hånd på låret, men flyttede ikke sit blik. Ikke det fjerneste. Selv ikke da hun trak sig tirrende tilbage, så også hans hånd røg væk igen. Hun ville ikke nævne sin kæreste med et ord, da det klart ville ødelægge alt det sjove. Bill kunne vel også kende forskel på kærlighed og mad. Alligevel var der lidt tvivl, da hun ikke ville træde ham over fødderne. Hans kærlighed havde ikke været billig. Hun havde været nødt til at ofre sit eget hjerte for at få ham. Hun sagde ikke mere, men nikkede blot, og kiggede lidt op og ned af ham. Så måtte han tage det næste skridt.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

"Seattle er større, end det her hul!" Sagde han, og blev mere og mere selvsikker, som samtalen skred frem. Hun virkede klart interesseret i det han havde at sige, og det gjorde ham sikker. Hun ville også have ham. Hans unge, selvoptagede drenge-hjerne fangede slet ikke de signaler, der sagde, at der var noget galt med denne her pige. Hun var muligvis farlig.
At hun fjernede hånden, gjorde ham ikke mindre ivrig, og han lænede sig mere hen mod hende, og dæmpede stemmen lidt, til en fløjsblød hvisken, der slet ikke kom tæt, på den måde hun nærmest sang på.
"Vil du med ud herinde fra? Er her ikke lidt indelukket?" Han smilede lidt til hende, og rettede sig så op igen. Det var slet ikke fordi der var indelukket. Og det var hun nok også godt klar over, tænkte han.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

"Er du nytilflytter? For så er det måske derfor at du ikke har set skønheden i Forks endnu." svarede hun ham tilbage. Forks, et hul, ja, måske. Og det var netop det som gjorde stedet så farligt og så smukt at bo i. Hun kunne også mærke på ham, at han blev mere og mere sikker på sig selv, og den måde han brugte sin krop på. Når han rykkede mere mod hende, forblev hun på sin plads. Rykkede sig ikke et muk. Hun ville have noget sjov med ham, men alligevel var hun bange for langt hun mon hun kunne køre den ud for hendes elskede. Og alligevel, havde hun lyst til at køre den lidt længere ud, bare for senere at kunne fortælle ham, at han ikke bare sådan skulle efterlade hende uden besked, for så ville der komme konsekvenser. Men alligevel. De var begge frie, og hun elskede ham, og gad faktisk ikke køre den langt ud med nogen anden. Hun lagde en hånd på drengens kind. "Ja." åndede hun. "Hvad er dit navn?" spurgte hun lavmælt, og alligevel ikke nær en hvisken.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

"Eric. Eric Kellerson," svarede han, og gispede lydløst, da han mærkede hendes iskolde, stenhånd, mod hans bløde, glatte menneskekind.
Han greb hendes hånd, gned den, uden at tænke over det, for at forsøge at gnide lidt varme ind i hendes døde hud. Det var umuligt, men det vidste han jo ikke.
"Og hvad er dit navn, smukke pige?" Han smilede imod hende, og følte, hvordan han blev draget mere og mere mod hende. Han fangede en lok af hendes hår, med den anden hånd, og kiggede tryllebundet på den, hvordan det sparsomme lys legede med farven, og gjorde det om muligt endnu smukkere. Og duften af hende. Af hendes hår. Den var sød og syrlig på samme tid, lækker som bolcher, eller som den lækreste parfume i hele verden. Han snusede diskret.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun havde helt glemt hvor kold hendes hud var. Hun var meget tæt på at trække hånden til sig, men måske troede han at hun bare frøs. Hun fik åbenbart ret, for et øjeblik efter gned han hendes hånd. "Kald mig Daniella." Hun fandt det unødigt at svare længere på hans spørgsmål. Han behøvede ikke at vide hele hendes navn. Daniella kunne sagtens mærke hvordan alt hvad hun gjorde blev modtaget mere end positivt af ham. Hun kunne sidde og pille næse, og alligevel se guddommelig ud. Hun rejste sig fra stolen, og tog fast om hans hånd. Lidt hårdere end meningen, men lod som ingenting. Så begyndte hun at trække ham med sig udenfor. Hver lille ting hun gjorde, ville drage ham med hende. Den effekt havde vampyrer bare. Og hvad med alfa vampyrer? Gange en million. Hun ville da også selv være taget med hende hjem, selvom hun var en pige. Lavt mumlede Daniella noget om at gå en tur. Så åbnede hun Café døren, og lod sin drink og hans øl stå tilbage på disken.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

