S: På Caféen ?
T: Om dagen.
V: Overskyet
O: en masse mennsker, og andre ting ^_^
P: En stram hvid nedringet Trøje med et par strame sorte jeans ^_^
Zoey sad med sin lille Digter bog. Hun elskede at digte. Det huskede hende på hvem hun egentligt var, før hun blev mærket. Bogen var sort med et lyseblåt silkebånd på siden. Hun havde siddet der i et stykke tiden, og digtet. Hun havde skrevet:
'Jeg troede du var den eneste ene.
Jeg troede vi hørte sammen.
Men nej det beviste du,
Ved at dræbe mig kærlighed
til dig!
Jeg troede du elskede mig.
Men nej det beviste du.
Du stak af med min kærlighed.
Du stak af med mit hjerte.
Nu kan jeg ikke elske nogle.
Der er ingen der kan elske mig,
Og det er din skyld.
For du stak af!
Nu savner jeg dig hos mig.
Jeg manger dig,
Når jeg er ned,
Når jeg ikke ved hvor jeg skal gå hen.
Og når jeg ikke ved hvad jeg skal gør.
Men jeg er kommet videre.
Nu er jeg en anden.
Jeg er på jorden,
men det er du ikke.
Jeg lever forevigt,
Du levede kun nogle få år,
I forhold til mig.
Jeg dør aldrig.'
Zoey kiggede på det. Det passede godt, på hende og hendes eks Stefan. De havde været sammen da Zoey var et menneske. Men så var han fulgtet fra hende, da Bonnie havde forvandlet hende. Zoey var blevet tosset, og det var hans undergang. Det vidste hun, men hun kunne ikke huske hvad der egentligt hvad sket. Så hun forstod det ikke!
Lør Okt 09, 2010 10:36 am
