"Det er vel fint." mumlede hun og bed sig i læben. Hun følte sig lidt underlig tilpas så hun satte sig op. "I har ikke en panodil vel?" sagde hun lidt svimmel.
Hun gav Daniella, pillen, men vaklede pludselig. Hun måtte sætte sig ned. *F*ck jeg er tørstig...* tænkte hun. Pludselig gispede hun. "Nej, nej, nej... Åh nej!" Hun rejste sig vaklene.
"Tak" sagde hun og tog panodilen. "Jo jeg har lidt ondt i hovedet og jeg er også lidt svimmel" sagde hun til Isha. Hun rettede sig op. "For søren jeg skal bruge noget vand" mumlede hun irriteret og rejste sig svimmelt op. Da hun var kommet op at stå tog hun sin hånd til panden. Hun mumlede noget utydeligt endnu en gang og bed sig i læben.
"Jeg..." Hun gispede igen. "Jeg, kan ikke styre det!" sagde hun, lidt for højt. "Pisse evne!" hvinede hun og styrtede lidt væk, om bag nogle træer. "Je.. Jeg kommer tilbage, Isha gå ikke efter!" Hun begyndte at løbe lidt længere ind.
Isha stod og så efter Saria for at se om hun klarede den, Hun var også selv tørstig men hun prøvede at slappe af "Hun kommer tilbage, bare rolig" sagde hun og så på Daniella
Isha viste godt hvad der kunne ske så hun stillede sig tæt på Daniella hvis nu der skulle ske noget, og hun holdte øje med Saria for Daniella viste ikke at hun kunne se hende
Hun rettede lidt på sin trøje og smilede. Blæsten begyndte at blive kraftiger og solen forsvandt. Blæsten susede igennem hendes hår, og hun sad bare og nød vinden der gav lidt kulde på hendes ellers varme krop.
Saria gispede højt og faldt på knæ. Hun prøvede at holde det væk, men det var for stærkt. Pludselig var det forsent og hun var en varulv. Hun kunne ikke styre sig for blodtørsten. Ulven hylede og prøvede at fange en fært af blod, men Saria havde nået at løbe langt nok væk, så hun ikke kunne fange Daniella's fært.
Hun så på Daniella " hvis der nu skulle ske noget uventet, vil du så love mig at side helt stille?" spurgte Isha meget krævende og begyndte at spænde i armene
Den sorte ulv luntede ud i en bæk, heldigvis den modsatte vej, af pigerne. Den fik færten af en kanin, og begyndte at løbe efter den. Pludselig skiftede kaninen retning, lige mod lysningen!
Hun sad bare og kiggede uden at sige noget. o__o Hun bevægede sig kun en lille smule. Hendes vejrtrækninger var ikke så høje. Vinden flåede i hendes hår og irriterede hendes ansigt.
Pludselig hylede ulven, da den fik Daniella og Isha's lugte. Den var nu ikke så langt væk. Den lod den forskræmte kanin løbe. Den begyndte at gå efter pigerne.
Isha stivnede og tog fat i Daniellas arm og løftede hende op på ryggen "Hvad du end gør så stritter du ikke imod forstået?!" sagde Isha og så op på Daniella med sorte krævende øjne
Claire kastede sig hurtigt ind foran Saria. Hun kæmpede for at hun ikke skulle skade nogen. Hun var heldigvis meget stærk så hun kunne sagtens holde ulven tilbage. "Saria!" hvislede hun. "Lad være!" hendes øjne var blevet helt sorte og de så indgåene på ulven. "Kæmp imod det!" beordrede hun nærmest.
Isha begyndte at løbe, hun sprang op i et træ lidt længere fremme og satte Daniella oppe i det, "Vent her, okay, bare rolig jeg kommer igen gå ikke ned det er for dit eget bedste" så satte Isha farten mod Saria
Ulven knurrede, men man kunne se noget i den øje. Kunne ulve græde? Det så ellers sådan ud. Ulven viste ikke rigtig hvad den skulle gøre. Det var lidt som om den ville vende om men ellers ikke. Den bed tøvene ud efter Claire.
Hun surmulede en smule men bagefter hang hun hængene med hovedet ned af, så hun kunne se. holdt af sine ben om træet. Hun så på Clarie og Isha og 'ulven'.
