Skoven. (Kreativt navn xD)

Årstid: Efterår.
S: Skoven.
T: 15:20
O: Næsten ingen mennesker udenfor.
V: Noget vind. Nogle gange lidt kraftigt.


Daniella sad under et træ i skoven.
Hun havde nogle jeans på og en lille blå bluse.
Hun havde intet make up på idag. og hendes hår var lidt rodet.
Hun kiggede lige frem for sig, med et smil på læben.

Bella kom hurtigt gående igennem skoven, da hun kunne lugte et menneks.. Hun satte farten ned og kiggede sig om.. HUn fik øje på en pige.. Bella standesede få meter fra hende.. hun stod og betragtede hende.. Bella´s hvide hår hvivlede omkrig i vinden.. Hendes øjn var helt lyse og glade.. hun sagde ikk noget, hun stod der bare..

Pludselig mødte Saria op, bag et træ.
Hun havde en kort ærmeløs mørkeblå kjole på.
Hendes øjne, var let sorte, blandet med den mørkeblå farve de normalt var.
"Hej." sagde hun.
"Hvem er du, Menneske?"

Claire var der også lige pludselig. Hendes lette og elegante bevægelser kunne lige skimtes bag træerne. Men det var fordi at hun gerne ville ses. Hun var iført en let sommerkjole som gik hende lige under knæene. Hvid og legede omkring hendes ben. Hendes lange hvidblondte hår hang ned af ryggen på hende og hendes marmor hud skinnede blidt. Hun kunne lugte menneske og var en smule tørstig. Men dette menneske måtte jo intet vide omkring vampyre!? Så hun var nødt til at holde fast i at hun ikke ville angribe. Hun havde lovet sig selv ikke at angribe nogen i Forks.

Da Bella fandt ud af der var en varulv i område trak hun sig lidt tilbage.. Hun stillede sig bag et træ og holdt vågenet øje med dem begge.. HUn kunne tydeligt lugt den kvælende, efter hendes mening, som kom fra varulven og den dejligt fristende lugt fra mennesket.. Men hun var ikk så tørstig så hun vidste hun kunne kontrolere sig sig..

Hun så på pigen der var dukket op bag træet.
"Øh.. Jeg er Daniella.." svarede hun med et nik.
Hun kiggede grundigt på pigen, og med et smil sagde hun "Og du er?"

"Saria, unge menneske pige." sagde hun overlegent.
Hun havde også fåt færden de to vampyrere, og var konstant på vagt.
"Ved du hvor farligt, det er at være lige her, lige nu? Hvad nu hvis der lige pludelig-"
Saria stod pludselig bag Daniella, med en hånd på hendes skulder.
"-kom et tørstigt dyr?"

Claire klukkede en smule af at se at mennesket talte til vareulven. Nogen gange havde personer bare en speciel dårlig smag hun ikke rigtig kunne forstå. Hun så over på den anden vampyr hun havde spillet baseball med tidligere. Og hun så det bedre at være sammen med en almindelig vampyr end en vareulv og menneske. Derfor gik hun over til ham, "det lugter fælt heromkring ikke også?" hviskede hun blidt og så lidt over imod vareulven

Hun så på Saria's hånd der hvilede på hendes skulder .. "Et tørstigt dyr?" lo hun.

Bella smilte til Claire og nikkede.. "Næsten ikke til at holde ud" gav hun hende ret.. "Men mennesket, der imod.." hun tøvede en smule "Lugter dejligt" fortsatte hun g kiggede på pigen..

"Mennesket ja.." sagde hun stille. "Men en blanding af vareulveblod og menneske.. det lyder til at mennesket kommer til at smage virkelig dårligt efter at det har rørt hende" hun svang let og elegant sit hår over sin skulder og hun klukkede muntert og et lille skævt smil kom frem på hendes læber og man kunne se hendes ene sylespidse tand. "Men jeg var på jagt igår.. jeg tror ikke at jeg bliver nær så sulten idag" hviskede hun så kun vampyren kunne høre det og ingen andre.