Han lod sig trække med, og blev lidt forbløffet over kræfterne, der lod til at være i denne her lille, spinkle pige. Da de var kommet udenfor, stod han et øjeblik og nød den kølige vind mod sit varme ansigt, inden han vendte sig om mod hende igen.
"Hvor kunne du tænkte dig at gå hen?" I mørket udenfor, synes han næsten at hendes øjne lyste op, og hvis de ikke gjorde det, gjorde hendes kridhvide hud i hvert fald.
Han rykkede diskret lidt tættere på hende, og trak hende blidt hen mod sig. Han snusede igen til hende, hendes hår, hendes hud, og mærkede en rislen ned langs rygraden. Hvor var hun dog smuk.
Han lod en hånd glide langs hendes ryg, og ned mod hendes røv.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun smækkede døren efter dem, og løb ellers bare ud i kulden med ham. Han stoppede op, og det samme gjorde hun. Hun lod ham rykke tættere på, og lod endda hans hånd glide kærtegnene ned af hendes ryg. Men ligeså snart hånden nærmede sig røven, trak hun sig ud igen, og dernæst helt indtil ham. Hun lod en hånd slibe mod hans brystkasse, og placerede sin mund ved hans øre. "Det skal du skam finde ud af." hviskede hun, og lod hånden glide fra brystkassen op til halsen og den bløde hud som omkransede den. Den anden hånd lå på hans skulder, lige indtil hun så trak sig helt ud, og tog fast i hans hånd igen og satte i løb. Løben var lidt hurtigere end et menneske normal ville holde tempoet i, så han måtte spurte lidt for at følge med. Træerne lidt længere fremme kaldte på dem.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

Ved hendes lette berøringer, måtte han igen gispe efter vejret, og blodet rullede igen væsentligt hurtigere i hans ører, og han kunne endda høre hans eget uregelmæssige hjerteslag i hans bryst.
Da hun pludselig satte i løb, var han ved at falde over sine egne ben, i forsøget på at følge med hende. Hun løb usandsynligt hurtigt, og igen undrede han sig. Den lille myr, hun strøg af sted, næsten som om hun fløj hen over den regnvåde gade.
Han gjorde sit bedste for at følge med, og tanken: Det bliver en anderledes aften, strejfede hans sind.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun satte tempoet ned. Bare en lille smule. Hun skulle jo helst ikke have, at hendes nye ven faldt. Da de nåede ind mellem træerne vendte hun blikket mod Eric, og smilede lettere mystisk. Hun fortsatte igennem den lille skov af træer, og rykkede sig når der kom diverse træstammer. Hun satte farten ned, så Eric kunne nå at få et ordenligt fodfæste hver gang han landede. Da de var kommer ca. ind lidt over midten i skoven, begyndte hun at sætte farten ned så de kunne stoppe op. Da hun endelig standsede, stod hun og kiggede rundt i skoven. Lod blikket strejfe hver enkelt bevægelse i skoven. Vinden der rykkede træernes blade, smådyr som kravlede rundt omkring, osv. Måneskinnet slog hårdt ned i skoven, og der var skygger efter træernes kroner. Så vendte hun sig langsomt om mod Eric.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

