Welcome to the woods xD //Tessa ;)

Sted: Skoven.
Tid: Aften.
Omkreds: Ingen andre end os, (Tessa & Kris.)
Vejr: Støv regn.
Påklædning: Kris' påklædning.

Kris havde besluttet sig for endnu en gå tur i skoven. Hun havde efter hånden været der et per gange. Hver gang havde hun sagt til sig selv, at hun ikke ville derud igen, men hun var alligevel gået flere ture gennem den ellers rolige og dejlige skov.
Det var lidt som om hun ikke kunne holde sig væk derfra. Lige meget hvad, var hun gået tilbage. Ikke for at lave noget specielt derude, men stedet tiltrækkede hende. Hun kunne virkelig godt lide det sted, og hun vidste ikke hvorfor. Men sådan var det.
Hun gik og nynnede stille for sig selv mens hun havde blikket rettet mod sine føder. Hun smilte lidt, på trods af stedet. det var her hun havde mødt Marcus, den mand som havde forvandlede hende til det hun nu var, en vampyr. Et monster. Trods det så var hun rigtig glad, hun havde ikke levet mere end et per dage, som vampyr, så det hele var meget nyt for hende. Men hun ville prøve livet lidt inden hun startede med at snakke dårligt om det, måske var det jo helt fint. Selvom hun dog havde mærket tørsten.

Den ene tanke ledte den anden, og snart fandt hun sig stående ved foden af skoven. Dens glans og tiltrækningskraft var uforlignelig, men måske var det blot fordi hun var en varulv? Ulven talte til tider som en anden del af Tessa, som om den ville overtage. Eller sådan havde hun det da i hvert fald. Skyggen af et smil var til at ane, da hun begav sig ind i skoven. Frisk luft stak ømt i lungerne på hende, da hun efter flere dybe vejrtrækninger begav sig væk fra stierne. Det fri havde en løsrivende evne på Tessa, lod hende åbne sig og slippe alt løs. Ulven forblev dog som en del af hendes menneskelige skikkelse, men så man nu godt efter, ville ørerne se mere dyriske ud end menneskelige...
Lugten ramte hende som en fugl, der ramlede mod en klar, nyvasket rude. Støvregnen havde vasket en smule af lugten væk, skubbet til den, men klart stod den frem for hendes følsomme næse. Det var ikke altid lige rart at besidde en alfas mere skærpede sanser. De matgrå øjne så sig hurtigt omkring, og måtte til Tessas skuffelse konstatere, at der ikke var nogen skikkelse i nærheden. Hvorfor skuffelsen? Var det ikke blot en god ting, at vampyren ikke var i nærheden af hende? Nysgerrigheden, hvis ikke naiviteten snarere, indhentede hende hurtigere end hun selv opdagede det, da hun fandt sig selv på vej mod lugten. Der var ikke sket meget de seneste dage, så dette kunne vel ikke skade nogen.
Skikkelse dukkede op for de grå øjne, dem hvis farve mindede om en storm på et af de syv verdenshave, samtidig med hadets ulmen. Synet såvel som lugten af en vampyr var noget så hadefuld for Tessa. Det var som en sætte sig til at spise en snegl af egen fri vilje. Med hovedet let på skrå og de lyse lokker dansende svagt omkring sig, betragtede Tessa vampyren på afstand.

Tørsten var blevet være og kris kunne mærke at det brændte dybt i hendes hals. Hun kunne ikke sige sig selv hvorfor, men hun ville gerne havde den brændende fornemmelse væk i en fart. - Smerten. Det brændende fornemmelse var ret smerte, så ventede på at drive hende så langt ud, at hun ville overfalde det neste hun så.
Pigen lod sine ben finde vej gennem skoven uden rigtigt at holde styr på hvor hun var henne mere, det var ikke længere det der opslugte hendes tanker. Det som havde revet hende ud af den anden tanke bane var denne lugt. En ny lugt hun ikke helt kunne beskrive, en lugt hun ikke havde været i nærheden af før.
Lugten kom fra ulven, som nermede sig hende, fra siden af. Pigen vidste dybt i hendes bevidsthed, at noget var på vej mod hende. Hun kunne ikke se klart for sig, hvad det var endnu, trods at hun vidste det nok ikke var noget hun ville elske. Lugten hun før havde kunne lugte var nu ved at vokse sig større. Den kom mod hende. - Lugten af hund. det var det tætteste hun kunne komme på det. Lugten af våd hund.
Kris kiggede omkring og lod sit ansigt falde i retningen af de mange træer, ind til hun fandt hvad hun søgte efter. Hunden. Den person son lugtede så slemt at hun ikke vidste om hun skulle løbe væk, eller blive for at undersøge hvem og hvad, helt præcist det var.

