Changes - Tessa

Dag: Lørdag
Årstid: Vinter
Tid: Sen eftermiddag
Sted: Skoven
Vejr: Jorden er dækket af et tyndt lag sne, himlen er overskyet og luften kuld
Omgivelser: Ingen

Luften var kold og jorden dækket af sne, der var faldet i løbet af dagen. Vinteren var ved at få tag om Forks og omegn. Også i reservatet var det begyndt, at kunne mærkes. Den i forvejen lave temperatur, var faldet yderligere og nu sneen. Det var fantastisk. I hvert fald hvis man spurgte Sam.
Den sene eftermiddag brugte hun i skoven. Når man så på hende den dag, ville man tro hun var sindssyg. Medmindre man vidste hvad hun var. For hun havde iført sig lårkorte shorts, mørkebrune indianer inspireret støvler og en tyk sweater. De brune ben var bare. Men hun mærkede ikke kulde, præcis som alle de andre ulve i reservatet.
Et suk forlod hendes læber. Svagt pillede hun ved en af sine lange fletninger. Den seneste uge havde været mærkelig. Efter lang tids trofasthed, havde hun besluttet sig for at forlade Annikas kobbel. Det havde været en hård beslutning for hende. Annika havde været der for hende, da hun gennemgik sin forvandling og hun havde været anden kommanderende. Men hun havde haft brug for at prøve noget nyt. Og så var der et andet kobbel, som havde tiltalt hende mere.
Endnu et suk forlod hendes læber. Et svagt smil bredte sig på hendes læber, mens hun fortsatte sin gåtur.

I den ubetrådte sne, der fint strakte sig over skovbunden, placerede Tessa sine hvide sneakers. Fødderne næsten forsvandt i det tynde dynelag af sne, da skoene var ufatteligt godt velholdte. Var der en beklædningsgenstand i hvid, skulle den forblive hvid. - Om det så var sko! Yderligere bar den 17-årige varulv en uldtrøje i sort med en en mørk, grå ulv på maven og et par bukser der gik lige under knæene. Som et børnehavebarn havde Tessa altid båret det, der fik hende til at føle sig mest tryg og behageligt til mode, hvilket var noget der hang ved endnu.
Denne dag var helt som så mange andre dage, hvor tankerne havde brug for frit løb. Det var ikke nogen hemmelighed, at Tessa havde sit eget kobbel. Helt så lidt en hemmelighed var det, at hun var ny som alfa og samtidig var hendes kobbel også ret nyt. Det hele hobede sig som sædvanlig op for næsen af hende, prikkede og irriterede hende, uden hun kunne få brikkerne til at lægge sig, som de skulle. Tessa havde altid forestillet sig problemer, eller tænkesager som denne, som et puslespil, der manglede at få brikkerne lagt på plads. I hovedet forestillede hun sig puslespillet foran sig, men de passede ikke sammen, brikkerne. Med en kølig vind blæste puslespillet bort og blev erstattet af en velkendt lugt. En varulvefært... Omega endda! Retningen blev lagt efter færten. Selskab kunne vel altid bruges, ikke sandt?

Da Sam nåede en af skovens store træer, stoppede hun op. For foden af træet var der stadig en lille plet jord, som ikke var dækket af det fine lag sne. Med et smil på læberne, satte hun sig forsigtigt ned på den bare plet. Et suk undslap hendes læber, da hun lænede sig tilbage mod den kolde, hårde stamme. Svagt mindede den hende om vampyrernes hud.
Det kort blev slået ud af hendes tanker, da en kølig vind blæste. Med sig bragte den en velkendt duft. Duften af varulv. Men.. Hun rynkede sine bryn sammen og snusede til luften. Ikke en helt almindelig varulveduft. En alfa! Nysgerrigt og lettere på vagt, gled hendes blik rundt og betragtede sine omgivelser. Ud fra duften, kunne alfaen ikke være langt væk.. men hvem mon det kunne være? Duften var hverken Annikas eller Joeys.. var der flere alfaer?
Hun rejste sig og trådte lidt væk fra træet. Sneen knagede næsten uhørligt under hendes støvler. "Hvem der?" spurgte hun lavt, mest for sikre sig, at kun den anden ulv ville kunne høre hende.

Tessa rynkede næsen, da en kvindelig, ung stemme nåede frem til hende. Ukendt stemme, bemærkede hun hurtigt, hvilket fik hende til at stoppe brat op. Hun overvejede sit svar længe efter - eller rettere højest et minut, men for Tessa virkede det som langt længere tid - inden hun tog sig sammen. Hun formede ordene med sine let fyldige, rosa læber, mens ordene var lavmælte og tydeligt. Det var næsten en hvisken, men da Tessa så skikkelsen var hun sikker på, at kun varulven ville høre hende.
"Tessa.. Tessa James" Præsentationen bar en håbefuld genkendelse ved den anden pige, men selvfølgelig kunne Tessa ikke vide. Rygter og historier rakte tit længere end man selv troede det ville nå ud på. Forventninger havde hun ingen af, da rygter og omdømme ikke var en synderligt vigtig ting for hende. Storhed gik Tessa ikke ind for. Det var en overvurderet måde at blæse sig selv op på en piedistal. Dette gav ikke glæden ved at opdage førstehåndsindtrykket ved nye personer. Personligt mente Tessa at førstehåndsindtrykket sagde mere end et rygte. Af disse fandtes også løgne..
"Og du er?" Lød hun spørgende ganske kort tid efter, forsigtigt. Ikke at hun var bange, på ingen måde nej, det klæbede sig blot godt fast til hendes stemmeleje. Tålmodigt lod hun sine isblå øjne for alvor betragte den anden pige.

Ventetiden på svaret virkede umådelig lang. Længe hørte hun ikke andet en sit eget og den anden ulvs åndedræt. Selvom det virke, som lang tid, varede stilheden måske højst et minut. Da stilheden blev brudt, var det en kvindelig, ung stemme der nåede hendes følsomme øre. En stemme der præsenterede sig, som Tessa James. Og denne Tessa hviskede, sikkert for at være sikker på, at Sam var den eneste, som kunne høre det. Kort rynkede hun på øjenbrynene.
"Samantha.. Sam Blackwood" præsenterede hun sig. Tessa James.. Efternavnet sagde hende ikke det store, men fornavnet.. Hvor havde hun nu hørt det før? En svag fornemmelse, fortalte hende, at hun var stødt på navnet før. Og det havde vist ikke ligefrem været i en god sammenhæng. Det svage minde emmede af en form for misundelse og jalousi. Var personen som havde tænkt det, været misundelig på denne Tessa? For det var ikke en tanke hun selv havde tænkt.
Da pigen trådte frem, mindedes hun at have set hende før. Kun ganske kort, men hun var ikke i tvivl om, at hun havde set hende. Et sted i reservatet..