Bella så stadigt på mennesket.. "Tja.." mumlede.. Hun kiggede på Claire.. "Det var jeg også.." nikkede hun.. "Varulven har allerede ødelagt hende" hviskede hun tilbage..

"Heldigt, for dig at jeg ikke har tænkt mig at mit bytte skal blive overbegloet af nogle vampyrere!" sagde hun iskoldt og stirrede ind i øjnene på Daniella.
Vampyre lugten rev i hendes næse som knive og hun gned den.
"Hvis det ikke bliver i dag, bliver det i morgen. Hvis ikke af en Vampyr, så mig, da jeg er den eneste varulv?" sagde Saria.
Hun fnøs og smilede og blottede sine hvide ulvetænder, for Daniella.

//Ahem !! Man skal helst ikke afsløre noget for mennesker, de ved jo ikke noget omkring vampyr verden osv. det skal du bare lige vide. Ellers virker det lidt urealistisk efter bogen. Medmindre at man har tænkt sig at myrde personen bagefter at man har fortalt det. Men som der står i reglerne må man jo ikke slå hinanden brugere ihjel//

Claire så undrende over imod Vareulven med et hævet øjenbryn. Hvad lavede den overhovedet sammen med et menneske? Bare for at skræmme eller såda noget? Heldigvis havde Claire en meget god hørelse og kunne nærmest høre hver eneste sætning. Hvillket også lod til at være meningen fra varulvens side. Hun rystede elegant på hovedet af det, og sukkede. "Typisk!" hviskede hun stille. Hun kunne sagtens huske denne vareulv fra skolen. Den eneste der overhovedet var kommet på skolen indtil videdere, da hun jo vidste at de fleste vareulve kom fra reservatet. Og ikke kom på skolen.

"Hvad er typisk" spurgte hun med sine dejlige friske stemme.. hun så en anelse forvirret på hende..

"At snakke med et menneske på den måde?" hun så over imod vareulven. "Måske er det bare mine instinkter? Måske er det grunden til at jeg ikke er så vild med den person?" hun trak på skuldrende og så på Bella. "Du må undskylde min opførsel" smilte hun langsomt og gøs stille. Hun vidste jo bare at vareulven var ærkefjenden? Og hun kunne også mærke på sin krop at hun ikke var særlig glad for sådan nogle. Men var vel nødt til at være venlig imod dem? Hun så ned på skovens bund med et lille fordreget smil på læben.

Hun så forskrækket på Saria og besluttede sig for at gå hen
under et træ lidt længere væk fra hende.
Tankerne flød igennem hendes hoved og hun så ned i jorden.
Hun satte sig og pillede ved sine negle.
Hun smilede ikke længere, og tænkte på hvad Saria havde sagt.
Hun mumlede noget utydeligt til sig selv.

Hun nynnede stille for sig selv imens at jeg nærmede sig denne Daniella. Men da hun kom tæt på, skar hun ansigt og så lidt på mennesket. Hun sagde dog intet med at hun lugtede af vareulv. Hun prøvede at smile venligt og holdte vejret. Hun var selvfølgelig så heldig at hun var vampyr som jo kunne holde vejret i meget lang tid. Hun så derefter op imod skovens blade og bed sig i læben, gik elegant forbi denne pige der intet vidste omkring vampyre. Hun var så elegant og virkelig smuk imens at hun gik over skovens blade og hun smilte skævt til mennesket, før hun gik et stykke væk.

"hun lo dæmpet.. "Det går nok" smilte hun.. Hun så af mennesket til varulven.. "Går varulven gik på skolen" spurgte hun, mens hun så undersøgen på varulven.. "Jeg er sikker på at jeg har set hende før" mumlede hun lavt.. Hun rykkede en smule nærmere mod dem, men lugten blev bare værre, så hun trak sig hurtigt tilbage til det sted hun stod før.. hun kørte hurtigt en hånde i gennem sit hvide hår, men hun så stadig på dem..