Han blev lettet, da hun endelig stoppede op, for selvom han var i god form, var der alligevel grænser for, hvad han kunne holde til, især når hans mave skvulpede af øl.
Han så afventende på hende, og undrede sig over, hvad hun skulle herind for.
"Hvad vil du her, i den store stygge skov?" Spurgte han, og gjorde med vilje sin stemme mystisk og mørk. Ikke fordi hun lignede en der lod sig skræmme, mest bare for sjov. Hvis han skulle være ærlig, så var han nok selv en smule skræmt. Der var ikke videre hyggeligt herinde, og hun var sgu ikke helt normal. På flere måder.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun smilede bare, uden at svare på spørgsmålet. Smilet skinnede stort på læberne, men nåede ikke øjnene. Øjnene var ulæselige og kolde. Han var utryg ved situationen, og gjorde sig klog i det. Selvfølgelig prøvede han at joke en smule om situationen, og det virkede faktisk ret underholdene. "Tror du på det overnaturlige?" spurgte hun med blikket fæstnet på ham. Lod hans øjne møde hendes. Hun gik helt tæt på ham, og rundt om ham, så hun stod bag ham. Hun lod hendes ånde ramme ham i nakken. Så lagde hun armene rundt om hans skuldre, inden de gled videre ned og holdte om hans håndled. "Hvad regnede du med at få ud af at følge med mig herud?" hviskede hun ind i hans øre, og lod læberne lægge et fint kys på hans hals. Neglene på hans håndled sled roligt imod hans hud.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

Han fulgte hende med øjnene, indtil hun stod bag ved ham, og han rykkede sig ikke en centimeter, stod bare, og trak vejret, og det lød alt for højt, i den stille nat.
"Selvfølgelig gør jeg ikke det," svarede han hånligt, skønt han i sit indre, efterhånden var begyndt at tvivle. Måske ikke på det overnaturlige, men på denne piges identitet. Hun virkede forstyrret. Måske var hun på stoffer? Hendes ånde ramte hans nakke, og han gøs. Den var kold som is.
Ved hendes ord, blev han mundlam, og indbildning eller ej, så virkede ordene på en måde truende. Han var alt andet end glad ved situationen.
"Ikke noget." Han vendte sig hurtigt om, og forsøgte at smile, selvom hans læber dirrede svagt.
"Andet end en god snak. Men det er blevet sent. Måske skulle vi begge bare gå hjem."

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun fortsætte med at smile, da han vendte sig om. Et nærmest triumferende, diabolsk grin. Hendes to sylespidse tænder stak nu ud ved siden af læberne.. "Ikke senere end den var for et par minutter siden. Bliv nu her og hyg dig lidt med mig, ikke søde?" spandt hun, og lagde sine hænder på forholdsvis hans bryst og ryg. Hun tog et kort snus af hans søde duft, og hun kunne mærke trængen vælde op i hende. Men nej, hun havde ikke tænkt sig at bide ham. Ikke nu. Ikke i aften. "Din hud ser meget indbydende ud. Blød og lækker." hviskede hun lavt, og stod nu helt op ad ham. Hendes øjenfarve begyndte roligt at skifte farve. "Har du nogen anelse om, hvad jeg kunne finde på at gøre ved dig?" spurgte hun. Hun mumlede næsten mere for sig selv, end til ham. "Kan du lide at leve?" spurgte hun, og lod sine hænder glide op på siderne af hans hals. Skønhed bedrog.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

"Hvad fanden?!" Udbrød Eric, skubbede hendes hænder væk, og trådte et halv skridt tilbage. Hans øje fokuserede på de to tænder, der nu var synlige, og hans ænsede knapt nok hendes næste ord, indtil der var gået flere, lange sekunder.
"Hvad helvede snakker du om?" Næsten hviskede han, rømmede sig, og gentog med mere kraft i stemmen.
"Hvad snakker du om?" Sagde han bydende, og forsøgte at få styr på sine kaotiske tanker. Det her var ikke rigtigt. Overhoved ikke. Et par sveddråber piplede frem på hans pande, da han begyndte at føle, at situationen kom ud af kontrol. Hendes iskolde hænder mod hans hals gav ham gåsehud, og han gøs uvilkårligt, og skubbede dem væk. Kraften, som han mærkede, gjorde ham svimmel. Ligesom hendes skønhed.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hendes smil bredte sig om munden på hende og blev kun større af hans reaktion. "Fanden? Ja, det er nok nærmere Fanden end Gud, det er død sikkert." lo hun. At se sveden pible frem, at se skræmte ansigtsudtryk og 'forsøgende-heltemod' var noget af det bedste ved jagt. Den eneste undtagelse her, var at denne 'jagt' ikke var for mad. Tvært imod. På trods af den pinsel der lå for hende ved at holde sig tilbage, havde hun ikke i sinde at bide. "I mennesker tror for meget på videnskaben og nægter at tro på det som i ikke kan bevise.. Myter er ikke opstået for ingenting, min søde." sagde hun sukkersødt, inden hun tog et fast tag i hans T-shirt og løftede ham op fra jorden. Hun sendte et kort elevatorblik inden hun kastede Eric ind i det nærmeste træ, godt en meter fra hende selv.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