Hun undveg bidet og så på hende. "Saria! Jeg ved at du har det svært!" hvæsede hun og prøvede at have kontrollen over sin egen stemme. "Men vi skal nok hjælpe dig?! Hvis du styre dig!?" sagde hun en smule hårdt og man kunne se at hun hadede at have sådan fat i personer. Saria havde jo ondt?! Hun kunne ikke klare at se på sådan noget.
Nu kom Isha helt hen til Saria og holdte fast i hendes arm "Stop nu, jeg ved du kan høre mig værd sød at stoppe" råbte hun så tårende rente ned af hendes ansigt "jeg vil ikke gøre dig noget"
Ulven satte sig på numsen, og hylede. Det var ligesom om, at det ikke kun var et hyl, men også et skrig. Den rystede sig, som om den ville ryste vand af pelsen.
Claire havde ikke kendt Saria nok til at begynde at græde. De havde jo nærmest hele tiden haft et fight imellem sig. Hun så stille på hende og sukkede, "kæmp.. kæmp som en ægte vareulv!" hviskede hun og så på hende med et lille glimt i øjet.
Pludselig tabte hun pelsen, og Saria sad der, igen. Hun sad med ansigtet mellem knæene og hulkede. Hun havde ondt, over det hele, allermest fordi hun havde gjort alle så bange. Hun havde ondt i hjertet, og følte sig som et monster.
"Shh.. tag det roligt" hviskede hun, men rørte hende ikke. Hun rejste sig derefter op og så lidt op imod Daniella. Det må havde været underligt at se på, når man jo var et menneske. Hun hoppede med det samme op til hende, "klare du dig..?" hviskede hun blidt og så på hende. Hun bekymrede sig rent faktisk nogen gange om folk, det var bare ikke altid at hun viste det for de andre.
Hun hang bare og gloede. Hun trækkede vejret tungt og bange. En tåre hang i hendes øjenkrog. Hun hang bare og så på. hun anede ikke noget om hvad der lige var sket. Men hun så det. Nu følte hun sig forvirret, bange og ked. Hun så hvordan de alle græd og det eneste hun gjorde var at hænge med hovedet ned af. Hun så på Claire og rystede på hovedet.
Saria klemte om Isha, men måtte ikke græde. Det var mod hendes stolthed. Hun gned sine øjne, og gispede let. Hun så op med sine normale øjne, på Daniella. Så smilede hun.
Hun fik hende ordentligt op at sidde og så på hende. "Tag det roligt.. hun har det fint" hviskede hun. "Hun var bare en smule svag.. hun prøvede at kæmpe imod" hviskede hun. "Hvilket så gør at hun ikke er så svag som hun ser ud" hun så lidt ned imod dem. Hun brød sig stadig ikke så meget omkring den vareulv, men havde hjulpet på grund af egne ansvar. Hun havde set det og var nødt til at kæmpe imod. Men på en måde, var det også selve hende der fik hende til at hjælpe.
Saria gned sin pande. "Undskyld... Undskyld, Daniella. Undskyld, Isha. Undskyld, Claire... Jeg kunne have anbrevet jer... Jeg kunne have slået nogle ihjel!" Hun tog en dyb indånding. "Jeg er okay, igen." Hendes tørst var fuldstendig forsvundet.
"Du har nok ret, men vil du tro på det?" spurgte Saria og lagde armene om sig selv. Hun gøs stadig efter oplevelsen, noget som hun aldrig ville glemme. "Du er jo bare et menneske..."
Isha så hun gøs så hun lagde sin jakke på Sarias skuldre, "jeg håber ikke at du har noget imod at du kommer til at lugte lidt af vampyr et stykke tid" smilede Isha til Saria
//Vi har alle det tilfælles at vores PC spattede xD//
Hun så lidt på dem og bed sig i læben. "Altså der er måske en mening i at hun kalder mig for vampyr" grinte hun en smule forlegent og satte sig på en gren og så lidt ud over det hele. Hun sad som om at der intet var sket, som om at de bare havde haft en sludder i timevis. Hun tog benene lidt frem og tilbage og hun smilte langsomt til dem
"Ingen problemer." sagde hun og smilede. "Jeg er ked af at sige det, Daniella, men vi er ikke mennesker, kan du vel se?" sagde hun og smilede. Hun blottede sine tænder.
Flest brugere online på samme tid var 385, Tors Sep 19, 2024 7:14 pm
Evner
Tors Aug 09, 2012 12:56 pm af Arya
Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke!
A
Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …
Fre Jul 31, 2009 3:28 pm