Hun nikkede af Bellas spørgsmål. Ja, varulven gik vist på skolen, hvilket hun ingen mening så i. Men hun kunne vel intet gøre ved det? Hun kunne ikke bare bede hende om at flytte eller noget i den retning. Det ville jo få hende til at ses som et dårligt menneske. Men nu hvor hun tænkte over det.
1# Hun var ikke menneske
2# Hun var jo allerede en af de dårlige?
Godt nok var det ikke helt posetive tanker hun havde om sig selv, men sådan var det bare. Sådan tænkte hun og sådan var hendes personlighed. Hun vidste at vampyre ikke var en skabelse af gud. Eller nogen anden mand, måske helvede? Men hun vidste at det ikke var skabelsen af en eneste gud.

Hun så på pigen som gik forbi der smilte skævt. Hun
besvarede hendes skæve smil med et nik.
Hun kiggede efter hende og derefter så ned i jorden.
Hun havde lidt ondt i hovedet men bed sig bare i læben og prøvede
at ignorere den dunken i hendes pande..

Saria prøvede at kvæle fornemmelsen af at være alene og hadet.
Ingen vampyr, ville jo nærme sig hende med venlige hensigter.
Hun havde ikke engang en chance hos mennesker, som flygtede hver gang hun snakkede til dem.
Men hvorfor skulle hun også, have venskab? Havde hun overhovedet brug, for sådan en følse?
Hun fnøs, hånligt af sine ejne tanker, og trak sig væk, fra mennesket og vampyrene.
Hun svang sig hurtigt og let op i et træ og blev sidene deroppe, for at se hvad de nu kunne finde på.

Hun havde aldrig følt den følelse at hun var helt alene i verdenen ligesom denne vareulv. Hun havde jo hele tiden haft sin søster, så hun følte overhovedet ikke for denne vareulv. Sagde intet til hende eller havde ondt af hende, der var en jo en bestemt fjendskab hun ikke selv kunne gøre for. Men hun stolede overhovedet ikke på nogen, hun stolede ikke engang på sin egen art. Hun rystede på hovedet af sig selv og så op imod træernes blade. *Hvorfor sidder jeg fast her?* tænkte hun. Hun kunne også ligeså godt tage hjem? Det ville være langt bedre, selvom at der måske ikke var så meget at lave?

Bella gik et par meter væk fra stedet.. Hun vendte sig om og kiggede på et stort træ.. *Mennesket lægger ikk mærke til noget* hun nikkede til sig selv og kravlede hurtigt op af træets stamme.. Hun satte sig på en af grenen, der sat ca på midten af træet.. Hun smilte og lædte sig tilbage.. Hun sad og holdte øje med varulven for en sikkerhedsskyld.. Hun lagde hovedet i mod stammen og lukkede øjene.. Men ikke i lang tid.. Hun holdt igen vågenet øje med dem alle..

Isha kom gående med dansende skridt ind i skoven, hun var lidt tørstig så hun ville gå på jagt efter et dyr inde i skoven, da hun kom lidt længe ind i skoven, så hun to vampyrer, hun kunne lugte blodet fra mennesket og fra varulven, men alligevel gik hun nærmere imod dem.

Hun så sig omkring for at finde ud af om der måske lå et tæppe et sted.
Solen begyndte at dukke lidt frem oppe på himlen, og hun smilede ved
tanken om at der kunne komme en smule varme.
Da hun opdagede at der ikke lå nogle tæpper trak hun sin trøje lidt tættere
til sig.

Saria prøvede at undgå at lade det gå hende på, at vampyrene udså hende.
Hun gøs, ved tanken om de lavtlevene væsner, som faktisk ikke var så lavtlevene alligevel.
Hun så smilene på den nyankomne vampyr, som dansede.
*Hun ville være et let bytte...* tænte Saria smilene.