Hans ører lyttede til hendes ord, men han registrerede dem ikke. Det eneste han tænkte på, var hvordan han skulle komme væk herfra. For væk, det skulle han, det var helt sikkert. Hans øje så tomt på hende, hendes perfekte ydre, der skjulte et langt mindre perfekt indre. Hende her var ond. Gennemsyret af ondskab, og det var Eric ikke i tvivl om. Han vidste ikke hvad hun var, og hvis han havde vidst det, havde han nok bare givet op. Men hun var en pige. Langt mindre end han selv. Han var en mand, for helvede da!
Derfor, var han slet ikke forberedt på pludselig at blive løftet op fra jorden, af en pige, halvt så stor som han selv.
Det korte, stenhårde kast sendte ham direkte ind i det nærmeste træ, og han gled ned af stammen, som en kludedukke, og efterlod ham i en slatten bunke på jorden, nedenfor træet. Han blinkede med øjnene, blinkede tårerne væk, og forsøgte at bevare bevidstheden. Hans hjerne var som mos, og han var ikke i stand til at sige noget, eller røre sig.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Daniella smilede mildt for sig selv. Så rykkede hun tættere hen mod træet, som Eric lå forkrøppet op ad. Hun satte sig på hug foran ham, og næsten kærligt rørte hans kind med håndfladen. Så kyssede hun ham blidt på hagen, inden hun lagde en finger på hans læber. "Sig ikke en lyd, min søde. Bare lyt. Jeg tror at du har en ide om, hvad jeg er i stand til nu. Det er ikke indbildning. Jeg har slået mennesker ihjel før, og jeg er ikke ræd for at gøre det igen. Jeg ønsker ikke at slå dig ihjel, men hvis du sladre til nogen som helst, politiet, venner, familie eller bare en tilfældig på gaden, så er du på menuen." spandt hun og viste de to spidse trekanter af tænder. Hvide som perler. "Til gengæld ønsker jeg at du skaffer mig et offer. Et hvilket som helst andet menneske. Jeg kunne nemt selv skaffe ét, men jeg finder dette langt mere udholdende. Hvad er du villig til at ofre for dit liv?" hviskede hun. "Du må gerne svare." sagde hun med et kærligt smil. Hun kunne næsten høre hans hjerte dunke derudaf, og lugte hans frygt. Den føltes stærk på hende. Hun indåndede hans søde duft, og rettede endnu engang hendes øjne mod hans.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

"Hvad helvede..." Mumlede Eric groggy, og fokuserede med besvær på hendes ansigt. Ved hendes sidste ord væltede der et bølge af had op i ham, som han sjældent havde oplevet før, og en trodsighed steg op i ham.
"Hvad fanden snakker du om?" Hvæsede han, og trods hans dunkende hoved formåede han at sætte sig mere op, og derefter stable sig på benene. Han så hende lige ind i øjnene, og måtte beherske en trang til at slynge hende ned på jorden. Men efter det der netop var sket, var han godt klar over, at det nok ikke ville lykkedes ham.
"Hvad er du?" Mumlede han.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Da Eric var kommet på benene, gik der ikke mere end et sekund før hun selv stod op. Hun rev fast i Erics bluse, og slyngede ham direkte tilbage mod træet. Hun tog lynhurtigt fast i hans håndled, og holdt ham presset op mod træet. "Bliv ikke for overmodig, lille helt." hvislede hun. Hun mærkede hans raseri som sin egen. "For at besvare dine spørgsmål: Jeg er vampyr, og en af de stærkeste. Du ville gøre dig klogt i at tro det. Ingen kan høre dig herude, og jeg har magten til at bestemme over din skæbne. Med min styrke og hurtighed slipper du ikke væk. Og det er dét, jeg snakker om." svarede hun, og holdt ham hårdt presset mod træet bagved. Træet var bredt og højt og mindede nærmest om en skyskraber dernede fra, hvor de stod.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