Et sæt øjne betragtede ligeledes Tessa et ganske kort stykke tid efter. Et sæt øjne fra en levende død, hvis hjerte ikke bankede længere. Ironisk at en død i denne forstand skulle leve af at dræbe. Overraskelsen over at blive set så hurtigt, opdaget som en mus i en musefælde, slog hende hårdere end forventet, og hun måtte til sin egen overraskelse lægge hovedet let på skrå. Selvom Tessa ikke havde nogen intentioner om at sige noget, ikke engang at blande sig i vampyrens færd i skoven, følte hun alligevel det lille nag af, det allerede var for sent at vende om. Hun var blevet opdaget.
Stumt trådte Tessa ud fra træernes tunge, dulmende skygger til de mere lette, som gav hendes lyse hår en næsten brun-bronze farve. Med en skjult nysgerrighed betragtede hun blot vampyren. Det var ikke utænkeligt, at hun overvejede hvorvidt, det var muligt, at der ikke var kommet nogen spydige, hadefulde eller anden form for ord i denne dur fra egen mund.
De let dyriske ører syntes at blive en smule mere pelsede, ulveagtige, men intet tydede på en kommende forvandling. Med disse ører hørte Tessa altid lydene meget tydeligere, hørte bladende, der raslede hen over skovbunden, kaninernes stille hop og sågar hjortenes bankende hjerter. Jagtinstinkterne var vækket til live i de øjeblikke, hun var i sin ulveskikkelse.
"Ude og gå en tur?" Øjenbrynene skød i vejret, da spørgsmålet småkøligt hang imellem dem. Tessa ville ikke blande sig i vampyrens ærinde eller gåtur, men den akavede stemning blev for meget. Svaret på spørgsmålet var klart, et man kunne gætte sig til selv inden hele spørgsmålet var blevet stillet. Tessa turde ikke gætte på vampyrens alder, ikke bare fordi det var en kvindelig vampyr, men snarere fordi hun hidtil ikke havde gættet rigtigt en eneste gang. Igler var ikke, og blev heller aldrig, Tessas kop te.

Den ukendte pige syntes at komme frem fra sit skjul i en sådan stille og rolig bevægelse, at man kunne bilde sig selv ind at det var på grund af frygt. Kris, som stod og så efter hende, mens hun langsomt nærmede sig pigen, kunne ikke fatte at sådan en lugt kunne hefte sig ved, efter hendes egen mening, en ellers helt normal og kun pige.
Kris, som stadig var nufødt vampyr og som ikke havde lært det mindste om at styre sine lyster eller tørst, kendte ikke til ulve. Hun kunne mærke lugten af hund, men havde ikke på noget tidspunkt ladt den tanke dukke op i hendes hovede, at det var ulve.
- Ulve som gav denne lugt fra sig. Måske for at kunne holde sig på afstand af Kristens egen art, hvem vidste det?
Kris Sordino var ramt af en sjov følelse som hun ikke helt kunne plasere rigtigt. Hun havde nærmest ondt af pigen foran hende, men noget i hende fik hende alligevel til at give udtryk for at hun ikke var hendes ven og at hun ikke havde noget til overs for den fremmede art hun nu stod overfor. Et koldt blik løb over pigens ansigt da lyden at en stemme skar gennem lugten. Hun lod ikke tanken strejfe hende, men valgte i stedet bare at svare med et nik og et blik i retnigen af den dybere skov.