Bella vendte sig om for at se den nyankommende vampyr.. Hun løftede hånden og gjorde et lille kaste, som hilsen til hende, men hun var dog ikke sikker på hun så det.. Bella satte sig op og kavlede længere op i træet.. Hun kiggede forundret rundt og betemte sig til at sætte sig til ro endnu en gang.. Hun så solen komme frem og kravlede hurtigt ind bag nogel grene der kunne dække hende.. Hun overvejrede bare at tage hjem, men blev dog siddende..

Isha så hurtigt at vampyrerne og varulven var væk men gik alligevel nærmere til hun stod der hvor de havde stået, hun kunne lugte at de var der og at mennesket kom nærmere men hun prøvede at beherske sin tørst så hun ikke gik amok på mennesket når det kom helt hen til hende

Hun så hurtigt op mod træerne og fik øje på to af dem, varulven og vampyren, hun stod helt stille nede på jorden og kiggede bare på dem, hun skulle sikre sig at de var gode nok, så hun prøvede at læse dem fra den måde de sad og kiggede

Claire lagde med det samme med til solen og vidste med det samme hvor hun kunne gemme sig for mennesket. Bare lige pludselig var hun ude at syne, væk, gemt. Ingen ville havde opdaget at hun var forsvundet. Sådan var det bare vidste hun. Det var heldig at hun som mindre havde leget gemmeleg sammen med sin søster og havde derfor også lært at kunne gemme sig for solen.

Bella kravlede fremm fra sit skjul.. hun kravlede ned af stammen og landede blidt og lydløst på jorden.. Hun strakte sig kort og vendte sig om for at gå.. Hun sørgede for at undgå solen.. Da hun var kommet så langt væk at hun ikk kunne se dem, men bare lugte dem, satte hun af og sprang fra træ til træ.. Hun nød at hvordan vinden kastede sig mod hendes blege kolde ansigt.. Hun landede på en sten på hun da katteagtig og så sig om.. Hun rejste hun sig langsomt op.. HUn kunne lugte der var en hjort i nærheden, men tog sig ikke af den.. hun havde ingen stor træng efter blod i øjeblikket.. Hun satte hurtigt af og forsvandt væk fra skoven på få sekunder..

Hun mærkede blæsten blive lidt kræftiger.
Men solen var begyndt at lyse godt op.
Hun rejste sig med et smil og håbede på at solen ville varme sig op.
Hun gik lidt rundt i en rundkreds. Hun så ned og opdagede
at hun stod i en masse blade der var faldet af.
Hun smed sig i dem med et smil.

Saria strakte sig katteagtigt i solen, og gned sit ansigt.
Hun knurrede og så på menneskepigen, og de tre/to vampyre.
Hun havde en utrolig lyst til at angribe en af dem, men holdte sig selv i snoren.

Hun tog sig ikke af at den ene vamyr var gået sin vej, men kiggede stadig på varulven, hun viste ikke om hun bare skulle gå sin vej eller prøve at tale til hende, hun prøvede stadig at læse hende

Hun følte hun havde brug for at snakke med nogle.
Hun tog sine sko af .. hun kunne lugte hvordan de stank af sure tæer.
Hun smed dem på jorden og svingede sin hånd foran næsen.
"Hvor er det klamt" mumlede hun for sig selv.

Isha gik længere ind i skoven til hun fik øje på mennesket der sad på jorden, det var en pige, ikke noget særligt tænkte hun men gik alligevel tættere på

Claire kom kort efter tilbage med nogle stramme jeans, sorte kawasaki, en hættetrøje hvor hun havde taget hætten overhovedet og havde hænderne i lommen. Så når solen ramte hende, ville man ikke kunne se hendes diamant agtige hud. Hun skulle være sikker på at mennesket ikke så at hun var en vampyr. De andre havde hun intet imod, da de jo selv vidste hvad det var hun var.

Saria's stærke lugtesans lugtede Daniella's sko, og nøs.
Hun smilede for sig selv og sprang ned, selvom hun viste at en af vampyrene stadig var der.
Hun så på den dansene vampyr og på menneskepigen.
Hun satte sig ved siden af menneskepigen, men havde lukkede øjnene.