Eric hoved og krop dunkede, og han kunne mærke, at det begyndte at sortne for hans øjne. Han var bange for hvad der ville ske, hvis han mistede bevidstheden, så han kæmpede hårdere end han nogensinde havde kæmpet før, for ikke at gå i sort.
Han fokuserede med besvær på det smukke, hvide, let slørede ansigt foran ham, og forsøgte at synke klumpen, der voksede i hans hals.
"Som du vil..." Mumlede han, og gled længere ned af træet, kun holdt oppe, af pigens stærke hånd.
Han vidste knap nok hvad han svarede på, men han var klar over, at det umuligt kunne være godt.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Daniella slap taget i Eric og lod ham glide ned af træet. Hun satte sig på hug ved siden af ham i en rums tid. Sagde intet, og håbede at han ville samle nogle kræfter. "Du svækker dine egne kræfter, ved at kæmpe imod, og ved ikke at have kontrol over hverken din frygt eller din krop." sagde hun lavmælt og strøg Eric over håret. Virkede næsten kærlig. "Jeg ville gerne give dig noget vand, men der er kun regnvandet og fra de små søer her." sagde hun. "Nå, men nu hvor jeg har dig i ro. Vil du gå med til mine betingelser for at lade dig leve? Jeg giver dig rent faktisk selv nogle valgmuligheder. Jeg kan endda finde på et par flere, hvis det skulle være." spandt hun og rejste sig op i fuld højde. Forks lå smukt henlagt i mørke, og ingen var i miles omkreds.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

Han så på hende i længe, og lod sig ikke narre af hendes blidhed og stille, hviskende ord. Han havde set hende i action. Aldrig mere ville han lade sig narre. Aldrig mere.
Hvad skulle han sige?
"Ja." Ordet blev næsten stønnet ud, smerterne i hans krop og hoved var ved at blive for meget for ham, og han tvivlede på, at han ville være i stand til at finde hjem, hvis hun ikke slog ham ihjel, altså.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

God damn. Hvorfor var mennesker så skrøbelige? Hun lagde hånden rundt om ryggen på ham, og løftede ham op som en dreng normalt ville gøre ved en pige. Benene over den anden arm. "Lyt engang prinsesse. Jeg slår dig ikke ihjel, med mindre du sladre om vores lille møde, forstår du?" hviskede hun ind i øret på ham. Hun begyndte at bære ham ud mod caféen. Så kunne hun hente noget vand til ham der, hvis han ikke prøvede at fuppe hende. Og ellers, så vidste han hvad der ville ske, hvis han snakkede videre om hende. Hun truede ikke kun, men mente det. Skridtene nærmede sig udgangen af skoven, som førte mod caféen.

Bruger Erfaring : 41 Respekt : 0 Antal indlæg : 35

Han protesterede larmende, ellers så larmende som det var muligt, da hun løftede ham op, men han var ikke i stand til at stritte imod, så han gav op, og lod hende bære ham væk, som en anden kludedukke.
"Jeg forstår," mumlede han. Ikke en skid, om han turde at sige et eneste ord om det her. For denne sindssyge kælling mente det fandeme, det var der ingen tvivl om. Det slog ham, hvor skrøbeligt livet var. I hvert fald, når ens liv blev holdt i hænderne, af en .. han nægtede overhoved at tænke ordet.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Så stoppede hun op ved udkanten af den lille skov, og satte ham på jorden. "Jeg vil have et andet menneske i bytte for dit liv. Du skylder en omgang." sagde hun koldt, og gik ligeså langsomt ind mellem træerne igen, ind til hun pludselig forsvandt for hans blik. Så kravlede hun op i nærmeste træ, for at lytte til de forventende skridt af ham som sløvt gik væk. Hun tav, og tænkte på sine kærer.

» Forever and never (åbent)
» The future will come soon enough - Åbent.
» Ingen kære mor(d). - Åbent
» Hvad mener du om det? (Åbent emne)
» Tokyo drift (åbent emne)

Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke! Smile

A

Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …

[ Fuld læsning ]