The future will come soon enough - Åbent.

Tid: Formiddag.
Vejr: Skyfrit og lunt.
Omgivelser: Træer og atter træer.
Sted: Grænsen til reservatet.
_________________________________

En tynd og forholdsvis lille ulveskikkelse bevægede sig en smule nervøst hen af jordbunden. Ulven var meget lys, og havde et par lysende, blå øjne der var knebet sammen i anspændthed.
Robyn havde været i Forks i otte dage nu, og hun havde trukket konfronteringen med Forks' ulve så langt ud som muligt, men hun blev nød til det på et eller andet tidspunkt.

Hvis hun havde været i sin menneskeskikkelse ville hun sikkert have rystet som et espeløv, men hun virkede altid mere stolt i sin ulveskikkelse. Ikke fordi hun havde haft lang tid til at vende sig til den, men den var en del af hende hun blev nød til at vende sig til.

En grå-hvid sprang i fuld fart over skovbunden, der denne dag var let lun. Med poterne der slog mod jorden, skød ulven i tophastighed imellem træerne. En fært ramte Tessa, som en mimer ramte mod sin usynlige mur, og brat stoppede den grå-hvide ulv op. De isblå øjne søgte til alle sider omkring sig, men der var ingen skikkelser (eller andre ulve) at skue. Snuden skød Tessa i vejret og fik en mulig retning, den anden ulv kunne være i. Tessa i ulveskikkelse strøg ubesværet afsted imellem træerne.
En lys ulv dukkede op længere fremme, og Tessa måtte kæmpe imod trængen til at storme hen imod den. Tessa havde tit fået at vide, at hun nogle "problemer" med at altid skulle forskrække den uvidende. Dét der stoppede hende fra det var, at hun ikke kendte denne ulv eller syntes at have set den et andet sted før. *mærkværdigt* brummede hun tænkende, men valgte dog til sidst at gå hen til ulven.

Den skyfri himmel var det som havde draget den unge mand ud til skoven. Han havde været på en af sine ugentlige løbeture, der var blevet til månedlige også til når-jeg-har-tid-løbeture. Men i dag havde været en af de dage hvor han faktisk havde haft tid og lyst til at tage en løbetur i skoven. Det havde ikke været mere end tre dage siden han havde forvandlet sig for første gang og selvom det hele havde været et stort chok for ham, havde han allerede vænnet sig lidt til tanken. Lucas stoppede brat op, i det en alt for velkendt duft sneg sig op i hans næsebor. Med et nysgerrigt blik vendte og drejede han sig for at se efter, hvad han troede var andre ulve. Da han ikke kunne se én eneste, valgte han at løbe lidt videre. Først da duften ramte ham for anden gang, stoppede han op og rev irriteret trøje og bluse af. Bukserne kunne sagtens erstattes. Det varede ikke længe før hans krop begyndte på de vildeste spasmer, og en flænsende lyd kunne høres gennem skoven. Lucas prustede hårdt ud, og løftede snuden for at få færten. Poterne begravede sig i jorden, og han satte af. Den store brune ulv skød frem og løb ind og ud mellem træerne. Selvom han løb så hurtigt han kunne, virkede hans vejrtrækning ikke besværet på nogen måde. Han stoppede op da han kunne se de to skikkelser, der lignede to kæmpestore bjørne. Men han vidste bedre. Lucas fortsatte i et langsommere tempo, stadig med kursen sat mod dem, for ikke at skræmme dem med en pludselig entré. Med et lille bjæf, annoncerede han sin tilstedeværelse og håbede på at han ikke havde forskrækket dem. Han stoppede op ikke særlig langt fra dem, da lugten syntes at ændre sig. Den duft var meget stærkere end den anden. Det ene pjuskede øjenbryn steg til vejrs og han kiggede undersøgende på de to ulve. Han anede ingenting om dem, men de virkede.. interessante.

Den lyse, næsten hvide, ulv vendte sig lynhurtigt om imod den nyankommne ulv, da hun hørte den komme imod hende. Hun vejrede lidt med snuden, og bukkede en smule ned med en defensiv knurren. Hun ville ikke ødelægge nogle forhold på forhånd, men hun ville ikke lade dem tro at de kunne køre rundt med hende, bare fordi hun var en ny ulv, og fremmed på deres territorium. Hun viste ikke meget om at være ulv, men hun var overrasket over at den ulv er kom imod hende, ikke så videre fjendtlig ud.

Alligevel fik den flænsende lyd hende til at fare sammen, og hun anstrengte sig for ikke at klynke. Var der andre ulve på vej? Fjendtlige ulve? Den hvide ulv krummede sig yderligere sammen, da en brun ulv kom ind i lysningen. Den lød ikke særlig fjendtlig, men hun var stadig utryg ved at være alene imod to ukendte ulve.

Hun viste slet ikke hvad hun skulle gøre, og viste ikke helt om hun skulle tage kontakt eller flygte.