Hun så på Saria og betragtede hende langsomt.
"Vil du sige flere underlige ting? Eller vil du bilde mig ind at
der findes spøgelser?" sagde hun med et skævt smil og satte sig på
knæ, uden at sige mere.

Isha stoppede op lidt væk fra mennesket og så at varulven sad ved siden af hende hun kiggede undrende på varulven og tænkte ikke så meget over det så hun tog et til skridt hen til mennesket, og lukkede øjnene for at snuse i luften og fik færten af en anden vampyr

Hun klukkede stille og rystede på hovedet af det mennesket sagde. "Jeg tror bare at hun er lidt overtroisk" smilte hun drilsk og blinkede til mennesket og så derefter en smule hånligt på varulven. Hendes hvidblonde hår hang ud for hætten, da det langt hår simpelthen ikke kunne blive inde bag hætten. Hun var også lige glad. For når solen ramte hendes hår, skete der ikke andet end at det så mere yndefuldt og smukt ud.

Hun så nu da hun åbnede øjnene at den anden vampyr hun havde fået færten af nu også stod ved pigen og tlte til hende

Hun smilte til pigen der havde sagt at Saria var overtroisk.
"Undskyld jeg spørger, men hvem er du?"
Hun smed sit hår om bag på ryggen og så lidt rundt.

Saria så rasene på Claire.
"Hvad bilder du dig dog ind... kæreste?" nåede hun lige at rede sig selv.
Hun rejste sig hurtigt og greb hendes hvide lok, som stak ud.
Hun rev, let i den.
"Smukke, smukke lille vampyr!" hvæsede hun lavt.

Isha gik hen til dem og spurgte " tror i ikke at det ville være farligt for mennesket, hvis i begyndte at slås nu?" og så spørgende på dem

Hun grinte da det ikke gjorde spor ondt da hun hev i hendes hår. Hun havde jo så fat i så meget, så det gjorde ikke ondt på hende. Hun fik dog vareulven meget hurtigt til at slippe ved at tage fat i hånden med sine kolde og hårde fingre og få vredet armen om på hende og skubbede hende væk. "Du får et problem med det der" smilte hun skævt. "Jeg bor i det mindste i en værdig familie i stedet for en uselt tilværelse som du!" sagde hun, men nævnte dog intet med vareulv, da det jo var foran et menneske. Hun grinet stille og så over imod pigen der spurgte efter hendes navn. "Claire Silverfox" smilte hun skævt og var meget kendt på skolen, så de fleste havde hørt om hende. Hun lod de ravklare øjne lande på vareulven igen med et lille smil. "Nu skal du altså passe på med dit lille temparement" smilte hun skævt. Hun så derefter på Isha der bad dem om ikke at slås, "tag det roligt, jeg holder mig væk hvis den gør" hun smilte til Saria og hvæsede kort.

Saria så mod hende og knurrede.
Hun trak sig væk fra vampyren.
Hun havde alligevel ikke en chance.
Hun trak sig længere ind i skoven, bange for at nogle ville angribe hende.
Hun var led og ked af alle de bemærkninger vampyre kom med, men hun var ikke af beskidt slægt.
"Jeg er født sådan! Jeg er ikke blevet bidt af en ulækker person!" skreg hun vredt.

"Claire.." mumlede hun. Hun så lidt på dem.
"Hvorfor kaldte hun dig en vampyr?" spurgte hun Claire.
Og så efter Saira. Hun kiggede på den tredje pige der var der.
"Hvem er du?" sagde hun med et smil.
Hun så stille på dem.

Isha kom nu helt hen til dem og så på varulven der hade trukket sig væk og så, så tilbage på den hvid hårede vampyr som havde svaret hende, "må jeg spørge om jeres navne?" mens hun så fra vampyren til mennesket og til sidst hen på varulven igen