Det hele var så smukt omkring søen. De lysegrønne træer der var sprunget ud, og det frodige, mørkegrønne græs, som fik et ekstra "pift" af solens varme, stærke stråler. Et gammelt piletræ stod i vandkanten, og dets lange grene lavede et helt tæppe omkring stammen. På grenene sad de smukkeste lysegrønne blade i tusindvis og sørgede for at man ikke kunne kigge ind. Selve træstammen stod ca.2 meter fra vankanten og op ad stammen lå en smuk skikkelse, med grønligt fairytale agtigt skær over den smukke, hvide krop. Kroppen glimtede som sad der tusindvis af diamanter på den, men det gjorde der ikke. For ja, denne skikkelse var måske noget af det smukkeste et menneske nogensinde ville se, men også det farligeste og måske dets sidste. Skikkelsen som tilhørte en ung kvinde i starten af tyverne hed Calypso. Hun smilte svagt for sig selv da hun hørte de mange fugles kvidren..
Mizzar Bruger
Erfaring : 855 Respekt : 11 Antal indlæg : 805
Emne: Sv: Et besynderligt møde med fortiden. Fre Maj 27, 2011 12:59 pm
Grenene knækkede som fjer, og rev i hans tøj når han løb forbi dem. Hans vejrtrækning var hverken tungere eller lettere, helt rolig. Den unge mand, løb på høj hastighed og hvis mennesker så ham ville de ikke tro deres egne øjne. Dog var der ingen chance for at de så ham, for man lagde næsten ikke mærke til ham. Mizzar satte hælene i jorden, for at sænke farten. Han stoppede ikke særlig langt fra Lake Washington. Synet var guldværd. Solen der dansede på vandets overflade, fuglene der sang lykkeligt. Og det bedste var lugten af en puls, et menneskets puls. Ikke at han havde tænkt sig at jagte det, for han var mæt. Men hans hals brændte, da lugten kildede i hans næsebor. Mizzar trådte ud fra skoven, men stod i læ af træerne. Solen skinnede kraftigt, hvilket ville resultere at han ville ligne en diskokugle hvis han gik ud i lyset. Lydløst fulgte han skyggerne, og gjorde sig umage for ikke at træde et enkelt skridt ud fra skyggerne. Hans balance var perfekt, og han behøvede ikke engang at kigge ned på sine fødder for at vide hvor kanten af skyggerne stoppede og solen kom. Mizzar stoppede dog op, da en velkendt duft kildede i hans næse. Han satte ikke farten op, for han behøvede ikke at gøre det. Ikke langt fra ham stod en alt for velkendt skikkelse. Hans læber krusede i et svagt smil, ikke stort nok til at se. Ingen ord kom over hans læber, der var formet en klump i halsen op ham. Hvis det var hvem han troede det var, så ville han ende med at få revet hoved af hvis ikke noget der var værre. Mizzar sagde intet, men tog et enkelt skridt tættere på.
Arya Leaders
Erfaring : 1558 Respekt : 17 Antal indlæg : 1396
Emne: Sv: Et besynderligt møde med fortiden. Lør Maj 28, 2011 7:49 pm
Et sageligt og smukt smil sad på Caly's læber. Hun tænkte kun på alle sine lykkelige øjeblikke og lod alle de dårlige endings på dem blive væk. Hun trak dybt vejret lige i det en brise kom glidende gennem de smukke grene. En sær duft kildede i hendes næse, en velkendt duft og med et åbnede hendes blodrøde øjne sig. Duften kunne umuligt tilhøre ham, og hvis den gjorde ville hun være vred. Duften tilhørte en mandlig vampyr som hun havde en stor fortid med og som havde fyldt så meget i hendes liv at da han pludselig en dag for længe siden var forsvundet, havde gjort hende ulykkelig, så ulykkelig at det havde flænset hendes kolde, døde hjerte. Med ét stod hun op, hun kiggede i den retning hvor vinden kom fra, og dér så hun hans skikkelse. Han lignede sig selv på en prik..det var som at hendes erindringer om ham var sprunget ud af hendes hoved og havde landet lige der hvor hun stod."For satan Mizzar!!"mumlede hun surt, men et stort smil banede sig vej over hendes læber selvom hun ikke ville have det. For vred på ham det var hun, ingen tvivl om det! men hun var lykkelig over at se ham! hvis hun kunne græde havde det været nu, han var som en bror for hende, eller nærmere en barndoms ven, for ens bror kunne man umuligt falde for, som hun havde gjort for år tilbage.. Hun spredte grenene fra hinanden så solstrålerne faldt ind på hendes smukke krop. Hun trådte nødesløst ud i solen og hele hendes krop glitrede som tusinde diamanter, et smukt men besynderligt syn var det, men hun havde intet at bekymre sig om, for der var ingen mennesker i nærheden. Hun gik "langsomt" over mod Mizzar, godt nok var det langsomt i vampyr fart, men det var også det hun var!
Flest brugere online på samme tid var 385, Tors Sep 19, 2024 7:14 pm
Evner
Tors Aug 09, 2012 12:56 pm af Arya
Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke!
A
Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …
Fre Maj 27, 2011 12:46 pm