Usikkerheden var let at spore ved den hvide ulv. Efterhånden følte Tessa, at som årene skred afsted med hende, begyndte hun at kende ulves kropsprog mere og mere. Siden hun var blevet en alfa, havde det hele været endnu tydeligere. Det var 10 år siden Tessa havde forvandlet sig til en ulv for første gang, hvor hun ikke var andet end godt de 7 år. Tanken havde kun virket som eventyr dengang, som hun legede meget med. Hendes forældre havde omgående sat hende sammen med andre varulve. Ulvene var hendes liv. Hendes alfastatus var forholdsvis ny, da hun ikke havde været det i andet end nogle uger. De skærpede sanser havde hun endnu ikke vænnet sig til, for det kom som et chok for hende med en ny fært. Den flænsende lyd skar dybt ørerne på hende, hvilket fik den grå-hvide ulv til at stritte med ørerne. Opmærksomt.
Den brune ulvs bjæf fik hende til at vende sig halvt imod den. Tilsyneladende var de begge almindelige varulve. En enkelt gang viste hun tænder, som var hun et lille barn ved tandlægen. Tessa både virkede og var harmløs overfor dem begge. Havde en ulv kunne smile, så havde hun haft et let smil om læberne allerede nu. Tessa endte med at bjæffe tilbage til den brune ulv. - Dén og også den hvide.

Alle musklerne var spændt, og han kunne mærke hvordan hver og én af dem sitrede en smule. Først hvilede hans blik på den ene hvide ulv, den der havde den stærkeste duft af de to. Derefter gled de brune øjne tøvende hen på den anden ulv, og han rykkede let på hovedet. Ovenpå det store ulvehoved befandt sig to ører der sitrede let, da en tør brise gled ind over dem. Lucas, drengen der befandt sig indenunder ulveskikkelsen, slappede af i musklerne i det han begyndte at gå frem. Hvert et skridt var roligt og tøvende, hvis en af ulvene følte sig truet ville han være sikker på at han kunne bakke tilbage.
En meget svag stemme kunne høres, den prøvede at nå til dem. Hans stemme var meget lav, i det han tænkte for sig selv. Det var nærmest en hvisken, en der befandt sig i baghovedet på ham. Den lille stemme voksede dog og han kiggede på de to ulve. *hvem er i?* Tonefaldet var nysgerrigt, men tøvende. Han anede ikke om han skulle løbe eller blive og finde ud af hvem disse var. Disse to ulve virkede anderledes, på så mange måder. Det var ikke bare deres lugt, men deres skikkelser. Det var ikke tit man så hvide ulve.

Den anstrengte holdning forsvandt en smule fra den hvide ulv. Det virkede ikke som om den grå var særlig fjendtlig. Hun holdt sig alligevel en smule væk og var stadig spændt som en fjeder. Bare for en sikkerheds skyld. Hun var en meget forsigtig anlagt pige.
Hun overvejede et par øjeblikke at bakke tilbage da den brune ulv kom tættere på dem, men hun blev stående, rank og en smule anspændt.
Selvom den brune ulvs tankestemme var svag, fik den hende alligevel til at vippe opmærksomt med ørerne. Hun drejede det tunge hoved fra side til side, og mødte skiftevis ulvenes øjne. Hun prøvede at slappe af, men det var svære end hun havde troet.
Hun rakte forsigtigt ud til begge ulvene, med sin lyse tankestemme. Jeg hedder Robyn, og jeg er ikke ude på skrammer. Hun kiggede skiftevis på dem igen, og hendes blå øjne funklede.
Hun ville virkelig gerne undslippe alle former for ballade hvis det kunne lade sig gøre. Hun var ret sikker på at hun ikke ville kunne klare at blive overfaldet af en alfaulv. Hvis det var det der skulle til, ville hun med glæde kaste sig på ryggen og blotte sin strube, men kun hvis det blev nødvendigt.

Tessa rynkede på næsen. Under enhver anden omstændighed, havde hun ikke ladet sig selv undre sig over det åbenlyse, men det bed hende i halen, inden hun selv kunne nå at se sig om. Var de virkelig nye varulve.. Begge to? Den enes duft var stærkere end den anden, men Tessa måtte konstatere, at det ikke var en alfa. Omega. Den hvide ulv var en ny ulv, men en omega allerede? Tvivlen bed nu unådigt fast i halen på hende, klemte til hun var ved at pibe højlydt af de spørgsmål, der uventet hobede sig op. Tessa stoppede sig selv.
*Jeg er Theresa, men kald mig endelig Tessa!* At bede dem kalde hende Tessa lød ikke kun som en mulig opfordring, men mere som en direkte ordre. Ikke at hun som sådan hadede sit navn, men mere fordi det lød så forbandet formelt. Og langt! *Er i begge forholdsvis nye varulve?* Tvivlen indhentede Tessa med det spørgsmål, der had presset sig mest på. Hun satte sig roligt ned og iagttog dem. Deres forskelligheder var ligeså slående som deres ligheder. Robyn var en hvid ulv (næsten lig Tessa selv, dog Tessa havde en del grå pels hist og her), mens den anden ulv, som endnu ikke havde præsenteret sig, var brun. Begge virkede de.. Tøvende?

// Nu svarer jeg altså.. (:

Robyn tøvede yderligere. Havde hun taget fejl? Var varulven - Tessa - virkelig en alfa? Hun virkede i hvert fald ikke særlig streng eller... hun var på ingen måde sådan som Robyn havde forestillet sig en alfavarulv. Heldigt, for så havde hun måske ikke været i live nu. Og hun havde virkelig ikke brug for den stress sådan nogle forventninger kunne give.
Hun trådte en smule tættere på den grålige ulv. Forholdsvis, ja. Hun lagde hovedet en smule på skrå og fnøs. Hun var ikke vant til ulvekroppen endnu, men den fik hende stadig til at føle sig mere sikker og tryg. Hun var trods alt en kæmpe ulv. Det var lidt mere sikkert end en ung kvinde.
Er du Forks alfaulv?